1. Holmen, København
På Holmen blev den danske flådes skibe bygget, repareret, vedligeholdt og opbevaret. Det var en by i byen, hvor flåden havde egne love og fængsel, hospitaler og skoler, kirker og kirkegårde. Igennem mere end 300 år var Holmen Danmarks største arbejdsplads og et af de første store industrianlæg i landet. Nu er Holmen en kreativ oase for studerende og børnefamilier.
Uden mindste forvirring
"Ingen kand uden Fornøyelse see den Orden, som her overalt og i alle Tilfælde regierer, og enhver maa forundre sig over, at saa stort et Antal Mennesker, som daglig paa disse Steder ere forsamlede, med saa god Orden, og uden mindste Forvirring kand dirigeres.” Laurids de Thurah: Hafnia Hodierna. Kiøbenhavn 1748, side 205-206.
Holmen bestod af 6 øer
Seks mindre øer og holme dannede fra 1550'erne og frem til 1.maj 1993 grundlaget for flådens mange aktiviteter; Slotsholmen og Bremerholm (senere Gammelholm), Nyholm, Frederiksholm, Arsenaløen og Dokøen. Øerne ligger geografisk i farvandet mellem Sjælland og den nordlige spids af Amager.
Et fabrikssamfund
Udover det vi dag forstår ved Holmen, er der flere steder i det indre København, som har været en del af flådebasen. For eksempel reberbanen og sejlhuset bag ved Kongens Nytorv, hvor man lavede reb og opbevarede sejl, Holmens Kirke, som oprindeligt var ankersmedje, Arsenalet med Provianthuset, Tøjhuset og Bryghuset, samt Nyboder ved Østerport og tøjmanufakturen i Rigensgade. Med sine mange institutioner og boliger udgjorde Holmen et fabrikssamfund, som en by i byen.
Luften synger
”Væftets største Smedie, hvis mange-tusind-pundige Damphamre gøre det stridigste Metal føjeligt, og hvor gammelt Jern valtses om og bearbejdes til nyt. Rundt omkring derinde paa store og smaa Esser lyser det glødende Metal, medens Luften synger og sitrer af Jernlyd.” Illustreret Tidende 30.10.1898. Citeret efter Hanne Abildgaard og Aase Bak (red.): Industriens billeder. København Arbejdermuseet og Nordjyllands Kunstmuseum 2007, side 33.
Fra krigshavn til parlament
Den ældste del af Holmen er Gammelholm, som blev omdannet til boligkvarter i 1860erne og gaderne opkaldt efter søhelte. Men man kan stadig se Holmens Kirke, hvis ældste del blev opført som smedje allerede i 1560erne, samt sejlmagasinet og en del af reberbanen fra slutningen af 1500-tallet.
På Slotsholmen opførte Christian 4. i 1598-1604 en krigshavn med tøjhus, provianthus, bageri og senere et stort bryghus. Bygningerne lå omkring et stort havnebassin på 6.000 m². Her blev Flådens skibe udstyret med våben og proviant. Men som skibenes størrelse voksede, blev pladsen for trang. Derfor blev en del af flådens aktiviteter flyttet dels til Bremerholm og Nyholm i 1690’erne.
Fra omkring 1860 blev flådens aktiviteter samlet på det, vi i dag forstår ved Holmen, og Slotsholmen huser blandt andet vores Folketing, det Kongelige Bibliotek, Thorvaldsens museum, Børsen og Tøjhusmuseet.
Et Sted med mange traditioner
"efter mine første Ture paa Valsen blev jeg Soldat 1908, her blev jeg straks udtaget til Bøssemager, et arbejde der særlig bestod i at holde alt Fodtøjet for Bøssemagerens 10 Børn, gøre rendt og vaske for hans Kone, nogen særlig Soldatertjeneste fik jeg aldrig, da Bøssemageren altid var fuld, og jeg maatte træde i hans Sted i alle Tilfælde ogsaa det rent private i hans hjem. Efter Soldatertjenesten kom jeg til København, og fik arbejde paa Orlogsværket, dengang et Sted med mange Traditioner, da det næsten kun var maskinarbejdere der stod i Navernes Forening.
