Firlængede gårde

Den firelængede gård er karakteriseret af fire længer, der ligger samlet omkring en gårdsplads. Anlægstypen med fire længer kendes over hele Danmark, men de firelængede gårde, der er typiske for Vadehavsregionen, har en særlig arkitektur, byggeskik og kulturhistorie.

Strukturen og anlægstypen med de fire længer, der ligger samlet omkring en gårdsplads er grundliggende forskellig fra den traditionelle Slesvigske gård, der ellers kendetegner området, og hvor stald, bolig mm. ligger samlet i en hovedlænge.

Det regelmæssige firelængede anlæg er karakteriseret af et selvstændigt og udadvendt stuehus, med bearbejdede facader mod både gade/have og gårdspladsen og tre udlænger samlet omkring en regulær gårdsplads med den bredde lade placeret modsat stuehuset.

Facaderne har et regulært og velordnet udtryk med regelmæssigt placerede vinduer og et centralt placeret midterparti med indgang, der ofte er fremhævet med en stor frontkvist. Indgangspartiet kan tillige være udsmykket med dørindfatning.

I stuehuset er store korspostvinduer med fire gående rammer, der kan være opsprossede. I udlængerne er ofte flad- eller rundbuede støbejernsvinduer.

Et særligt træk for flere af gårdene er de udsmykkede portaler omkring porten ind til gårdspladsen.

Selvom de firelængede gårde, som anlægstype og i arkitektonisk udtryk, er forskellig fra den slesvigske gård er de tæt beslægtede med denne type hvad angår byggematerialer og byggeskik. De firelængede gårde er således også karakteriseret af det smukke og egnstypiske røde murværk i kombination med hvidkalkede detaljer. Tagene er afvalmede med halv eller trekvart valm og har oprindelig været tækkede med tagrør og tagfladerne fremstår traditionelt uden tagkviste. Skorstene er traditionelt udformet med sokkel, skaft og gesims og er placeret i kip og står som regel i blank mur.

Enkelte af de store firelængede gårde ligger solitært placeret på værfter ude i marsken, hvor de store tagflader og det lukkede anlæg udgør markante elementer i det vidstrakte landskab.

En stor del af de firelængede gårde ligger inde i landsbyerne, som typisk er placerede i overgangen mellem gesten og marsken. Fra gårdene har der således været god adgang til både agerjord til dyrkning og engarealer til græsning.

Typisk for de firelængede gårde er de fint anlagte haver, der udgør en integreret del af anlægget samt de typiske rækker med klippede lindetræer langs facaderne.

Det hårde vejrlig har været medvirkende til at skabe den særlige byggeskik, ligesom det har været afgørende for materialevalget, hvilke byggematerialer man kunne skaffe lokalt.

I det træfattige landskab har det været vanskeligt at skaffe konstruktionstømmer, og man har derfor tidligt bygget i grundmur. Et byggemateriale, der også er mere modstandsdygtigt overfor klimatisk nedbrydning end f.eks. bindingsværk med lerklinede tavl, som blev anvendt andre steder i landet.

De karakteristiske teglsten blev brændt lokalt af bønderne eller på lokale teglværker.

Rør til tækning hentede man i engdragene og i marsken, hvor der før de store afvandingsprojekter var langt flere rør end i dag. Gode engtørv til mønning hentende man ligeledes lokalt.

Til fremstilling af mørtel og til hvidtning anvendte man "Skælkalk", der også blev fremstillet lokalt, ved at brænde skaller og kalksten fra stranden. Bebyggelsen udformning er således præget af både de klimatiske og landskabelige forhold samt af adgangen til byggematerialer.

Den særlige byggeskik med de grundmurede huse, adskiller sig væsentligt fra landbyggeskikken i resten af landet, hvor bindingsværk var den almindelige byggemåde frem til sidste halvdel af 1800-tallet.

Byggeskikken langs Vadehavet er præget af traditionel vestslesvigsk byggeskik, og allerede i begyndelsen af 1700-tallet var det almindeligt at bygge i grundmur.

Anlægstypen med de fire længer samlet omkring en gårdsplads kendes fra det nordøstlige Danmark tilbage til 12-1400 tallet (Nord for Ribe). Længere mod syd – bl.a. i Tøndermarsken - udvikles denne type i sidste halvdel af 1700 tallet og op til sidste halvdel af 1800-tallet, hvor der opføres en række fine og ensartede firelængede anlæg af denne type. Gårdene er prægede af den europæiske klassicisme, der i kraft af de lokale byggematerialer får et særligt regionalt udtryk.

