Netværksmøde: Bæredygtig bygningsarv
Det siges, at den grønneste bygning oftest er den, der allerede er bygget. Udvikling, bevaring og transformation af bygningsarv og funktionstømt byggeri kan være med til at skabe positive miljømæssige og økonomiske resultater – men hvordan? Hvordan definerer vi bæredygtighed i arbejdet med at udvikle det byggede miljø. Og hvordan sikrer vi, at diskussionen om bygningsarven fremtidssikres og legitimeres ud fra andre parametre end dens kulturhistoriske værdi? Bæredygtig bygningsarv var på dagsordenen, da det kommunale netværk mødtes til årets sidste netværksmøde i Herning Bibliotek. Stedet er et godt eksempel på, hvordan man kan skabe værdi ved at genanvende eksisterende strukturer og bruge en ny funktion som afsæt for at bringe livet tilbage til bymidten.
Bæredygtighed på den politiske dagsorden
Formand for Herning Kommunes byplanudvalg Ulrik Hyldgaard, lagde fra land med dagens første oplæg. Emnet var kommunens bæredygtighedsstrategi og etableringen af et nyt bæredygtighedscenter. Ved hjælp af en tværfaglig tilgang, håndgribelige løsninger og erhvervslivet i front skal centeret fremover bidrage positivt til klimadagsordenen og udviklingen af lokale arbejdspladser. I første omgang er fokus på energiforsyning og solcelleløsninger.
Hvad vi taler om, når vi taler bæredygtighed i det byggede miljø
Mathilde Landgren, teknisk Konsulent i non-profit-organisationen Green Building Council, introducerede til værktøjer, metoder og systematisering af mål, der kan være med til at skabe bæredygtige bygninger. DGNB er pt. det bedste bud, vi har, til at certificere nye og renoverede bygninger, men der mangler et system for bygningsarven og for restaureringsprojekter, der gennemføres ved hjælp af traditionelle metoder og materialer.
Hent oplægget af Mathilde Landgren
Læs mere om Green Building Council
Du kan også direktør Mette Qvist fortælle om certificering og bæredygtigt byggeri i podcasten Bygtropolis i afsnittet ’Bæredygtigt byggeri – hvad skal der til?’
Hør podcasten ’Bæredygtigt byggeri – hvad skal der til?’ hos Bygtropolis
Transformation og genanvendelse i planlægningen
Planchef Marius Reese fortalte om forvandlingen af Herning Bibliotek, et storstilet renoveringsprojekt, som vandt RENOVER prisen i 2015. Oprindeligt et pladsstøbt varehus i jernbeton fra 1960’erne, som nu står transformeret til sin nuværende funktion. Ved blandt andet at genanvende den eksisterende betonstruktur i stedet for at rive ned og bygge nyt, reduceredes CO2-udslippet, og projektet er også et godt eksempel på økonomisk og social bæredygtighed. Renoveringen har sparet tid og penge for kommunen, og projektet har både smittet positivt af på bymiljøet og inspireret til en ny tilgang i kommunen, hvor man i højere grad vil lade eksisterende strukturer stå.
Du kan høre mere om bygningens forvandling i afsnit 1 af podcasten Bygninger Fortæller. Her kan man også høre historien om, hvordan flytningen af Herning Bibliotek bragte livet tilbage til bymidten.
Rundvisning og byvandring
Efter frokosten viste Marius Reese og bibliotekschef Pernille Schaltz rundt i biblioteket og i bymidten. Bibliotekets indre tegnes af en stor ganglinje med café, nicher, hvor man kan hænge ud, og møbler i forskellige størrelser og materialer, både bløde og hårde. Ifølge Pernille Schaltz er arbejdet med indkøb og administration af bøger i dag udliciteret og bibliotekets medarbejdere fokuserer i stedet på facilitering af netværk og digitale projekter.
Turen gik herefter videre til hovedgaden, som for blot 10 år siden var i knæ, men i dag er ramme om et levende byliv. Den positive udvikling skyldes i høj grad biblioteket, men også den fysiske opgradering af gade og pladser har gjort en forskel: En ny granitbelægning med flader, der ligner vandmasser, har skabt sammenhæng og muligheder for ophold og givet området en ny identitet. Og grønne områder er trukket længere ud i gaderne og modvirker udfordringer med afvanding.
Bæredygtig bygningsarv i den kommunale planlægning
Sagsbehandlerperspektivet blev leveret af restaureringsarkitekt og tidligere planlægger Troels Andersson Søe, Center for Bygningsbevaring. Han pointerede, at det at passe godt på sine gamle huse ikke kun giver mening ud fra et kulturarvsperspektiv, men også ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Og at der er brug for viden om, hvad en livscyklusvurdering af bygninger og materialer betyder for den miljømæssige bæredygtighed. Troels Anderson Søe anbefalede også, at kommunen, allerede i lokalplanens første paragraf, bør indarbejde mål til at sikre den miljømæssige bæredygtighed i – det har betydning i sagsbehandlingen.
Bygningsopmåling og bygningsarkæologi som værktøj for livscyklusanalyser, gamle vinduer og energi
Det, som Troels Andersson Søe har arbejdet med i praksis, har arkitekt og lektor Thomas Kampmann dokumenteret. Thomas Kampmann har brugt opmåling og bygningsarkæologi som baggrundsmateriale for en egentlig livscyklusanalyse, som DTU kan regne på for at sammenligne klimaaftrykket for restaurering/renovering kontra nybyggeri. Det fortalte Thomas Kampmann om, og derudover gennemgik han energiforhold for vinduer og udfordringer i Bygningsreglementet ift. energibesparelser og bevaring af oprindelige vinduer. Blandt hovedpointerne var, at udskiftning af oprindelige vinduer til nye ikke væsentligt forbedrer energiregnskabet, men at udskiftninger til gengæld har betydelige negative konsekvenser for bygningsarven.
Kunst som katalysator
Det siges at Herning er mulighedernes by, og dagen sluttede med en påmindelse om, at bygningsarv også skabes i vores tid og ofte der, hvor viljen og økonomien er til stede. Byen har tradition for, at erhvervsbyggeri i høj arkitektonisk kvalitet, kunst og erhvervsliv går hånd og i hånd, og der hersker en særlig foretagsom ånd over byen, hvor alt angiveligt kan lade sig gøre. Birgitte Pinholt Damgaard, datter af erhvervsmanden Aage Damgaard. Birgitte Pinholt Damgaard fortalte historien om Anglifabrikken, Birk-området og koblingen mellem kunst, dannelse og erhvervsliv. Aage Damgaard var passioneret kunstsamler og så kunsten som en drivkraft og inspiration for både virksomheden og medarbejderne. Fabrikken er udsmykket indvendigt af kunstneren Paul Gadegaard og udenfor er anlagt en skulpturpark i samarbejde med arkitekten Christian Frederik Møller og landskabsarkitekt Carl Theodor Sørensen. Og ikke mindst har Carl-Henning Pedersen til fabrikken skabt en gigantisk keramikfrise med titlen ’Fantasiens leg om livets hjul’. Den tidligere skjortefabrik er i dag ramme om HEART – Herning Museum of Contemporary Art.