Gørlev Sukkerfabrik

Algade 2, Gørlev, Kalundborg Kommune

Sukkerfabrikken blev grundlagt i 1912 af en kreds af landmænd med godsejeren Carl Lawaetz i spidsen. I 1934 blev fabrikken overtaget af De Danske Sukkerfabrikker A/S (senere: Danisco Sugar). Omkring 1950'erne var Gørlev Sukkerfabrik landets største med ca. 4500 roedyrkere tilknyttet fra hele Sjælland og Jylland. I sæsonen beskæftigede fabrikken over 700 arbejdere.

I forbindelse med fabrikken blev der anlagt et omfattende banenet, som var fuldt udbygget i 1920'erne. Med den smalsporede roebane kunne man hente sukkerroerne lokalt og bringe roeaffaldet tilbage til gårdene, hvor det blev anvendt som husdyrfoder.

I 1922 fik fabrikken en banestrækning til Mullerup Havn. Herfra afskibedes de færdige sukkerprodukter, og samtidig modtog man kul til fabrikkens drift og til roebanens lokomotiver. Fabrikken ejede havnen i perioden ca. 1930-60, men brugen af den aftog med tiden, da omlæsningen blev for dyr.

Efter 1960 blev roebanerne nedlagt til fordel for lastbil- og traktortransport, som var hurtigere og billigere.

Danisco lukkede Gørlev Sukkerfabrik i år 2000.

Bygninger og anlæg

Gørlev Sukkerfabrik udgør et komplet industrimiljø med produktionsbygninger, roebane, direktør-, funktionær- og arbejderboliger samt barakker til sæsonarbejderne.

Fabriksbygningerne er opført i røde mursten, overvejende med jernvinduer i rundbuestil og tage beklædt med tagpap. Dertil kommer en række hvide siloer til opbevaring af sukker. Fabrikken har kun gennemgået få ændringer siden opførelsen i 1912.

Den ca. 100 km lange roebane strakte sig fra Asnæs i nord til Falkensteen syd for Slagelse. Visse steder ligger banen endnu som spor i landskabet.

Arkiv og litteratur

Erhvervsarkivet i Århus råder over De Danske Sukkerfabrikkers arkiv, herunder materiale fra fabrikken i Gørlev. Kalundborg og Omegns Museum gennemførte i 1996 en undersøgelse af fabrikken og har også hjemtaget genstande. Endelig er Gørlev Sukkerfabrik og roebanernes historie behandlet i litteraturen.

Vurdering

Gørlev Sukkerfabrik med produktionsbygninger, boliger og bane udgør et velbevaret industrielt kulturmiljø. Den vestsjællandske sukkerproduktion er mindre kendt end Lolland-Falsters, men har ikke været ubetydelig.

Fabrikken og banenettet illustrerer det "stofskifte", der foregik mellem roedyrker og sukkerindustri: fabrikken modtog roer fra en stor kreds af producenter og sendte affald retur, der som dyrefoder gav gødning til den fortsatte sukkerroeproduktion.

Udpegning og vurdering: Museumsrådet for Vestsjællands Amt.

Klik på billedfeltet og skift mellem billederne med højre/venstre-pilene.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)