Netværksmøde: Investeringer i bygningsarven

Ida Christoffersen, BARK Rådgivning, introducerede mødet med en status på kommunenetværket. I netværket sidder pt. 53 tilmeldte kommuner/museer, hvoraf 20-50 medlemmer deltager i hvert af de kvartalsvise netværksmøder. Netværket er et forum, hvor blandt andet kommunale sagsbehandlere og museumsfolk kan mødes og dele udfordringer og erfaringer med at planlægge for bygningskulturen. Med Covid-19 har netværksmøderne været på hold, men tages nu videre i et digitalt format. Mødet den 10. december var det andet digitale møde i netværket.

Du har mulighed se eller gense hele mødet. Desværre er streaming ikke muligt i denne omgang, men optagelsen kan downloades frem til 24. december - bemærk der er tale om en stor fil.

Hent optagelsen af mødet (1,9 Gb) - på WeTransfer

Hvis der er interesse for, at vi gør optagelsen tilgængelig efter den 24. december, så giv besked til Ida Christoffersen.

Tim Jeppesen, programdirektør, Nakskov 2030, Lolland Kommune, var først indlægsholder.

Afsæt for indlægget var, at Lolland Kommune, Realdania og A. P. Møller Fonden sammen har afsat 150 millioner kroner til initiativet Nakskov 2030. Visionen er at skabe en langsigtet, positiv udvikling af Nakskov med byens særlige kvaliteter og turismen som løftestang.

Læs om Initiativet Nakskov 2030

Byen er udfordret af faldende befolkningstal og en udvikling med færre erhvervsaktive borgere, flere på overførselsindkomst og et stort overskud af boliger og dårligt vedligeholdte bygninger. Men Nakskov rummer også fine kvaliteter og potentialer. Med Tim Jeppesens ord ”har den været rig og fattig på de rigtige tidspunkter”. Nakskov har i dag en meget velbevaret bymidte med en næsten intakt bystruktur og stræder der passer til en hestevogn. Læg hertil en enestående fjordnatur og en levende industrihavn.

Helt konkret består Nakskov 2030 af tre nedslag og 12 projekter, herunder etableringen af en bymidtefond, der støtter husejere i at sætte deres huse i stand.

På baggrund af erfaringerne fra Højer Byfond/Tøndermarskinitiativet, som har inspireret til bymidtefonden, gives en høj støttesats til istandsættelsesprojekter. Husejerne får desuden hjælp til at indhente arkitektrådgivning, så de kan føre deres huse tilbage til en kvalitet, som svarer til den oprindelige. En række rådgivere er prækvalificeret til denne opgave.

Status er, at kommunen har fået 30 ansøgninger i andet halvår af 2020, som alle får en individuel vurdering ift. kriterier som bevaringsværdi, beliggenhed og lignende.

Det har dog været en udfordring at skabe interesse hos lokale håndværkere for at øge kvaliteten i istandsættelserne.

Læs mere om bymidtfonden

Kommunens strategiske overvejelser for den langsigtede udvikling er:

• Udvikling skal ske i eksisterende bygninger: Man siger derfor nej til investorer, der vil rive ned for at bygge nyt. Udviklingen skal fortrinsvis ske i det eksisterende byggede miljø, eksempelvis gennem omdannelse af små byhuse til ferieboliger.
• Saminvesteringer i fokus: Kommunen arbejder med saminvesteringer, bl.a. ved at koordinere og samtænke projekter med lokale investorer, herunder godsejerne og de store landbrug.
• Ikke kun fysik: Det handler ikke kun om bygninger, men også om mentalitet. Kommunen har også fokus på at styrke den lokale identitet. Derudover er man i gang med overvejelser om, hvad man vil med Nakskov på den helt lange bane.
• Én kommune: De strategiske overvejelser, som her er nævnt, gælder ikke bare for Nakskov, men for hele kommunen.

Hent Tim Jeppesens præsentation Nakskov 2030

Jes Fabricius Møller, lektor, dr.phil. Københavns Universitet, fortalte om Københavns udvikling ud fra et investeringsperspektiv. Hvilke investeringer har drevet udviklingen af København, og hvem har været de drivende kræfter bag? Hvilke konfliktområder og trends tegner sig for investeringer i hovedstadens bygningsarv?

Jes Fabricius Møller skitserede hovedpunkterne i den aktuelle diskussion om udenlandske investeringer. Med en gennemgang af aktuelle projekter som Holckenhus, Gl. Torv, Centralpostbygningen, Musikkonservatoriet og Grundtvighus argumenterede han for, at vi ikke behøver være meget nervøse ved de store udenlandske investeringer – for i langt de fleste tilfælde ser investorerne en interesse i at bevare bygningerne i overensstemmelse med deres bærende bevaringsværdier. Fordi det er det, der sælger.

I sit oplæg kom Jes Fabricius Møller også ind på det skifte, der er sket i danskernes generelle holdning til bygningskulturen. Mens ældre generationer forbinder gamle huse med barndommens fugtige og skimlede bolig, er bygningsarvens værdi i høj kurs hos de yngre.

