Læsø byder på smukke, fredede tanghuse
Med fredningen af Uldgården i den østlige del af Læsø er der nu fredet i alt 12 ejendomme med helt eller delvise tangtag på kattegatøen, men kun to af ejendommene er firlængede gårde.
Læsøs tangtage er enestående i verden, men det er egentligt lidt en sproglig tilsnigelse at kalde dem tanghuse, da tagene er dækket af ålegræs, som ikke er en tangplante.
Ålegræs har en række gode egenskaber, som adskiller sig fra strå, halm og tagrør, som man benytter til normale stråtækte tage. Først og fremmest kan ålegræs ikke brænde, og så er det utrolig holdbart. Et tangtag kan ligge i flere hundrede år, før det skal udskiftes.
Enhedschef Merete Lind Mikkelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, siger:
"Vi valgte at frede den firlængede gård "Uldgården", fordi den er et rigtig godt eksempel på et tanghus fra 1700-tallet. Vi har kun få af de oprindelige tanghuse på Læsø tilbage, og derfor er det vigtigt at sikre denne unikke kulturarv, så vi også om 50 eller 100 år kan opleve et typisk tanghus."
I løbet af 1900-tallet blev der gradvist færre og færre huse med tangtag, da mange af de ældste tage, som måske stammede fra 1600- eller 1700-tallet, var slidt op. Da håndværket med at "tænge tage" samtidig var gået i glemmebogen, blev nye tage ofte tækket med strå eller belagt med eternitplader.
Siden 2008 har lokale ildsjæle på Læsø imidlertid genoplivet tængeteknikken, og takket være generøse fonde og tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen er den særlige kulturarv nu reddet.
<link file:79426 _blank pdf-fil i nyt>Læs mere om Slots- og Kulturstyrelsens seneste fredning på Læsø (pdf)
En gård i mange faser
Uldgården på Danzigmannvej 6, som nu er blevet fredet, har en historie, der rækker over 300 år tilbage. Ældst er formentlig det langstrakte udhus, der ligger for sig selv mod nord.
I den firlængede gård er portlængen bygget først - formentlig i 1600-tallet – men det meste af gården stammer fra 1700-tallet. Den yngste del af gården er laden fra 1928. Gården har nyt tangtag på cirka halvdelen af tagfladen, mens resten er stråtag. Der er desuden tangtag på det fritliggende udhus.
I fredningen indgår – ud over bygningerne - også den brolagte gårdsplads med brønd, brolægningen langs facaderne og en møddingsplads fra 1900-tallet.
Læsøgårde er typisk bygget ad flere omgange, for træ til eksempelvis bindingsværket var nemlig en mangelvare fra 1600-tallet og frem, da middelalderens saltsyderi havde udryddet den naturlige skov på øen.
Uden skov gjorde læsøboerne i stedet for brug af den jævnlige – om end noget ustabile - forsyning af vragtømmer fra skibe, der gik på grund i det lave farvand rundt om Læsø.
Flere tanghuse får nyt tag
Uldgården var blandt de første på Læsø, der tilbage i 2016 fik lagt 100 tons nyt ålegræs op som erstatning for det gamle, udtjente og utætte tangtag.
Indtil videre har 19 fredede eller bevaringsværdige ejendomme på øen fået fornyet deres tangtag som led i projekt ”Tængede huse på Læsø”, og endnu flere ejendomme vil blive føjet til listen i de kommende år. Projektets formål er at sikre det unikke kulturmiljø, som tanghusene på Læsø udgør.
Projektet er et samarbejde mellem A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Læsø Kommune, foreningen af tanghus-ejere og Slots- og Kulturstyrelsen. Derudover har Realdania støttet blandt andet pilotprojekter og opbygning af den såkaldte ”Tangbank”.
Læs mere om tangtagsprojektet og historien bag tanghusene
Følg Slots- og Kulturstyrelsen på Facebook
Tilmelding til abonnementslisten "COVID-19"
Yderligere oplysninger:
Arkitekt MAA Birte Skov, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 95 42 00
Specialkonsulent Vibe Ødegaard, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 95 42 00
Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon: 22 61 19 95