Vi Navere havde bestemte Pladser ved bestemte Borde i Spisetiden, de ældre paa Hæderspladserne, alle stod op indtil der fra Formanden blev sagt velbekome, og han havde udtalt: den første bid Brød er en Snaps, hvorefter den sidst ankomne Naver skænkede i Glassene, alle hævede Glasset til Skulderhøjde drak ud, og for at bevise at man havde tømt vel ud, gjorde man et kast bag ud med Armen, og som paa fælling blev alle Glad paa en Gang sat ned paa Bordet, en Snaps maatte aldrig bides over, altid tømmes i et Drag, først efter alle var færdig med at spise maatte der ryges ved bordet, hvorefter Formanden igen bød velbekome, alle rejste sig op Ordet var frit, hver Uge blev saavel Naverbogen som Fagforeningsbogen kontroleret af Kasseren ingen maatte staa i Restance, Orden skulde der være i alt, Kammeratskabet var helligt, Sandhed og Ret frem for alt, Naar jeg ikke paa denne Arbejdsplads kunne finde mig tilfreds var Grunden den, at Værkførerne havde for meget Magt, jeg der fra barn var bleven opdraget strængt, og i min Læretid mange Gange var bleven udsat for Uretfærdighed, begyndte nu at gaa ind for arbejdet paa at forbedre Forholdene paa Arbejdspladserne, for at faa et Indblik i den Politik der stiod Arbejderne nærmest maatte jeg have et større Felt arbejde paa, jeg søgte ind i et stort Landbrugsmakinforretning som Montør…” Levnedsskildring af grov- og beslagsmed 1889-1918, Nationalmuseet, NIHA no. 435, side 14-17.
Et kraftcenter for teknologi og industriel knowhow
I flere perioder efter grundlæggelsen var Holmen Danmarks førende teknologicenter, der sikrede, at ny teknologi kom til landet - som for eksempel den første dampmaskine, der blev opstillet i 1788-90.
Herfra blev viden, knowhow og teknikere - datidens videnarbejdere - spredt til de private virksomheder. For eksempel var den skotske ingeniør William Wain først ansat på Orlogsværftet, inden han blev partner i Burmeister & Wain, der i øvrigt overtog rollen som landets største arbejdsplads fra omkring 1850.
I løbet af disse år ændrede skibsproduktionen sig på Holmen fra bygning af sejlskibe i træ til jernskibe drevet af damp.
At faa en agitation i gang
”Værkstedet var jeg godt tilfreds med, her var alting saa rent og pudset og arbejdet var præsisionsarbejde, noget der passede for mig. Nu havde jeg været vant til at tjene ca 42 kr. om Ugen hos B&W og her kunne jeg tjene 21,60 om Ugen, det var ganske vist paa en 8 Timers Arbejdsdag, det var kun det halve og Accord var der ikke noget af. Da der var gaaet nogle Dage fik jeg talt med Klubformanden, han forklarede mig at der var 120 Svende paa Værkstedet og at jeg var den 10de Mand der var i Fagforeningen. Hele resten var uorganiserede Svende og sagde han, der er ikke noget at gøre for at faa dem ind, vi andre maa gaa stille med Døren for ellers bliver vi fyret…
En Dag havde jeg en Samtale med vor tidligere Afdelingsformand Otte Smith og forklarede ham hele Sammenhænget paa Orlogsværftet, nu er jeg ked af at være i den Hvepserede sagde jeg, nu holder jeg op. Otte Smith var kendt med Forholdene derude, han havde selv arbejdet paa Søminen. Det maa du ikke sagde han, vi har brug for dig og andre gode Svende til at faa sat skik paa det derude, se at faa en Agitation i gang for at faa dem ind i Forbundet. Jeg lovede saa at forsøge et stykke Tid om det kunne lykkes.