Det typiske firelængede anlæg er opført i grundmur med de karakteristiske røde sten lagt i krydsforbandt og fuget i ler- eller kalkmørtel. På enkelte af de firelængede gårde er det konstateret at fugerne har været opstregede med hvidtekalk ligesom det kendes fra den slesvigske gård. Enkelte af gårdene er hvidkalkede.

De fremhævede detaljer som gesims, vindueslysninger mm. er ligeledes kalkede med hvidtekalk.

Vinduer, skodder og porte er som hovedregel hvidmalede, og her har man traditionelt malet med linoliemaling.

Stråtage på de firelængede gårde er tækket med rør og mønnede med græstørv, der lægges "taglagt" over rygningen. Tagskægget er vandret afskåret eller har en smule fald udad.

De teglhængte tage er beklædt med røde vingetegl og alle rygningssten er lagt i mørtel.

Et andet egnstypisk træk er den rigelige brug af murankre på de store lader, der afspejler den særlige selvbærende tømmerkonstruktion, hvortil murene fastholdes med murankre.

Bygningerne er alle opført i relativt få og enkle materialer, der har kunnet skaffes og fremstilles lokalt. Disse traditionelle byggemateriale udmærker sig ved, at de arbejder godt sammen og skaber en sammenhængende og god bygningsfysik. Derudover er de billige og enkle at vedligeholde.

Den firelængede gård udgør som hovedregel en anlagt helhed, der kendetegnes af det sluttede og lukkede anlæg. Derfor er denne bygningstype særlig sårbar overfor fjernelse eller nedrivning af udlænger. Et anden væsentlig og typisk kvalitet er de store tækkede tage, der fremstår uden tagkviste i selve tagfladen. Er disse endnu bevaret, er anlægget sårbart over for ændringer i tagbelægningen eller etablering af kviste eller dominerende tagvinduer i tagfladen. De skævheder og små lunker tagene og tagværkerne har fået med tiden, eller måske har haft fra starten, er væsentlige for husene og byens karakter og sårbare overfor opretning i forbindelse med tagomlægninger.

De velkomponerede facader er sårbare overfor ændringer af oprindelige muråbninger omkring vinduer og døre, eller etablering af asymmetrisk placerede havedøre eller lignende. Murværket er sårbart overfor overfladebehandling i form af maling, tyndpuds, cementpulvermaling eller reparationer udført med mursten eller mørtel af anden type end oprindeligt anvendt. De kalkede dekorationer omkring gesims, pilastre og portaler er en væsentlig del af bygningernes bevaringsværdier og er følsomme overfor borthugning eller ændring af overfladebehandling f.eks. fra kalk til plastik– eller cementbaseret maling, der har et ganske andet udtryk.

Bygningerne er sårbare overfor ændringer eller udskiftninger af originale vinduer og døre, af hvilke, der kun er bevaret meget få. Bygningerne er også sårbare overfor nye vinduer og døre, der er fremmede for denne bygningstype – f.eks. termoruder med kraftige sprosser, pålimede snydesprosser, plastikvinduer, træ-alu eller lignende eller formstøbte "fyldingsdøre" i plast. Ovennævnte betyder ikke, at huse af denne type er urørlige – men at indgreb og ændringer skal være velovervejede og at man skal være opmærksom på de særlige kvaliteter, denne bygningstype repræsenterer.

Det er ikke kun antikvarisk og æstetisk at bygningerne er sårbare overfor indgreb. Rent byggeteknisk er husene sårbare overfor reparationer udført med materialer, der ikke arbejder godt sammen med de øvrige byggematerialer, fordi de er for tætte, hårde og usmidige, hvorved der meget hurtigt kan opstå alvorlige byggeskader, såsom råd og svamp i træ, fugtskader eller forvitring af murværk.

Bevaringsværdierne i de firelængede gårde er knyttede til både anlæggets struktur og helheden med de fire længer og haven samt til de enkelte bygningsdele og brugen af byggematerialer.

Denne unikke helhed er afhængig af, at de enkelte huse også i dag behandles og vedligeholdes efter samme overordnede principper.

Man bør så vidt muligt sikre at de gamle firelængede gårde bevares som en helhed og undgå nedrivning af de ældre udlænger.

