Molerklinterne i den vestlige Limfjord

Grundlaget for optagelsen som verdensarv er klinternes lag af den særlige jordart moler og de velbevarede fossiler af fisk, fugle, insekter og planter, som er fundet i moleret.

Moler findes ikke andre steder i verden end ved den vestlige Limfjord i Danmark. Mangfoldigheden og antallet af de fossile organismer i moleret er en unik kilde til viden om oprindelsen og udviklingen af mange forskellige livsformer. Hanklit på Mors og Knudeklint er de to steder, hvor det enestående geologiske fænomen er bedst bevaret.

De to kystklinter er optaget som naturlokaliteter.

Kystklinter af enestående videnskabelig værdi

Kystlandskabet ved den vestlige Limfjord er flot og dramatisk. På afstand står klinterne som lysegule tværsnit i de langstrakte bakker og spejler sig i vandet, der skifter farve med vejret. Ved Hanklit og Knudeklint findes hele viften af geologiske emner repræsenteret: Fra havaflejringer til vulkaner, fra fossiler til krystaller, fra strukturgeologi til glacialtektonik. Der er dog særligt tre ting, som gør lokaliteten enestående i et globalt perspektiv:

Moleret indeholder den ældste (cirka 56–54,6 millioner år) kendte forekomst af velbevarede artsrige grupper af de oceaniske benfiskelinjer, der opstod efter den store masseuddøen ved Kridttidens afslutning. Den fossile fiskefauna er velbevaret og yderst mangfoldig, da den rummer mellem 25 og 29 fiskeordener og mere end 80 arter. Den giver dermed enestående viden om oprindelsen og den tidlige evolution af adskillige grupper af de moderne, marine benfisk.

De geologiske aflejringer i den vestlige Limfjord vidner om de meget varme, klimatiske forhold under det Palæocæn-Eocæn Temperatur Maksimum (PETM) for 56 millioner år siden og overgangen til en køligere periode umiddelbart efter. Lokaliteten kan på den måde ses som et biologisk og geokemisk ”klimaarkiv”, der giver indsigt i, hvordan temperaturudsvingene påvirkede sammensætningen af havets og jordens økosystemer i det tidlige Eocæn. Samtidigt kan denne viden også anvendes som et redskab til at forstå, hvordan klimaændringer kan påvirke havlivet i dag.

Stedet giver et unikt indblik i den tidlige udvikling af mange forskellige livsformer gennem et stort antal af forskelligartede og velbevarede fossiler. Det omfatter en blanding af organismer i havet, herunder et stort antal komplette skeletter af fisk, havskildpadder, kiselalger, silicoflagellater og dinoflagellater. Derudover er der fundet landlevende organismer, for eksempel flere næsten komplette fugleskeletter bevaret i tre dimensioner, talrige insekter, sporer og pollen samt mere sjældent blade og forstenede træstammer. 

Alger og aske bliver til bakker og klinter

Moleret i kystklinterne ved den vestlige Limfjord er aflejringer af store mængder af kiselalger (diatomeer eller planteplankton), som er dannet for cirka 56-33 millioner år siden. Dengang var det, vi i dag kender som Danmark og Nordsøen, dækket af et stort hav. Her levede de mikroskopiske kiselalger, og når de døde, sank de til bunds og blev blandet med fint ler. Over millioner af år voksede disse aflejringer og nåede til sidst en samlet tykkelse på cirka 60 meter. Lagene af moler ville stadig ligge på bunden af Limfjorden, hvis ikke de var blevet skubbet og foldet op af den fremrykkende is i sidste istid for cirka 25.000 år siden. Fra at være gemt på vanddybder på mere end 20 meter, blev moleret til bakker og klinter på det nordlige Mors, på Fur, i Salling og i Thy.

I klinternes moler ses mørke striber af basaltisk aske. Asken stammer fra store vulkanske udbrud, der fandt sted i samme periode, som da moleret blev dannet, og hvor kontinentalpladerne i Nordatlanten begyndte at bevæge sig væk fra hinanden – en stadig aktiv proces, som blandt andet den vulkanske aktivitet i Island er bevis for. I moleret er asken bevaret. Hanklit og Knudeklint i det vestlige Limfjord-område viser en komplet rækkefølge af tidlige eocæne aflejringer, tydeligt afgrænset af cirka 200 askelag, der effektivt daterer lagene af moler og fossilerne deri.

Strukturerne er specielt synlige på en tør sommerdag, hvor moleret ser helt hvidt ud, og askelagene som sorte streger tegner forskydningernes former.

En 200.000 år lang hedebølge

Det tidlige Eocæn, hvor moleret blev dannet, omfatter en særligt varm periode i Jordens historie – en knap 200.000 år lang hedebølge. Den varme periode opstod formentlig på grund af et enormt udslip af gasarterne methan og kuldioxid fra undergrunden, som over relativt kort tid fik temperaturen til at stige voldsomt. Herefter fulgte igen en køligere periode og en stabilisering af klimaet.

Iltindholdet på havbunden var meget lavt, og den bundlevende fauna var sjælden. Derfor blev de aflejrede flora- og faunarester stort set efterladt uforstyrrede.

Eocæn anses for at være en nøgleperiode i studierne af klimaforandringers indflydelse på organismer. Det  tidligste Eocæn udgør en af de bedste analogier til nutidige og fremtidige klimaforandringer.

Beskyttelse af molerklinterne

Hanklit eller Knudeklint er beskyttet i deres naturlige tilstand gennem omfattende lovgivning og udpegninger på både nationalt og lokalt niveau. Begge klinter er fredede områder under naturbeskyttelsesloven – Hanklit siden 1937 og Knudeklint siden 1973. Områderne indgår desuden som særlige geologiske interesseområder i kommuneplanerne for Morsø og Skive kommuner, hvilket sikrer, at stedernes integritet prioriteres højt i den kommunale forvaltning, og at ingen aktiviteter tillades, som kan forringe områdets værdier.

Beskyttelsen er en væsentlig forudsætning for optagelse på UNESCO’s Verdensarvsliste. Det anerkendes i forbindelse med optagelsen, at påvirkningen fra vinden og Limfjordens bølger altid vil skabe en naturlig erosion, så klinteprofilerne hele tiden fremstår i forandring.

På museer på Mors og Fur findes pragteksemplarer af fossilfundene fra moleret, herunder mange som er beskyttet af museumslovens bestemmelser om ”Danekræ”. Danekræ er naturhistoriske fund, som er fundet i jorden i Danmark, og som har enestående videnskabelig værdi.

Moler er porøst, meget let og har en god varmeisolerende evne. Derfor begyndte man i starten af 1900-tallet at udnytte moleret som råstof til fremstilling af molersten og andet isoleringsmateriale. Molerindustrien på Mors er stadig aktiv og fremstiller i dag forskellige typer granulater til brug i industrien og til private husholdninger. Den industrielle gravning af moler foregår i dag i afgrænsede områder og er reguleret gennem regionernes råstofplaner. Der graves ikke inden for eller i nærheden af Hanklit og Knudeklint.