Ældre stenalders forskningshistorie
1836 - Thomsen
Erkendelse af stenalderen som en selvstændig periode. Begyndende kronologisk opsplitning af forhistorien
1848-1851
Erkendelse af at skaldyngerne var menneskeskabte køkkenmøddinger Konkret spørgsmål omkring skaldyngernes oprindelse løses gennem en tværvidenskabelig kommissions fælles arbejde. Udgravningsmetoden er usystematisk indsamling af oldsager og fauna fra skaldyngerne.
1859-1900
Spørgsmålet omkring stenalderens tvedeling afklares gennem den anden køkkenmøddingkommissions arbejde og en ældre (jæger-)stenalder udskilles. Udgravningsmetoden er systematisk og stratigrafisk, sidstnævnte efter inspiration fra geologien.
1900-1903
Fund fra Maglemosekulturen dukker op og finkronologiske studier inden for jægerstenalderen påbegyndes.
1936 - Clark
Maglemosekulturens regionalitet studeres, og kulturgrupper udskilles.
1944
Det lykkes for første gang E. Westerby at påvise en palæolitisk boplads i Danmark (Bromme).
1940-1960
De store moseundersøgelsers tid, mosegeologien, hvorunder pollenundersøgelser bliver arkæologiens vigtigste dateringsgrundlag.
1960-
Kulstof 14-dateringer bidrager til en "længere kronologi". Et paradigmebrud kommer med New Archaeology, som senere bliver kendt som processuel arkæologi. Der søges efter generelle lovmæssigheder som en del af den arkæologiske tolkningsproces. De nye spørgsmål, som stilles, kræver nøjere dokumentation, og udgravningsteknikken forfines, og "øjebliksbilleder" forsøges afdækket på bopladsfladerne "decapage". Større fladeafdækninger erstatter søgegrøfter og prøvehuller som foretrukne udgravningsmetoder. Kronologiske spørgsmål trænges i baggrunden til fordel for spørgsmål om økonomiske strategier, bosættelsesmønstre, gruppestørrelser mm. Etnoarkæologi introduceres for alvor som en vigtig del af tolkningsprocessen. Store regionale projekter ser dagens lys i erkendelse af, at én boplads alene ikke løser de spørgsmål, der stilles. Nye og meget tidskrævende analysemetoder såsom slidsporsanalyser og flintsammensætninger vinder frem. Begrebet chaine operatoire anvendes til analyse af arbejdsprocesser inden for både flint og organiske materialer.
1990-
Postprocessuel arkæologi bygger oven på processuel arkæologi, men tager samtidig afstand fra dele af den tidligere teoretiske tolkningsproces. Postprocessuel arkæologi betyder bl.a., at arkæologen opfattes som en aktiv og ikke neutral deltager i tolkningsprocessen. Retningen medfører også en stigende interesse for immaterielle forhold såsom religion og ritualer. Kontekstuel arkæologi er en del af den postprocessuelle retning, og her inddrages de kontekstuelle relationer mellem det enkelte fund og omgivelserne. Populært sagt betragtes det arkæologiske kildemateriale som en tekst, hvor en del af ordene mangler, og hvor de enkelte ord kun giver mening i kontekst med andre ord. Dette betyder, at også landskabet inddrages i den arkæologiske analyse. Nye metoder som DNA-analyser giver mulighed for at afklare gamle stridsspørgsmål om indvandringer og domesticering. Den stigende decentralisering af arkæologien i Danmark - i kombination med de langt mere tidskrævende analyser af materialet - betyder, at ingen institutioner (uanset størrelse) længere har de fornødne ressourcer til at drive tidssvarende arkæologi på jægerstenalderområdet. Danmarks førende position inden for udforskningen af jægerstenalderen er for længst forsvundet, skønt vi stadig har et af verdens bedste kildematerialer til rådighed.
2011-
På baggrund af en international evaluering af arkæologien i Danmark nedsætter Slots- & Kulturstyrelsen en strategigruppe, der skal opkvalificere danske jægerstenalderundersøgelser. Museumslandskabet forandres til større arkæologiske enheder, der må forventes at kunne kvalitetsløfte opgaver som udgravning og udforskning af ældre stenalders bopladser.
2013
International evaluering af den marinarkæologiske udgravningsvirksomhed offentliggøres.