Man bør ligeledes sikre, at de karaktergivende bygningsdele som frontkvist og portaler fastholdes, ligesom man bør sikre ældre døre og vinduer. Hvis udlængerne ikke længere kan anvendes til landbrugsproduktion og man ændrer deres anvendelse, bør man bevare forskelligheden mellem udlænger og stuehus og fastholde udlængernes lukkede karakter med de små støbejernsvinduer. Tagfladerne bør så vidt muligt tækkes med de oprindelige tagdækningsmaterialer – tegl eller tagrør. Hvis man anvender andre tagdækningsmaterialer, bør man undgå teglimiterende stålplader og glaserede tegl, der er fremmede for denne bygningstype.

For de enkelte bygningsdele gælder det:

Murværk og facader

• Ved reparationer af murværket bør anvendes sten af samme type og format som de tidligere anvendte. Ældre mursten kan skaffes ved genbrugslagre, der har specialiseret sig i dette og til de fredede bygninger, kan man søge om materialer fra Kulturarvsstyrelsens Genbrugslagre. Sten til restaureringsarbejder kan også specialfremstilles.

• Fuger bør udføres som de eksisterende, hvilket oftest er en ren kalkmørtel uden cement, udført som skrabefuge.

  De hvidkalkede detaljer bør fortsat vedligeholdes med hvidtekalk og man bør ikke anvende nyere materialer som f.eks. plastikmaling, cementpulvermaling eller lignende. Kalken er den mest diffusionsåbne overfladebehandling og det produkt, der arbejder bedst sammen med de øvrige traditionelle byggematerialer. Kalker man rigtigt og med de rette materialer, behøver man kun at kalke hvert 5. – 8. år.

  Sokler bør pudses med en hydraulisk kalkmørtel og efterfølgende kalkes med en hvidtekalk tilsat pigment (farvepulver).

Vinduer

• Har bygningen endnu sine ældre vinduer, bør disse bevares. Der findes i dag firmaer, der har specialiseret sig i vinduesistandsættelse og man kan i dag få indvendige forsatsrudesystemer med samme komfort og endda bedre isoleringseffekt end tilsvarende termoruder.

  Når man istandsætter de ældre vinduer, bør man bevare de gamle rudeglas, der har et særligt fint spil i overfladen og kan varierer fra lys grøn til rødlig violet i farven.

  Man bør ligeledes være opmærksom på håndsmede beslag, af hvilke der desværre er bevaret meget få. Når man vurderer disse, skal man vide, at de ældre håndsmedede hjørnebåndsbeslag ofte er tyndere i godset end de nyere, og at de i langt de fleste tilfælde vil kunne genbruges.

  Ved maling af vinduer og skodder bør man holde sig de materialer og farver som oprindelig er anvendt – og kender man ikke disse bør man anvende den hvide farve, som kendetegner denne bygningstype i dag. Man bør ikke male vinduer i ældre bevaringsværdige bygninger med plastikmaling. Denne maling arbejder dårligt sammen med de øvrige materialer, og ved påføring af flere lag maling, har det vist sig, at malingen bliver for tæt, så der sker en fugtophobning i træet, der kan medføre rådskader.

  Til maling af ældre vinduer af træ anbefales det, at man anvende en linoliemaling, der i parentes bemærket ikke skal tilføres terpentin.

  Skal man udskifte originale vinduer anbefales det, at man udfører nøjagtige kopier af de eksisterende. Skal man udskifte nyere vinduer og ikke ved hvordan de oprindelige har set ud, anbefales det, at man i sætter t vinduer, der er udført i træ med enkeltlagsglas og kitfals og med en opdeling, der svarer til vinduesåbningens format – for hovedparten af vinduerne vil der være tale om korspostvinduer som beskrevet under afsnittet "identifikation". Nye vinduer i enkeltlagsglas kan forsynes med en indvendig koblet forsatsramme, så man opnår samme (eller bedre) varmeøkonomi og komfort som ved tilsvarende termoruder. Krav til nye vinduer er beskrevet under henvisningerne. Der findes flere jyske vinduesfirmaer, der har specialiseret sig i produktion af vinduer til ældre bevaringsværdige bygninger (se under henvisninger).

Døre

• Eksisterende gamle, originale døre eller porte til bevaringsværdige huse bør altid repareres og istandsættes, frem for at skiftes ud - lige meget hvor dårlig en tilstand de er i. De nye døre eller porte kan aldrig opnå samme smukke overfladekarakter, slid og patina, som den gamle.

  Eventuelle billedskærerarbejder på dørene og i overvinduerne bør omfattes med stor omhu, og nødvendig komplettering, bør fortages af en professionel billedskærer og udføres i træ af samme kvalitet og type og som de eksisterende.

