Lovgrundlaget for folkehøjskolernes aktivitetsindberetning fremgår af følgende:

• Lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019 om folkehøjskoler (højskoleloven)
• Bekendtgørelse nr. 1066 af 13. oktober 2019 om tilskud m.v. til folkehøjskoler (tilskudsbekendtgørelsen)

De i vejledningen nævnte krav til indberetning af aktivitet udgør kun en delmængde af de krav, som lovgivningen i øvrigt stiller til højskolerne for at være tilskudsberettigede. 

Den nye indberetningsløsning er baseret på Blanketmotoren, som er et fællesstatslig web-baseret system, der anvendes af styrelsen på mange andre områder.

Blanketmotoren er en blanketløsning. Det vil sige, at den til forskel fra indberetningsportalen ikke muliggør, at skolen kan gå til og fra indtastningen. Derfor opfordrer vi til, at man orienterer sig i blanketten og vejledningen inden man indtaster oplysninger.

Blanketmotoren kræver, at aktivitetsoplysningerne indtastes direkte i blanketten. Den giver således ikke mulighed for at indlæse en datafil.

Blanketmotoren kræver MitID Erhverv. For at kunne tilgå blanketten, skal den medarbejder, der indtaster oplysningerne i blanketten, logge ind med sit MitID Erhverv. Det er ikke muligt at bruge privat MitID.

Processen for aktivitetsindberetningen vil i store træk minde om den tidligere proces ved Undervisningsministeriets indberetningsportal.

1. Skolen indtaster oplysninger i blanket 1.
    
2. Når oplysninger er indsendt, modtager skolen en kvittering med en PDF-kopi af den indsendte blanket 1.
    
3. Skolens ledelse underskriver ledelseserklæringen og vedhæfter den til PDF-kopien af den indsendte blanket 1.
   • Dette sendes videre til revisor
4. Revisor foretager de relevante kontroller. Herefter underskrives og vedhæftes revisorerklæringen (med de relevante tilpasninger).
   • Det samlede dokument med PDF-kopi af den indsendte blanket 1, underskrevet ledelseserklæring, samt underskrevet revisorerklæring, sendes tilbage til skolen.
5. Skolen eller revisor indsender det samlede dokument i blanket 2.

Når skolen har modtaget kvittering for den indsendte blanket 2, er aktivitetsindberetningen afsluttet.

Tidspunkt og rækkefølgen for indsendelse af blanketterne er vigtig. Erklæringerne i blanket 2 skal altid indsendes efter data i blanket 1.

Såfremt skolen indsender ny data, vil alle tidligere indsendte data og erklæringer blive anset for ikke at være gyldige længere. En ny indsendelse af data i blanket 1 vil således altid skulle følges op af en ny indsendelse af erklæringerne i blanket 2.

Den blanket, som erklæringerne vedrører, skal være den samme, som er indsendt i blanket 1.

Blanket 1 minder i grove træk om den tidligere indberetningsportal hos Undervisningsministeriet. Det vil sige, at der overordnet set er de samme tal der indtastes. Der er følgende ændringer:

Stamdata. Aktivitetsindberetningen vil fremadrettet blive brugt til årligt at opdatere skolernes stamoplysninger. Stamoplysningerne omfatter skolens skolenummer og navn, kontorets e-mail og telefonnummer samt navn, e-mail og telefonnummer på skolens forstander, bestyrelsesforperson og revisor.

Antal kalenderuger med tilskudsberettiget kursusaktivitet. Som noget nyt skal skolerne ikke kun angive antal kalenderuger med tilskudsberettiget kursusaktivitet, men også angive hvor mange af disse uger der har haft kurser af hhv. mindst 4 ugers længde og mindst 12 ugers længde. Formålet med dette er, at styrelsen kan påse at skolen opfylder kravet om kursusaktivitet i højskolelovens § 9, stk. 5. En højskole skal gennemføre længerevarende kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst 20 uger i hvert skoleår, hvor mindst ét kursus skal vare mindst 12 uger.

Kursusaktivitet jf. årsplan. Kursusaktiviteten er i Undervisningsministeriets indberetningsportal blevet omregnet til et årselevtal. Dette beregnes ikke længere, idet årselevtallet beregnes på baggrund af de øvrige rubrikker. Opgørelsen foregår på antal individuelle elever, uanset om de har gennemført kurset. Oplysningerne bruges til statistik og er ikke tilskudsudløsende.

Afkortede uger. Det er nu muligt at indtastede afkortede uger på takst 1 og 2. Muligheden er tiltænkt elever, der har påbegyndt et langt kursus med en afkortet første eller sidste uge, men ikke har gennemført 12 uger af kurset.

Årselever omfattet af betalingsloven. Årselevtallet opgøres ikke længere på tværs af forskellige rekvirenttyper. Årselevtallet opgøres i stedet på taksterne 1, 2 og 3, og der kan indtastes afkortede uger.

Reduktion af dagelever. Der fremgår en særskilt opgørelse af, hvordan reduktionen af antal dagelever foregår i det tilfælde at en skole måtte have mere end 15% dagelever.

Selvom indberetningen fortsat sker i en web-baseret blanketløsning er styrelsen opmærksom på, at indberetning i det nye system vil kræve justering af skolernes arbejdsgange. Styrelsen vil indsamle erfaringer fra skolernes anvendelse af systemet her i 2026 med henblik på at afklare, om systemet skal videreudvikles til 2027.

Styrelsen modtager gerne feedback på årets aktivitetsindberetning

Skolen skal have følgende oplysninger klar når der foretages aktivitetsindberetningen.

