Valdemar Tørsleff & Co.

Strandlodsvej 44, Københavns Kommune

Valdemar Tørsleff & Co. blev grundlagt i 1923, hvor købmændene Valdemar Tørsleff og Victor B. Strand etablerede en engrosvirksomhed i Århus. Firmaet importerede i starten te, kakao og vanilje. Sortimentet blev senere udvidet med en lang række produkter til syltning, bagning og henkogning, bl.a. Vanilla, Atamon og Melatin.

Virksomhedens produkter fik stor udbredelse i de danske husholdninger. Desuden var telefontjenesten "Tørsleffs Husmoderservice", der blev oprettet i 1938, med til at gøre firmaet landskendt.

I 1936 flyttede Tørsleff til København. 11 år senere rykkede firmaet ind i en ny fabriksbygning i et nyanlagt industrikvarter på Amager.

Bygningen var opført af Dansk Staalmøbelfabrik, som selv rådede over det meste af den. Men Tørsleff bredte sig gradvist til hele bygningen og overtog den endeligt i 1977. Tørsleff blev i 2001 opkøbt af et andet firma, og produktionen flyttede ud af bygningen. Denne er siden blevet renoveret og omdannet til kontorlokaler.

Bygninger og anlæg

Tørsleffs fabriksbygningen er opført i 1945-46 efter tegninger af arkitekt Niels Gotenborg. Den enkle, rektangulære bygning er på fem etager og opført i jernarmeret beton med pudsede overflader. Bygningens korte side på seks fag vender ud mod gaden, mens den rækker 21 fag indad på grunden.

På den øverste etage er det meste af langsiden og hjørnerne trukket tilbage, så der dannes smalle terrasser. De er kantet med spinkle, hvide stålgelændere. Vinduerne er store, sprossede og tætsiddende, hvilket giver bygningen et roligt udtryk.

Arkiv

Der findes materiale om virksomheden på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Københavns Bymuseum, Erhvervsarkivet og Københavns Kommunes byggesagsarkiv.

Vurdering

Valdemar Tørsleffs fabriksbygning er en del af Amagers industrihistorie. Den blev opført i et tidligere haveforeningsområde, der i 1940 blev udlagt til industrikvarter, tæt på godsjernbanen og flere store veje.

Bygningen er velbevaret. Den er stor og stramt opbygget med funktionalistiske træk, men virker let og luftig på grund af de store vinduespartier, svalegangene og murenes lyse farve. Bygningen træder frem i gadebilledet og giver kvarteret karakter. Derved adskiller den sig fra mange ældre produktionsbygninger, der lå gemt i baggårdene i det indre København.

Udpegning og vurdering: En arbejdsgruppe med repræsentanter for københavnske museer og kulturmiljøråd.

Opdateret 29. januar 2020