Holmen

Holmen, Københavns Kommune

Holmen var i mere end 300 år den danske flådes hovedbase. Her ved indsejlingen til København blev flådens materiel fremstillet, repareret, vedligeholdt og opbevaret.

"Holmen" er en fællesbetegnelse, der dækker Gammelholm, Nyholm, Frederiksholm, Dokøen, Arsenaløen, Bodenhoffs Plads og dokken på Christianshavn. På dette område fandtes værftsbygninger, maskinhaller og smedjer foruden kaserneanlæg, administrationsbygninger samt boliger, skoler, hospitaler mv. til de mange ansatte og deres familier. Holmen var en by i byen.

Orlogsværftet blev grundlagt i 1500-tallet og var frem til midten af 1800-tallet landets førende skibsværft og det industrielle kraftcenter i København. Området har spillet en afgørende rolle i dansk industrihistorie. Det var således på Orlogsværftet, at man i 1790 tog landets første dampmaskine i brug, og her industrialiseringen af skibsbyggeriet begyndte. I næsten 200 år var Holmen Danmarks største arbejdsplads.

I samarbejde og vekselvirkning med naboen, B&W’s skibsværft, producerede Orlogsværftet torpedobåde, panserbåde og – fra 1911 – også ubåde helt frem til 1970.

I 1992 blev store dele af Holmen nedlagt som militært område, og offentligheden fik adgang til den "lukkede by". I dag er der boliger, mindre erhverv, uddannelses- og kulturinstitutioner, bl.a. Operaen. En række af bygningerne på Holmen er fredede.

Bygninger og anlæg

Bygningerne på Holmen er opført igennem en periode på 300 år. Mange bygninger er forandret, men kun få er revet ned, og området er derfor præget af stor byggeteknisk og arkitektonisk variation. Nedenfor beskrives tre bygninger, der repræsenterer hver sin industrihistoriske periode.

Philip de Langes mastekran
Mastekranen på Nyholm blev opført 1748-51 efter tegninger af bygmester Philip de Lange. Kranen var i samtiden et monumentalt byggeri, der vidnede om områdets voksende produktion. Kranen bæres af en imponerende tømmerkonstruktion, der øverst er surret sammen med reb af hensyn til styrke og elasticitet. Kranens bæreevne er uafhængig af det murede tårn, der alene fungerer som beskyttelse mod vind og vejr. Mastekranen indtager en fremtrædende plads ved indsejlingen til Københavns Havn og står som et vartegn for Holmen.

Ferdinand Meldahls grovsmedje
Grovsmedjen fra 1861 er en lang, bred og høj bygning, hvor funktionen har været bestemmende for udformningen. Bygningen er opført i gul blankmur med kraftige murede stræbepiller omkring de store portåbninger. De høje, slanke vinduer på alle fire sider har sikret mest muligt dagslys til det centrale rum. Bygningen er i dag en del af Kunstakademiets Arkitektskole.

Arkitekt Ferdinand Meldahl stod bag flere nybyggerier på Holmen i midten af 1800-tallet. En omstilling af produktionen til dampdrevne jernskibe havde skabt behov for nye værkstedsbygninger, smedjer mv.

Motortorpedobådshallen på Frederiksholm
I det store overdækkede værksted fra 1954 blev der bygget og repareret motortorpedobåde indtil lukningen i 1992. Bådene kunne sejle ind på arealet ad en central kanal. Værftets proportioner er gigantiske, og i sammenligning med mastekranen og smedjen markerer torpedohallen kulminationen på udviklingen inden for søværnets byggeri.

Motortorpedohallen er i dag indrettet til lejligheder, og ombygningen er præmieret for at have bevaret væsentlige strukturer i det oprindelige byggeri. Bl.a. ledes kanalen stadig ind i den åbne hal, og 1950'ernes ingeniørkunst med de originale jernspær udgør en væsentlig del af det nuværende arkitektoniske udtryk.

Arkiv og litteratur

Der findes en omfattende litteratur om Holmen, og Orlogsmuseet rummer en stor samling genstande.

Vurdering

I 1700- og 1800-tallet spillede Holmen og Orlogsværftet en central rolle i den danske industrialisering. Området har et stort kulturhistorisk formidlingspotentiale i kraft af de mange bevarede bygninger, kanaler, kraner, kajanlæg og beddinger. Produktionsbygningerne er dog ribbet for deres funktionelle indhold.

Udpegning og vurdering: En arbejdsgruppe med repræsentanter for københavnske museer og kulturmiljøråd.

Holmen er tillige udpeget af Kulturarvsstyrelsen som nationalt industriminde. Læs mere om de 25 nationale industriminder.