• Stamoplysninger på skolen, forstanderen, bestyrelsesforpersonen og skolens revisor (navn, telefonnummer, e-mail).
• Skolens indtægter ved anden virksomhed (indtægter uden for loven) som de fremgår af skolens seneste årsrapport.
• En oversigt over hvilke kalenderuger, der er afholdt tilskudsberettigede kurser.
• Antal kurser jf. årsplanen samt antal individuelle deltagere på disse (både kost- og dagelever).
• Antal ugeelever på de forskellige takster.
• Hvis skolen har haft elever, der har deltaget i prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning jf. højskolelovens § 15, skal der indtastes antal timer.

I denne sektion indtastes stam- og kontaktoplysninger for højskolen samt nøglepersonale. For skolen indtastes navn, skolenummer, skolens hovedpostkasse (e-mail) samt kontorets telefonnummer. For skolens forstander, bestyrelsesforperson og revisor indtastes navn, e-mail og telefonnummer. Derudover indtastes revisionsfirma.

Skolen identificeres på baggrund af skolenummeret. Derfor er det vigtigt, at der ikke er tastefejl i skolenummeret.

Oplysningerne indsamles som led i styrelsens tilsyn med folkehøjskolerne. Slots- og Kulturstyrelsen vil bruge oplysningerne til at kontakte skolen ved behov.

Slots- og Kulturstyrelsen behandler personlige oplysninger efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Sådan håndterer vi personoplysninger.

I denne sektion angives indtægter jf. skolens årsrapport for 2025 fra aktiviteter, der ikke er omfattet af højskoleloven (aktiviteter uden for loven).

Aktiviteter uden for loven kan være:

1. Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven.
    
2. Indtægter fra udlejning af bygninger, lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte.
    
3. Øvrige indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af loven, og som ikke nævnes i nr. 1 og 2.

Beløb indtastes i hele kroner.

Oplysningerne anvendes til at beregne en eventuel nedsættelse af skolens grundtilskud.

Jf. § 28 i tilskudsbekendtgørelsen nedsættes grundtilskuddet med en på de årlige finanslove fastsat procentdel af den del af bruttoindtægter i det andet kalenderår før finansåret, der overstiger et grænsebeløb, som fastsættes på de årlige finanslove.

I 2027 nedsættes grundtilskuddet med 4 pct. af den del af skolens indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af højskoleloven, der overstiger 2,8 mio. kr. Grundtilskuddet kan ikke nedsættes til under 188.944 kr.

Jf. § 3, i højskoleloven skal en folkehøjskole i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Skolens midler må således ikke anvendes til at dække underskud ved accessorisk virksomhed.

I denne sektion angives antal uger, hvor der har været gennemført tilskudsberettiget kursusaktivitet. Der angives det samlede antal kalenderuger, samt i hvor mange af disse uger der er gennemført kurser af hhv. mindst 4 ugers længde og mindst 12 ugers længde.

Formålet med opgørelsen er, at styrelsen kan påse at skolen opfylder kravet om kursusaktivitet i højskolelovens § 9, stk. 5. En højskole skal gennemføre længerevarende kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst 20 uger i hvert skoleår, hvor mindst ét kursus skal vare mindst 12 uger.

Der opgøres uger med kursusaktivitet. Uger med flere sideløbende kurser tæller således kun som én uge. Kursusuger, der går fra et skoleår til et andet, regnes med til det skoleår, hvori kursusugen starter.

Såfremt der har været afkortede uger eller kurser på under en uges varighed, hvor der ikke sideløbende har været gennemført en hel kursusuge, medregnes disse uger med 0,65 uger. Skolen skal selv foretage omregningen.

I denne sektion indtastes de tilskudsberettigede kurser skolen har gennemført jf. sin årsplan, samt antal individuelle deltagere på disse.

For hver kursuslængde skal der udfyldes en række. For eksempel indtastes én række for 22-ugers kurser, én række for 2-ugers kurser, én række for ugekurser, osv. Afkortede uger og kurser på mindre end en uge indtastes i de sidste to rækker.

Opgørelsen foregår på antal individuelle elever uanset om de har gennemført kurset. Har samme elev deltaget på flere kurser på forskellige tidspunkter, opgøres denne elev flere gange.

Der skal kun indtastes elever på tilskudsberettigede kurser. Elever på kurser, der ikke er tilskudsberettigede (kurser uden for loven), skal ikke fremgå i denne blanket.

Indtastede oplysninger her anvendes ikke til tilskudsberegning. Oplysningerne anvendes til statistik.

I denne sektion indtastes oplysninger om elever der udløser takst 1.

Takst 1 udløses af elever, der har gennem ført mindre end 2 uger af et kursus. Det vil sige elever på ugekurser eller kurser på mindre end 1 uge, samt elever, der afbryder et længere kursus inden de har gennemført 2 hele uger af kurset.

Hele kursusuger og korte kursusuger indtastes i hver sin linje. Der indtastes kun hele tal.

Blanketten beregner antallet af årselever på baggrund af antal indtastede ugeelever. Der skelnes mellem dagelever og kostelever. Se FAQ’er for definition af årselever, ugeelever, dagelever og kostelever.

Såfremt andelen af dagelever udgør mere end 15 procent af årselevtallet, vil der reduceres proportionelt på antallet af årselever. Baggrund for reduktionen fremgår af sektion 10 samt FAQ’erne.

