Ødekirkernes omgivelser, kirkegårde og kirkenære områder

Kaster vi et blik på kirkegården, kan der nær kirkebygningen være spor i form af:

  • fundamenter af ukendte tilbygninger og
  • ombygninger af kirken.

Længere ude på kirkegården kan der være:

  • rester af kirkelader
  • evt. andre kirkelige bygninger
  • klokkestabler og
  • en evt. trækirkeforgænger.

Kirkegården kan være udvidet og kan derfor også rumme levn af ældre diger og fundamenter til ældre kirkegårdsmure. Ødekirkegården vil være afgrænset af rester af en kirkegårdsmur/dige eller en grøft, kirkegårdens første matrikulering. Der kan også nævnes ældre indgange til kirkegården f.eks. spor af:

  • kirkeriste
  • portarrangementer eller ligefrem
  • portbygninger.

Der kan også være spor efter kirkegårdenes verdslige brug:

  • smedjer
  • handelsboder og
  • ildsteder mv.

Det er alt sammen anlæg, som det er meget svært at udforske på en fungerende kirkegård, men på en ødekirkegård vil de kunne undersøges.

Hertil kommer alle de spor, der kan være af en bebyggelse før stedet blev til kirke. Det kan være:

  • rester af en stormandsgård
  • anden oldtidsbebyggelse
  • skelgrøfter
  • vikingetidsgrave
  • oldtidsgrave sløjfede gravhøje mv.

 

Udenfor kirkegården men med relationer til det kirkelige liv ligger:

  • præstegården
  • evt. tiendelader
  • gildeshuse
  • skolebygninger
  • levn af forsvarsanordninger som voldgrave (Malling)
  • egentlige borganlæg, eller
  • bebyggelsesspor (stormandsgårde)
  • helligkilder/brønde (ses dog også på kirkegårde og i forbindelse med kirkebygningerne)
  • klokkestøbergruber og
  • teglovne

Fokus på:

  • Inde på kirkegården er det oplagt for forståelsen af kirkens udviklingshistorie, at udvidelser og ombygninger til selve kirkebygningen søges dateret vha. omhyggelig fundopsamling men også C14 på original mørtel (en metode, som stadig er under udvikling, men som i Finland og på Gotland har givet spændende resultater).
  • Eventuelle tilbygninger søges funktionsbestemt:
    • Våbenhuse?
    • Sakristier?
    • Kapeller?
    • Tårn?
  • Stolpehuller og gulvlag fra trækirker er fremkommet ved udgravninger i de stående kirker. Derfor er det blevet den almindelige antagelse, at stenkirkerne blev opført på samme sted, som de ældre trækirker. Ved udgravninger i ødekirker er der eksempler på (Tirup), at stenkirken blev opført på kirkegården men ved siden af trækirken. Andre steder er der eksempler på, at stenkirken er opført på kirkegårdsafgrænsningen (Aggersborg) eller lige udenfor (Löddeköpinge). Gode løsninger, hvor trækirken uforstyrret har kunnet fortsætte sin funktion, mens man byggede stenkirken færdig. Det har formentlig været en meget mere almindelig udbredt situation, end de ældre kirkeudgravninger har givet indtryk af.
  • Når det gælder kirkelader, skolebygninger, gildeshuse og andre bygninger med tilknytning til det kirkelige liv på og uden for kirkegården, ved vi forbavsende lidt om den middelalderlige situation. Det antages, at næsten enhver kirke har haft en kirkelade til tiendekornet og andre naturalieafgifter. Ca. 40 er bevaret i mere eller mindre ombygget stand, men hvor almindelige har de egentlig været?
  • Det vides også, at kirkernes lofter er blevet brugt som kornlofter. Kirkelader har ganske enkelt ikke været arkæologisk udforsket i nævneværdig grad. På de fungerende kirkegårde er de blevet gravet bort, hvis de har ligget i vejen for gravsteder, stianlæg mv., uden at de tidligere blev gjort til genstand for en arkæologisk undersøgelse. Det samme er tilfældet med andre bygningslevn på kirkegårdene. Derfor kendes der meget lidt til bygninger på kirkegården.
  • Det samme gælder for de øvrige kirkelige anlæg omtalt ovenfor og for den verdslige udnyttelse af kirkegårdene og de forhistoriske spor af bebyggelse mm. på stedet, før man inddrog det til kirkelig brug.
  • Middelalderens tidlige kirkegårde er i langt de fleste tilfælde afgrænset, og oftest ses afgrænsningen arkæologisk som en grøft. Den menes at have stået åben i en tid og kan være ledsaget af et indre kampestensdige eller en mur, der ikke behøver at være funderet dybere end undergrundsfladen (Ullerup ødekirke). Afgrænsningen kan også tage form af en stolperække eller evt. kun en mur/et dige - dog ses dette mest i byer. Grøften anvendes ikke så ofte i Sverige - og i Danmark ikke på Bornholm. Speciel opmærksomhed bør henføres på steder, hvor en afgrænsningsgrøft ikke kan konstateres, og det heller ikke kan sandsynliggøres, at den har eksisteret - kan årsagen f.eks. være, at kirkegården ligger inde på et gårdsområde og er afgrænset sammen med dette gårdsområde? Der bør rettes særlig opmærksomhed på den konkrete udformning af afgrænsningen, især hvor der kan være bevaret rester af en evt. indre mur/dige f.eks. i lavninger eller blot nede ad skråninger.
  • Der bør også sættes fokus på omgivelserne - mulig bebyggelse - for kirkegårde, hvor der ikke kan konstateres nogen afgrænsning.

