5. Kvalitative resultater

Dette kapitel vil se nærmere på, hvilke kvalitative aspekter, der knytter sig til lektiecaféerne. Helt overordnet kommer dette kapitel omkring fire hovedområder:

• Lektiecaféens betydning for brugerne 
• Lektiecaféens betydning for biblioteket / skolen
• Lektiecaféens betydning for lektiecafé-koordinatoren
• Lektiecaféens betydning for lektiehjælperne

I forhold til lektiecaféens betydning for brugerne, så er dette område relateret til projektets formål punkt 1-3, hvor det fremgik at projektet skal være med til:

1. At det danske sprog styrkes hos flere tosprogede børn, bl.a. som en forudsætning for at klare sig bedre fagligt og socialt
2. At flere etniske unge opnår tilfredsstillende skolekundskaber
3. At flere etniske unge fuldfører en ungdomsuddannelse

Disse tre punkter peger på i alt tre områder, som de kvalitative interview bør se nærmere på i forhold til lektiecaféens betydning for brugerne:

• Den faglige betydning
• Den sociale betydning
• Den sproglige betydning

Hvad angår lektiecaféens betydning for de andre målgrupper, så vil de kvalitative interviews give et indblik i: Hvad har biblioteket/skolen fået ud af at etablere en lektiecafé? Hvordan er det for en medarbejdere at være koordinator på en lektiecafé? Hvordan er det at være (frivillig) lektiehjælper i en lektiecafé?

5.1. Brugernes udbytte er både fagligt og socialt

I dette afsnit vil analysen give et indblik i lektiecaféernes betydning for brugerne. Alle brugere af lektiecaféerne er anonyme i undersøgelsen, men helt overordnet set er der tale om:

• Fire drenge i alderen 9-13
• Fire piger i alderen 10-14
• En kvindelig studerende på 24 år

Børnene har forskellig etnisk baggrund. To er etnisk danske, to er fra Sri Lanka, to er fra Tyrkiet, og to er fra Irak. Den kvindelige studerende på 24 er både bruger af en lektiecafé, hvor hun får hjælp til studierne, og af et læringscenter, som hun bl.a. bruger til jobsøgning. Hendes baggrund er tyrkisk. Interviewene med brugerne danner et klart billede af tre overordnede grunde til at gå i lektiecafé:

• Man får overstået lektierne
• Man bliver fagligt bedre
• Man hygger sig

De to første grunde er begge relaterede til lektiecaféens faglige betydning for børnene, den sidste grund er relateret til den sociale betydning.

5.1.1. Den faglige betydning

Lektierne bliver lavet

Lang størstedelen af børnene fortæller, at de bruger lektiecaféen til at få overstået lektierne, så man slipper for at skulle lave dem derhjemme senere på dagen. Skulle lektierne først laves senere på dagen, ville det ikke kun være mere kedeligt og måske mere svært – der ville også være en fare for, at man helt valgte ikke at lave dem. Faktisk fortæller syv ud af de otte interviewede børn, at en vigtig grund til at gå i lektiecafé er at få overstået lektierne og blive fri for at bøvle med dem derhjemme. Her er et par eksempler:

“Når man er derhjemme, er det ikke ret fedt at sidde ved sit skrivebord en time helt alene uden at snakke med nogen. Her er der flere børn at snakke med, mens man laver sine lektier. Man får hjælp, hvis man ikke kan finde ud af det, og det er godt at være her.” (Dreng 13 år, baggrund: Sri Lanka)

“Det er dejligt at få lektiehjælp, for man får lavet sine lektier, og når man så kommer i skole, så har man slet ikke dårlig samvittighed. Og man forstår bedre lektierne end at sidde derhjemme. Min mor, hun har lidt svært ved det, så det er rart, at der er nogen der kan hjælpe.” (Pige 14 år, tyrkisk baggrund)

“Så kommer jeg her, og så får jeg hjælp af lektiecaféhjælperne, og så bliver man hurtig færdig, og så har man tid til at gå hjem og slappe af.” (Dreng 12 år, tyrkisk baggrund)

En pige fortæller, hvordan det var at lave lektier, før lektiecaféen åbnede:

“Jamen det var lidt irriterende, når mor og far kom hjem lidt for sent, og så er man træt og så… det var lidt irriterende. Nogle gange fik jeg en seddel med hjem om, at jeg ikke havde lavet lektier”. (Pige 10 år, dansk baggrund)

Flere lektiehjælpere fortæller, at det også er deres indtryk at lektiecaféen gør en forskel, i forhold til at børnene rent faktisk får lavet lektierne:

“For nogle, forhåbentligt for mange, så betyder det, at de får lavet lektier. Mange af dem har 5-6 søskende, og jeg tror ikke, der er fred og ro overhovedet hjemme, så… Nogle af dem har sikkert forældre, der kan hjælpe, men de har ikke tiden, de arbejder hårdt og kommer sent hjem og har alle de andre søskende at tage sig af… Så jeg tror at det betyder, at børnene får lavet deres lektier.” (Lektiehjælper, Farum Bibliotek)

“Nogle kommer også fra lidt klemte familier kan jeg fornemme, og der er det jo rart at få taget den byrde af sig, der hedder lektiehjælp, fordi den jo tit ligger i perioder derhjemme, hvor man er lidt klemt i forvejen, hvor man kommer hjem fra arbejde, børnene kommer hjem fra pasning, man skal lave mad og… så på den måde tror jeg det er en god ting.” (Lektiehjælper, Brædstrup Bibliotek)

“Lektiecaféen gør, at børnene får lavet deres lektier. Når far og mor kommer sent hjem, eller når far og mor har en anden etnisk baggrund, så kan det jo godt være et problem at få hjælp til lektierne derhjemme.” (Lektiehjælper, Hjørring Private Realskole)

“Jeg tror egentligt, lektiecaféen betyder, at de FÅR lavet deres lektier simpelthen.” (Lektiehjælper, Svendborg Bibliotek)

Endelig fortæller enkelte børn også, at lektiecaféen også værdsættes af deres forældre, da lektiehjælperne er i stand til at yde den faglige hjælp, som forældrene måske ikke selv kan:

“Mine forældre synes, det er rigtig rigtig godt, og hver gang jeg tager til lektiecafé, så siger de “husk at opføre dig pænt” for de synes det er herre dejligt, at lektiehjælperne kommer og underviser os og vil hjælpe os. Det er dejligt.” (Pige 14 år, tyrkisk baggrund)

Lektiecaféen er en således en god støtte til ganske enkelt at få lavet lektierne. Dette underbygges også af spørgeskemaundersøgelsen, hvor størstedelen af de adspurgte brugere har svaret, at det vigtigste ved lektiecaféen er, at de har fået lettere ved at få lavet lektierne (bilag 5).

