Netværksmøde: Arkitektur som identitetsskaber

Hvordan kan man som planlægger opfange og bygge videre på den eksisterende identitet både på et politisk og strategisk niveau, men også i forhold til formgivning og materialevalg? Hvordan skaber man en rød tråd mellem det, vi bevarer, og det, vi udvikler? Hvordan sikrer man, at der bliver taget højde for de bygningskulturelle særkender, når der skal udvikles og bygges nyt? Hvordan kan man gå i dialog med et sted og sikre balancen mellem bevaring og udvikling?

Sådan lød spørgsmålene, som dannede afsæt for netværksmødet den 11. november 2020.

Mødet lagde fra land med en kort status på kommunenetværket ved Ida Christoffersen, BARK Rådgivning: I netværket sidder nu 53 tilmeldte kommuner/museer, hvoraf 20-50 deltager i hvert af de kvartalsvise netværksmøder. Netværket er en udløber af det nu afsluttede initiativ Bygningskultur 2015, som Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen stod bag. Det er et forum, hvor blandt andet kommunale sagsbehandlere og museumsfolk kan mødes og dele udfordringer og erfaringer med at planlægge for bygningskulturen. Med Covid-19 har netværksmøderne været på hold, men tages nu videre i et digitalt format.

Peter Holm var første oplægsholder med en introduktion til kulturarvsmasterplanen for Nyborgs bymidte.

Nyborg Slot og Nyborg by udgør tilsammen en unik sammenhæng, som er tæt forbundet med danmarkshistorien. Blandt andet var byen rigets hovedstad under reformationen, og Nyborg Slot har været residens for Margrethe 1. Fortællingen om Nyborg som kongeby vil få stor betydning for kommunens omdømme som et attraktivt besøgs- og bosætningssted med en samlet og stærk identitet.

Hovedpointer fra Peter Holms oplæg var:

• Kulturarvsmasterplanen er en langsigtet strategisk plan, defineret af den overordnede fortælling ’Danmarks Riges Hjerte’. Planen omfatter den historiske bykerne med nærmeste omgivelser og har et 50-årigt perspektiv.
  
  Læs mere om kulturarvsmasterplanen

• Helt overordnet er formålet med kulturarvsmasterplanen at sikre og tydeliggøre Nyborgs unikke kulturarv gennem målrettet administration og at gøre den til en ressource for bosætning, erhverv og turisme. Målet er at få Nyborg på UNESCOs verdensarvsliste – at gøre kulturarven til verdensarv. Afgørende elementer er udviklingen Nyborg Slot, et vedvarende fokus på den levende kulturarv og folkelig opbakning, blandt andet ved hjælp af events.
  
  Se danske attraktioner på UNESCOs verdensarvliste
• Inspirationen kommer fra Jelling, som i 1952 gik i gang med at opkøbe parcelhuse og fritlægge området omkring Jellingmonumenterne. Nyborg Slot er fredet og sikret af en 100 m beskyttelseslinje, der omfatter næsten hele Nyborg by.
• Tre hovedfortællinger gennemsyrer kulturarvsmasterplanen, nemlig Sværdet – Kongernes Nyborg, Ordet – Demokratiets vugge og Vejen – Danmarksporten.
  
  Læs mere om kulturarvsmasterplanen for Nyborg og kogernes østfyn
• Som led i arbejdet med kulturarvsmasterplanen er gennemført en SAVE-registrering af bymidtens huse i sammenhæng med gademiljøet og med anbefalinger til, hvordan byen skal tage sig ud over et længere perspektiv. Fokus er på farveholdning til facader, tagmaterialer, bevaring af gamle vinduer og døre samt gadebelægning. I praksis betyder dette, at kommunen er proaktiv og hjælper borgerne med valg af facadefarver, tagmateriale mm. Næste skridt er udarbejdelse af stilblade, der skal bidrage til at genskabe bymidtens klassicistiske udtryk.
• Kulturarvsmasterplanen sætter også fokus på ankomstveje og centrale funktioner (blandt andet statsfængslet) og på en række områder uden for Nyborg. Og ikke mindst spiller den sammen med det kommende projekt for Nyborg Slot, inklusive restaureringen af Rigets Torv og brolægning af Rigets Hovedstrøg.
  