Elever, der for enkelte timer udløser takst ved ekstern kompetencegivende undervisning, skal også opgøres i sektionerne 5-8 (taksterne 1-3 samt elever omfattet af betalingsloven). Timetallet, der udløser taksten ved ekstern kompetencegivende undervisning, fratrækkes herefter på baggrund af oplysninger i sektion 9.

Det tilskudsudløsende beregnede årselevtal fremgår nederst i sektionen.

I denne sektion indtastes oplysninger om elever der udløser takst 2.

Takst 2 udløses af elever, der har gennemført mindst 2 uger og mindre end 12 uger af et kursus. Det vil sige elever på kurser af 2 til 11 ugers varighed (og evt. en afkortet uge), samt elever, der har gennemført 2 uger af et længere kursus, men afbryder det inden de har gennemført 12 hele uger af kurset.

Hele kursusuger og korte kursusuger indtastes i hver sin linje. Der indtastes kun hele tal.

Blanketten beregner antallet af årselever på baggrund af antal indtastede ugeelever. Der skelnes mellem dagelever og kostelever. Se FAQ’er for definition af årselever, ugeelever, dagelever og kostelever.

Såfremt andelen af dagelever udgør mere end 15 procent af årselevtallet, vil der reduceres proportionelt på antallet af årselever. Baggrund for reduktionen fremgår af sektion 10 samt FAQ’erne.

Elever, der for enkelte timer udløser takst ved ekstern kompetencegivende undervisning, skal også opgøres i sektionerne 5-8 (taksterne 1-3 samt elever omfattet af betalingsloven). Timetallet, der udløser taksten ved ekstern kompetencegivende undervisning, fratrækkes herefter på baggrund af oplysninger i sektion 9.

Det tilskudsudløsende beregnede årselevtal fremgår nederst i sektionen.

I denne sektion indtastes oplysninger om elever der udløser takst 3.

Takst 3 udløses af elever, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus. Det vil sige elever på kurser af mindst 12 ugers varighed, samt elever, der afbryder et længere kursus efter de har gennemført mindst 12 uger af kurset.

Hele kursusuger og korte kursusuger indtastes i hver sin linje. Der indtastes kun hele tal.

Blanketten beregner antallet af årselever på baggrund af antal indtastede ugeelever. Der skelnes mellem dagelever og kostelever. Se FAQ’er for definition af årselever, ugeelever, dagelever og kostelever.

Såfremt andelen af dagelever udgør mere end 15 procent af årselevtallet, vil der reduceres proportionelt på antallet af åreselever. Baggrund for reduktionen fremgår af sektion 10 samt FAQ’erne.

Elever, der for enkelte timer udløser takst ved ekstern kompetencegivende undervisning, skal også opgøres i sektionerne 5-8 (taksterne 1-3 samt elever omfattet af betalingsloven). Timetallet, der udløser taksten ved ekstern kompetencegivende undervisning, fratrækkes herefter på baggrund af oplysninger i sektion 9.

Det tilskudsudløsende beregnede årselevtal fremgår nederst i sektionen.

I denne sektion opgøres elever, der er omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 380 af 13. marts 2026 om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (betalingsloven).

Jf. betalingslovens § 1, stk. 1 og 2, afholder kommunen udgifter til højskoleophold for personer, der efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af

• § 6, nr. 1-8,
• § 6, nr. 9, og som modtager ledighedsydelse, eller
• § 6, nr. 10, og som under revalidering modtager revalideringsydelse eller kontanthjælp efter § 16, stk. 2, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp efter §§ 16-20 eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Jf. betalingslovens § 1, stk. 3, modtager skolen ikke statstilskud for disse elever.
Jf. betalingslovens § 2 er det højskolen, der opkræver statstilskuddet fra kommunen.

Hele kursusuger og korte kursusuger for de tre almindelige driftstakster indtastes i hver sin linje. Der indtastes kun hele tal.

Blanketten beregner antallet af årselever på baggrund af antal indtastede ugeelever. Der skelnes mellem dagelever og kostelever. Se FAQ’er for definition af årselever, ugeelever, dagelever og kostelever.

Det samlede antal beregnede årselever på de forskellige takster fremgår nederst i sektionen.

Er en elev omfattet af betalingsloven, skal denne ikke indtastes i nogle af de øvrige sektioner, uagtet om eleven udløser disse takster.

I denne sektion indtastes oplysninger om elever, der udløser den reducerede takst ved ekstern kompetencegivende undervisning.

Den reducerede takst udløses af elever, der som en del af en deres højskolekursus har fulgt prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning, når denne undervisning højst udgør 15 timer ugentligt og er udbudt af en uddannelsesinstitution, som efter anden lovgivning er godkendt hertil. Nærmere herom fremgår af tilskudsbekendtgørelsens § 22.

Til forskel for øvrige sektioner, indtastes i denne sektion antal timer vedr. prøveforberedende og kompetencegivende undervisning. Der angives hele timer.

Blanketten omregner timetallet til et årselevtal. En årselev svarer jf. tilskudsbekendtgørelsens § 32 til 840 timer. Der skelnes mellem dagelever og kostelever. Se FAQ’er for definition af årselever, ugeelever, dagelever og kostelever.

Det beregnede årselevtal for de tre almindelige driftstakster fratrækkes i sektionerne 5-7. Det vil sige, at en elev, der udløser taksten ved ekstern kompetencegivende undervisning, skal opgøres for hele kurset i sektionerne 5-8, hvorefter årselevtallet for ekstern kompetencegivende undervisning fratrækkes. I stedet udløses den reducerede takst for disse timer.

Det tilskudsudløsende beregnede årselevtal fremgår nederst i sektionen.

