Zeppelinbasen og Soldaterskoven ved Tønder

Bærende bevaringsværdier

Kulturmiljøets bevaringsværdier er især koncentreret om den, på verdensplan, helt unikke luftskibsbase, som det tyske marineministerium oprettede her i 1915. Det drejer sig om gasværket, beregnet til fremstilling af brint, de tilhørende funktionærboliger og værksteder ved siden af gasværket, det tidligere porthus ved indkørslen til gasværket, flyhangaren, der er placeret sydligst på selve baseområdet, en bevaret lille murstensbygning lige nord for hangaren samt alle de synlige spor af de tre store luftskibshaller og deres omrids, ikke mindst den nordligste og største hal, Tosca, der opførtes som en dobbelthal med plads til to luftskibe, som var 243 meter lang, 71 meter bred og 42 meter høj. Væsentligt for de bærende værdier er det, at de, også i fremtiden, vil kunne opleves som sammenhængende, hvilket betyder, at skovvæksten omkring de synlige spor af hallerne absolut må holdes i ave.

Sammenhæng med

Der findes intet sammenligneligt anlæg, hverken i Danmark eller i Tyskland, eftersom alle militære anlæg i det tabende tyske rige blev helt fjernet efter Tysklands nederlag. Kun fordi Zeppelinbasen i Tønder kom til Danmark ved grænsedragningen i 1920, undgik den at lide samme skæbne.

Bevaringstilstand

Selve gasværket er bevaret i sin ydre skal, hvilket også er tilfældet med funktionærboligerne lige nord for gasværket. Disse er dog i tidens løb bygget ret meget om for at kunne anvendes som boliger for Tønder garnisons officerer og deres familier. Porthuset ved indkørslen til gasværket er intakt. Det samme gælder flyhangaren, men denne trænger meget til en snarlig og grundig istandsættelse. De synlige spor af de tre store haller er til stede, men det kræver i dag forhåndsviden at aflæse disse spor, ikke mindst fordi hver hal har været så stor, at det er vanskeligt at danne sig et overblik over dem, når man færdes i området. Området som rekreativt område plejes i dag med stor fornemmelse for stedets egenart af Skov- og Naturstyrelsen.

Sårbarhedsvurdering

De bevarede bygninger ved Gasværket er sårbare, hvad angår fremtidig anvendelse af dem til andre formål. De tidligere funktionærboliger anvendes i dag som lejligheder og ejes af en privat bygherre. Deres sårbarhed består i, at de vil kunne ombygges, således at deres særlige karakter helt forsvinder. Gasværket står i dag ubenyttet, efter at dets tidligere anvendelse som gymnastiksal for garnisonen er holdt op med udgangen af 2002. Der er interesse for at bevare det fine lille porthus ved indkørslen. Flyhangaren ønskes anvendt som hjemsted for det selvejende lille Zeppelinmuseum, der i dag har til huse i nogle garageanlæg, der af garnisonen blev opført i tilknytning til funktionær-boligerne, men den vil ikke kunne overleve mange år endnu, uden at få tilført midler til restaurering, hvilken gør bygningen i høj grad sårbar. Her er det ikke viljen, det skorter på, men ganske enkelt penge. De synlige spor af de tre store haller er sårbare for så vidt, de ikke kan holdes nogenlunde fri for bevoksning. Den sydligste af de to mindre haller, Tony, fik en del af sine synlige spor ødelagt under oprydning i skoven efter orkanen i 1999, idet Hedeselskabet, der havde oprydningen i entreprise, ikke tog tilstrækkelige hensyn til rester af fundamenterne. Det betyder, at der hele tiden skal være stor agtpågivenhed overfor de synlige spor, hvis disse ikke skal forsvinde.

Afgrænsning

Fra det sydlige hjørne ved Ribe Landevej, følges markvejen langs eksercergårdens grund, men undlader den ejendom, der ligger et lille stykke oppe ad vejen, videre mod nordvest til markvejen i en svag bue møder banestrækningen Tønder-Ribe. Her drejes i en lidt stump vinkel mod nordøst til markvejen eller skellet, der løber stik øst, indtil den i en svag bue møder Ribe Landevej, der følges mod syd til udgangspunktet.

Notater

Hans Kofoed: Luftangrebet på Tønderbasen 19/7, 1918, i Sønderjysk Månedsskrift, 1968 s. 201-211. H. P. Jensen: Fra Gamle dage, kapitlet Zeppelintiden i Sønderjylland, s. 35-42, 1986. Hans J. Gläser: Zeppelinere i Tønder - En episode fra den Første Verdenskrig, i Sønderjysk Månedsskrift 1991 s. 211-219. Manfred Petersen og Svend-Ulrik Ørneborg (red): Tønder Zeppelinmuseum, en udstillingsguide, 1991. John Vaupell Christensen: Zeppelin-Basen Tønder 1914-18, hefte, uden år, men udgivet 1991 i forbindelse med Tønder Museums udstilling om Zeppelinbasen i Tønder. Inger Lauridsen: Zeppelinbasen ved Tønder, Sønderjyllands Kulturmiljøer, nr. 5. Skriftrække, udgivet af Det faglige Kulturmiljøråd for Sønderjyllands Amt, 2002.