Fagligheden forbedres

Nogle af børnene fremhæver også, at de på grund af lektiecaféen, klarer sig bedre i skolen:

“Man får bedre karakterer, når de hjælper en. Det er godt. Hvis der er noget, man ikke kan forstå, så hjælper de en. Man bliver bedre til at dividere, gange, plus, dansk, historie og sådan noget.” (Dreng 12, tyrkisk baggrund)

“Du forstår tingene mere, og du lærer faktisk mere. Her forleden fik vi en prøve, og den klarede jeg mig rigtig godt i, og der blev jeg rigtig glad. Det var fordi jeg havde lært de fleste af tingene her!” (Pige 14, tyrkisk baggrund)

“Jeg plejer ikke at være så hurtig til at lave lektier, men her når jeg meget. Der er nogen, der hjælper mig med det, og jeg bliver bedre til naturteknik, matematik, dansk og engelsk. Min lærer siger, at jeg er rigtig god, og at jeg bliver bedre.” (Pige 10 år, irakisk baggrund)

For den 24-årige kvinde, der både benytter sig af en lektiecafé og af læringscenter, er det faglige særligt i fokus. Når hun tager i lektiecaféen, er det for at blive bedre til studierne:

“Man forstår det på en bedre måde. Nu har jeg været i Danmark i knap 11 år, og så har jeg også en del problemer med dansk. Vi får nogle noveller og digte til undervisningen, som jeg ikke altid forstår, og så får jeg hjælp her til at forstå, hvad det handler om. Der er nogle nøgleord, jeg ikke altid forstår. Jeg er virkelig rigtig glad for at der findes en lektiecafé på biblioteket.” (Pige 24 år, tyrkisk)

Brugernes oplevelser afspejles i de kvalitative interviews med lektiehjælperne og lektiecafé-koordina-torerne. De føler sig alle sikre på, at lektiecaféen gør en stor faglig forskel, selvom det kan være svært at vurdere børnenes faglige fremgang. Der er dog konkrete eksempler, der bekræfter lektiehjælperne i deres fornemmelse:

“I slutningen af sidste sæson, der var der en pige af anden etnisk baggrund, som havde ekstremt svært ved det, hun kunne knap nok læse. Og jeg sad og hjalp hende med en dansk stil, og hun var så ked af, at hun ikke kunne gøre det godt nok. Og så kom hun så næste gang jeg mødte hende, og hun havde fået 4 pil op, og hun var bare så lykkelig for det. Så det var en af de gange, hvor jeg har fået noget respons på det, og det var vildt fedt. Både for hendes vedkommende men også for mit.” (Lektiehjælper, Svendborg Bibliotek)

En lignende succeshistorie findes på Brædstrup Bibliotek:

“Jeg kan give et eksempel på en dreng, vi havde, han var tilflytter fra nabobyen. Jeg blev kontaktet af den lærer, der modtog ham, fordi det viste sig, da han kom, at der havde han ikke haft det samme engelskpensum, som den klasse han ankom til. Og hun ville frygteligt gerne, at han var igennem et materiale, som de havde haft. Hun spurgte, om det var noget, jeg ville tage mig af, og selvfølgelig ville jeg det. Så kom han her med sin bog, og vi fik arbejdet den igennem, og han var meget, meget glad for det. Og han var nok en elev, som måske selv ville have haft svært ved at få det samlet op, og som måske ville blive lidt “tabt” i det der fag. Det er han bestemt ikke mere, jeg har talt med hans engelsklærer, og hun sagde, at han nu havde det samme grundlag som de andre i klassen, og det havde virkeligt været godt.” (Lektiehjælper, Brædstrup Bibliotek)

På Farum Bibliotek fortæller lektiecafé-koordinatoren også om en positiv oplevelse:

“Det største, det er at se børnene vokse. Jeg havde en oplevelse med en pige fra lektiecaféen. Jeg mødte hende i udlånet og jeg spurgte, skal du ikke i lektiecafé, og hun svarede at det behøvede hun ikke, fordi lektierne var så nemme. Og hun havde altså IKKE nemt ved lektierne, da vi startede. Børnene suger til sig.” (Bettina Randahl Bigum, Farum Bibliotek)

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen (bilag 5) indikerer også, at lektiecaféerne gør en faglig forskel. Langt de fleste af de adspurgte børn har vurderet hjælpen som “God”. Kun 7 ud af de i alt 68 brugere, der deltog i undersøgelsen, svarede “Middel” og ingen har svaret “Dårlig” eller “Ved ikke”. Kommentarerne fra undersøgelsen, underbygger det også, for eksempel som i dette citat:

“Jeg synes, at [lektiehjælperne] har været rigtig gode til at hjælpe mig og forklare mig, hvis der lige var noget, som jeg ikke forstod. Så alt i alt synes jeg, at de har været super gode hjælpere på hver deres måde, for nogle af dem kunne ikke hjælpe mig med matematik og fysik, men hvis jeg så havde noget engelsk eller dansk, så overtog den person, som nu var rigtig god til lige præcis det område.” (Bruger, Runde 1)

Direkte adspurgt om, hvorvidt det er blevet lettere at følge med i undervisningen, svarer langt størstedelen af de adspurgte brugere i undersøgelsen “Ja”. Kun 7 brugere svarer i løbet af de tre undersøgelsesrunder “Nej”, og i alt 6 svarer “Ved ikke” (ud af i alt 68 brugere). Der er altså en meget stor andel, der oplever at lektiecaféerne gør en faglig forskel i skolen.

Kommentarerne til spørgeskemaundersøgelsen giver flere perspektiver på svarene:

“Det er dejligt at komme i skole og have lavet sine lektier. Det er en god fornemmelse i maven.” (Bruger, Runde 3)

“Man kan sige mere i timerne” (Bruger, Runde 2)

“Det er nemmere i skolen, når vi først har øvet læsning her” (Bruger, Runde 1)

En af de adspurgte giver også en forklaring på, hvorfor vedkommende har svaret “nej” til, at det er blevet lettere i skolen:

“Nej det er det samme, men jeg er ret god i forvejen” (Bruger, Runde 1)

Også lektiehjælpernes spørgeskemaundersøgelse underbygger, at lektiecaféen skaber faglige resultater, om end lektiehjælperne er lidt mere forsigtige i forhold til at give bud på effekten. De fleste adspurgte lektiehjælpere vurderer, at lektiehjælpen gør en faglig forskel; at børnene får lettere ved at følge med i undervisningen, og nogle uddyber ved at fortælle om børn, der har berettet om gode karakterer. Men samtidig mener en stor gruppe lektiehjælpere også, at det er svært at vurdere effekten, hvilket for eksempel skyldes manglende tilbagemeldinger fra børn, eller at de frivillige ikke altid hjælper de samme børn og har svært ved at følge udviklingen. (bilag 5, Lektiehjælpere, spørgsmål 3-5 for flere detaljer).

