Dronningholm
Dronningholm blev i 1557 omdannet til stenbrud. Sten og tømmer fra Dronningholm er blandt andet brugt til opførelse af Frederiksborg Slot.
Langt fra de nordsjællandske hovedfærdselsveje og ganske isoleret ligger Dronningholm ved Arresø på Auderød-halvøen. Placeringen af en borg på dette sted har ofte givet anledning til undren. Den styrede kun sit eget len og syntes kun at have haft ringe strategisk betydning. Det kunne snarere se ud som om, at det har været egnens fine jagtterræn, der har været årsag til borgens placering.
Man ved ikke nøjagtigt, hvornår Dronningholm er opført, men det siges at Valdemar Sejr i begyndelsen af 1200-tallet skulle have opført en borg til sin dronning her og givet hende den i morgengave. Den tidligste beskrivelse, der findes af Dronningholm, er fra 1342, da Albrecht Moltke fik borgen i forlening af Valdemar Atterdag. Senere overgik den til slægten Jærnskægs hænder, i hvis eje den forblev igennem 1400-tallet. Efterfølgende var borgen i en kort periode under kronen og i løbet af 1500-tallet ejet af flere forskellige stormænd. I 1540 blev Dronningholms len sammenlagt med Københavns len, og bygningerne syntes allerede da at have været stærkt på retur. I 1557 fik Poul Huitfeldt nemlig kongebrev på, at han måtte tage sten og tømmer fra borgen til at genopbygge en afbrændt mølle. Altså blev borgen omdannet til et stenbrud til brug både ved opførelsen af Frederiksborg Slot og til brug for egnens folk.