  Læs mere om projektet for Nyborg Slot
• Kommunens landdistrikter arbejdes er også i fokus. Pt. registreres landsbyer og herregårdene ud fra en kulturhistorisk vinkel. Input fra arbejdet kobles til eksempelvis cykelstiprojekter, turisme etc.

Eksterne samarbejdspartnere er Østfyns Museer, Peter Dragsbo og arkitekt Bente Lange. Samlet set har 7-8 personer været tilknyttet arbejdet.

Fay Mitchell Nielsen fortæller om, hvordan Faaborg-Midtfyn Kommune udmønter sin arkitekturpolitik i praksis. Hvad kan planlæggerne gøre – og hvad bør de gøre? Fay lagde vægt på, at Faaborg-Midtfyn ikke er en model-kommune, hvad angår arkitekturpolitik, men at man hele tiden forsøger at skubbe til praksis for, hvad administration og forvaltning kan gøre inden for rammerne af de kommunale virkemidler (kommuneplan, landzonetilladelser og lokalplaner).

Læs mere om Faaborg-Midtfyn Kommunes arkitekturpolitik

Blandt Fays hovedpointer var, at planlægning ikke handler om at ødelægge noget for nogen men om at fastholde en værdi, som også er økonomisk og skaber bosætningsværdi. Da kommunen holdt et dialogmøde med lokale ejendomsmæglere ifm. udviklingen af en boligstrategisk analyse, understregede disse, at kommunen ikke bør planlægge for nybyggerområder, hvor man man må bygge, hvad som helst. For hvis det enkelte kvarter ikke har en klar fælles identitet, kan husene ikke sælges bagefter, og ejendomsværdien kan ikke fastholdes. Det sidste underbygges af Realdanias analyse Værdien af bygningsarv.

Læs mere om Realdanias analyse Værdien i bygningsarven

Andre hovedpointer var:

• Helt konkret bruger kommunen kommuneplanens retningslinjer til administration i forhold til generelle rammebetingelser, landskaber, kulturmiljøer, omdannelseslandsbyer og byggeri i det åbne land. For eksempel er indføjet bestemmelse om maksimalt glanstal på tage, blandt andet i nære bymiljøer og kystnærhedszoner.
• Derudover er hele kommunen er udpeget som forskellige landskabstyper med retningslinjer for, hvad man må og kan. Retningslinjerne virker dog kun med en beskrivende redegørelse, og derfor arbejder forvaltningen med at beskrive stedet og dets identitet og at gøre dette til en del af indstillingen til politikerne.
• Faaborg-Midtfyn Kommune har deltaget i Realdanias Collective Impact-projekt og i den forbindelse udpeget kvaliteter, fortælleværdi, visuelle sammenhænge o.l. på tværs af kommunen. Dette grundlag indgår blandt andet som afsæt for at beskrive og definere, hvilke arkitektoniske kvaliteter de enkelte områder skal have. Forvaltningen bruger dette til at at fastholde og forbedre områdernes værdi, men samtidig er man villig til at lave ny og supplerende planlægning for det exeptionelle projekt, som giver noget til området i stedet for at ødelægge det, der er.
  
  Læs om Realdanias Collective Impact-projekt
• I forhold til den politiske behandling af nye projekter anbefalede Fay, at man ikke blindt fremlægger projektudviklers ønsker, men sørger for at analysere bindinger og konflikter, beskriver områdets identitet, og hvordan projektet spiller sammen med den. Det handler om at tydeliggøre og konkretisere arkitekturens rolle og værdi. Hvilken værdi tilfører den til stedet? Hvad bidrager den med og hvilken form?
• Øget politisk fokus på bæredygtighed er et godt afsæt for at fokusere på den medfølgende bæredygtighed i arkitektonisk kvalitet, bevaring mv. (bygningens levetid).
• Dialog er en forudsætning for at lykkes, og Fay anbefaler, at man tænker over sine kommunikative virkemidler i dialogen med borgerne. Dialog har også været en vigtig del af arbejdet med en arkitektkonkurrence for Faaborg, hvor tre prækvalificerede teams deltog i et parallelopdrag med blandt andet fælles besigtigelse og workshop, vidensdeling af hvert teams analyse og forståelse af byen.