  Eksisterende ældre dørgreb bør bevares. En dygtig gørtler vil kunne udføre reparationer eller kopier af eksisterende greb.

  I stedet for at skifte utætte, gamle originale yderdøre ud med nye døre, kan man montere tætningsliste og eventuelt supplere med en ny, tæt indvendig forsatsdør.

  Hvis man skal udskifte nyere døre og ikke ved hvordan de oprindelige døre har set ud, bør man vælge en dør med en enkelt udformning. Man bør undgå sidevinduer, der er fremmede for ældre bygninger. Nye fyldingsdøre bør udføres traditionelt med ramme og fyldinger i massivt træ og man bør undgår nyere pladedøre med påsatte fyldinger. Ældre dobbeltdøre har ofte en bred gående fløj og en smallere fast fløj. På den bredere fløj er monteret to slaglister, så døren opleves som symmetrisk.

  Revledøre og porte udgør en væsentlig del af landbebyggelsens særlige bevaringsværdier og hvis disse er bevaret, bør man istandsætte og ved lige dem. Er døre og porte så nedbrudte, at en reparation ikke giver mening, bør man udføre nye revledøre eller porte i samme materialer og efter samme konstruktionsprincip. Man bør genanvende ældre håndsmedede beslag.

Tage

• De tage, der i dag er belagt med vingetegl bør fortsat lægges med vingetegl af samme type og kvalitet som de eksisterende. Man skal være særligt opmærksom på rygningen, der bør udføres traditionelt med rygningssten lagt i mørtel og ikke med påskruede rygningssten.

  Skævheder og lunker i tagfladerne og tagfødderne bør ikke rettes op ved tagomlægninger, men bør bibeholdes som de er.

  Skorstenspiber, der sidder på rygningen, skal inddækkes i taget ved indmuring med mørtel og må ikke inddækkes med zink.

  Ved de tækkede tage bør man bibeholde den karakteristiske vandrette eller let indad skrående afskæring af tagskægget.

Smedejern

• Murankre af smedejern, bør løbende vedligeholdes med jernmønje og maling. Ved en eventuel udskiftning bør man igen anvende traditionelt smedede ankre, og ikke udskårne og sammensvejsede pladestykker.

Ombygninger

• Det skal anbefales, at man tilknytter en restaureringsarkitekt som konsulent ved arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, således at man fortsat fastholder de bærende bevaringsværdier i huset.

• Er huset bygningsfredet, kræver alle ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse en forudgående tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

  Man bør være opmærksom på at der kan være særlige lokalplanbestemmelser knyttet til området. Lokalplan kan tillige indeholde nyttige oplysninger og vejledning om bygningsbevaring.

  Man skal være opmærksom på, at der gælder særlige forhold for bygninger, der er klassificerede som bevaringsværdige, da disse er optaget i kommuneplanen for bevaringsværdige bygninger og bevaringsværdige miljøer. Er man i tvivl om hvorvidt en bygning er bevaringsværdig, kan man kontakte kommunen eller søge i Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger – www.kulturarv.dk.

Digegreve Lorenzens Gård. Østerende Ballum. Opført omkring 1850.
Et typisk træk for de særlige firelængede gårde i Vadehavsområdet er den markerede og dekorerede port. (1)

Digegreve Lorenzens Gård. Østerende Ballum. Opført omkring 1850.
De firelængede gårde i Vadehavsregionen har bearbejdede og velkomponerede facader mod både gårdspladsen og mod haven – ofte med centralt placeret midterparti med en markant frontkvist. (2)

Skast 48
Helstøbt firelænget anlæg med centralt placeret frontkvist på det store stuehus og markeret portparti – begge markerede med svungne vælske gavle og hvidkalkede detaljer. (3)

Skast 48
Markeret portparti med hvidkalkede detaljer og murankre i smedejern og vælske gavle. (4)

Rejsby 9
Fritliggende stuehus, der er sammenbygget med udlængerne med port. Stuehuset har centralt placeret midterparti. Som det ses i gavlen, har huset tidligere fremstået med halvvalmede gavle og uden træbeklædning i den øverste gavltrekant. (5)

Søndergade 12, Højer – Kiers Gaard.
Usædvanligt velbevaret og helstøbt anlæg, hvor tagfladerne endnu står tækkede og uden nyere kviste. (6)

Skast 90
Det smukke murværk er velbevaret og det tækkede tag har bevaret sin hovedform. Kviste, vinduet i tagryggen samt de to døre udenfor frontkvisten er ikke knyttet til den oprindelige bygning. (7)

