Knabstrup Teglværk og Keramikfabrik

Teglværksvej 30, Knabstrup, Holbæk Kommune

Knabstrup Teglværk er en af de tidligste industrier i Vestsjælland. Værket blev anlagt i 1856 i forbindelse med herregården Knabstrup, der ligger lidt nord for.

I området omkring herregården findes nogle af Danmarks bedste lerforekomster, og med teglværket blev produktionen sat i system. Værket fremstillede tagsten af rødler og mursten af blåler.

Teglværket blev i 1897 solgt til bestyreren, Hans Henrik Schou, som omdannede det til aktieselskab. I 1907 udvidede man med en keramikfabrik, som i starten producerede urtepotter og fra 1915 også husholdningsartikler.

I fabrikkens bedste år var antallet af ansatte over 300, men i 1970'erne fik virksomheden økonomiske problemer. Teglværket blev udskilt som selvstændig virksomhed og stoppede produktionen af mursten i 1980. Kunstneren Bjørn Wiinblad overtog i 1977 keramikfabrikken, som indtil lukningen i 1988 hovedsagelig fremstillede hans design.

I forbindelse med teglværket blev der bygget et større antal boliger til de ansatte. Derved opstod der et nærmest patriarkalsk fabrikssamfund, hvor arbejdere, funktionærer og ledelse boede på virksomhedens område. Der var dog hverken skole eller børnepasning i tilknytning til fabrikken, sådan som det kendes andre steder i landet.

Da jernbanen kom til Knabstrup i 1881, forbedrede det teglværkets afsætningsmuligheder og skabte grundlag for en udvidet produktion. Omkring stationen udviklede Knabstrup stationsby sig, hvor en del af fabrikkens arbejdere boede.

Bygninger og anlæg

Teglværket bestod tidligere af en lang række bygninger, som var opført løbende siden grundlæggelsen i 1856. Byggematerialerne var værkets egne teglsten. Nogle af de tilbageværende produktionsbygninger anvendes nu til kunstudstillinger om sommeren. Teglværkets ringovn er delvis nedrevet, men dens karakteristiske konturer kan stadig ses.

Boligerne på fabriksområdet eksisterer endnu og er velholdte, men stærkt ombyggede.

I det omgivende landskab vidner lergrave og tipvognsspor om den nedlagte teglværksproduktion.

I Knabstrup by ejede teglværket ca. 20 boliger, som blev lejet ud til medarbejdere. Mange af byens øvrige huse er desuden opført i fabrikkens teglsten.

Arkiv

Holbæk Museum har i 1998-99 gennemført en undersøgelse af Knabstrup Teglværk og hjemtaget genstande fra virksomheden. Desuden er der materiale på Lokalhistorisk Arkiv for Jernløse Kommune.

Vurdering

Knabstrup Teglværk og Keramikfabrik repræsenterer den tidlige råstofindustri. Fabrikken adskiller sig fra mange andre industrianlæg ved at være anlagt tæt på råstofferne, men langt fra arbejdskraft og infrastruktur (jernbane, havn, vejnet).

Udvinding og forarbejdning af ler er typisk for industrien i Vestsjælland, og Knabstrup Teglværk har haft stor betydning for lokalområdet.

Tilsammen illustrerer teglværkets (noget forfaldne) bygninger og sporene i landskabet, hvordan produktionen har formet kulturmiljøet igennem 130 år.

Udpegning og vurdering: Museumsrådet for Vestsjællands Amt.