I denne sektion opgøres en eventuel reduktion af antallet af dagelever.

Jf. tilskudsbekendtgørelsens § 11 medregnes dagelever ud over 15 procent af årselevtallet ikke i det samlede årselevtal. Det vil sige, at såfremt andelen af dagelever udgør mere end 15 procent af årselevtallet, vil der blive reduceret på antallet af årselever.

Dagelevprocenten beregnes pba. de tre driftstakster (sektion 5-7) samt elever omfattet af betalingsloven (sektion8), inden der fratrækkes elever, der deltager i kompetencegivende undervisning (sektion 9).

Reduktion af dagelever foregår proportionalt på tværs af takst 1-3.

I denne sektion indtastes oplysninger om elever, der udløser tillægstaksterne for elever under 18 år på ungdomshøjskoler.

Tillægstaksterne for ungdomshøjskoler udløses af elever på ungdomshøjskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, og som har gennemført mindst 2 uger af et kursus af mindst 2 ugers varighed. Kostelever og Dagelever udløser forskellige takster. En elev kan ikke udløse begge tillægstakster på samme tid.

Hele kursusuger og korte kursusuger indtastes i hver sin linje. Der indtastes kun hele tal.

Blanketten beregner antallet af årselever på baggrund af antal indtastede ugeelever. Der skelnes mellem dagelever og kostelever. Se FAQ’er for definition af årselever, ugeelever, dagelever og kostelever.

Elever omfattet af betalingsloven (sektion 8), indtastes ikke her. Såfremt en elev udløser en af taksterne, opkræver skolen denne hos kommunen.

Det tilskudsudløsende beregnede årselevtal fremgår nederst i sektionen.

I disse sektioner indtastes oplysninger om elever, der udløser tillægstaksterne for unge uden kompetencegivende uddannelse.

Tillægstaksterne for unge uden kompetencegivende uddannelse udløses af elever, der opfylder følgende kriterier:

• Er ved kursets begyndelse fyldt 17½ år men endnu ikke fyldt 25 år,
• Er uden kompetencegivende uddannelse,
• Lever op til de øvrige kriterier for en af tillægstaksterne.

Som kompetencegivende uddannelse anses også ungdomsuddannelser ud over 10. klasse. Tillægstaksten kan således kun udløses, hvis eleven ikke har gennemført nogen form for ungdomsuddannelse (en erhvervsuddannelse der er erhvervskompetencegivende, en gymnasial uddannelse der er studiekompetencegivende eller en EUX, der både er erhvervs- og studiekompetencegivende).

Udløsning af begge tillægstaksterne forudsætter, at skolen har indhentet oplysninger om elevens forudgående skolegang og uddannelsesforløb.

Den høje tillægstakst i sektion 12 (med uddannelsesplan) udløses af elever, der har påbegyndt et kursus af mindst 12 ugers varighed, der ikke er under uddannelse efter lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven) eller lov om forberedende grunduddannelse, i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. For at taksten kan udløses, skal skolen have udarbejdet en beskrivelse af, hvordan den vil varetage den særlige støtte til disse elever, herunder hvorledes den fornødne kompetence er til stede på skolen. Beskrivelsen skal være offentliggjort på skolens hjemmeside.

Den lave tillægstakst i sektion 13 (uden uddannelsesplan) udløses af elever, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og i hvis uddannelsesplan der ikke indgår et ophold på en folkehøjskole.

Hvis den pågældende kommune ikke udsteder uddannelsesplaner, anses tilsvarende dokumenter fra kommunens ungevejledning, hvori der for eleven kan indgå en plan om ophold på en folkehøjskole, som uddannelsesplan i højskolelovens forstand.

En elev kan ikke udløse begge tillægstakster på samme tid.

Elever omfattet af betalingsloven (sektion 8), indtastes ikke her. Såfremt en elev udløser en af taksterne, opkræver skolen denne hos kommunen.

Hele kursusuger og korte kursusuger indtastes i hver sin linje. Der indtastes kun hele tal.

Blanketten beregner antallet af årselever på baggrund af antal indtastede ugeelever. Der skelnes mellem dagelever og kostelever. Se FAQ’er for definition af årselever, ugeelever, dagelever og kostelever.

Det tilskudsudløsende beregnede årselevtal fremgår nederst i hver sektion.

I denne sektion opgøres det tilskudsudløsende beregnede årselevtal. Sektionen opsummerer det beregnede årselevtal på baggrund af de indtastede oplysninger om elever i sektionerne 5 til 13 samt oplysninger om indtægter i sektion 2.

Oplysningerne i årselevopgørelsen er de tilskudsudløsende oplysninger, der danner grundlag for beregning af skolens tilskud i det indeværende finansår og tilskud i det kommende finansår. Bestyrelsen er ansvarlig for, at oplysningerne er opgjort i overensstemmelse med gældende regler herom. Oplysningerne skal være kontrolleret og attesteret af revisor. 

Jf. højskolelovens § 36, stk. 4, kan Kulturministeren kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. Det er derfor vigtigt at oplysningerne er korrekte.

I denne sektion angives den e-mailadresse, som kvitteringsoplysningerne sendes til. Kvitteringen omfatter et PDF-kopi af blanketten med indtastede oplysninger.

PDF-kopien af blanketten skal bruges til gennemgang i forbindelse med ledelseserklæringen og revisorerklæringen.

Ledelseserklæringen og revisorerklæringen indsendes i en separat blanket.

