Sådan udvikler danskernes mediebrug sig

16.10.2019
Mens traditionel tv-sening og radiolytning fortsat går tilbage, så finder danskernes mediebrug fortsat i stigende grad sted på digitale og mobile platforme. Det viser Slots- og Kulturstyrelsen årlige rapport om Mediernes udvikling i Danmark, der offentlig

Der bliver fortsat set mindre flow-tv i Danmark, lyttet mindre til radio, og der er færre, der læser printaviser. Til gengæld er der flere og flere danskere – særligt de unge – der streamer via internettet og lytter til podcasts, og oftere og oftere bliver nyhederne læst på nettet. 

Det er nogle af de konklusioner, der indgår i den årlige ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark 2019", som udkommer i dag.

Vicedirektør Morten Lautrup-Larsen, Slots- og Kulturstyrelsen, siger:

”Den teknologiske udvikling gør medier anvendelige på nye måder, og de bliver tilgængelige for et større og større udsnit af befolkningen. 98 procent af danskerne i alderen 12 år eller derover havde i 2018 adgang til internettet, og 90 procent af internetbrugerne brugte det dagligt eller næsten dagligt. Når det i øvrigt kun er en mindre del af danskerne, der synes, at moderne teknologi virker skræmmende, så udvikler mediebrugen sig hastigt. Hvad end vi taler om tv- eller radiobrug eller om brugen af skrevne nyhedsmedier, så ser vi, at danskernes medieadfærd bliver mere og mere digital og i højere og højere grad foregår på brugernes egne præmisser.”

Udvalgte konklusioner fra rapporten 

  • Næsten alle danskere har adgang til internettet og bruger det

    98 procent af danskerne i alderen 12 år og derover havde i 2018 adgang til internettet mod 91 procent i 2010. Og 90 procent af de danske internetbrugere i alderen 12 år og derover brugte i 2018 internettet dagligt eller næsten dagligt. Samtidig er langt de fleste danskere trygge ved ny teknologi.
  • Færre ser traditionelt TV, mens streaming stiger

    Andelen af husstande uden et tv med tv-signal er steget med i alt 12 procentpoint fra 2010 til 2018. Men selvom færre ser traditionelt tv, er det i 2018 stadig mere end 3 ud af 4 danskere, der ser traditionelt tv på ugentlig basis. Omvendt er der fra 2017 til 2018 en stigning fra 54 til 57 procent af befolkningen, der streamer spillefilm, serier/programmer, live-tv eller nyheder minimum ugentligt.
  • Radiolytning falder, mens flere lytter til podcast

    Den daglige radiolytning er fra 2017 til 2018 faldet med 4 minutter og fortsætter dermed sin nedadgående udvikling. Faldet i radiolytningen fordeler sig på tværs af både forskellige befolkningsgrupper og radiokanaler. Public service-radiostationer øger i 2018 andelen af radiolytning efter i en årrække at have mistet andele til de kommercielle kanaler.

    Det overordnede fald i radiolytning på 4 minutter fordeler sig dog ligeligt blandt de kommercielle og public service-kanalerne. Til gengæld er der fremgang inden for podcast. I 2018 har 49 procent af befolkningen, prøvet at lytte til podcast.
  • Flere bruger nu dagligt et nyhedssite, end der læser et trykt dagblad

    I 2018 er der for første gang færre i alderen 12 år og derover, der læser et trykt dagblad (1.624.000), end der bruger et nyhedssite (1.916.000) på en gennemsnitlig dag. Samtidig har 16 ud af 32 dagblade tabt mere end 10 procent af læserne i 2018. Kun tre mindre dagblade (Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad, Randers Amtsavis og Kristeligt Dagblad) gik frem.

    De fire klart største skrevne nyhedsmedier målt på det samlede antal ugentlige læsere og/eller brugere er tv2.dk og dr.dk samt dagbladene B.T. og Ekstra Bladet. For næsten alle dagblade gælder, at deres digitale sites når ud til flere end deres trykte dagblad.
  • Husstandene sænker fortsat forbruget på medieposter

    I 2017 brugte en dansk husstand i gennemsnit 18.486 kr. på medierelaterede forbrugsposter som for eksempel tv-abonnementer, streamingtjenester, aviser, teletjenester og audiovisuelt udstyr. Det er 810 kroner mindre end i 2016.
  • Magasiner og ugeblade

    Blandt magasiner og ugeblade er det kun udgivelsesgruppen ”Forenings- og organisationsblade”, der har oplevet en fremgang i læsertallet fra 2010 til 2018. ”Ugeblade” samt ”Kunde- og gratismagasiner” har hver for sig mistet mere end 800.000 læsere i perioden. Af de købte magasiner går otte frem og otte går tilbage.
  • Mediemarkedet er domineret af større danske og internationale aktører

    De medievirksomheder, der selskabsmæssigt er registreret i Danmark og primært beskæftiger sig med indholdsproduktion og/eller tilrettelæggelse af en programflade, havde i 2017 en samlet omsætning på 28.519 millioner kroner.

    Fordelingen af omsætningen viser, at større danske virksomheder og virksomheder ejet af internationale aktører står for 68 procent af omsætningen blandt de danske medievirksomheder. Licensfinansierede medier står for 17 procent. De resterende 15 procent kommer fra et meget stort antal mindre danskejede virksomheder, som tilsammen tegner sig for en samlet årlig omsætning under 400 millioner kroner.

En væsentlig del af de danske medievirksomheders omsætning kommer fra annoncer, og derfor skal det danske mediemarked ses i lyset af især Google og Facebooks stigende indflydelse.

På det danske annoncemarked står udenlandske virksomheder, herunder især Google og Facebook, stærkt. Eksempelvis står de i 2018 for 61 procent af den danske annonceomsætning på internettet – 3 procentpoint mere end i 2017.

Læs ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark 2019”

Fakta om Mediernes udvikling i Danmark

Slots- og Kulturstyrelsen offentliggør løbende faktuel viden om danskernes mediebrug, mediernes indhold og mediebranchens udvikling og vilkår. Denne publikation er den sjette udgave af Rapportering om mediernes udvikling i Danmark, der første gang udkom i 2014.

Rapportering om mediernes udvikling 2019 er blevet til under rådgivning fra:

Det eksterne redaktionspanel for Rapportering om mediernes udvikling i Danmark

Yderligere oplysninger:

Fuldmægtig Kasper Dalby, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 42 00

Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon: 22 61 19 95

Opdateret 02. august 2022