Motiveringstekster

’Hr. Løve i Biografen’ handler om tid. Hvordan vi bruger den, og nogle gange misbruger den. Hvordan det at have for travlt kan skabe problemer. Som sådan tager bogen et fænomen under behandling, som er aktuelt: Har vi har for travlt til rent faktisk at nyde det, når vi slapper af?

'Hr. Løve i Biografen’ udmærker sig ved et klart defineret formsprog, der på en gang er forenklet og detaljerigt, men samtidigt fantasifuldt og næsten anarkistisk opfindsomt. Animismen er anvendt på en original og humoristisk måde, som appellerer til fantasien. Hvordan laver man en fisk med menneskekrop? ’Hr. Løve i Biografen’ giver et oplagt og samtidig morsomt bud.

’Blomsten der elsker mig’ er Signe Parkins’ imponerende debut som børnebogsillustrator. I centrum for historien er en rørende, lille plante, tegnet med nænsomhed og botanisk akkuratesse. Den står i morsom kontrast til den oppustede mælkebøtte med store overarme og nogle af de andre bifigurer, eksempelvis Kirsten, en filosoferende kam, der spiller bridge. 

Parkins har en vibrerende, skæv streg som komplementerer Hanne Kvists humoristiske billedbogstekst kongenialt, og sammen forløser de historien om, hvordan man i venskaber må lære at holde af hinanden, som man nu engang er. Parkins’ afsæt i tegneseriemediet og fortrolighed med billedkunsten skaber stor variation i kompositionerne, der er nytænkende og uhyre gennemarbejdede – også i forholdet mellem placering af tekst og billeder. Der er både de små, sjove visuelle parallelhistorier og de imponerende, stemningsfyldte billedopslag. Og der er tætpakkede sider med billedrammer over for en overvejende hvid/blank side med en lille tegning.

’Sommervenner’ er illustreret af Kamilla Wichmann, der med sin detaljerede, velkendte og gennemarbejdet streg smukt og tænksomt udfolder historien om pigen Iris, der møder Axel på en bænk. Axel er gammel, og Axel vil være i fred. Men sådan går det selvfølgelig ikke.

Wichmanns illustrationer udvider en i forvejen stærk fortælling om ensomhed, tab og nye venskaber, idet illustrationerne ikke nøjes med at ’genfortælle’ historien, men derimod ofte er Wichmanns visuelle refleksion over teksten. Illustrationernes varierende billedkomposition styrker fortællingens fremdrift – og illustrationerne er ofte symbolladede, hvilket giver læseren mulighed for at spille ind med sin egen fortolkning af fortællingen, tekstligt og visuelt. Kompositorisk er Axels og Iris’ hoveder tegnet for store – dette bevidste valg skaber et større indblik i ansigtsudtrykkenes indre liv og giver illustrationerne et surrealistisk ’touch’, der er et stærkt og gennemgående greb i Kamilla Wichmanns skarpe visuelle univers i ’Sommervenner’.

’Bogen om Blom’ er en dans til Bossa nova, som man kan læse igen og igen, for som der står til sidst, så kan bogen læses uendeligt. Vi inviteres med på en fantasirejse, hvor skildpadden Blom mærker naturen, som kun skildpadde-tempoet tillader. Blom rummer et helt barneliv. 

Ordene er så smukke. Postkassen knirker i vinden. Spætten hakker. Nu-nu-nu-nu. Lige der sker det. En altingsdag, en lavhedsskræk, et månebad bliver tryllet frem. 

Blom kan læses højt, og den kan næsten ikke læses hurtigt, den skal simpelthen bare nydes i en fælles forundring over skønheden i en poesi for de mindste. Bogen handler om ensomhed, om at møde sig selv og finde en ven, der bliver til en pølse. Blom kan ikke finde drømmeland, for biletterne er udsolgt, og stjernernes tårer er stjerneskud, månen følger med. Blom river jorden, som når man tegner med mange blyanter på én gang og blinker helt ned i hjertet, da hun ser forårsfuglen. Blom er ren skønhed og kærlighed.

’Mester Ester’ er et lille mesterværk, Mester Ester er en lille pige, på hver bogside er der en ny historie. Samtidig hænger alt sammen, hvert ord, som krigsknappen, Ester ikke kan lade være med at samle op, selv om hendes mor synes, den er noget skrald. 

Ester ser det særlige i det, andre smider ud. Hun ser magien og alvoren. Og det samme kommer man også til at gøre som læser, for teksten er nøjagtig som Ester. 

Da moren smider hendes knap væk, glemmer hun alt om bøjletandlægen og rejser ud for at finde den blandt gamle ben, gebisser og meteoritter. Hun kaster hulgrød op og møder en ligemand, en vagabond, der forstår hendes kæmpe verden, der samtidig er så lille, at den kan være på en knap. 

Danmark er ikke længere et yndigt land, der står med brede bøge, nej, Danmark er blevet et stort skraldeland forladt og øde, nær salten plastikhav. 

’Den rustne verden’ bringer tårerne frem. Man kan ikke lade være med at holde af den gamle robot, som hjælper de fire søskende med at komme sikkert over til deres bedstefar i Malmø, da de falder ned i et Danmark, de ikke rigtig har måttet høre om i historietimerne, og de bliver jagtet af galninge. 

Det er en kollektiv science fiction-fortælling, humoristisk og samfundskritisk, en børnehistorie om klimakrisen og demokratiets udfordringer med blandt andet en manipulerende medievirkelighed. Det er livgivende læsning fyldt med spænding, hvor børnene er heltene med gode motorer, som én af de gamle robotter siger, og den kan ellers normalt slet ikke lide mennesker.