Generelt

Kulturmiljøets hovedtræk er de endnu eksisterende bygninger og de synlige spor af det militære anlæg, de enorme luftskibshaller, der opførtes under 1. Verdenskrig. Hele området bærer endnu tydelige spor af den store militærbase, der fandtes her fra 1914/15 til 1918. Efter at hallerne og mandskabsbarakkerne blev fjernet i 1922, overgik området til Forsvarsministeriet som øvelsesområde for garnisonen i Tønder. Hele området sprang i skov. Ved mageskifte mellem Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen ved udgangen af 2002 blev sidstnævnte ansvarlig for området. Det er nu udlagt til rekreativt område for Tønders borgere og anvendes som sådan i meget høj grad. Samtidig arbejdes der på, at basens bevarede dele, blandt andet flyhangaren, sættes i forsvarlig stand, således at den kan indrettes som museum for Zeppelinbasen i Tønder.

Naturgrundlag

Soldaterskoven ligger på Abild Bakkeø mellem Tønder og Abild. Skoven ligger i et morænelandskab fra næstsidste istid. Terrænet er næsten fladt, men hælder svagt mod syd og sydøst. De højeste punkter ligger derfor langs skovens nordrand, hvor indmålte punkter med kote 13 og 15 findes. Det såkaldte Himmelbjerg i det sydvestlige område af skoven har kote 12. Det er nedgangen til et ammunitionsdepot, der findes her.

Landskab

Soldaterskoven, der ligger lige nordvest for Tønder, har før været utilgængelig for offentligheden. Det ca. 200 hektar store område blev fra 1923 til 2002 anvendt som skyde- og øvelsesområder for garnisonen i Tønder.

Kulturhistorie

Allerede kort efter 1. Verdenskrigs start besluttede det tyske krigsministerium at etablere tre marinebaser for luftskibe, to ved Cuxhaven og én 2½ km nord for Tønder. I løbet af vinteren 1914-1915 opførtes de to første luftskibshaller sammen med en flyhangar og mandskabsbarakker til omkring 500 mand. De to første haller, Tony og Tobias, var 110 meter lange, 40 meter brede og 31 meter høje. Anlægget stod klart til brug i marts 1915. Imidlertid havde man i det tyske krigsministerium, allerede inden de to første haller var færdige, besluttet at udvide anlægget med den dobbelte hal, Tosca. Samtidig med Tosca færdiggjordes anlægget med opførelsen af et gasværk til brint, placeret ca. en kilometer borte fra hallerne af hensyn til brints lette antændelighed. Sammen med gasværket opførtes funktionærboligerne og værkstederne ved siden af. Zeppelinbasen fungerede fra 1915 til sommeren 1918, især som basis for rekognosceringsflyvninger over engelsk territorium, idet luftskibene var mindre egnet til luftkamp. Englænderne forsøgte flere gange at få ram på basen, men først i sommeren 1918 havde man fået bygget et hangarskib, hvorfra der kunne sendes bombefly mod Tønder, idet intet fly endnu kunne rumme tilstrækkeligt brændstof til hele turen fra England til den sønderjyske vestkyst. Det engelske angreb fandt sted den 19. juli 1918. Tosca blev ramt, og hele taget samt to parkerede luftskibe udbrændte Angrebet betød, at luftskibsbasens æra i Tønder reelt var forbi, idet de to mindre haller allerede næsten var ude af drift. Inden planerne for Toscas genopbygning var på plads, kom våbenhvilen den 11. november 1918. Med Tønders udnævnelse til garnisonsby i 1920 rykkede Sønderjysk Kommando ind i de tidligere tyske mandskabsbarakker, men man var fra dansk side klar over, at det var nødvendigt at flytte garnisonen til bedre egnede lokaler. I første omgang skete dette ved at flytte mandskabsbarakkerne i til det nye Ryttervejs kvarter mellem Ribe Landevej og Leos Allé. I 1922 blev de store haller revet ned, idet man ikke havde noget at anvende dem til. Fra 1920 til 1922 var hele området dog en, efter datidens forhold, stor turistattraktion. Med området som militært område fra 1920 til 2002 var der ikke mange, der tænkte synderligt på Zeppelinbasen, men i 1960’erne begyndte en lille gruppe ivrige amatørhistorikere, med råd fra den tidligere gasmester Fr. Röder, med tilladelse fra Tønder kaserne, at undersøge de rester og fundamenter, der endnu fandtes i Soldaterskoven. Denne gruppe mænd tog senere initiativ til at oprette Zeppelinmuseet, der har eksisteret siden 1992/93, fra 1998 i det tidligere garageanlæg nord for de tidligere funktionærboliger og værksteder.

Arkitektur

Zeppelinbasens kvalitet er ikke arkitektonisk, men det enestående i, at der overhovedet er bevaret en tysk luftskibsbase fra 1. Verdenskrig. Imidlertid er gasværkets bygning et enkelt og godt eksempel på en moderne industribygning fra begyndelsen af 1900-tallet, en bygning med klart klassicistiske træk. Det samme kan siges om det lille porthus ved indkørslen til værket. Funktionærboligerne er genkendelige, men dog ret stærkt ombyggede og har i dag en smule karakter af at være en rækkehusbebyggelse. Flyhangaren er interessant som netop flyhangar fra 1. Verdenskrig, en bygning med vægge af asbestplader, en krydsgitter tagkonstruktion og tagplader, der i dag er af eternit. Der er desuden, i Zeppelinmuseet, bevaret dele af en af mandskabsbarakkerne med inventar, fundet rundt omkring på egnens gårde, idet der blev afholdt store auktioner over inventaret i barakkerne forud for nedbrydningen af dem.