Men hvad siger lærerne? På Dyvekeskolen i København er lærer Dan Henning Jensen jævnligt en flue på væggen i lektiecaféen på kombibiblioteket i Solvang Centeret. Lektiecaféen er et samarbejde mellem Dyvekeskolen og Solvang Bibliotek, og lektiehjælperne er frivillige. Han anser lektiecaféen for at være en god faglig støtte for lærerne:

“Det er en svær opgave at være skolelærer og skulle leve op til de faglige krav, der stilles. Og selvom børn ikke bør have lektier for, som de ikke selv kan lave, så er det svært at leve op til. Der er jo også børn, der har særlige vanskeligheder. For eksempel ved vi, at 15-20 % af alle børn har vanskeligheder med matematik, og netop matematik er jo noget, der er meget efterspurgt i lektiecaféen.” (Dan Henning Jensen, Dyvekeskolen)

Også lærer Jeanette Nielsen-Man på Hjørring Private Realskole værdsætter lektiecaféen. Hun fremhæver et eksempel med en dreng med anden etnisk baggrund, som hun har undervist i to år. Drengen har nu brugt lektiecaféen i lidt over et år.

“Lektiecaféen har virkelig, virkelig været god for ham. Han har været forberedt og kunne arbejde ligesom de andre børn. Og han har undgået konflikter med lærerne, som han ellers tidligere ville have haft, når han ikke havde lavet lektierne.” (Jeanette Nielsen-Man, Hjørring Private Realskole)

Hun tilføjer:

“Jeg synes, lektiecaféen er en genial ting, både for børn med anden etnisk baggrund, men også for danske børn. Du skal træne for at blive god til fodbold eller håndbold, og sådan er det også med det faglige, du skal træne for at blive dygtig i skolen. Hvis du ikke får trænet hjemme, fordi dine forældre ikke kan eller ikke har tid, så kan du få hjælp i lektiecaféen.” (Jeanette Nielsen-Man, Hjørring Private Realskole)

Læring i bred forstand

I forhold til Sundby Biblioteks udvidede lektiecafé, læringscenteret, så kan man også her tale om dels en faglig, og dels en social betydning. Amira Mohamad Nahas forklarer, at der typisk er to typer af brugere – dem der kommer med et konkret fagligt problem, og dem der kommer med et socialt sigte. Uanset hvad, er det Amiras indtryk, at alle får noget ud af at komme i lektiecaféen. Hun fortæller:

“Jeg prøver ligesom at læse dem lidt, de mennesker der kommer her, hvad for et niveau er de på. Jeg prøver mig frem, hvor meget og hvor hurtigt kan de lære tingene, og så tager jeg det derfra. Men alle får noget ud af det. Både stamkunderne, og dem der kommer her med et konkret problem. Alle får noget med ud herfra. Folk går herfra med en fornemmelse for, at de har lært noget.” (Amira Mohamad Nahas, Sundby Bibliotek)

5.1.2. Den sociale betydning

Hyggen er vigtig

Stort set alle brugerne fremhæver hyggen – det sociale – som et vigtigt aspekt af lektiecaféerne. Det, at der er plads til at spille, snakke og spise, gør at lektierne forbindes med noget positivt, modsat hvis lektiecaféen kun bød på skolearbejde.

Her er et par eksempler på børn, der fortæller om deres oplevelser med lektiecaféen, og både inddrager det faglige og det sociale i deres svar:

“Jeg laver lektier og så snakker jeg lidt med min veninde og med lektiehjælperen, og så sidder vi så og spiser lidt. Det er hyggeligt!” (Pige 11 år, dansk baggrund)

Som svar på spørgsmålet “Hvad betyder det for dig at gå i lektiecafé”:

“At have venner og lege og alt muligt. Og så kan man også lave god matematik. Og spise.” (Dreng 10 år, irakisk baggrund)

“Jeg får lært meget. Og nogen gange, der spiller vi spil!” (Pige 10 år, irakisk baggrund)

“Nogle gange har jeg mine venner med herinde, så sidder vi og laver lektier sammen, og nogle gange hører jeg bare musik herinde. Jeg synes, det er fint.” (Dreng 9 år, baggrund: Sri Lanka)

Spørgeskemaundersøgelsen (bilag 5) giver ikke på samme måde som de kvalitative interviews et indblik i den sociale betydning af lektiecaféen. Der er ikke blevet spurgt ind til det, og det er heller ikke et emne, der egner sig til at blive kvantificeret. Alligevel dukker der flere steder i spørgeskemaundersøgelsen kommentarer op, der indikerer, at hyggen og det sociale samvær også er vigtigt.

For eksempel når en bruger betegner lektiehjælpen som “sjov og hyggelig” (Runde 2), en anden bruger siger “De er bare hyggelige i lektiecafeen, de har nogle gode ture”, og en tredje påpeger at “Saftevand og kage” er helt centralt for lektiecaféen (Runde 1).

Nye sociale relationer - også på tværs af kulturer

Stort set alle brugere fremhæver samværet med de andre brugere af lektiecaféen positivt – og ikke mindst med lektiehjælperne:

“Lektiehjælperne kommer helt frivilligt, og det synes jeg, er rigtig sejt. At de gider bruge deres fritid på os, det er også rigtig godt. Børnene har også respekt for dem nu, og vi lærer hinanden at kende. Det er hyggeligt at få nogle gode “lærer-venner”. At få snakket med dem.” (Pige 14 år, tyrkisk baggrund)

“Jeg synes, det er sødt af dem.” (Pige 10 år, irakisk baggrund)

Også lektiehjælperne og lektiecafé-koordinatorerne ser det sociale samvær som en vigtig del af lektiecaféen.

