Helsingør Værft
Helsingør Havn, Helsingør Kommune
Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri blev grundlagt i 1882 af grosserer Mads Christian Holm. Den nye, store industrivirksomhed bragte vækst til byen, som ellers havde været ramt af stagnation siden Øresundstoldens afskaffelse i 1857.
Værftet blev anlagt på et areal mellem Kronborg og Helsingør by. På trods af den indeklemte placering fik værftet en betydelig størrelse med tre byggebeddinger og en tørdok på over 100 meter, en række skibsbygnings- værksteds- og administrationsbygninger, støberier, kraner mv. I 1883 blev det første skib, damperen "Helsingør", søsat. Værftet havde på det tidspunkt 714 ansatte.
Ligesom den øvrige værftsindustri oplevede Helsingør Værft både op- og nedgangstider. I gode tider moderniserede og ekspanderede man, og arbejdsstyrken voksede. Værftet forstod langt hen ad vejen at kompensere for tomme ordrebøger ved at omlægge produktionen. Værftet har bl.a. bygget vej- og jernbanebroer, entreprenørmaskiner og kabinetter til køleskabe og radioer.
Efter 2. verdenskrig forsøgte man sig med udvikling af gasturbiner. Erfaringerne herfra kom til at danne grundlag for udviklingen af værftets turboladere og dermed for det senere HV-Turbo.
I 1950'erne nåede værftet sit højeste antal ansatte: ca. 3600. Men et årti senere begyndte den øgede internationale konkurrence at give problemer. I 1983 lukkede Helsingør Værft – efter 101 år og flere end 400 nybyggede skibe. Et rekonstrueret reparationsværft fortsatte dog i et par år derefter. Større succes havde turbo-afdelingen. Den udskiltes som et nyt selskab, HV-Turbo, og eksisterer endnu.
Helsingør Kommune overtog værftsgrunden i 1995 og ryddede store dele af området. Der er fremskredne planer om at skabe et kulturcentrum, "Kulturværftet", i de tilbageværende værftsbygninger. En del af bygningerne benyttes nu af HV-Turbo, som har en aftale om at kunne fortsætte produktionen her frem til 2025. Andre bygninger er lejet ud til mindre erhvervsvirksomheder.
Bygninger og anlæg
Det nuværende værtsområde består af 11, hovedsagelig større, bygninger samt to dokker. Værftets store skibsbygningshaller, kraner mv. er fjernet.
Med en enkelt undtagelse (bygning opført af HV-Turbo i 1999) stammer alle bygninger fra værftets driftsperiode 1882-1983. Flere går tilbage til grundlæggelsen i 1882. De ældste bygninger er grundmurede i røde sten, mens de nyeste er opført i støbte betonelementer. De fleste af bygningerne har paptage, og højden er på op til 3½ etage. Bygningerne bærer generelt præg af om- og tilbygninger.
Mod Allégade ligger værftets gamle hovedbygning fra år 1900 tegnet af arkitekt Emil Gnudtzmann. Bygningen blev udvidet og forhøjet i 1930. Ved siden af ligger den tidligere "Økonomibygning", som opførtes i 1923 med bl.a. kantine og baderum. Bagved findes værkstedsbygninger, smedjer og metalstøberier, hvoraf de fleste benyttes af HV-Turbo til produktionsformål.
Nordøst for Helsingør by ligger boligkvarteret Hamlets Vænge, der blev bygget fra 1917 og frem. Helsingør Værft gav tilskud til opførelsen af de 41 dobbelt- og 5 enkelthuse mod til gengæld at få dispositionsret til boligerne.
Arkiv
Værftets tegningsarkiv er på Handels- og Søfartsmuseet, som også har andre arkivalier og indsamlede genstande. Også Helsingør Kommunes Museer har både arkivalier og genstande. Endelig er der indleveret arkivalier til Erhvervsarkivet.
Vurdering
Helsingør Værft var byens og Nordsjællands største arbejdsplads. Virksomheden spillede en afgørende rolle for Helsingørs industrialisering og satte igennem sin godt 100-årige historie et betydeligt præg på byen økonomisk, socialt og kulturelt. Helsingør Værft stod desuden som et fyrtårn i dansk værftsindustri. Som industriminde repræsenterer det en branche, der har været en vigtigt element i dansk industri, men som nu er næsten forsvundet.
Hamlets Vænge er et eksempel på de mange nye boligkvarterer, der i begyndelsen af 1900-tallet skød op omkring byerne for at huse det store antal tilflytterne.
Udpegning og Vurdering: Museumsrådet for Frederiksborg Amt.