Herning-metoden

Af Tinna Møbjerg

Museet har siden 1971, hvor der blev ansat en faguddannet arkæolog, målrettet registreret og undersøgt bopladser fra ældre stenalder. Fra 1990 og frem til 2012 har der især været fokus på undersøgelser af bopladser og andre anlæg fra ældre stenalder i forbindelse med naturgenopretningsprojektet omkring Bølling Sø. Flere bopladser fra ældre stenalder er desuden fremkommet i forbindelse med forundersøgelser ved større anlægsarbejde og især i forbindelse med etableringen af motorvejen omkring Herning, Fig. 1.

Topografien spiller en stor rolle for placeringen af bopladserne gennem hele ældre stenalder. De store basisbopladser ligger langs de markante vandløb og søer. Disse pladser er benyttet gentagne gange gennem hele ældre stenalder og også i yngre stenalder. Dette ses ved, at vi her finder bopladser fra maglemosekultur, kongemosekultur og ertebøllekultur på samme lokalitet.

Fjerner vi os derimod lidt fra de store vandløb, finder vi de mindre bopladser/fangststationer, som ofte er placeret på små lave forhøjninger i forbindelse med vådområder, se Fig. 2 nedenfor. De mindre bopladser/ fangststationer er som regel fra maglemosekultur eller ertebøllekultur. Sporene fra kongemosekulturen er derimod forsvindende få i denne sammenhæng.

Museet har foretaget intensive undersøgelser ved Bølling Sø, og her ses den samme tendens. Vi har fundet flest spor af den ældre del af maglemosekulturen samt en enkelt boplads fra ahrensburgkultur, som er dateret til 10.000-8.500 f.Kr., Fig. 3.

Omkring 7.500 f.Kr. bliver søbassinet dækket af tørv. Området bliver tilsyneladende forladt på dette tidspunkt, og vi har endnu ikke fundet bopladser fra yngre maglemosekultur eller kongemosekultur i Bølling Sø-bassinet. Måske findes disse bopladser i de områder, som ikke blev berørt af naturgenopretningsprojektet. Tilstedeværelsen af kongemosekulturen ses dog ved fundet af enkelte skævpile.

Ertebøllekulturens bopladser og andre anlægstyper findes også ved Bølling Sø, men fra denne periode er de beliggende ved bredden af det vandløb, som afvander søen, Fig. 4. Desuden har museet fundet spor af ertebøllekultur oppe på de flade plateauer, som omgiver søen.

Gennem de seneste 40 år har Herning Museum/Museum Midtjylland foretaget udgravninger på mere end 30 bopladser fra ældre stenalder. Langt de fleste af disse bopladser er fra maglemosekulturen. Det har kun været muligt at undersøge en enkelt lokalitet med spor af ahrensburgkulturen. Desuden er der fundet flere ertebøllebopladser. Det er endnu ikke lykkedes at registrere en "ren" boplads fra kongemosekulturen.

Hertil kommer langt flere lokaliteter, hvor der kun er foretaget overfladeopsamlinger af flint, som allerede er pløjet op, og hvor der ikke har været ressourcer til at foretage en uddybende undersøgelse.

Museet har udviklet en strategi, hvor der tages specielle hensyn. Flere punkter er meget vigtige i denne sammenhæng. Sporene fra ældre stenalders bosættelse er meget svagere end fra de senere perioder af vores forhistorie, derfor er strategien ved udgravninger anderledes.

Det er vigtigt at kontakte lodsejeren for at få informationer om, hvorvidt der tidligere er opsamlet flint i det område, som berøres af anlægsarbejde.

Desuden bør der rekognosceres systematisk. Normalt afsøges området ved, at det gennemgås i baner med en afstand på cirka 2 m. Alle fund indmåles med GPS, hvorved det er mulig at få et billede af fundkoncentrationen, inden undersøgelsen fortsætter, Fig. 5.

Hvis der er vegetation på området, har det vist sig at være udbytterigt at gennemgå marken for muldvarpeskud. Det har i flere tilfælde givet et ret godt indblik i tilstedeværelsen af bopladser, Fig. 6.