Skast 90
Som en stor del af bebyggelsen i den sydvestlige del af Sønderjylland er de firelængede gårde opført i de typiske hårdtbrændte sten – her med rester af hvid opstregning. (8)

Ubjergvej 19 – Bjerremark
Stuehuset med det centralt placerede indgangsparti, opført 1842 og avlsbygningerne der er opført 1872 er fredede. (9)

Vinkelvej 18, Rørkær
Det firlængede anlæg i Rørkær er opført ca. 1850 og ombygget i begyndelsen af 1900 (stuehuset 1912 og udlængerne ca. 1930) (10)

til tekniske anvisninger på Internettet, der behandler vedligeholdelse og istandsættelse af historiske huse.

Kulturarvsstyrelsens 'Information om bygningsbevaring'

Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse: www.kulturarv.dk

Arkitektur
Planlægning og projektering
Vedligeholdelse
Fundamenter
Facader og skiltning
Etagedæk og skillevægge
Skorstene og ildsteder
Tage
Døre og vinduer
Trapper
Overfladebehandling
Fugt, råd og svampe
Tekniske installationer
Haver og belægninger
Byggematerialer

Vejledning til bevaringsværdige bygninger, udgivet af Socialministeriet

Bevaringsværdige bygninger, Sikring af bevaringsværdier Center for Bygningsbevaring v. Søren Vadstrup, 2007:

Link til vejledningen som PDF:
http://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/bevaringsv_bygninger.pdf

Bygningsbevarings-ANVISNINGER fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

Uddybende tekniske anvisninger koordineret med Kulturarvsstyrelsens "Information om Bygningsbevaring": www.bygningsbevaring.dk

Murværk, facader og sokler
Bindingsværk
Vinduer
Smedejern
Støbejern
Overfladebehandling
Sandsten
Interiører
Tage

Almen information om byggeri, materialer og bygningsbevaring

www.kulturarv.dk
Information om bygningsbevaring med informationsbalde om bygningsbevaring, med beskrivelser af de enkelte bygningsdele og byggematerialer.

www.bygningsbevaring.dk
Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Uddybende beskrivelser af traditionelle håndværksteknikker og bygge materialer – Link og oversigt over håndværkere, materialeproducenter. Rådgivning til private husejere.

www.bygningskultur.dk
Forskellige foreninger og interesseorganisationer, der arbejder med dansk bygningskultur. Anvisninger. Oversigt over håndværkere og materialeproducenter. Rådgivning.

www.bygerfa.dk
Byggeteknisk erfaringsformidling udarbejdet for professionelle, men kan også anvendes af private.

www.Brandteknisk-institut.dk
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut – bl.a. information om brandsikring af stråtage.

www.bvb.dk / www.bsf.dk
Byggeskadefondens erfaringer fra en række eftersyn i byfornyede ejendomme og almene boliger.

www.hfb.dk
Håndbog for byggeindustrien – links til byggeriets producenter og leverandører.

www.muro.dk
Murerfagets oplysningsråd.

www.taekkelaug.dk
Grundig information om stråtage – teknikker, kvalitetskrav, egnsbyggeskik mm.

www.trae.net
Omfattende oplysninger om træ, udvælgelse og anvendelse.

www.teknologisk.dk
Teknologisk Institut, træteknik.

www.mur-tag.dk
Teknologisk Institut, Murværkscenteret – Mur- og tagprodukter.

Foreninger og interesseorganisationer der arbejder med bygningsbevaring

www.byfo.dk
www.bygningskultur.dk
http://www.foreningen-straatag.dk
www.byogland.dk

Lokale bevaringsforeninger:

Fonden til Bevaring af Gamle Rømøhuse
v/ Rosa Schmidt
Ternevej 11
DK 6792 Havneby, Rømø
Tlf. 74 75 52 10

Fonden Gamle Sønderho
v/ Vibeke Schøtt
Toftestien 21
DK 6720 Sønderho, Fanø
Tlf. 75 16 44 29

Selskabet til bevarelse og forskønnelse af Tønder
v/ A.M. Dela
Ribelandevej 32
DK 6270 Tønder
Tlf. 74 72 04 33

Esbjerg Byfond
Torvegade 74
DK 6710 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Gammelt Præg
Ribe Bybevaring
Torvet 3
DK 6760 Ribe
Tlf. 75 42 45 80

Bevaringsforeningen for Varde
C/O Varde Museum
Lundvej 4
DK 6800 Varde
Tlf. 75 22 08 77