“Jeg tror faktisk ikke, det er lektierne, der er den store ting i det her. Jo, det er derfor de kommer. Men jeg ved jo også godt, at nogle af dem også kommer for at have et hyggeligt sted at være. Og det, tror jeg, er effekten. Både at de får nye venner, og at de får et tillidsforhold til en “næsten” voksen dansker. At der er nogen, der ser dem som individer. Og det er en god ting. Og hvis de bliver gode til dansk og matematik er det jo dejligt, det skal de jo også være, men det tror jeg så kommer mere eller mindre af sig selv, hvis man sidder der og har det rart.” (Hanne Vest, Svendborg Bibliotek)

“Nogen har behov for hjælp, nogen har behov for meget hjælp, andre siger bare til, hvis de har behov for hjælp. Og så kan det godt være, der er nogen, der slet ikke har brug for hjælp, men så sidder de måske som de eneste tilbage til sidst og vil gerne snakke, og så snakker vi lidt. Det er et af de steder, hvor jeg godt kan mærke, at jeg dækker et socialt behov også.” (Lektiehjælper, Hjørring Private Realskole)

At lektiehjælperne dækker et socialt behov, er en opfattelse, der deles af flere lektiehjælpere i interviewundersøgelsen. Flere fortæller at det sociale samvær, det at give barnet opmærksomhed og tro på egne evner, er en vigtig del af lektiehjælpen.

Lektiecaféen er også et mødested for mange børn imellem, hvor flere brugere fortæller, at de kommer der sammen med klassekammerater eller at de fået nye venner i lektiecaféen, måske også med en anden etnisk baggrund end den, de selv har. En væsentlig fordel for lektiecaféerne på biblioteket er også, at det barn, der måske ikke klarer sig så godt socialt i sin klasse, her får mulighed for at få nye venner:

“Det kan godt være lidt hårdt i en klasse, hvis man ikke lige er lykkelig i sin klasse, så er det dejligt at få kammerater andre steder fra.” (Hanne Vest, Svendborg Bibliotek)

Også Sundby Biblioteks udvidelse, læringscenteret, har en klar social betydning for brugerne, fortæller koordinator på projektet Amira Mohamad Nahas. Brugerne af læringscenteret er meget forskellige og har forskellige behov. Nogle kommer med rent faglige spørgsmål, som de får svar på, og derefter smutter igen, såsom den unge kvinde på 24, der har deltaget i den kvalitative interviewundersøgelse. Men andre kommer med det sociale for øje, hvilket for eksempel var tilfældet for en gruppe ældre damer, der på et tidspunkt var stamkunder i læringscenteret:

“Over halvdelen af brugerne var ældre damer, der stak til mig med spørgsmål engang imellem: Hvorfor går du ikke med tørklæde, eller kan du lige hjælpe mig med det her. De var så nysgerrige, og ville så gerne i kontakt. Og det er sødt og også meget fint, og det er dejligt, at de spørger.” (Amira Mohamad Nahas, Sundby Bibliotek)

De sociale relationer og indblik i andre kulturer, opstår således på kryds og tværs mellem børn og voksne, unge og ældre, lektiehjælpere og brugere.

5.1.3. Den sproglige betydning

Den kvalitative analyse vil også søge at give et indblik i lektiecaféernes sproglige betydning for brugerne. Det viser sig dog i interviewene, at det er noget som både lektiehjælpere og brugerne selv generelt har meget svært ved at sige noget om. Men der er enkelte eksempler, der indikerer, at lektiecaféerne også støtter op om den sproglige udvikling - det er blandt andet opfattelsen hos Dan Henning Jensen, lærer hos Dyvekeskolen:

“Jeg kender jo mange af de elever, der kommer i lektiecaféen, fra de var helt små, og jeg kan se, hvilken betydning lektiecaféen har for dem. Der er for eksempel irakiske børn, som ikke kunne ret meget dansk i 1. klasse, men som nu er rigtig godt hjulpne af lektiecaféen.” (Dan Henning Jensen, Dyvekeskolen)

Også lærer på Hjørring Private Realskole, Jeanette Nielsen-Man, oplever, at lektiecaféen gør en sproglig forskel. Hun fortæller, at en af hendes elever med anden etnisk baggrund er blevet væsentligt bedre til dansk diktat, efter at være startet i lektiecaféen. Hos Farum Biblioteks lektiecafé er der også eksempler på sprogtræning. Her fortæller lektiecafé-koordinatoren om en situation mellem et barn og en lektiehjælper:

“Et barn i lektiecaféen læser en tekst op, hvor der står “den jyske hede”. Lektiehjælperen spørger så, hvad tror du, det er. Og barnet svarer, at det må være sådan et sted, der er varmt. Det fører til en samtale om, at den jyske hede, det er et sted i Jylland. Det ville ikke altid være kommet frem med en samtale med mor og far derhjemme.” (Bettina Randahl Bigum, Farum Bibliotek)

På Sundby Biblioteks læringscenter oplever lektiehjælperen, at sprogtræning måske ikke er noget, brugerne kommer eksplicit for, men som alligevel godt kan inddrages som del af læringen: Amira Mohamad Nahas fortæller, at hun gerne tager en lille snak med brugerne om, hvor vigtigt det er at kunne dansk:

“Vi snakker om, hvor relevant det er for dem at kunne dansk. Især småbørnsfamilier. De er nødt til at kunne kommunikere med deres pædagog. De har deres børn i institution måske 6 timer om dagen, og det er vigtigt, at de kan gå ind og spørge, hvordan har min søn/datter det i dag. Har de lavet ballade, har de været søde, er de kede af det, er de glade, hvordan er det gået. Eller hvis børnene starter i skole, når de skal på gymnasiet, hvad er en gymnasiefest osv.” (Amira Mohamad Nahas, Sundby Bibliotek)

5.2. Biblioteket og skolen har stort udbytte af lektiecaféen

Størstedelen af de biblioteker, der har afsluttet projektperioden, har valgt at føre lektiecaféen videre i bibliotekets drift efter projektperiodens ophør (jf. afsnit 4.2.10.). Det må der være en grund til. Dette afsnit ser nærmere på lektiecaféens betydning for biblioteket eller skolen. Baseret på interviews med bibliotekets lektiecafé-koordinatorer er der flere fordele ved at etablere en lektiecafé.

5.2.1. Lektiecaféen skaber god omtale

Helt gennemgående har lektiecaféerne været en god anledning til at få omtale i pressen. Svendborg Biblioteks lektiecafé er et godt eksempel på dette:

“Vi har haft meget god opbakning fra pressen. Især vores lokalradio har været helt oppe på tæerne over det. I den her sæson har de jo næsten kimet os ned, inden vi skulle i gang, for at høre hvornår det nu var, vi begyndte. De kører spot på det frem til efterårsferien. Og det er sådan en musikkanal, som det yngre segment hører, så det er super godt at være med der. Både for biblioteket i det hele taget at blive nævnt, men selvfølgelig for lektiecaféen. Og så var vi jo så i TV-Fyn. Der var mange, der havde set det og synes, at det var dog dejligt at høre, og hvor er det en god idé. Så vi er “på” indimellem, og også sommetider uden at gøre noget for det selv.” (Hanne Vest, Svendborg Bibliotek)

Spørgeskemaundersøgelsen (bilag 5) viser også, at god presseomtale er kendetegnende for stort set alle lektiecaféer. Kapitel 7 vil se nærmere på lektiecaféernes pressedækning.