Det er vigtigt, at kvitteringen gemmes, idet den indeholder det blanket ID, der skal anvendes til at matche det indsendte data fra blanket 1 med ledelses- og revisorerklæringerne fra blanket 2. Blanket ID’et skal indtastes ifm. indsendelse af ledelses- og revisorerklæringer i blanket 2.

Af opsummeringen fremgår alle indtastede oplysninger. Opsummeringen kan desværre ikke opsættes, så layout svarer til blanketten.

Skolen bør kontrollere, at de beregnede årselevtal i årselevopgørelsen er korrekte.

Et print af opsummeringen er ikke egnet til ledelsens godkendelse af indberetningen eller revisors attestation af de indsendte oplysninger. Det er alene den PDF-kopi af blanketten, som skolen modtager sammen med kvitteringsmailen fra blanket 1, der er egnet til ledelseserklæringen og revisorerklæringen. 

Ledelseserklæringen og revisorerklæringen indsendes i en separat blanket.

Jf. tilskudsbekendtgørelsens § 25 er bestyrelsen ansvarlig for, at oplysningerne i aktivitetsindberetningen er opgjort i overensstemmelse med gældende regler herom.

Revisors opgaver ifm. aktivitetsindberetningen fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1508 af 11 december 2018 om revision og tilskudskontrol m.m. ved folkehøjskoler:

• Revisor kontrollerer, at skolens oplysninger til brug for tilskudsberegning og -udbetaling er korrekte, herunder at skolens registrering af antallet af årselever er rigtig.
• Revisor påser i forbindelse med attestation af disse oplysninger, at opgørelsen af skolens årselevtal er korrekt.
• Revisor attesterer skolens indberetninger af årselever med udgangspunkt i foretagne indberetninger af årselever.

Ledelseserklæringen og revisorerklæringen afgives i obligatoriske skabeloner udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. Skabelonerne findes øverst på denne side. Tekst i firkantede parenteser skal udfyldes eller tilrettes.

Såfremt revisor har behov for at modificere sin konklusion, kan revisor fravige teksten i de firkantede parenteser i skabelonens konklusionsafsnit og efter behov tilføje begrundelse mv. Konklusionsafsnittets overskrift tilpasses svarende til revisors konklusion.

Underskrift kan foretages fysisk eller digitalt. Af hensyn til erklæringens læsbarhed i digitalt format (PDF), foretrækker styrelsen digital underskrift.

Ved indsendelse skal alle dokumenter være samlet i én PDF-fil, hvor dokumenterne er opstillet i følgende rækkefølge:

1. PDF-kopi af de indsendte oplysninger i blanket 1,
2. underskrevet ledelseserklæring,
3. samt underskrevet revisorerklæring.

Dette betyder, at blanket 1 skal udfyldes inden ledelseserklæring og revisorerklæring tilføjes. Det er vigtigt, at PDF-filen samles i den rigtige rækkefølge, da erklæringerne refererer til ovenstående dokumenter.

Det er vigtigt, at ledelseserklæringen og revisorerklæringen referer til en PDF-kopi af en indsendt blanket. Hvis I printer opsummeringen af blanket 1, vil PDF’en være tydeligt angivet med teksten OPSUMMERING øverst. En PDF-kopi, der alene er en OPSUMMERING af blanketten, er ikke en kopi af en indsendt blanket. Derfor modtager Slots- og Kulturstyrelsen ikke erklæringer, der er vedhæftet et dokument, der alene er en OPSUMMERING af blanket 1.

Vedr. indsendelse i blanketten

I blanketten angives skolens navn og skolenummer samt blanket ID fra blanket 1. Disse oplysninger bruges til at koble erklæringerne til de indsendte data fra blanket 1.

Der vedhæftes én PDF-fil, hvori alle dokumenter er samlet i den rigtige rækkefølge. Det er ikke muligt at vedhæfte erklæringerne hver for sig.

Det skal angives, hvorvidt revisorerklæringen indeholder en konklusion med eller uden forbehold. Har revisor taget forbehold, vil dette fremgå af revisorerklæringen.

Til sidst angives den e-mailadresse, som kvitteringsoplysningerne sendes til.

Når skolen har modtaget kvittering for den indsendte blanket 2, er aktivitetsindberetningen afsluttet.

Skolen skal selv omregne sine elevlister til et antal ugeelever på de forskellige takster.

Blanketten beregner selv:

• nedsættelse af grundtilskud på baggrund af indtægter uden for loven
• årselever på de forskellige takster på baggrund af indtastede ugeelver, og
• reduktion af dagelevernes andel af årselevtallet på baggrund af for mange dagelever.

På baggrund af disse oplysninger beregner Slots- og Kulturstyrelsen skolens berettigede tilskud.

Der kan som udgangspunkt ikke indtastes kommatal i blanketten.

Der kan alene indtastes kommatal i sektion 3 vedr. uger med tilskudsberettiget kursusaktivitet. I de øvrige sektioner af blanketten omregnes dagelever og korte uger automatisk med den relevante procentsats. 

Årselevtallet beregnes med 5 decimaler.

Aktiviteter uden for loven er aktiviteter, der ikke er omfattet af højskoleloven. Det vil sige aktiviteter, der ikke falder inden for højskolelovens formålsparagraf. Dette kan fx være kurser, der ikke lever op til højskolelovens tilskudsbetingelser, eller udlejninger til private.

Aktiviteter uden for loven opgøres altid i skolens årsrapport og opdeles på følgende kategorier:

• Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven.
• Indtægter fra udlejning af bygninger, lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte.
• Øvrige indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af loven, og som ikke nævnes i nr. 1 og 2.

