Tilskud til arkæologiske undersøgelser

Slots- og Kulturstyrelsen kan i særlige tilfælde yde tilskud til dækning af bygherres udgifter til større forundersøgelser og egentlige arkæologiske undersøgelser
Større forundersøgelse er ofte kendetegnet ved lange søgegrøfter. Foto: Claus Feveile
Billede af mark i morgentåge, der brydes af lange arkæologske søgegrøfter

Vejledningens kapitel 4, version 4, gældende fra 1. april 2019


Når Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om en større forundersøgelse eller egentlig arkæologisk undersøgelses gennemførelse og tager beslutning om undersøgelsesbudgettets størrelse, afgør styrelsen også, om den kan yde tilskud til dækning af bygherres udgifter til undersøgelsen. Bygherre kan altså ikke selv søge om tilskud.

Når styrelsen tager beslutning om budgettets størrelse, beslutter den også bygherres maksimale betaling for undersøgelsen. Forskellen på budgettet og bygherres maksimale betaling udgør det maksimale tilskud.

Hvis styrelsen for eksempel beslutter et budget på 400.000 kroner og beslutter, at bygherre maksimalt skal betale 350.000 kroner, vil tilskuddet være på op til 50.000 kroner. Hvis de endelige udgifter viser sig at blive mindre, bliver tilskuddet også mindre. Bliver de for eksempel på 380.000 kroner, ydes der et tilskud på 30.000 kroner.

Det er ikke muligt at klage over styrelsens afgørelse om tilskud.

Hvad tæller for og imod at give tilskud

Større forundersøgelser

Styrelsen foretager altid en konkret vurdering af, om styrelsen kan give tilsagn om tilskud til at dække bygherres udgifter helt eller delvist. I styrelsens praksis taler det for at give tilskud, at:

  • bygherre er en privatperson
  • bygherre har bedt museet om en udtalelse om væsentlige fortidsminder på det berørte areal
  • udgifterne til forundersøgelsen udgør en uforholdsmæssig stor andel af bygherres samlede økonomiske ramme for sit projekt

Læs mere om bygherre samlede økonomiske ramme

Det taler som udgangspunkt imod at give tilskud, at:

  • jordarbejdet skal udføres i et område, som styrelsen har udpeget som kulturarvsareal
  • udgifterne til forundersøgelsen ikke udgør en uforholdsmæssig stor andel af den samlede økonomiske ramme for projektet

Læs mere om kulturarvsareal

Egentlige arkæologiske undersøgelser

Styrelsen foretager altid en konkret vurdering af, om styrelsen kan give tilsagn om tilskud til at dække bygherres udgifter helt eller delvist.

I styrelsens praksis taler det for at give tilskud, at:

  • bygherre er en privatperson
  • udgifterne til den arkæologiske undersøgelse udgør en uforholdsmæssig stor andel af bygherres samlede økonomiske ramme for sit projekt
  • bygherre forud for igangsætning af jordarbejdet har indhentet en udtalelse om væsentlige fortidsminder fra museet og fået gennemført en forundersøgelse
  • bygherre i videst muligt omfang har forsøgt at tilrettelægge sit jordarbejde således, at behovet for arkæologiske undersøgelser begrænses mest muligt

Det taler som udgangspunkt imod at give tilskud, at:

  • jordarbejdet skal udføres i et område, som styrelsen har udpeget som kulturarvsareal
  • udgifterne til den arkæologiske undersøgelse ikke udgør en uforholdsmæssig stor andel af den samlede økonomiske ramme for projektet

Læs mere om kulturarvsareal

Oplysninger om bygherres samlede økonomiske ramme for et projekt har stor betydning for styrelsens vurdering af, om der kan gives tilskud til at dække bygherres udgifter til den arkæologiske undersøgelse.

Derfor skal bygherre være opmærksom på, at det kan have negativ betydning for tilskudsvurderingen, hvis bygherre ikke oplyser den samlede økonomiske ramme for hele projektet (processuel skadevirkning).

Til toppen

Den samlede økonomiske ramme

Både når det gælder større forundersøgelser og egentlige arkæologiske undersøgelser, skal museet indhente bygherres oplysninger om den samlede økonomiske ramme på bygherres projekt. Dette gælder også selv om bygherres projekt er inddelt i etaper.

Disse oplysninger – inklusive moms – indsendes til styrelsen samtidig med, at museet indsender faglig argumentation og udkast til budget for den arkæologiske undersøgelse. Styrelsen anvender disse oplysninger ved tilskudsvurderingen.

Bygherre har ikke pligt til at oplyse museet om sit projekts samlede økonomiske ramme. Hvis bygherre ikke ønsker at oplyse dette, skal museet blot oplyse styrelsen herom i stedet for at angive et beløb.

Det fremgår hverken af museumsloven eller bekendtgørelsen om museer, hvad der konkret forstås ved den samlede økonomiske ramme. Nedenfor ses derfor en oversigt over, hvad der efter styrelsens praksis indgår i opgørelsen. Oversigten er vejledende.