Jan fortalte om arbejdet med at tegne tilbygningen til Nyborgs slot med udgangspunkt i slottets historiske spor.

Læs mere om JAJA Architects projekt ved Nyborg Slot

Hovedprojektet fra 2016 er blevet revideret, fordi man ikke havde været tilstrækkelig lydhør nok ift. stedets karakter. I sådan en situation skal man som arkitekt være klar til at lægge sine personlige præferencer til side og lytte til de eksperter, man er omgivet af. Og stedets karakter skal kunne aflæses i det nye projekt – fra den store fortælling til den mindste detalje, sagde Jan.
For Nyborg Slot var tanken om den uindtagelige borg udgangspunktet, men over tid har alle bygningsdele ændret karakter. Slottet blev omfattende restaureret i starten af 1900-tallet.

Det nye projekt genfortolker stedet med:

• En nyfortolkning af den oprindelige ringmur og en ny træbygning inden for ringmuren. Den nye udstillingsfløj i to etager er den mest markante del af nybyggeriet. Mødet mellem den tunge borg og det lette træ er en del af hovedgrebet.
• Grundmaterialet er træ og tegl. Herunder er der udviklet et nyt forbandt med tre typer sten, både nye og gamle, som varierer i længde og højde. Der arbejdes også med nyfortolkninger af åbninger i muren, som indefra bidrager til, at man kan fornemme ringmurens tyngde.
• Fokus på – så vidt muligt - at bygge med traditionelle materialer og på tydeliggørelse af, hvordan huset er skruet sammen med håndgjorte beslag og nyfortolkning af bolte osv. Der bruges traditionelle skodder frem for elektriske elementer, der kan rulle op og ned.

Med afsæt i sin afhandling om arkitekturens aldring og patina fortalte Albert Algreen-Petersen om, hvordan man kan arbejde strategisk med de uundgåelige aldringsprocesser som en ressource, så alder og patina ikke blot tager fra, men også føjer positivt til bygningen. Afhandlingens genstandsfelt er rejst ud fra en undren over, at bygningerns indboende skæbne er, ”at de skal efterlades udenfor i regnen”, men ofte er der ikke taget stilling til, hvad dette har af implikationer og skærpende omstændighed for projektet.

Albert gennemgik forskellige holdninger til patina gennem tiden og teorien bag. Hovedpointen var, at selv midlertidige bygninger ofte ender med at stå i mange år, og vi derfor bør forholde os kritisk og bevidst til, hvordan de ældes. Han gik også i rette med beregningsmodeller af, at det bedre kan betale sig at rive ned og nyt, og at nyt pr. definition er godt.

Det øgede fokus på bæredygtighed betyder, at vi - også af klima- og miljøhensyn – gør klogt i at bevæge os fra en lineær til en cirkulær tænkning, pointerede Albert. Det kan betale sig at bevare den indlejrede energi i en bygning, og genbruge den, som den er – og derfor skal bygningen ældes positivt. Med andre ord: Bygninger skal blive gamle på en måde, vi kan lide de bliver gamle på.

I forhold til hvordan man som plan- og byggemyndighed kan kvalifcere en dialog med bygherrer om arkitektoniske løsninger, var anbefalingen at tage kritisk stilling til renderinger og efterspørge tegninger og materialeprøver, der viser, hvordan bygningen ser ud om 50 år.

Mødet sluttede med et ønske om oprettelsen af en Yammer-gruppe eller lignende, hvor netværket løbende kan vende udfordringer og erfaringer med hinanden.

Flere gav udtryk for, at de gerne deltager i digitale netværksmøder igen.