Inden der foretages en maskinel afgravninger af muldlaget, vil det være formålstjenligt at systematisk udlægge en række manuelle prøvehuller på 25x25 cm eller 50x50 cm jævnt fordelt ud over området.

Både muldlag og et evt. kulturlag bør soldes.

Fund og prøvehuller indmåles med GPS, og der skabes herved en rigtig god oversigt over områdets potentiale.

Ved udgravningen bør muldlaget ikke bare fjernes på én gang med maskine. Det er ofte nødvendigt, at det fjernes i meget tynde lag, da risikoen for at fjerne et underliggende kulturlag er stor. Det betyder også, at udgravningen bør overvåges mere intensivt end normalt. Ved denne strategi, hvor muldlaget fjernes i tynde lag, har det været muligt at registrere de ekstremt tynde kulturlag (1-2 cm tykke) og andre meget svage spor af bosættelse fra ældre stenalder. Selvom flintredskaber er pløjet op, har museets undersøgelser vist, at der i mange tilfælde er bevarede kulturlag med redskaber beskyttet i små gruber eller sænkninger i terrænet, Fig. 7.

Desuden er det vigtigt, at der er mulighed for at foretage en større fladeafdækning, da de ellers ret uanselige spor let overses. Som et eksempel kan nævnes bopladsen Overgård III mellem Herning og Brande. Ved forundersøgelsen af Overgård blev der kun fundet en enkelt flække eller to.

Den efterfølgende udgravning med en fladeafdækning af et større område viste, at her var en ren bosættelse fra slutningen af ertebøllekulturen, hvor både anlæg og genstande af flint og keramik blev registreret. Der blev fundet mere end 600 redskaber fordelt på 400 flækker og 200 redskaber såsom tværpile, flækkeblokke, flækkeskrabere, stikler og forskellige former for økser, Fig. 8.

Sidst men ikke mindst er det altafgørende, at der på museerne er ansat arkæologer, som har viden om og interesse for ældre stenalder i hele undersøgelsesfasen. På Museum Midtjylland har der siden 2005 været mindst fire arkæologer med speciale i ældre stenalder. Det betyder, at antallet af bopladser, som undersøges og kan dateres til ældre stenalder, har været stigende.

Desuden har det også betydet, at der har været mere omtale af fund fra ældre stenalder, og det har betydet, at flere lodsejere selv kontakter museet med oplysninger om fund af flintgenstande, som er fremkommet i forbindelse med dyrkning eller andre aktiviteter.

I de tilfælde, hvor det har været muligt, er undersøgelsen foregået i et tværvidenskabeligt regi med inddragelse af pollenanalyser, vedbestemmelser, insektanalyser, AMS-dateringer, pyroteknologiske analyser, slidsporsanalyser og refitting. Dette har af økonomiske årsager kun været muligt i forbindelse med Bølling Sø-undersøgelserne. Men det har til gengæld betydet, at bopladserne her har kunnet sættes ind i en landskabsmæssig kontekst, og vi har fået en langt bedre forståelse af bosættelsesmønstrenes ændringer og tilpasning gennem tiden. Desuden var det muligt at knytte en international følgegruppe til projektet. Dette internationale samarbejde er videreført ved at etablere en forskergruppe omkring vådbundsundersøgelser. Håbet er, at denne tværvidenskabelige og internationale tilgang kan benyttes ved andre undersøgelser.

Det betyder, at målrettes indsatsen mod og interessen for at finde bosættelser fra ældre stenalder, kan der findes langt flere lokaliteter med "rene" bopladser. Der er dog et problem, som der bør tages højde for: Undersøgelsen af en mesolitisk boplads vil som regel være langt mere tidskrævende og derfor mere omkostningstung. Derfor vil det ofte være et økonomisk problem både for den pågældende lodsejer og det gravende museum, hvilket betyder, at der bør oprettes en pulje med offentlige midler til undersøgelse af mesolitiske anlæg.

[Tilbage til toppen]