Hos Hjørring Private Realskole ser lektiecafé-koordinatoren lektiecaféen som et stærkt kort på hånden i konkurrencen med andre skoler:

“Lektiecaféen er et tilbud, der gør en forskel. Det er et tilbud, som forældre og elever siger “wauw” til, “det lyder godt”. For det er jo ikke kun lektiecafé for de svageste. Det kan også bruges til, at de dygtige elever kommer ind og får et æble og lidt juice, og venter på bussen, mens man laver sine lektier. Så det er helt åbent, det er ikke specialundervisning. Vi ser lektiecaféen som et aktiv for skolen.” (Henrik Frand-Madsen, Hjørring Private Realskole)

Lektiecaféerne kan dermed bruges strategisk af biblioteket eller skolen, som et redskab til at ’brande’ sin institution.

5.2.2. Lektiecaféen skaber øget aktivitet

I forhold til spørgeskemaundersøgelsen, er der bred enighed blandt de adspurgte lektiecafé-koordina-torer om, at udbyttet for biblioteket er “Godt” – nogle svarer “Middel” men ingen svarer “Dårligt”. Kommentarerne vidner om, at bibliotekernes kontaktflade til både børn og frivillige er blevet styrket, og at lektiecaféen også har åbnet op for flere gode samarbejder i kommunerne:

“Projektet har været med til at udbygge bibliotekets samarbejde med mange kommunale instanser og skabe netværk på tværs. Lektiecaféen er blevet meget positivt modtaget af bibliotekets øvrige brugere, har givet biblioteket meget goodwill og er med til at profilere biblioteket som helhed. Biblioteket har tiltrukket nye brugere: 1. Mindre børn i følge med forældre, som har fået lektiehjælp sammen. 2. Børn, som har brugt lektiecaféen kombineret med bibliotekets øvrige tilbud. 3. Børn, der kommer pga. et godt miljø omkring lektielæsning. Dvs. børn som i virkeligheden klarer sig selv, men hvor det sociale fællesskab og muligheden for hjælp er tiltrækkende. 4. Børn, som har behov for hjælp til helt konkrete opgaver.” (Lektiecafé-koordinator, Runde 1)

“Der mangler rubrikken RIGTIG GODT Vi har et fantastisk liv i børnebiblioteket, vi har savnet længe.” (Lektiecafé-koordinator, Runde 2)

“Som også de frivillige lektiehjælpere har omtalt, så kan man observere flere, der i forbifarten låner materialer med hjem - er desuden med til at styrke bevidstheden for lektiebørnene om, at biblioteket er et “godt” sted at være.” (Lektiecafé-koordinator, Runde 3)

Flere i den kvalitative interviewundersøgelse fortæller også, at lektiecaféen har skabt øget aktivitet på biblioteket. For eksempel som hos Brædstrup Bibliotek:

“Det har faktisk trukket nogle flere børn ind i biblioteket. Ikke for at bruge lektiecaféen, men som alligevel er kommet ind, fordi der har været andre børn på biblioteket, eller man er fulgtes med nogen, der skulle i lektiecafé. Så jeg synes, at de der torsdage eftermiddage, det har givet noget liv til biblioteket.” (Linda Hedegaard, Brædstrup)

Også Farum og Sundby Bibliotek fortæller om øget aktivitet som følge af lektiecaféen og læringscenteret:

“Jeg bliver jo glad, når man kan se, der kommer flere ind og bruger biblioteket, bruger de andre tilbud eller låner vores bøger og får noget glæde af det.” (Amira Mohamad Nahas, Sundby Bibliotek)

“Det er fantastisk, at lektiecaféen er en del af rummet – børnene kan mærke, de er på biblioteket, de kommer ikke ind i et klasselokale eller noget, der ligner skolen. De er virkeligt på biblioteket, og jeg tror, det er ret unikt, at man har så meget god plads.” (Bettina Randahl Bigum, Farum Bibliotek)

Samtidig kan den positive aktivitet dog også glide over i uro, når antallet af børn overstiger lektiecaféens kapacitet, hvilket til tider også er tilfældet hos Farum. Se mere i kapitel 6 om udfordringerne.

5.2.3. Lektiecaféen støtter bibliotekets integrationsprofil

Lektiecaféerne bidrager også på et mere overordnet plan til bibliotekerne, nemlig på det plan, der vedrører selve bibliotekets identitet og eksistensberettigelse. Bibliotekernes opgaver handler i dag ikke kun om bogudlån, men også om at være en aktiv aktør i forhold til at støtte integration og medborgerskab, hvilket en lektiecafé understøtter, fortæller Hanne Vest på Svendborg Bibliotek:

     “Vi kan ikke måle konkret, hvad lektiecaféen har givet biblioteket, men den bringer os jo også på banen i forhold til integration. Der SKAL vi være med, og det er vi også.” (Hanne Vest, Svendborg Bibliotek) Også Amira Mohamad Nahas fra Sundby Bibliotek mener, at lektiehjælpspuljen er med til at udvikle bibliotekets opgaver:

“Selve det traditionelle bibliotek er ved at blive til noget andet. Bibliotekerne har fået en ny identitet, og læringscenteret matcher meget fint med det, der sker i samfundet, borgerinddragelse, medborgerskab osv.” (Amira Mohamad Nahas, Sundby Bibliotek)

Og det virker. Arbejdet med integration ser ikke kun godt ud for bibliotekets profil – flere biblioteker oplever også, at lektiehjælpspuljen gør en reel integrationsmæssig forskel. Bettina Randahl Bigum fra Farum Bibliotek fortæller:

“Lektiecaféen har helt klart betydet, at vi har fået flere børn med anden etnisk baggrund end dansk. HELT KLART. Og de føler, at de hører til. De føler ejerskab. Og de føler sig velkomne på biblioteket, det er deres.” (Bettina Randahl Bigum, Farum Bibliotek)

