Væsentlige fortidsminder truet af dyrkning og skovdrift

Hvert år forsvinder kulturspor fra landskabet som følge af dyrkning og erosion, heriblandt områder med væsentlige fortidsminder.

Årsagerne er mange og kan bl.a. skyldes nedslidning pga. dyrkning, naturlig erosion eller nedbrydning forårsaget af klimaforandringer. Truslen kan være akut eller mere langstrakt.

Hvis væsentlige fortidsminder trues af erosion som følge af jordarbejde, kan det være nødvendigt, at fortidsminderne undersøges arkæologisk inden jordarbejdet genoptages. Udgifterne til disse undersøgelser betales af kulturministeren, hvis årsagen er dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller almindelig skovdrift i eksisterende skove. 

Reglerne om finansiering af arkæologiske undersøgelser af fortidsminder, der er truet af dyrkning eller erosion findes i museumslovens § 27, stk. 5. Vær opmærksom på, at der gælder andre regler for fortidsminder som er beskyttede efter § 29 e og f. Læs om beskyttede fortidsminder her. 

Dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder

Ved dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder forstås i denne sammenhæng jordbearbejdning, som landbruget foretager jævnligt eller lejlighedsvis med henblik på at skabe gode jordbundsbetingelser for afgrøderne.

Den statslige finansiering af de arkæologiske undersøgelser, som følge af dyrkning og erosion er begrundet med, at nedbrydningen af jordlagene over fortidsminderne er sket gennem en længere periode.

Arkæologiske undersøgelser som følge af dybdegående jordbearbejdning, betales af den for hvis regning jordarbejdet udføres. Det kan eksempelvis være i forbindelse med større ændringer i benyttelsen af jordarealer med henblik på at plante juletræer eller andre træsorter. Det kan ligeledes være dybdepløjning eller tilsvarende dyberegående jordbearbejdning i forbindelse med landbrugsmæssig dyrkning.

Jordforbedringsprojekter, hvor jord, sten eller andre materialer deponeres over eller under pløjelaget anses ikke som dyrkning. Arkæologiske undersøgelser som følge af sådanne anlægsprojekter betales af den for hvis regning jordarbejdet udføres.

Almindelig skovdrift

Arkæologiske undersøgelser af væsentlige fortidsminder, som trues af jordarbejde, der udføres som led i almindelig skovdrift, betales af kulturministeren medmindre driften forestås af en statslig eller kommunal myndighed, i hvilke tilfælde udgiften afholdes af vedkommende myndighed.

Ved almindelig skovdrift forstås i denne sammenhæng jordbearbejdning i eksisterende skove f.eks. harvning for at fremme selvforyngelse i bøg. Almindelig skovdrift omfatter ikke skovrejsning på arealer, hvor der ikke allerede er skov.

Læs mere om skovrejsning og større ændringer i benyttelsen af jordarealer.

Markskadeerstatning 

Kulturministeren kan midlertidigt dække private lodsejeres tab ved ikke at kunne fortsætte landbrugsdriften, indtil og mens den arkæologiske undersøgelse er gennemført. Der kan ligeledes ydes kompensation for strukturskader som følge af den arkæologiske undersøgelse. Denne kompensationsmulighed gælder kun ved dyrkning eller almindelig skovdrift.

Styrelsens praksis for at yde markskadeerstatning som følge af de arkæologiske undersøgelser, der iht. museumslovens § 27 stk. 5 er betalt af kulturministeren, følger bestemte takster for kompensation. Disse justeres årligt i henhold til afgrødeværdi.

Se eksempler på takster for kompensation

I arkæologibekendtgørelsens § 2 defineres jordarbejde som:

Arbejder, der kommer i kontakt med jorden, eller på anden måde påvirker jorden, for eksempel arbejder som dybdepløjning i landbruget eller ved skovrejsning, entreprenørarbejder ved udgravninger til bygninger eller anlægsarbejder i forbindelse med vej- og baneanlæg, råstofindvinding, rør- og kabelnedlægninger i forbindelse med forsyningsvirksomhed m.v., samt kørsel med tunge maskiner og andet materiel, hvor jordoverfladen opkøres eller overjorden sammenpresses (traktose).

BEK nr 1744 af 30/12/2024

Opdateret 08. december 2025