Byggeri og anlægsarbejde

Følgende udgifter medtages som udgangspunkt i bygherres opgørelse af den samlede økonomiske ramme:

  • udgifter til leje/køb af jordareal
  • udgifter til byggemodning
  • udgifter til etablering og drift af diverse servicefaciliteter i anlægsfasen
  • udgifter til byggematerialer
  • udgifter til leje af maskiner
  • udgifter til arbejdsløn
  • udgifter til rådgivere (ingeniør, advokat, revisor, arkitekt, landmåler, konsulent m.v.)
  • udgifter til midlertidige adgangs- og køreveje
  • udgifter til nagelfast inventar (f.eks. sanitet og fast driftsinventar)

Følgende udgifter medtages som udgangspunkt ikke i bygherres opgørelse af den samlede økonomiske ramme:

  • fremtidig forventet fortjeneste
  • udgifter til ikke nagelfast inventar (løsøre)
  • udgifter til forudgående arkæologiske undersøgelser, herunder eventuel forundersøgelse, på det samme areal

Råstofindvinding

Følgende udgifter medtages som udgangspunkt i bygherres opgørelse af den samlede økonomiske ramme:

  • udgifter forud for køb/leje af jord
  • udgifter til boringer
  • udgifter til råstofprøvegravninger
  • udgifter til laboratorieundersøgelser
  • udgifter til etablering og drift af adgangsveje og asfaltering heraf
  • udgifter til flytning og deponering af overjord
  • udgifter til etablering og drift af diverse servicefaciliteter i indvindingsfasen
  • udgifter til indvinding af råstoffer udgifter til rådgivere (ingeniør, advokat, revisor, arkitekt, landmåler, konsulent mv.)
  • udgifter til leje/køb af jordareal

Følgende udgifter medtages som udgangspunkt ikke i bygherres opgørelse af den samlede økonomiske ramme:

  • fremtidig forventet fortjeneste
  • udgifter til forudgående arkæologiske undersøgelser, herunder eventuel forundersøgelse, på det samme areal

Til toppen

Lokalplaner og salg af jord

Slots- og Kulturstyrelsen yder normalt ikke tilskud til forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser, som foretages forud for udarbejdelse af lokalplaner og salg af jordarealer. Begrundelsen er, at udarbejdelse af en lokalplan eller salg af jord ikke i sig selv udgår en direkte risiko for fortidsminderne.

Eksempel på tilskudsvurdering ved byggemodning

På baggrund af en forundersøgelse af et byggemodningsareal på samlet 50.000 m2 har museet udpeget et areal på 8.000 m2 med væsentlige fortidsminder. De samlede udgifter til for den arkæologiske undersøgelse af de 8.000 m2 er 700.000 kr.

Af de 8.000 m2 er der på 3.000 m2 projekteret en kommende vej, som skal udføres i forbindelse med byggemodningsprojektet.

Det berørte områdes andel af det samlede område udpeget til arkæologiske undersøgelser er 38 %

(3.000:8.000 x 100). Udgifterne til arkæologiske undersøgelser på det område, som er direkte berørt af det kommende projekt, er således 38 % af 700.000 kr. = 266.000 kr.

Ved styrelsens vurdering af, hvorvidt udgifterne til arkæologiske undersøgelser er uforholdsmæssige store i forhold til den samlede økonomiske ramme, vil vurderingsgrundlaget være 266.000 kr. 

Til toppen

Lovgivning på området

Regler om tilskud til større forundersøgelser og egentlige arkæologiske undersøgelser følger af museumslovens § 26, stk. 2, og § 27, stk. 6.

Hertil kommer § 14, stk. 3 og 4, og § 15, stk. 3-5, i bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. (herefter bekendtgørelse om museer) og § 10, nr. 22 og 30, i bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen (herefter delegationsbekendtgørelsen).

I § 14, stk. 4, og § 15, stk. 4, i bekendtgørelse om museer er angivet, hvad der kan indgå i Slots- og Kulturstyrelsens tilskudsvurdering.

Det følger finansloven (§ 21.33.37.40), at op til tre millioner kr. er øremærket tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med arkæologiske undersøgelser, hvor bygherre er en fysisk person (privatperson).

§ 15, stk. 5, i bekendtgørelse om museer beskriver indsamling af oplysninger om anlægsarbejdets økonomiske ramme og procedure for meddelelse af eventuelt tilskud.

At det ikke er muligt at klage over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om tilskud fremgår af § 12, stk. 3, jf. § 10, nr. 22 og 30, i delegationsbekendtgørelsen.

Til toppen

Særlige forhold på kulturarvsarealer

Danmarks kulturarvsarealer har som funktion at advare potentielle bygherrer om, at der er skjulte fortidsminder i et område, og at det kan betale sig at gentænke sit anlægsarbejde, så fortidsminderne bevares på stedet, i stedet for at de skal fjernes ved en arkæologisk undersøgelse. Derfor giver Slots- og kulturstyrelsen som udgangspunkt ikke tilskud til arkæologiske undersøgelser på kulturarvsarealerne.

Læs mere om kulturarvsarealerne

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)