5.2.4. Læringscenteret understøtter bibliotekarerne

Lektiecaféerne kan også bruge til at understøtte eksisterende opgaver, sådan som det sker, når et bibliotek vælger at udvide sin lektiecafé med et læringscenter. Et læringscenter tilbyder typisk unge og voksne hjælp med praktiske ting såsom jobsøgning, IT og at forstå breve fra det offentlige. Som Amira Mohamad Nahas fra Sundby Bibliotek fortæller:

“Det har bibliotekarerne gjort i så mange år før. Folk er kommet herind med dansk eller anden etnisk baggrund og fået hjælp med så mange forskellige ting, som ikke har noget at gøre med biblioteket eller traditionelt bibliotekararbejde, så på den måde er det her en ekstra hjælp til det. Nu kan bibliotekarerne videresende folk til læringscenteret. Og det er jo et fantastisk tilbud til alle borgere. Ældre og unge, og lige meget hvilken baggrund man har, står man i en situation, hvor man har brug for hjælp, og man har ikke råd til at få en konsulent til at skrive en fantastisk jobansøgning, eller hvad ved jeg. Eller bare lidt hjælp til noget IT ik’, det er jo rigtig godt.” (Amira Mohamad Nahas, Sundby Bibliotek)

Det er desuden kendetegnende for alle lektiecaféer, læringscentre og andre udvidelser af lektiecafeen, at tilbuddene er åbne for alle, uanset etnisk baggrund. Således kan tilbuddene ses som en generel service til bibliotekets brugere og ikke som en service målrettet de få.

5.2.5. Bibliotekernes udbytte – et lederperspektiv

Hvordan ser bibliotekets udbytte ud set fra et lederperspektiv? I dette afsnit giver et par biblioteksledere et indblik i deres holdning til lektiecaféen.

Bibbe Slette Jakobsen er leder for Sundby Bibliotek og Bibliotekshuset på Rodosvej. Begge steder er der etableret lektiecaféer, men det er kun på Sundby Bibliotek, lektiecaféen er del af driften. Her er succesen til gengæld også betragtelig. I et telefoninterview om, hvad biblioteket med hendes øjne får ud af lektiecaféen, svarer Bibbe Slette Rasmussen:

“Biblioteket får meget ud af lektiecaféen - det er helt sikkert. Lektiecaféen tiltrækker jo den målgruppe [tosprogede], som tilbuddet er tiltænkt, og det er kendt i lokalområdet, at vi har en lektiecafé. Vi har fuldt hus hver gang og et godt samarbejde med de frivillige. Lektiecaféen betyder også, at brugerne i lektiecaféen opfatter biblioteket som “deres”, det kan man mærke på dem. De begynder også at bruge os som bibliotek og ikke kun som opholdssted.” (Bibbe Sletting Jakobsen, Bibliotekshuset på Rodosvej og Sundby Bibliotek)

Lektiecaféen på Sundby Bibliotek har aldrig modtaget støtte fra lektiehjælpspuljen, idet caféen startede, før puljen blev etableret, så den er et godt eksempel på, at en café kan køre uden støtte. Ifølge Bibbe Sletting Jacobsen er det også overkommeligt for biblioteket at drive lektiecaféen:

“Det kræver ikke mange ressourcer at holde lektiecaféen kørende – nej det gør det ikke. Det er ikke en af de opgaver, der tager mest tid, for den er meget selvkørende, og det er nogle meget gode lektiehjælpere, vi har. Vi er også blevet meget bedre til at nurse dem, for de er jo en kæmpe hjælp for biblioteket.” (Bibbe Sletting Jacobsen, Bibliotekshuset på Rodosvej og Sundby Bibliotek)

På Viby Bibliotek i Århus er ønsket om at række ud til nye målgrupper også en af grundene til, at de har valgt at udvide deres basiscafé med forældreundervisning. I et interview til “For Biblioteker” d. 19. august 2009 fortæller afdelingsleder Jette Sinding Rasmussen:

“Vi tilbyder i forvejen en lektiecafé for børn, men med udvidelsen til voksne, får vi nu kontakt til hele familier og viser dem, at man kan bruge biblioteket til mange forskellige ting. Vi håber også på, at det kan få flere voksne til at støtte deres børn i at bruge biblioteket.” (Jette Sinding Rasmussen, Viby Bibliotek)

Men ikke alle ledere vurderer, at det er arbejdet værd at oprette en lektiecafé. Bibliotekschef Per Høgh fra Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne fortæller, at selvom man også der har haft kendskab til puljen – og løbende overvejet at søge den – er man hver gang landet på at lade være:

“Vi har vurderet, at vi ikke havde personaleressourcerne til det. Samtidig kan vi se, at opgaven allerede bliver løst rundt omkring på skolerne i kommunen, hvor der også er lektiecaféer. Så der var altså flere grunde til ikke at søge puljen.” (Per Høgh, Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne)

5.3. Lektiecafé-koordinatorer brænder for arbejdet

Der kan, som forrige afsnit viser, være flere fordele for et bibliotek eller en skole ved at etablere en lektiecafé. Men hvis man bevæger sig fra institutionsniveau ned på medarbejderniveau, hvordan ser sagen så ud? En lektiecafé-koordinator er typisk en børnebibliotekar eller lærer, der har fået udpeget et nyt ansvarsområde. Med Hanne Vests ord, lektiecafé-koordinator på Svendborg Bibliotek, er man som lektiecafé-koordinator den:

“… praktiske gris, kontakt mellem lektiecaféen og biblioteket. [Man sørger for] at booke lokaler til ekstraarrangementer, generalforsamling, møder i deres gruppe. Det praktiske i forhold til papirer, blyanter, fotokopier, den slags.” (Hanne Vest, Svendborg Bibliotek)

Arbejdet som lektiecafé-koordinator omfatter også markedsføring af lektiecaféen og ’nursing’ af de frivillige.

5.3.1. Et arbejde, der giver mening

Hvad synes medarbejderne så om deres nye arbejdsopgaver? Det helt overordnede billede er en flok meget tilfredse lektiecafé-koordinatorer. Der er ganske vist også udfordringer ved opgaven, men de positive sider synes langt at overskygge de negative. Fx som hos lektiecafé-koordinatoren på Farum Bibliotek:

“Det har virkeligt været fedt. Jeg har været meget begejstret, jeg har haft meget hjerteblod med i det. At se det lykkes. Der har virkelig været meget medvind. Og det har været vigtigt for mig at lave et integrationsprojekt. Det har lært mig nogle ting om etniske minoriteter. Jeg har altid gerne ville arbejde med integration.” (Bettina Randahl Bigum, Farum Bibliotek)

Også lektiecafé-koordinatoren på Svendborg Bibliotek fremhæver glæden ved at arbejde med integration: “Jeg synes [lektiecaféen] er med til at facilitere det billede af det liv, mange indvandrerfamilier lever. Og der synes jeg jo, der må man tage imod alle de nye områder, man bliver præsenteret for [på sit arbejde] med kyshånd, for der er STADIG så meget, man ikke forstår.” (Hanne Vest, Svendborg Bibliotek)

Hun tilføjer desuden, at arbejdet grundlæggende også passer godt ind i “rigtig børnebiblioteksarbejde”, og at hun som børnebibliotekar “ gerne vil have, at alle børn skal have et ordentligt fundament for at komme videre med en uddannelse.”