Jf. § 3 i højskoleloven skal en folkehøjskole i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Skolens midler må således ikke anvendes til at dække underskud ved accessorisk virksomhed.

Jf. § 28 i tilskudsbekendtgørelsen nedsættes grundtilskuddet med en på de årlige finanslove fastsat procentdel af den del af bruttoindtægter i det andet kalenderår før finansåret, der overstiger et grænsebeløb, som fastsættes på de årlige finanslove.

I 2027 nedsættes grundtilskuddet med 4 pct. af den del af skolens indtægter fra virksomhed, der ikke er om fattet af højskoleloven, der overstiger 2,8 mio. kr. Grundtilskud det kan ikke nedsættes til under 188.944 kr.

Årselevtallet er en kunstig måleenhed for skolens antal elever. Den svarer til en teoretisk elev, der har gennemført 40 uger af et kursus. I praksis vil en årselev dog bestå af en række individuelle elever på forskellige kurser. 1 årselev kan således svare til:

• 2 elever, der har gennemført et 20 ugers kursus.
• 1 elev, der har gennemfør et 26 ugers kursus og 1 elev, der afbrød sit lange kursus efter 14 uger.
• 40 elever på et ugekursus.

En årselev svarer altså til 40 ugeelever.

En ugeelev er en kunstig måleenhed for skolens antal elever. Den svarer til en teoretisk elev, der har gennemført 1 uge af et kursus. Det vil sige, at hver gang en elev gennemfører en uge af et kursus, er der tale om 1 ugeelev. Afhængigt af kursets længde samt hvorvidt eleven har gennemført kurset, omregnes antallet af ugeelever til årselever på de forskellige takster.

En kostelev er en elev, der bor på skolen under hele kurset. Det vil sige, at eleven bor på et af skolens elevværelser og spiser på skolen. Elevværelserne og de øvrige kostfaciliteter skal være i overensstemmelse med højskoleloven.

Elever på folkehøjskoler skal som udgangspunkt være kostelever.

En dagelev er en elev, der ikke bor på skolen under hele kurset. Det vil sige, at eleven ikke bor på et af skolens elevværelser. Eleven spiser dog på skolen.

Ved beregning af årselevtallet medregnes 1 dagelev med 70 procent af 1 årselev.

Skoler kan i et begrænset omfang optage dagelever. Dagelever må højst udgøre 15 procent af årselevtallet. Dagelever herudover tæller ikke med i årselevtallet.

Elever på afkortede kursusuger på kurser af over 12 ugers varighed, hvor første eller sidste kursusuge er afkortet til mindst fire kursusdøgn, medregnes i årselevtallet med 65 procent.

Afkortede kursusuger tæller ikke som hele kursusuger.

Elever på kurser, der varer mindst fire døgn og mindre end en uge, medregnes i årselevtallet med 65 procent. Blanketten foretager selv denne beregning.

Elever, der ikke gennemfører hele kurset, medregnes på den relevante takst for de gennemførte uger. En elev anses for ikke at have gennemført kurset, hvis eleven afbryder kurset inden kursets afslutning eller først starter efter kursusstart.

Der medregnes kun hele gennemførte kursusuger. Korte uger kan kun medregnes, hvis der er tale om en afkortet kursusuge på kurser af over 12 ugers varighed, hvor første eller sidste kursusuge er afkortet til mindst fire kursusdøgn.

Takst 1 udløses af elever, der har gennem ført mindre end 2 uger af et kursus. Det vil sige elever på ugekurser eller kurser på mindre end 1 uge, samt elever, der afbryder et længere kursus inden de har gennemført 2 hele uger af kurset.

Takst 2 udløses af elever, der har gennemført mindst 2 uger og mindre end 12 uger af et kursus. Det vil sige elever på kurser af 2 til 11 ugers varighed (og evt. en afkortet uge), samt elever, der har gennemført 2 uger af et længere kursus, men afbryder det inden de har gennemført 12 hele uger af kurset.

Takst 3 udløses af elever, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus. Det vil sige elever på kurser af mindst 12 ugers varighed, samt elever, der afbryder et længere kursus efter de har gennemført mindst 12 uger af kurset.

Regler vedr. elever omfattet af betalingsloven findes i Lovbekendtgørelse nr. 380 af 13. marts 2026 om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (betalingsloven).

Jf. betalingslovens § 1, stk. 1 og 2, afholder kommunen udgifter til højskoleophold for personer, der efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af:

• § 6, nr. 1-8,
• § 6, nr. 9, og som modtager ledighedsydelse, eller
• § 6, nr. 10, og som under revalidering modtager revalideringsydelse eller kontanthjælp efter § 16, stk. 2, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp efter §§ 16-20 eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Jf. betalingslovens § 1, stk. 3, modtager skolen ikke statstilskud for disse elever. Jf. betalingslovens § 2 er det højskolen, der opkræver statstilskuddet fra kommunen.

Den reducerede takst udløses af elever, der som en del af en deres højskolekursus har fulgt prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning, når denne undervisning højst udgør 15 timer ugentligt og er udbudt af en uddannelsesinstitution, som efter anden lovgivning er godkendt hertil. Nærmere herom fremgår af tilskudsbekendtgørelsens § 22.

Blanketten beregner den reducerede takst på baggrund af antal timer vedr. prøveforberedende og kompetencegivende undervisning. En årselev svarer jf. tilskudsbekendtgørelsens § 32 til 840 timer.