Jeg tog fat sammen med gode Kammerater for at faa de uorganiserede ind i Rækkerne og navnlig de unge der havde ladet sig slette af Forbundet, de mente at have faaet en fast Arbejdsplads, hvor det ikke var nødvendig at staa i Forbundet. Det lykkedes helt godt, da vi havde faaet nogle ind, bevirkede det at de sagde til de andre, at naar vi har meldt os ind, saa maa i andre ogsaa gaa ind i Forbundet, det hjalp og det gik fremad ogsaa om det gik langsomt. I slutningen af 1910 var der 30 Mand i Klubben, saa kom Turen til de ældre Svende og det lykkedes ogsaa at faa enkelte ind i Rækkerne, jeg var klar over det maatte tage sin Tid, det kunne ikke hjælpe ved brutalitet, men kun ved at forklare dem sammenholdets Styrke til forbedring af vore Levevilkaar paa Orlogsværftet. I Marts 1912 valgtes jeg til Tillidsmand for Sømineværkstedets Klub 54.”
Citeret efter maskinarbejder 1884-1951, Nationalmuseet, NIHA no. 486, side 60, 62-64.
Renæssance og industriarkitektur
Rundt i København blev der igennem årene både opført fint byggeri, boliger, kraner til brug for skibsproduktionen og værksteder. Ved Østerport står Nyboder, der blev bygget som boliger til søens folk af Christian 4. På Gammelholm står Kvæsthuset som blev opført af Christian 5, Reberbanen i Heibergsgade, og Holmens Kirke som blev bygget af Peter De Duncker - oprindeligt som smedje.
Mange af bygningerne er blevet genanvendt og i dag er Holmen (Nyholm) rekreativt område, boligområde og hjem for adskillige kunstneriske uddannelsesinstitutioner som Kunstakademiets Arkitektskole, Det Rytmiske Musikkonservatorium, Film og Teaterskolen og Operaen.
Senest er Danmarks Designskole flyttet ind blandt andet i Nyt Maskinværksted og Kedelsmedjen på Frederiksholm og Hangar H på Margretheholm. Industrien er blevet cool design.
Fagforening
”…den 19. september 1917 begyndte jeg paa elektroværkstedet. Det var typisk for den nye tid, der var ved at bryde frem, at noget af det første mine nye kollegaer spurgte mig om, var om jeg var i fagforening, det var jeg; men før denne tid havde man aldrig ved orlogsværftet spurgt om dette. Orlogsværftet var en af de arbejdspladser her i landet hvor man længst muligt havde holdt fagforeningerne ude….
Da jeg kom ud fra tjenesten i september 1917 fik vi lov at bo i et pigeværelse hos min kones søster på Ærøvej paa Frederiksberg, de havde en 3 Værelser lejlighed med pigeværelse og den kostede 39 kr. om maaneden, min svoger og svigerinde havde 2 børn, saa vi boede 4 voksne og 3 børn i denne lejlighed, min kone og jeg fik en søn den 28. September, 8 dage efter min hjemsendelse fra tjenesten, begge familier spiste sammen. I løbet af krigen var der opstaaet en stor boligmangel og den blev værre og værre…” Citat fra smed og maskinarbejder, senere værkmester 1894-1920. Nationalmuseet, NIHA no. 553, side 134-135.
Nationalt industriminde
Holmen er udpeget som nationalt industriminde fordi det:
- er den ældste og længst fungerende arbejdsplads i Danmark
- var det førende teknologicenter i Danmark i 1700- og 1800-tallet, hvorfra ny teknologi blev spredt
- de bevarede bygninger afspejler flere af de vigtigste perioder i Danmarks industrialisering
Guide til Holmen
Tag guiden med på cyklen eller gåtur til Holmen og oplev industrimindet i dit eget tempo.
Podcast
Hør specialkonsulent Caspar Jørgensen fortælle om Holmen i København.
København år 1611