Amira Mohamad Nahas fra Sundby Bibliotek understreger, at hun er glad for sit arbejde med læringscenteret:

“Det, at man kan se, nogen får hjælp. At hjælpe andre. Man får også en del erfaring med at snakke med andre mennesker. Det er en god ting for mig personligt at skulle tale med så mange mennesker på kryds af tværs af baggrunde. At blive ved med at tiltrække flere. Personligt har det været fantastisk. Jeg er rigtig, rigtig glad for det.” (Amira Mohamad Nahas, Sundby Bibliotek)

Også lektiecafé-koordinatoren i Brædstrup fortæller, at hun værdsætter de personlige kontakter, som lektiecaféen fører med sig:

“Det har faktisk givet mig en anden kontakt til de børn, der bruger biblioteket. Altså, jeg er blevet mere fortrolig med de børn, der har brugt caféen, end de børn der ellers bare kommer på biblioteket. Dem kender jeg ved navn, og de kommer og taler med mig. Plus, der har været en god kontakt til de frivillige også, og det har været rart at skulle samarbejde med nogen omkring det. Nogen som ellers ikke er en del af bibliotekspersonalet.” (Linda Hedegaard, Brædstrup Bibliotek)

Men der er også udfordringer og modgang i arbejdet med lektiecaféerne. Kapitel 6 giver et indblik i hvilke faktorer, der kan bremse en lektiecafé og besværliggøre arbejdet som lektiecafé-koordinator.

5.3.2. At samarbejde med frivillige

Alle biblioteker i den kvalitative undersøgelse samarbejder med frivillige lektiehjælpere. På Sundby Biblioteks læringscenter fungerer lektiecafé-koordinatoren selv som lektiehjælper, og på Hjørring Private Realskole er lektiehjælperen en lønnet lærer. Her havde man også et ønske om at tiltrække frivillige lektiehjælpere, men indtil videre uden held.

Bibliotekerne i den kvalitative interviewundersøgelse er generelt meget positive for samarbejdet med frivillige lektiehjælpere. Der er dog meget forskel på, hvor selvkørende lektiehjælperne er, hvor mange de er, og hvor trofaste de er. At være frivillig er uforpligtende, og det betyder, at lektiecafé-koordinatoren aldrig 100 % kan lade caféen passe sig selv. Når det er sagt, så giver alle lektiecafé-koordinatorer udtryk for, at de er glade og taknemmelige for arbejdet med de frivillige. For eksempel som på Sundby Bibliotek:

“Vi skal vedligeholde den gode hjælp – det at man bruger sin fritid på at komme og hjælpe de her børn. Det er det bedste nogensinde, der er gjort for børn med anden etnisk baggrund, det er lektiehjælp. Og når man snakker med de frivillige, så kan man også høre, at børnene bliver bedre til at skrive stil og lave matematik og fysik osv. Og de får kontakt med danske unge og bryder alle de her fordomme. En dansk mand, kvinde, ung, gammel, kan sidde med en pige på 13, der har tørklæde på og snakke sammen.” (Amira Mohamad Nahas, Sundby Bibliotek)

Her trækker Amira Mohamad Nahas således også en tråd til den integrationsmæssige værdi i mødet mellem frivillige lektiehjælpere og børn med anden etnisk baggrund end dansk.

På Svendborg Bibliotek fortæller Hanne Vest også, at samarbejdet med de frivillige kører godt. De frivillige her er tilknyttet gennem Red Barnet Ungdom, og de fleste er gymnasieelever.

“Lektiecaféen er selvkørende. Det har aldrig været biblioteket, der har hvervet lektiehjælpere, det har de unge selv sørget for. […] Og de har levet op til det ansvar. Én gang er der en, der er gået hjem med en nøgle, hun ringede med det samme og var meget brødebetynget. Det er på det plan.” (Hanne Vest, Svendborg Bibliotek)

Hanne Vest understreger også, at betydningen af en frivilligkoordinator er vigtig, og det skal være en ansvarlig og pligtopfyldende person, der står for at koordinere de frivilliges arbejdstimer og samarbejdet med biblioteket. Det er også oplevelsen på Farum Bibliotek, hvor de i cirka to år har haft den samme frivilligkoordinator. Oven i købet har de i samme periode bevaret stort set den samme flok af 20 frivillige lektiehjælpere - de fleste i kategorien “det grå guld”.

“De virker meget sammentømrede og glade for hinanden. Det havde vi også håbet på, at de ville komme til. Jeg synes nogen gange, de godt kan have for lidt tid til at tale sammen, uformelt, og derfor er det meningen, at hjælperne skal komme et kvarter før lektiecaféen åbner, og så har jeg lavet kaffe til dem.” (Bettina Randahl Bigum, Farum Bibliotek)

Hos både Svendborg og Farum er den sociale dimension af arbejdet med lektiehjælpen vigtig for lektiehjælperne, der holder egne sociale arrangementer.

Helt overordnet danner de kvalitative interviews et billede af et godt samarbejde med de frivillige –men inddrager man spørgeskemaundersøgelsens resultater, underbygges pointen om, at det gode forhold ikke kommer af sig selv. Flere af de adspurgte lektiecafé-koordinatorer i spørgeskemaundersøgelsen peger på, at samarbejdet med frivillige lektiehjælpere er en af de største udfordringer i forbindelse med etableringen af en lektiecafé. Men selvom samarbejdet vurderes som en udfordring, er der stadig bred enighed om, at samarbejdet er “Godt”.

Kommentarerne i spørgeskemaundersøgelsen giver et indblik i, hvilke udfordringer samarbejdet har givet. For nogle har det været svært at rekruttere frivillige, såsom det også blev påpeget i interviewundersøgelsen, og andre beklager den store udskiftning af frivillige. Det er også en svaghed for organiseringen, hvis der kun er få frivillige, da lektiecaféen så er ekstra sårbar, såsom hos Brædstrup Bibliotek. Oplever brugerne af en lektiecafé at gå forgæves bare én gang, er det ikke sikkert, at de vender tilbage.

