Blåvandshuk

Bærende bevaringsværdier:

De høje klitter - op til 16 m - markerer Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, hvor den brede strand fortsættes som Horns Rev ud i havet. Fra Hukket falder klitterne mod øst ned mod den nærmeste bebyggelse, der består af nedennævnte embedsboliger, og området ligger frit med lav beplantning, så de høje klitter med Blåvand Fyr på toppen kommer til deres ret, når man nærmer sig fra både land- og vandsiden. Anlæggene ved Blåvandshuk omfatter Blåvand Fyr, hvis lys kan ses på en afstand af 20 sømil. Ved foden af fyret ligger fyrmesterboligen med udhus. Neden for klitten nord for vejen ligger en fyrpasserbolig og syd for vejen et dobbelthus med to fyrpasserboliger. Som det næste hus på sydsiden ligger bygningen, der i sin tid blev opført som boliger for personalet ved Blåvand Radio, da denne lå ude ved fyret. Radioen blev oprettet i 1901 for at sikre den trådløse forbindelse til fyrskibene. Øst herfor ligge bebyggelsen i beplantning, hovedsageligt af fyr. Blåvand Radio flyttede østpå i 1938, hvor man stadig kan se de karakteristiske antenneanlæg, og samtidig opførtes en rækkehusbebyggelse til personaleboliger med lidt have ved. Lige sydøst for Blåvand Radio ligger Blåvand Redningsstation, der har den tidligere strandfogedgård som nabo. Begge bygninger ligger åbent på det næsten oprindelige græstum, hvis man betragter dem fra nordvest, men sommerhusene mod vest ligger tæt på.

Sammenhæng med:

Der findes ikke noget tilsvarende i Vadehavsområdet.

Bevaringstilstand:

Stranden og det åbne område omkring fyret forekommer naturligt med lav beplantning. Fyrmesterboligen og de øvrige boliger, der er solgt fra institutionerne, har forandret sig efter de skiftende tiders smag. Alt er i fornuftig stand, dog trænger fyrmesterboligen snart til en kærlig hånd. Fyret og redningsstationen står stort set uændret siden opførelsen, og de fremtræder begge velholdte. Radiostationen har ændret sig i forbindelse med modernisering og tilpasning til nybyggeri, men er også i rimelig stand. Fra vejen er bygningerne næsten skjult af beplantningen, hovedsageligt fyrretræer. Strandfogedgården, der ikke længere er i funktion, fremstår velholdt. Den ligger stadig som redningsstationen på græstunet uden haveanlæg. Beplantningen øst for fyrområdet er nogle stedet tæt, men der er stadig store områder, hvor sommerhusene ligger frit (og tæt).

Sårbarhedsvurdering:

Hvis Blåvandshuk skal beholde sin karakter, må området mellem de tidligere embedsboliger og stranden ikke bebygges eller tilplantes med højere vækster. Rækken af funktionærboliger ude ved fyret vil fortsætte med at ændre sig, så de opfylder betingelserne for moderne boliger. Deres vigtigste funktion er at danne grænselinjen for den yderste bebyggelse. Det bør undgåes, at der kommer flere huse i fyrets nærhed, som det nyligt opførte på grunden foran bygningen, der oprindeligt var personalebolig for den første radiostation. Fyr, redningsstation og radiostation, der hver på deres måde er i funktion, holdes af de respektive institutioner. Redningsstationen og strandfogedgården ligger åbent på græstunet, og samlet eller høj beplantning må undgåes, hvis indtrykket skal bevares. Beplantningen med fyrretræer og andre høje vækster bør ikke udvides, men gerne indskrænkes, ligesom eksisterende græstun og marehalmsområder ikke bør ændres til haveanlæg. Det historiske miljø omkring fyr, radio- og redningsstation har ligget intakt som en let opfattelig maritim sammenhæng indtil 1985 med vedtagelse af en lokalplan, som muliggjorde udstykning og opførelse af sommerhuse midt i dette kulturmiljø, dog med en mindste grundstørrelse på 2.500 m2. Dengang fandtes kun ganske få sommerhuse i området. Udviklingen tog fart, og inden for de seneste år er de sidste "huller" blevet udfyldt. Området vil herefter kun være sårbart over for en eventuel fortætning gennem dispensationer eller ændret planlægning.

Afgrænsning

Området afgrænses mod nord af de militære arealer og mod syd af kystlinjen. Grænsen mod øst går ved radiostationens østlige skel, følger kort vejen, så strandfogedgårdens parcel kommer inden for området og går derfra direkte mod kysten.

Notater

Området er delvist udpeget af Ribe Amt. Litteratur: Søren Byskov: Blåvands kyst under forvandling - fiskerleje, landbrugsland og ferieområde. Sjæk’len 1999, s. 73f. Jens Christensen: Længst mod vest 1870-1940. Oksbøl 1998. Søren Manøe Hansen: Strandinger og redningsaktioner fra Skallingen til Nymindegab 1852-1975. Historisk Samfund for Ribe Amt 1977.

Generelt:

Horns Rev, der strækker sig fra Blåvandshuk og 40 km ud i Vesterhavet, er ét af de farligste områder for skibsfarten langs de danske kyster. Ved Blåvandshuk findes de danske "sikkerhed til søs"-institutioner: redningsvæsen, fyrtjeneste og radiotjeneste samlet. Bygningerne er bevaret, og såvel fyr som radioanlæg indgår i den danske søfarts-/sikkerhedsovervågning.

