Motiveringstekster

Jonas Kleinschmidts ’Drengene’ er en usædvanligt ærlig og illusionsløs beskrivelse af et drengefællesskab. En rå undersøgelse af, hvordan man bliver sig selv, når man altid er defineret af dem, man er iblandt. ’Drengene’ får læseren til at tænke anderledes om grupper, grænseløshed og loyalitet, og er på én gang en moderne og klassisk ungdomsroman. Jonas Kleinschmidt tager os med ned under overfladen på drengenes tilsyneladende sorgløse og letlevede liv og afslører teenageårenes skrøbelighed og alvor med en ny form for solidaritet og nøgenhed. 

Med Lille Frøken Pingelpot har Marianne Iben Hansen begået en skøn versfortælling om en lille aparte kylling, der så snart den kommer ud af ægget, åbner næbbet og pipper: ”Um chiligum/oggenokkenikkenum/della hyt pyt pingelpot/ ding dappe duh.”

Den lille, stramt komponerede fortælling refererer selvfølgelig til H. C. Andersens ’Den grimme ælling’, men her hos Frøken Pingelpot er det ikke dyrkelsen af geniet, der er i fokus, men det at den talende Frøken Pingelpot minsandten får besøg af en ligesindet hanekylling, der taler samme sprog. Og måske ender det med endnu flere talende kyllinger? Med Lille Frøken Pingelpot har Marianne Iben Hansen begået et metrisk stramt komponeret verseventyr, hvor rimene ”sproger” så let afsted, at det er en ren fornøjelse at læse, læse op og at lytte til.

Anderledeshed. Alfred er anderledes, og han ved det godt selv. “Gaaarrr… jeg er vist ikke helt normal.” Placeret på byens torv i en gabestok har Alfred, overlevet 40 konger, uden selv at ældes. Årsagen til denne offentlige udskamning, mener man, er majestætsfornærmelse. Dette er en praksis, som gabestokkens fastholdelse ikke forhindrer ham i at fortsætte.

Med ’Alfred og gabestokken’ fortæller Jesper Wung-Sung et særegent eventyr om anderledeshed, fastlåsthed og anarki. Mærkeligt? Ja, men med intertekstuelle påmindelser om, hvem vi er, og med eventyrets sikre genremæssige kontur ledsager læseren Alfred på en sær dannelsesrejse og måske endda en rejse gennem pubertetens genstridige faser.

I gabestokkens metaforiske ramme forærer Wung-Sung os en flertydig og fantastisk fortælling, der er grotesk og almenmenneskelig på én og samme tid.

’Ø’ er Anna Jacobina Jacobsens formidable, pantomimiske billedfortælling om en pige, der finder en havfrue i en sardinæske. Vi er i eventyret og overgangsfortællingernes univers, og Anna Jacobina Jacobsen formidler glæde og ængstelse gennem et enkelt farvevalg og tynde blyantsstreger. Illustrationerne, der er båret af mørkegrå blyantstreger, samt flader af grøn og rosa, udtrykker en smuk stoflighed og sanselighed. ’Ø’ er et imponerende gennemarbejdet værk fra de detaljerede skraveringer til den stilsikre variation i perspektiv og beskæring og med en åbenhed, som betyder, at historien kan fortælles på flere måder. 

’Stur Stur Nummer’ er Sofie Louise Dams debut som illustrator af en børnebog og hvilken debut! Kim Fupz Aakesons fortælling om drengen Robins klovnefar illustreres modigt og nytænkende med knald på farver og former. ’Stur Stur Nummer’ har med sin særlige ikonografi et appetitligt twist, der fører os stilsikkert fra midten af forrige århundrede ind i samtiden. Med brug af bl.a. farvesymbolik og tegneseriens layout, sørger Sofie Louise Dam for at illustrationerne spiller op mod og udvider Fupz Aakesons fortælling, og derved åbnes bogens psykologiske potentiale for selv de yngste læsere.

’Tomat’ er en skøn og skæv bog, der med sine psykologiske myldrebilleder, fortæller en velkendt historie i et nyt perspektiv. Illustrationerne skildrer på fremragende vis forfatteren Mette Eike Neerlins navnløse hovedpersons sindstilstand – den tavse og iagttagende pige, der ikke tør udtrykke sig i forhold til klassekammeraterne, og hvis hoved er fyldt med ord og tanker. De finurlige illustrationer har en farvelægning, som minder om Filias gule pakke oliekridt, og Slocinskas genkendelige, naive streg, det tiltede perspektiv og de visuelle rim giver et intelligent med- og modspil til teksten.