Da den reducerede takst udregnes på antal timer, skal en elev, der udløser taksten ved ekstern kompetencegivende undervisning, opgøres for hele kurset under de almindelige driftstakster, hvorefter årselevtallet for ekstern kompetencegivende undervisning fratrækkes. I stedet udløses den reducerede takst for disse timer.

Tillægstaksterne for ungdomshøjskoler udløses af elever på ungdomshøjskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, og som har gennemført mindst 2 uger af et kursus af mindst 2 ugers varighed. Kostelever og Dagelever udløser forskellige takster. En elev kan ikke udløse begge tillægstakster på samme tid.

Såfremt en elev omfattet af betalingsloven udløser en af taksterne, opkræver skolen denne hos kommunen. Denne elev indtastes ikke i blanketten.

Tillægstaksterne for unge uden kompetencegivende uddannelse udløses af elever, der opfylder følgende kriterier:

• Er ved kursets begyndelse fyldt 17½ år men endnu ikke fyldt 25 år,
• Er uden kompetencegivende uddannelse,
• Lever op til de øvrige kriterier for en af tillægstaksterne.

Som kompetencegivende uddannelse anses også ungdomsuddannelser ud over 10. klasse. Tillægstaksten kan således kun udløses, hvis eleven ikke har gennemført nogen form for ungdomsuddannelse (en erhvervsuddannelse der er erhvervskompetencegivende, en gymnasial uddannelse der

er studiekompetencegivende eller en EUX, der både er erhvervs- og studiekompetencegivende).

Udløsning af begge tillægstaksterne forudsætter, at skolen har indhentet oplysninger om elevens forudgående skolegang og uddannelsesforløb.

Den høje tillægstakst (med uddannelsesplan) udløses af elever, der har påbegyndt et kursus af mindst 12 ugers varighed, der ikke er under uddannelse efter lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven) eller lov om forberedende grunduddannelse, i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. For at taksten kan udløses, skal skolen have udarbejdet en beskrivelse af, hvordan den vil varetage den særlige støtte til disse elever, herunder hvorledes den fornødne kompetence er til stede på skolen. Beskrivelsen skal være offentliggjort på skolens hjemmeside.

Den lave tillægstakts (uden uddannelsesplan) udløses af elever, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og i hvis uddannelsesplan der ikke indgår et ophold på en folkehøjskole.

Hvis den pågældende kommune ikke udsteder uddannelsesplaner, anses tilsvarende dokumenter fra kommunens ungevejledning, hvori der for eleven kan indgå en plan om ophold på en folkehøjskole, som uddannelsesplan i højskolelovens forstand.

En elev kan ikke udløse begge tillægstakster på samme tid.

Såfremt en elev omfattet af betalingsloven udløser en af taksterne, opkræver skolen denne hos kommunen. Denne elev indtastes ikke i blanketten.

En elev kan kun udløse én af de almindelige driftstakster ad gangen. Det vil sige, at eleven enten udløser takst 1, 2 eller 3.

Derudover kan en elev udløse den reducerede takst ved ekstern kompetencegivende uddannelse. Årselevtallet for ekstern kompetencegivende undervisning fratrækkes de almindelige driftstakster.

En elev, der udløser en af de almindelige driftstakster kan derudover udløse en af de to tillægstakster for elever under 18 år på ungdomshøjskoler og en af de to tillægstakster for unge uden kompetencegivende uddannelse.

Er eleven omfattet af betalingsloven, opkræver kommunen statstilskud for alle takster for denne hos kommunen. Eleven indtastes alene i sektionen vedr. betalingsloven og ikke de øvrige sektioner, uagtet om eleven udløser disse takster.

Nej. Der skal intet sted i blanketten indtastes elever, der ikke udløser tilskud. Elever, på kurser, der ikke er tilskudsberettigede (kurser uden for loven), skal ikke medregnes nogen steder i blanketten. 

Jf. tilskudsbekendtgørelsens § 11 medregnes dagelever ud over 15 procent af årselevtallet ikke i det samlede årselevtal. Det vil sige, at såfremt andelen af dagelever udgør mere end 15 procent af årselevtallet, vil der blive reduceret på antallet af dagelever.

Reduktion af dagelever foregår proportionalt på tværs af takst 1-3.

En folkehøjskole skal have mindst 24 årselever i hvert skoleår, eller som gennemsnit af de seneste 3 skoleår. Regler om mindste antal årselever fremgår af højskolelovens § 9.

En folkehøjskole skal gennemføre længerevarende kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst 20 uger i hvert skoleår. Heraf skal mindst ét kursus have mindst 12 ugers varighed. Regler om mindste antal kurser og kursusuger fremgår af højskolelovens § 9.

Hvis en skolen har mindre end 36 kursusuger i skoleåret, nedsættes kravet til antal årselever forholdsmæssigt. Har en skole fx kun 30 kursusuger (og lever op til øvrige krav), skal den kun have mindst 20 årselever.

Nej. Blanketmotoren kræver, at aktivitetsoplysningerne indtastes direkte i blanketten. Den giver således ikke mulighed for at indlæse en datafil.

Ja, men det vil alene være skolens seneste indberetning, der indlæses i Slots- og Kulturstyrelsen tilskudsadministrationssystem.

Blanketmotoren gemmer alle indsendte blanketter, men det er alene de seneste, der anvendes til tilskudsberegning.

Såfremt skolen indsender ny blanket 1, vil alle tidligere indsendte data og erklæringer blive anset for ikke at være gyldige længere. En ny indsending af data i blanket 1 vil således altid skulle følges op af en ny indsending af erklæringerne i blanket 2.