Naturgrundlag:

Blåvand Fyr med fyrmesterbolig er opført på den højeste klit ved Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, der fortsætter som Horns Rev 40 km ud i Vesterhavet. Klitlandskabet fortsætter østpå, hvor det gradvist går over i landbrugsland. Syd for Blåvandshuk bliver de beskyttende klitter lave, så området kan oversvømmes i forbindelse med stormflod, som også i særlige tilfælde kan nå de yderste sommerhuse.

Landskab:

De høje klitter fortsætter nordpå fra Blåvandshuk, men de aftager i højden mod syd. Ved daglig vande ligger den brede sandstrand foran klitterne, men stranden overskylles i stormvejr, så landskabet ændres totalt. Østpå fortsætter klitlandskabet med sommerhuse i lavningerne, og dette går gradvist over i åbent land, som er dækket med sommerhusbebyggelse og beplantning, hovedsagligt med nåletræer for at få læ. Mod nord strækker strandsletten Kallesmærsk Hede sig ind over de militære arealer. Oppe fra fyret kan hele sceneriet overskues, men fra landjorden begrænser klitlandskabet selv sammen med beplantningen og bebyggelsen mod øst det frie udsyn.

Kulturhistorie:

Lysblinkene fra Blåvand Fyr skulle advare de søfarende, så de undgik at gå på grund ved Horns Rev. Fyret blev opført i 1900 som afløser for et ældre fyr fra 1888. Fyret er 39 m højt, ligger 55 m over havet og lyset kan ses på en afstand af 20 sømil. Ved foden af fyret ligger fyrmesterboligen med udhus. Neden for klitten nord for vejen ligger en fyrpasserbolig og syd for vejen et dobbelthus med to fyrpasserboliger. Som det næste hus på sydsiden ligger den tidligere feriebolig for Post- og Telegrafforeningen. Den blev i sin tid opført som boliger for personalet ved Blåvand Radio, da denne lå ude ved fyret. Radioen blev oprettet i 1901 for at sikre den trådløse forbindelse til fyrskibene. Blåvand Radio flyttede to km længere østpå i 1938. Her kan man stadig se de karakteristiske antenneanlæg. Samtidig opførtes en rækkehusbebyggelse til personaleboliger, der blev solgt efter overgangen til den fjernbetjente satellitstation i 1996. Blåvandshuk Kommune har lejet Blåvand Fyr, der anvendes som udsigtstårn, hvorfra der er en enestående udsigt over havet til de store havvindmøller på Horns Rev, over Ho Bugt mod Esbjerg og nord- eller østpå ud over de militære øvelsesarealer, der henligger stort set ubebyggede. Lejemålet omfatter også fyrmesterboligen, der bruges til Turistinformation. Et par km øst for Blåvandshuk i forbindelse med den oprindelige bebyggelse ligger Blåvand Redningsstation, der blev opført i 1851 som en af landets ældste. Da den sammen med andre stationer langs kysten blev nedlagt i 1975, havde man allerede bestemt sig for at lade den indrette som museum. Det stod færdigt i 1978. De fleste af de oprindelige gårde er opført med grundmur i to eller tre længer af egnens typiske, røde teglsten og en del har stadig bevaret deres afvalmede stråtag. Dette gælder også Strandfogedgården, der dog har kalkede mure. Strandfogedgården var i funktion som strandfogedgård frem til 1980’erne og tunet, der stadig ligger åbent, er formentlig det sted, hvor strandingsgodset tidligere blev samlet i årets løb. Sommerhusbyggeriet, der begyndte i 1907, foregik fra begyndelsen efter gensidig forståelse mellem ejerne i lavningerne mellem klitterne. Husene eller badevillaerne, som de blev kaldt, lå vest for den oprindelige bebyggelse, men har siden bredt sig i vifteform til langt på den anden side af det oprindelige Oksby. Der er kun få sommerhuse fra før krigen, og langt hovedparten er opført eller moderniseret efter 1970. Husene er gennemgående store, og mange anvendes til udlejning.

Arkitektur:

Blåvand Fyr har kvadratisk grundplan og granitsokkel. Tårnet er opført på høj granitsokkel og står hvidkalket med bånd af røde mursten. Der er vinduer til alle sider i den øverste etage, og trappespindlen har fire vinduer mod syd og tre mod nord. Vinduerne er rundbuede som indgangsdøren. Der er omgang med brystværn rundt om lygtehuset øverst, og glashuset er dækket af en tragtformet, rødmalet kalot. Fyrmesterbolig med udhus fremtræder som et almindeligt murmesterhus, måske efter en standardtegning fra Fyrvæsenet med karnap ved indgangspartiet. Murene står hvide med murstensdetaljer langs det saddelhængte skiffertag på boligen og eternittag på udhuset. Blåvand Radio er opført 1938 i modereret funktionalistisk stil af røde sten med kobbertag. Senere tilbygninger i samme stil mod nord og vest har dog tegltag i stedet for. Bygningerne ved antennerne er af nyere dato, men de er også af røde sten og med tegltag – et stærkt afvalmet saddeltag med stort udhæng. Boligerne er opført i to etager som rækkehuse i modereret funktionalistisk stil af røde sten med tegltag næsten uden udhæng. Et tværstillet baghus og en garage, der indrammer en lille gård til hvert hus, giver afveksling i husrækken. Blåvand Redningsstation er bygget af røde sten med hvidkalkede støttepiller symmetrisk på hver langside. Døren er en grønmalet træport med påmalede, korslagte splitflag. Taget er et skiferbelagt saddeltag. Strandfogedgården fremstår som en traditionel, men uregelmæssig firlænget gård med hvidkalkede murer og stråtag. De fleste af de oprindelige gårde er opført med grundmur i to eller tre længer af egnens typiske, røde teglsten og en del har stadig bevaret deres afvalmede stråtag. Dette gælder også Strandfogedgården, der dog har kalkede mure.