Rundspørge til Museerne
Ældre stenalderudgravninger i Danmark
Besvaret af 40 museer
Rundspørge til de arkæologiske museer om deres håndtering af arkæologiske undersøgelser indenfor ældre stenalder udsendtes i foråret 2011 med svarfrist 10. juni 2011. Svarene fordeler sig med ca. 20 kortere og ca. 20 mere uddybende svar.
Hvem graver ældre stenalder?
26 museer har gravet ældre stenalder inden for de sidste 10 år, og 14 museer har ikke gravet ældre stenalder. Af de 26 har 21 gravet i de såkaldte "klassiske lokaliteter". Dem nævnes der 26 af, som fordeler sig med 1-2 på hvert museum, hvoraf nogle lokaliteter deles mellem flere museer.
Ekstern eller intern ekspertise?
Af de 26 museer, der graver ældre stenalder, bruger 16-17 ekstern forskerstøtte til udgravningen, og i 10 tilfælde sker udgravning helt eller delvist foranlediget af eksterne forskere. Særligt gennemgående er en enkelt forsker. 13 af museerne har interne forskere og eksperter på ældre stenalderområdet, og der er et naturligt sammenfald mellem disse og de museer, der selv graver eller har gravet intensivt inden for ældre stenalder.
Udgravning og årsag?
De fleste af de 26 museer, der har gravet ældre stenalder, har udgravet lokaliteter med den seneste og mest udbredte kultur i ældre stenalder (Ertebølle), og 6 museer nævner særskilt, at de har gravet de tidligste perioder, dvs. palæolitikum. Som årsag til udgravningerne svarer 15 museer: "selvvalgt forskning"; 15: kapitel 8-udgravninger; 5: "fordi lokaliteten var kendt i forvejen", 5: "via amatørarkæologer"; og 11: "via rekognoscering eller overfladeopsamlinger". Flere museer svarer med to eller flere af disse begrundelser.
Rekognoscering, lokalisering og prioritering?
10 museer foretager intensiv rekognoscering, heraf har 4 særlige metoder. Ældre stenalder er oftest det primære undersøgelsesobjekt og findes sjældnere sekundært. I de fleste tilfælde lå lokaliteterne som forventet - sjældnere ikke som forventet. Ældre stenalder fravælges sjældent. 22 museer svarer, at de ikke eller aldrig vil fravælge ældre stenalder. Endelig svarer 7 museer ja til, at deres lokalitet var i marint miljø.
Anlæg og analyser?
22 museer har fundet særlige anlæg, heraf har 14 fundet hyttetomter, 8: ildsteder: 6: grave; og 4 har fundet huggepladser. Der er en tendens til at finde flest anlæg ved selvvalgt forskning. 23 museer svarer ja til, at de brugte naturvidenskab (heraf 12 meget intensivt) overvejende til datering og biologiske bestemmelser. Mange bruger faglig support. 21 museer bruger en særlig udgravningsmetode, heraf graver størsteparten i kvarte kvadratmeterfelter, og ofte nævnes sold (tør/som våd).
Udfordringer, afrapportering og arbejdsplaner?
Problemer i udgravningerne nævnes af 20 museer, heraf nævner de fleste økonomi. 25 museer nævner særlige beretninger, og 12 museer nævner publikationer. Ved 16 museer indgår ældre stenalder i arbejdsplanerne, og 24 museer svarer nej eller svarer ikke på dette.
Opfølgning på analysen
Rundspørgen blev foretaget i 2011, da der var 40 arkæologiske museer, som varetog de arkæologiske udgravninger i Danmark. Man kan foretage en lignende rundspørge i 2021 for at se, om museumssammenlægningerne (2014) til 27 større arkæologiske enheder/museer - har båret frugt på dette område. Dels bør det undersøges, om ønskerne i den internationale evaluering af den arkæologiske virksomhed i Danmark er helt eller delvist opfyldt. Dernæst bør det undersøges, om den skærpede fokusering på strategiske områder af de væsentlige fortidsminder (de arkæologiske strategier), har haft den ønskede fagligt proriterende virkning.