Gundestrup - offersted
I dag er Rævemosen bevokset med græs og birketræer hist og her. Men i jernalderen var der vand i mosen, og stedet blev anset som helligt. Man har fundet flere spor efter de rituelle offerhandlinger, der har fundet sted i eller ved kanten af mosen. Et af de mest kendte fund er den store sølvkedel, Gundestrup-kedlen, der blev fundet under tørvegravning i den udtørrede mose i 1891.
Oplev ved Rævemosen
- Den hellige mose. Igennem hele forhistorien har moser ofte været anset som hellige. Her har man ofret dyr eller rige gaver til guderne i håb om en god høst, for at undgå sygdom eller måske for at bevare freden. I jernalderen har man endda tyet til menneskeofringer, som eksempel i den nærliggende Borremose, hvor man har fundet hele fem moselig i nyere tid.
- Gundestrup-kedlen. Den store kedel, der er fundet i Rævemosen, er smedet af hele ni kilo sølv og måler over to meter i omkreds. Præcis hvor kedlen er blevet fremstillet, er stadig et mysterium, da figurerne på kedlens sider og bund lader til at stamme fra flere forskellige steder i Europa. Flere arkæologer mener, at kedlen kan være et symbol på en alliance mellem de nordjyske kimbrer og keltiske stammer sydpå i en fælles krig mod romerne. Gundestrup-kedlen står udstillet på Nationalmuseet, mens en kopi af kedlen findes på Vesthimmerlands Museum i Aars.
- Mindestenen. I dag er der umiddelbart ikke meget tilbage, der indikerer, at mosen har været brugt til drabelige ofringer og andre rituelle handlinger. Man kan dog se den mindesten, der i 1935 blev rejst der, hvor Gundestrup-kedlen blev udgravet. Det er forfatteren Johannes V. Jensen, der selv var fra Himmerland, der har forfattet den korte tekst på stenen.
Opdateret 04. februar 2020
Find vej
Nærmeste adresse er Roldvej 29, 9600 Aars. Modsat indkørslen til denne adresse ligger en parkeringsplads. Herfra kan man få et fint overblik over mosen og gå ned ad stien til mindestenen og evt. en tur rundt om selve kedel-mosen.