Karl Krøyer

Vestre Kongevej 10-12, Viby, Århus Kommune

Opfinderen Karl Krøyer begyndte sin virksomhed under 2. verdenskrig. På det tidspunkt arbejdede han i en trikotageforretning i Århus, hvor vareknapheden, herunder manglen på elastik til underbukserne, var et problem. Krøyer opfandt da en særlig "ståltrådselastik", som blev en salgssucces.

Bagefter opfandt han radialdækket til cykler et princip, som stadig bruges til bildæk. Krøyer havde også succes inden for medicinalindustrien, hvorimod hans selvlysende vejbelægning ikke rigtigt slog an. Den mest spektakulære opfindelse var dog "krøyerkuglerne", som kunne bruges til at hæve sunkne skibe. Inspirationen var hentet i et Anders And-blad.

Virksomhedens vækst gjorde, at der var brug for nye og større lokaler til de mange ingeniører og teknikere. I begyndelsen af 1960'erne blev kontor- og laboratoriebygningen i Viby opført. Karl Krøyers firma har aldrig haft selvstændig produktion, men har bistået fabrikker over hele verden.

Karl Krøyer gik konkurs efter en mislykket hævning af et skib i en grønlandsk fjord. Firmaets bygninger eksisterer endnu.

Bygninger og anlæg

Karl Krøyers tidligere kontor- og laboratorieabygninger er tegnet af arkitekterne Jørgen og Kay Schmidt. Bygningerne ligger ved en gammel grusgrav, og terrænets form er udnyttet i den japansk-inspirerede arkitektur. Byggeriet er opbygget i "kasser", der virker, som om de er placeret løst oven på hinanden. Tilsammen danner de en T-form. Taget er fladt, og facaderne består af aluminiumsrammer med termoglas eller sort eternit.

Fra Karl Krøyers daværende kontor på øverste etage er der udsigt over Århus by og bugt.

En senere udvidelse er holdt i samme stil som det oprindelige byggeri.

Arkiv

Århus Bymuseum har materiale om virksomheden.

Vurdering

Karl Krøyer er en repræsentant for de mange mindre iværksætter-virksomheder, der har været med til at præge dansk erhvervsliv.

Firmaets bygninger er af høj arkitektonisk kvalitet og markerer samtidig overgangen til videnssamfundet i begyndelsen af 1960'erne.

Udpegning og vurdering: Kulturhistorisk Museum Randers.

Opdateret 29. januar 2020