Såfremt skolen har indsendt flere versioner af blanket 1, skal skolen sikre sig, at det er den korrekte version der anvendes til ledelses- og revisorerklæringerne. Skolen skal ligeledes sikre sig, at det er det korrekte blanket ID, der indtastes i forbindelse med indsendelse af ledelses- og revisorerklæringerne i blanket 2.

Nej. Blanketmotoren er en blanketløsning. Det vil sige, at den til forskel fra indberetningsportalen ikke muliggør, at skolen kan gå til og fra indtastningen. Derfor opfordrer vi til, at man orienterer sig i blanketten og vejledningen inden man indtaster oplysninger.

Ja. Blanketmotoren kræver MitID Erhverv. For at kunne tilgå blanketten, skal den medarbejder, der indtaster oplysningerne i blanketten, logge ind med sit MitID Erhverv. Det er ikke muligt at bruge privat MitID.

Blanketmotoren er tilrettelagt således, at det er skolen der selv indtaster data. Der er dog intet i vejen for, at revisor understøtter indtastningen.

Revisor vil kunne logge ind i blanketten med sit MitID Erhverv, men af hensyn til ansvarsfordelingen mellem revisor og skole, opfordres skolen til selv at forestå indtastningen.

Nej. Blanketmotoren tilbyder desværre ikke en optimal løsning for digital underskrift af ledelseserklæring eller revisorerklæring. Derfor skal skolens ledelse og revisor underskrive hhv. ledelseserklæringen og revisorerklæringen uden for blanketten. Erklæringerne skal være samlet i én PDF sammen med kopi af den indsendte blanket 1.

Underskrift kan foretages fysisk eller digitalt. Af hensyn til erklæringens læsbarhed i digitalt format (PDF), foretrækker styrelsen digital underskrift.

Ja. Ledelseserklæringen og revisorerklæringen afgives i obligatoriske skabeloner udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. Skabelonerne findes øverst på denne side. Tekst i firkantede parenteser skal udfyldes eller tilrettes.

PDF-kopien af blanketten kan kun generes, når skolen har indsendt data til Slots- og Kulturstyrelsen.

Et print af opsummeringen i blanket 1, er ikke en kopi af en indsendt blanket, da denne kan printes inden blanketten er indsendt. Hvis opsummeringen af blanket 1 printes, vil PDF’en være tydeligt angivet med teksten OPSUMMERING øverst. Det er vigtigt, at ledelseserklæringen og revisorerklæringen referer til en PDF-kopi af en indsendt blanket. Derfor modtager Slots- og Kulturstyrelsen ikke erklæringer, der er vedhæftet et dokument, der alene er en OPSUMMERING af blanket 1.

Ja. Ved indsendelse af erklæringerne i blanket 2 skal alle dokumenter være samlet i én PDF-fil, hvor dokumenterne er opstillet i følgende rækkefølge:

1. PDF-kopi af de indtastede oplysninger i blanket 1 (modtaget
   sammen med kvittering for blanket 1),
2. underskrevet ledelseserklæring,
3. samt underskrevet revisorerklæring.

Det er vigtigt, at PDF-filen samles i den rigtige rækkefølge, da erklæringerne refererer til ovenstående dokumenter.

Ja. Der kan indsendes en revisoreklæring, der indeholder en konklusion med forbehold. Såfremt revisor i sin konklusion må tage forbehold, kan revisor fravige teksten i de firkantede parenteser i skabelonens i konklusionsafsnit og efter behov tilføje begrundelse mv. Konklusionsafsnittets overskrift tilpasses svarende til revisors konklusion.

Ja. Ved indberetning af ledelseserklæringen og revisorerklæring, skal der angives, hvorvidt revisors konklusion er med eller uden forbehold.

Det vil fremgå af revisorerklæringen, hvorvidt revisors konklusion indeholder forbehold.

Data fra blanket 1 matches med ledelses- og revisorerklæringen fra blanket 2 på baggrund af skolenummer, blanket ID og indsendelsestidspunktet.

Data indsendt i blanket 1 identificeres ud fra 1) det skolenummer, der er indtastet, 2) det blanket ID, der er genereret ved indsendelsen, og 3) indsendelsestidspunktet. Blanket ID og indsendelsestidspunkt fremgår af den kvittering skolen modtager ifm. indsendelse af data i blanket 1.

Erklæringen fra blanket 2 identificeres ud fra 1) det skolenummer, der er indtastet, og 2) det blanket ID som skolen indtaster. Blanket ID skal henvise til den indsendelse af data fra blanket 1, som ledelses- og revisorerklæringen vedrører. Blanket ID fremgår af kvitteringen for indsendelse af data i blanket 1.

De to blanketter matches ved at: 1) skolenummeret i begge blanketter er ens, 2) det angivne blanket ID i blanket 2 svarer til blanket ID for det indsendte data fra blanket 1, og 3) blanket 1 er indsendt før blanket 2.

Ja. Tidspunkt og rækkefølgen er vigtig. Erklæringerne i blanket 2 skal altid indsendes efter data i blanket 1.

Såfremt skolen indsender ny data, vil alle tidligere indsendte data og erklæringer blive anset for ikke at være gyldige længere. En ny indsendelse af data i blanket 1 vil således altid skulle følges op af en ny indesendelse af erklæringerne i blanket 2.

Ja.

Revisor kan godt indsende erklæringerne i blanket 2. Blanketterne matches ud fra skolenummer og blanket ID, hvorfor det er vigtigt, at skolen har oplyst det korrekte blanket ID til revisor.

Nej. Data fra aktivitetsindberetningen sendes ikke til Danmarks Statistik.