Mange kommentarer fra lektiecafé-koordinatorerne er også positive, fx

“Udfordrende, men godt. Krævende at samarbejde med de frivillige, men også givtigt og udviklende.” (Lektiecafé-koordinator, Runde 1)

“Vi er meget tilfredse med deres måde at være på, de har et fint tag på børnene og et godt forhold til personalet. Alle vil gerne fortsætte til efteråret.” (Lektiecafé-koordinator, Runde 3)

5.4. Lektiehjælperne nyder at hjælpe

Den sidste målgruppe, der er direkte relateret til lektiecaféerne, er lektiehjælperne. De interviewede lektiehjælpere i interviewundersøgelsen repræsenterer vidt forskellige grupper af lektiehjælpere. Der er to 18-19-årige frivillige lektiehjælpere fra Svendborg (en pige og en fyr), en lønnet kvindelig lærer i Hjørring, en pensioneret lærerinde i Brædstrup, en frivillig kvinde (60+) i Farum, og endeligt en lønnet integrationsmedarbejder i Sundby (først i 30’erne). Alle er kvinder, med undtagelse af den unge fyr i Svendborg. Alle er etnisk danske, med undtagelse af integrationsmedarbejderen i Sundby, der har en arabisk, libanesisk baggrund. Opsummerende består interviewgruppen således af fire frivillige, og to lønnede lektiehjælpere.

Langt størstedelen af lektiecaféerne med støtte fra lektiehjælpspuljen benytter sig af frivillige lektiehjælpere, og mange samarbejder med en frivilligorganisation såsom Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Ungdommens Røde Kors eller Red Barnet Ungdom.

Det overrasker næppe, at de frivillige lektiehjælpere nyder at være lektiehjælpere (ellers kom de der næppe frivilligt!), men også de lønnede lektiehjælpere værdsætter arbejdet:

“Jeg er blevet utrolig glad for det. Jeg synes, man kommer meget tæt på de elever, der kommer der. Jeg glæder mig til at komme af sted hver dag.” (Lektiehjælper, Hjørring Private Realskole)

“Det er udfordrende, meget spændende. Jeg er blevet ansat til at arbejde med folk med en anden etnisk baggrund, og det har jeg selv, men stadigvæk, det er jo en kæmpe gruppe, der er meget sammensat af så meget. Det er det, der er svært. Men det er også meget givende. Hvis man kan hjælpe nogen med et eller andet, og de så kommer tilbage og fortæller, at de har fået arbejde eller er blevet bedre til det eller det…” (Amira Mohamad Nahas, Sundby Bibliotek)

Kontakten med børnene/brugerne, i kombination med en følelse af, at man selv hjælper andre mennesker, er således vigtig. Dette fremhæves også hos de frivillige lektiehjælpere:

“Det bedste er jo, når man har succes med det. At man virkeligt får hjulpet børnene med nogle ting, og de kommer og siger, at de har været glade for at få tingene lavet, dét er da det bedste ved det. Og jeg synes, det er dejligt. Det er hyggeligt at sidde sammen med børnene og lave lektier og hygge lidt med dem.” (Lektiehjælper, Brædstrup Bibliotek)

“Man har en god fornemmelse, når man går hjem. Når man ligesom har fået hjulpet nogen.” (Lektiehjælper, Svendborg Bibliotek)

“Det er en fornøjelse at møde børnene rundt om i byen, og de råber hej. Det synes jeg også er dejligt.” (Lektiehjælper, Farum Bibliotek)

Endeligt fremhæver en frivillig også det positive i at få et indblik i andre kulturer:

“Det har været enormt spændende og lærerigt. Jeg har ikke berøringsflade med flygtninge/ind-vandrerbørn overhovedet ellers, så det har været meget spændende at få et indblik i deres verden.“ (Lektiehjælper, Farum Bibliotek)

Det er således overvejende de samme aspekter, der fremhæves positivt af både lektiecafé-koordina-torerne og lektiehjælpere. Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at lektiehjælperne har været glade for samarbejdet med biblioteket. Adspurgt om, hvordan opbakningen fra bibliotekets side har været, svarer over 90 %, at den har været god.

“Biblioteket har været helt fantastisk. De har hjulpet med alt, vi kunne ønske os og personalet er meget imødekommende og positive. De gør dagligdagen nem, og vi er helt imponerede over al den imødekommenhed.” (Lektiehjælper, Runde 3)

5.5. Konklusion kvalitative resultater

Dette kapitel har givet et indblik i lektiecaféernes betydning for både brugere, biblioteker, skoler, medarbejdere og lektiehjælpere.

Der er meget, der tyder på, at den faglige betydning for brugerne er stor. Lektiecaféen er for mange brugere en god støtte til i det mindste at få lavet lektierne, og flere brugere oplever også, at lektiecaféen gør dem fagligt stærkere.

Lektiecaféernes sociale betydning må bestemt heller ikke undervurderes. Måske er det netop det sociale aspekt der gør, at lektiecaféerne bliver et attraktivt sted at komme, på trods af at dagsordenen står på lektier. Det, at der er plads til at sludre, spille, snakke og spise, gør at lektierne forbindes med noget positivt. Det sociale samvær åbner også op for at danne nye sociale relationer, på tværs af alder, etnisk og kulturel baggrund.

Den sproglige betydning er det sværere at sige noget konkret om baseret på denne analyse. Men i blandingen af lektier og social hygge, tyder det på, at der også foregår en implicit sprogtræning. Lektiecaféen kan således siges at være en god ramme for at bidrage til at styrke det danske sprog hos flere tosprogede børn.

Analysen viser også, at lektiecaféerne byder på mange fordele for biblioteket eller skolen.

Lektiecaféen er en god anledning til at skaffe omtale. Den skaber synlighed og øget liv på biblioteket og støtter samtidig institutionens integrationsprofil. Endeligt er lektiecaféen og læringscenteret også en støtte til de bibliotekarer, der til tider har fungeret som lektiehjælpere og orakler over for spørgende brugere af biblioteket. Det står dog også klart, at for at biblioteket eller skolen kan opnå fordelene ved lektiecaféerne, skal der afsættes ressourcer til lektiecafé-koordinatoren. En succesfuld lektiecafé kommer ikke af sig selv. Til gengæld er det en type arbejde, som lektiecafé-koordinatorerne trives med. Der er udfordringer, men arbejdet giver mening for medarbejderne. Også lektiehjælperne værdsætter kontakten til lektiecaféen, børnene og biblioteket, og de frivillige lektiehjælpere er en god ressource for biblioteket.