Og ikke mindst er der et modsætningsforhold mellem, hvad arkitekter betragter som arkitektonisk værdi, og hvilke typer bygninger almindelige mennesker godt kan lide. Denne konflikt kommer blandt andet til udtryk i valget af, hvilke bygninger der indstilles til fredning – arkitekterne hylder typisk deres egne læremestre, mens almindelige mennesker ofte ser mere positivt på historicismens bygninger.

Hent Jes Fabricus Møllers præsentation om det historisk perspektiv

Ole Hampenberg Andersen, afdelingschef fra Strategi og implementering, Vordingborg Kommune, talte om omdannelsen af den tidligere sukkerfabrik i Stege, som ligger i et industriskabt naturområde. Sukkerfabrikken skal udvikles til at blive porten til Stege og til Møn – en ny bydel, hvor lokale og gæster møder hinanden, og hvor mange funktioner og aktiviteter skal finde sted. Projektets forskellige dele er beskrevet i en masterplan, som bygger videre på Møns position som attraktiv destination med Møns Klint som hovedattraktion.

Læs mere om den tidligere sukkerfabrik i Stege

Udviklingen af Sukkerfabrikkens store område og mange bygninger - til blandt andet hotel, ferieboliger og en by på pæle - kræver dog betydelige investeringer udefra. Vordingborg Kommune er med i udviklingen i et samarbejde mellem Besøgscenter Sukkerfabrikken, Vordingborg Kommune og lokale aktører som eksempelvis House of Møn. Det sker blandt andet ved at sikre det planmæssige grundlag og ved at deltage i dialogen med potentielle investorer.

Læs mere om House of Møn

Hent Ole Hampenberg Andersens præsentation

Jakob de Linde, forretningsudviklingschef i Ejendomsudviklingsselskabet Olav de Linde præsenterede selskabet, som både udvikler helt nyt etagebyggeri og opkøber historiske ejendomme, som de renoverer med udgangspunkt i bygningens historie og efterfølgende lejer ud.

Selskabet har ikke oprindeligt lagt en strategi i forhold til, at investeringer i gamle ejendomme kan betale sig økonomisk. Afsættet er mere pragmatisk: I starten var der ikke råd til at rive ned og bygge nyt – det var billigere at sætte det eksisterende i stand, og internt i selskabet var holdningen også, at det gamle er pænere end det nye. Nu er vi i en periode, hvor det gamle er mere eftertragtet, også økonomisk.

Jakob de Linde sagde blandt andet:

• At et lejemål bliver mere attraktivt, hvis det kobler bevaring af kulturhistoriske elementer med noget grønt.
• At bygningens kontekst har betydning. Ejendomsselskabet blander sig gerne i, hvordan byområder, de planlægger investeringer i, ellers udvikler sig.
• Ved renoveringer genbruger selskabet, det man kan - eksempelvis døre, hængsler, søjler og så videre. Det giver fortælleværdi, øger attraktiviteten og kan ofte betale sig økonomisk.
• I forhold til Rambølls aktuelle rapport om, at det er billigere at renovere end at rive ned og bygge nyt, pointerede Jakob de Linde, at det er vigtigt, at man skelner mellem udgifter og reel værdiskabelse. De fleste developere skal maksimere deres investering inden for 10 år, og derfor er det mest attraktivt at bygge nyt – også selv om det er billigere at renovere. Ønsker kommunen, at få ejendomsudviklere til at investere i noget eksisterende, skal salgsprisen ned.
• Jakob de Linde kom også ind på vigtigheden af et godt samarbejde med kommunerne, og hvad der skal til for, at det opstår. Han sagde, at kommunerne bør udvikle klare regler ift. udvikling af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger, men at reglerne ikke må blive så rigide eller præcise, at de kun begrænser: ”Nogle gange er reglerne udtryk for systemisk tænkning. Se hellere på, hvad hensigten med reglerne er, end hvad reglerne er,” sagde han og tilføjede: ”Kommunen skal også være i stand til at tale internt, så man ikke bliver en kastebold mellem forskellige afdelinger.”

Hent Jakob de Lindes præsentation af historiske bygninger som investeringsstrategi

Lyt også til podcasten Bygninger Fortæller, afsnittet ’Kultur i kornlageret’ om Ejendomsselskabet Olav de Lindes omdannelse af et kornlager på Odense Havn til kulturhus. Find podcasten via iTunes, Podbean, Spotify eller lignende.

Hent podcasten ’Kultur i kornlageret’

I skrivende stund er BARK i fuld gang med at udvikle og planlægge temaerne for næste års netværksmøder, herunder transformation og genanvendelse af industri- og havneområder og forankring af bygningsarven hos borgere og politikere. Har man idéer til temaer, er man velkommen til at skrive til Ida.

Skriv til forslag til Ida Christoffersen

Tak for et godt møde!

Vi vender tilbage i det nye år med datoer for de kommende netværksmøder om Transformation og genanvendelse af industri- og havneområder og Forankring af bygningsarven – kommunikation og mobilisering af borgere og politikere og det lokale erhvervsliv.

Læse en mere uddybende beskrivelse af temaerne

Vi ønsker jer alle en god jul og et godt nytår og ser frem til at se jer på skærmen – og forhåbentlig også ansigt til ansigt ude i kommunerne.

De bedste hilsner
Anne-Line M. Sutcliffe og Ida Christoffersen