Kalkværksindustri

Balle og Glatved, Syddjurs Kommune

Istidslandskabet på det østlige Djursland er rigt på kalkaflejringer, de såkaldte rullekalksten. Siden 1700-tallet har man udvundet disse kalksten. Når kalkstenen varmes op til ca. 1250, omdannes den til brændt kalk. Derefter tilsættes vand, og man får læsket kalk, som bruges til hvidtekalk og kalkmørtel.

Området omkring Balle og Glatved er stærkt præget af kalkudvindingen med talrige kalkbrud og -værker. Midt i 1800-tallet begyndte en egentlig industriel udnyttelse af kalken, bl.a. på et stort værk ved Glatved Strand. Herfra kunne kalken udskibes til de østjyske købstæder. Glatved Kalkværk indstillede produktionen i 1981.

Ved siden af de store anlæg fandtes også små kalkovne rundt omkring i landskabet. Disse forsynede især lokalområdet med brændt kalk. En del af dem eksisterer endnu.

Bygninger og anlæg

Det "arrede" landskab omkring Balle og Glatved er i sig selv et industriminde.

Ved Birkesig (Rugårdsvej 15) er der fredet en samling på tre små kalkovne. Ovnene er opført i 1928-29 og var kun i funktion frem til 1935. De kubeformede ovne er bygget af tegl og ligger ind i en skrænt, således at man kunne fylde kalksten på via en åbning øverst i ovnrummet. På siden af ovnen er der en indgang, som blev muret til inden brænding. I bunden findes en indfyringskanal, der var tilgængelig gennem en indfyringslåge. Ovnene ved Rugårdsvej blev restaureret i 2002.

En tilsvarende ovn på Nyballevej 9 sydvest for Balle henligger som ruin.

Arkiv

Ebeltoft Byhistoriske Arkiv og Ebeltoft Museum har materiale om kalkværksindustrien.

Vurdering

Kalkproduktionen er en industri, der ligesom indvinding af grus, sand og sten har haft stor betydning for Djursland. De bevarede kalkovne står – sammen med de tydelige spor i landskabet – som monumenter over denne industrihistoriske epoke.

Vurdering og udpegning: Kulturhistorisk Museum Randers.