Fokus på:

  • Udenfor kirkegården kan præstegårdene være særligt interessante som mulige efterfølgere for en oprindelig stormandsgård. Der er flere eksempler på, at præstegårdenes matrikler - ofte med nr. 1 - synes at være matrikuleringer fra "Arilds tid", der kan være en direkte efterfølger også matrikuleringsmæssigt for en vikingetidig eller tidlig middelalderlig stormandsgård, hvortil kirken - eller snarere en forgænger - hørte som privatkirke (Højby i Odsherred er et eksempel). Man bør derfor arkæologisk være særligt opmærksomme på præstegårdene.

Fokus på:

  • Der er igen kommet fokus på kirkegårde som mulige forsvarsanlæg (Hans Skov). Det har i en lang årrække været kættersk i dansk sammenhæng at tale om, at nogen kirker og kirkegårde også kunne have en forsvarsfunktion, selvom to kendte eksempler, Malling kirkegård syd for Århus og Østerlars kirke på Bornholm, peger i en anden retning. Kirkegårdens grøft er klart en matrikulering og har med sin begrænsede størrelse ikke haft nogen form for forsvarsfunktion, men det er værd i forbindelse med ødekirkeudgravninger at være opmærksom på:
    • forekomsten af egentlige voldgrave og
    • særligt kraftige murfundamenter omkring kirkegården samt
    • eventuelle spor efter en form for portarrangement.

Fokus på:

  • Ovenstående har fokuseret primært på ødekirkerne som sognekirker. Mange af ødekirkerne vil imidlertid være kapeller eller tilhøre Skt. Jørgensgårde, hospitaler eller klostre. (Før klostret i Øm fik den placering, vi kender, havde det f.eks. ligget ét år i Sminge i Voel sogn for derfra at flytte til Veng, hvor de overtog et benediktinerkloster. Her blev munkene kun i to år, før de flyttede til og overtog endnu et forfaldent benediktinerkloster på Kalvø i Skanderborg Sø). Om Skt. Jørgensgårdene og hospitalerne i deres fulde udstrækning og i deres tidlige udformning ved vi meget lidt, så derfor er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at ødekirkerne (også med begravelser) vil kunne være fra sådanne anlæg.

Fokus på:

  • Sammenhængen mellem mulige stormands/aristokratiske gårde og kirkerne var indtil begyndelsen af 1990'erne et emne med stor fokus, og mange anlægsspor uden for de stående kirkers kirkegårde blev tolket som mulige stormandsgårde, uden at det var muligt at sandsynliggøre, at stolpehullerne mm. virkelig var fra en sådan aristokratisk gård. De frilagte flader var ikke store nok til at etablere sammenhængen. I Østdanmark har sammenhængen været vist som kirkenærhed og samme byggematerialer brugt i både stenkirken og gårdbyggeriet. Ved ødekirkeudgravning er det oplagt at søge større områder omkring selve kirken og kirkegården inddraget i den arkæologiske undersøgelse.

Fokus på:

  • Ovenstående har fokuseret primært på ødekirkerne som sognekirker. Mange af ødekirkerne vil imidlertid være kapeller eller tilhøre Skt. Jørgensgårde, hospitaler eller klostre. (F.eks. før klostret i Øm fik den placering vi kender, havde det f.eks. ligget ét år i Sminge i Voel sogn for derfra at flytte til Veng, hvor de overtog et benediktinerkloster. Her blev munkene kun i to år, før de flyttede til og overtog endnu et forfaldent benediktinerkloster på Kalvø i Skanderborg sø). Om Skt. Jørgensgårdene og hospitalerne i deres fulde udstrækning og i deres tidlige udformning ved vi meget lidt, så derfor er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at ødekirkerne (også med begravelser) vil kunne være fra sådanne anlæg.
Opdateret 16. marts 2020