7. Sukkerfabrikken Lolland

Sukkerfabriken Lolland er et af de 25 nationale industriminder, der illustrerer industrihistorien i perioden 1840-1970. Med status som nationalt industriminde følger en opfordring til, at den fremtidige udvikling tager størst muligt hensyn til, at steder er af national betydning.

I 1872 grundlagde Brødrene Frederiksen en sukkerfabrik på Lolland. Tegninger og maskiner blev indkøbt i Tyskland, B&W leverede kedlerne og brødrene fik den lokale jernbane til at svinge forbi. Efter roehøsten i 1959 var sukkerfesten dog forbi. Fabrikken er i dag ved at blive genanvendt til virksomhedslejemål.

To brødres sukkerfabrik

Sukkerfabrikken i Holeby blev etableret som et aktieselskab i 1872 og selve anlægget med fabrik, funktionær- og arbejderboliger stod færdig i 1874.

Brødrene Erhard Frederiksen og Johan Ditlev Frederiksen var initiativtagerne bag sukkerfabrikken, der blev opført efter tysk forbillede. Brødrene drev større landbrug på egnen og var begge uddannet landbrugskandidater.

Import af teknik og know how

Anlægget var projekteret af Maschinenbauanstalt Braunschweig, der også leverede størstedelen af maskinerne. Kedlerne kom dog fra Burmeister & Wain. Fabrikken var den direkte årsag til etableringen af en station og den efterfølgende bydannelse ved Holeby, da jernbanen mellem Maribo og Rødby blev anlagt i begyndelsen af 1870'erne.

Brødrene vidste faktisk meget om landbrug, sukkerroedyrkning og sukkerroefabrikker. Alligevel gik selskabet konkurs i 1877, dels på grund af de mange uheld, der næsten altid opstår når ny teknologi introduceres, dels fordi selskabet havde en relativ lille økonomisk reserve.

De store overtager

Fra 1880 blev fabrikken under navnet Højbygård Sukkerfabrik videreført af De Danske Sukkerfabrikker A/S, der var etableret i 1872 af C.F. Tietgen og som blev den dominerende sukkerproducent i Danmark.

På dette tidspunkt havde flere af vores nabolande gang i roesukkerudvindingen - især Tyskland og Frankrig, men også vores naboland Sverige var med.  I Danmark tjente vi stadig på rørsukkeret fra Vestindien, men i takt med omstillingen i landbruget til kvæg og svineproduktion blev dyrkningen af sukkerroer, især fra 1880'erne og frem til omkring 1920, mere udbredt.

Arbejderpersonalet

”Fabrikken opførtes i 1873, nogenlunde midt i arealet, nærmest Nybøllegård og umiddelbart ved stationen på Maribo-Rødby jernbanen. Den 10. januar d.å. fremstilledes det første sukker, og kampagnen er endnu ikke sluttet […]

Fabrikationsgangen er den: Bringe roen fra marken til fabrikken, rense den fra de mekaniske urenheder, jorddele osv. udskille saften af den og endelig få sukkeret frem ved først at udskille en del af  urenhederne ved kemiske midler og filtration, og dernæst ved krystallisation at skille sukkeret fra urenhederne […]

Arbejderpersonalet består om sommeren for en stor del af svenske piger, der skøtter roemarken. I selve fabrikken er der dels en fast stok af arbejdere, til hvilke der er bygget 42 boliger for gifte, desuden husmænd fra omegnen, i alt henved 100. Endelig har fabrikken antaget et antal af omtr. 50 drenge som lærlinge. De oplæres, klædes, fødes, og i deres fritid undervises de i almindelige skolekundskaber af en egen lærer, en institution, som man må ønske al mulig fremgang, hvilket den synes at love.

I selve fabriksbygningen er der kontorer, bolig for direktøren og for funktionærerne og desuden et kemisk laboratorium. I dens umiddelbare nærhed ligger stalden og marketenderiet, hvormed er forbundet en handel, som for fabrikkens indkøbspris sælger de vigtigste fornødenheder til arbejderne. For arbejdernes oplysning sørges der ved foredrag i forsamlingslokalet. Endelig er der oprettet en alderdomsforsørgelseskasse, som blandt andet. har indtægter af en bøsse, hvori de besøgende nedlægger deres bidrag. Adgangen til fabrikken gives med forekommenhed, når man henvender sig på kontoret.”

Citeret fra Industriforeningens Månedsskrift 1874, side 79-95.

Købmænd og landmænd turde

Initiativet til at begynde roesukkerproduktionen kom fra ejere af større landbrug, københavnske storkøbmænd og industrialister. Både andelsselskaber og aktieselskaber blev prøvet, men det var aktieselskabet, der endte med at blive den dominerende organisationsform i skikkelse af De Danske Sukkerfabrikker.

Lolland lig med sukker

Roemarkerne blev karakteristiske for Lolland-Falster foruden dele af Sjælland og Fyn. Til udvindingen af sukkeret blev der anlagt sukkerkogerier til, og fordi roerne var tunge og skulle behandles på én gang, blev fabrikkerne lagt så tæt på markerne så muligt eller man fik - som i brødrene Frederiksens tilfælde - jernbanen til at svinge forbi fabrikken.

Haveby tilknyttet

Til fabrikken i Holeby blev der også bygget omkring 40 arbejderboliger tæt ved fabrikken - den såkaldte "Haveby". Til de små huse hørte der et udhus (til en gris eller til høns) og en nyttehave. Havebyen bebos stadig i dag.

Sammenlignet med Tyskland og Sverige kom sukkerfabrikkerne sent i gang i Danmark. Det gjorde det muligt at bygge på de udenlandske erfaringer. Sukkerfabrikken "Lolland" er karakteristisk for de danske sukkerfabrikker, fordi den bygger på tyske og svenske erfaringer.

Betydningsfuld Fabrik

Roesukkerfabrikken "Lolland" repræsenterer den del af den relativt omfattende danske fødevareindustri, der i slutningen af den første industrialiseringsbølge blev anlagt som store virksomheder og var organiseret som aktieselskaber. Derudover har fabrikken sammen med den øvrige roesukkerindustri præget både landskab og bebyggelse på Lolland.

Sukkerfabrikken "Lolland" viste, desværre for de to entreprenante brødre, at etableringen af en ny virksomhed let kan slå fejl og føre til nedlæggelse eller overtagelse.

I dag er dele af fabrikken genanvendt til erhverv, og ejeren er i fuldt sving med at restaurere og bygge de enorme rum om.

Opdateret 20. november 2020

Nationalt industriminde

Sukkerfabrikken i Holeby er udpeget som nationalt industriminde fordi det:

  • er en del af den roesukkerindustri, der har præget både landskab og bebyggelse på-især-Lolland-Falster
  • er en repræsentant for aktieselskaberne i den danske fødevareindustri
  • er et eksempel på, at etableringen af nye virksomheder ikke var uden risiko, og at konkurrenten ofte stod parat til at tage over

Guide til Sukkerfabrikken Lolland

Tag guiden med på cyklen, i bilen eller tag toget og kør til Holeby på Lolland. Her kan du gå tur omkring fabrikken og se hvordan Danmarks sukkerroeindustri tog form.

Hent guide til Sukkerfabrikken Lolland (pdf)