Restaureringsseminar 2008 - oplæg om Kildeskovhallen

Entasis Arkitekter, NIRAS og Kornerup vandt som Teamentreprise i 2000 en indbudt konkurrence om udvidelsen af Kildeskovshallens faciliteter. De tre firmaer har arbejdet med åbne regnskaber og incitamentspulje og har formået at gennemføre projekteringen og byggeri parallelt med mange vind-vind relationer som resultat. Projektet er nu realiseret. Det færdige resultat er påskønnet og indstillet til Mies van der Rohe-prisen af juryens specialkonsulent.

Kildeskovshallen blev bygget i 1970 af Karen og Ebbe Clemmensen og er et af Danmarks fineste eksempler på ekspressiv modernisme. Det eksisterende anlæg ligger ud til en park. Her rekreeres og leges i et æterisk let rum, der på ekvilibristisk vis transformerer træernes kroner til en rumlig konstruktion. Udvidelsen skal danne rum om konkurrencesvømning og står som en kontrast til det rekreative rum. Dynamik afløser hvile, i et hus der arbejder med kontraster.

Projektets kontraktsum er 52 mio. kr. Byggeriet er påbegyndt og står færdigt august 2002.

Projektets idé er skabt ud fra eksteriøre hensyntagen til det eksisterende anlæg og dets naboer samt indlevelsen i det rumlige forløb, som de badende gæster kommer til at opleve. Sidstnævnte karakteriseres ved to essentielt forskellige måder at opleve og bruge en svømmehal:

1. Det rekreative og sfæriske rum for det legende menneske; sublimt skabt af Clemmensen, og tilføjelsen –
2. Det dynamiske og koncentrerede rum til det konkurrerende menneske.

Clemmensens arkitektur dyrker modernismens idealer til perfektion: Den underspillede indgang, den labyrintiske og afstandslæggende omklædning, og forløsningen - ankomsten til det uendelige rum med stiliseringer af naturen og derved de flydende overgange. Et anlæg, der i sit forløb og bygningslinier, dyrker den horisontale bevægelse i et opløst og facetteret rum.

Det nye bassin kontrasterer respektfuldt Clemmensens æteriske rum. Udbygningen markerer klart et internt hierarki med bassinet, og kun bassinet, som centrum. Fra bassinets bund rejser de præcise vægge sig til vandspejlet for at fortsætte sin himmelflugt, via høje, lette og svævende lærredsvægge, i lige linie mod himlen.