4. Målbare resultater

I dette kapitel redegøres for, hvorvidt de definerede mål, delmål, succeskriterier og forventede resultater er opnået. Der trækkes primært på projektets talmateriale, og derudover inddrages enkelte af bibliotekernes egne evalueringsrapporter.

4.1. Er de overordnede mål opnået?

De helt overordnede mål for Projekt 100 lektiecaféer er af styregruppen fastsat til at være på primært 100 basiscaféer, sekundært 40 udvidelser af lektiecaféer. Resultatet er, at der er uddelt støtte til 130 basiscaféer, og dette mål er dermed fuldt ud nået. Hvad angår antal udvidelser, er resultatet på 35, og målet er dermed ikke helt nået. Styregruppen har dog prioriteret et fokus på opnåelse af de 100 basiscaféer og erklærer sig tilfreds med resultaterne. Se listen over basiscaféer og udvidelser på bilag 2.

4.2. Er delmål, succeskriterier og forventede resultater opnået?

Her adresseres de delmål, succeskriterier og forventede resultater, som beskrevet i afsnit 1.3.

4.2.1. Antal lektiehjælpsordninger

Delmål

• [I 2009 har] 50 % af landets biblioteker etableret en lektiehjælpsordning/læringscafé eller samarbejder med en anden institution i kommunen om tilsvarende services

Tilføjelse til delmål

• Ved styregruppemødet d. 30. juni 2009 blev det besluttet, at delmålet også skulle se på “50 % af landets kommuner” for at inkludere skolebibliotekerne i målformuleringen

Resultat

• 42,9 % af landets biblioteksvæsener har etableret lektiehjælpsordning el. lign.
• 66,3 % af landets kommuner har etableret lektiehjælpsordning el. lign. på enten et bibliotek eller skole

Baggrund

42 biblioteksvæsener ud af 98 har etableret en lektiehjælpsordning. Dette svarer til 42,9 % af landets biblioteksvæsener. For at nå målet om de 50 %, skulle der have været etableret ordninger på 49 væsener. Men ser man på kommuner frem for blot biblioteksvæsener, er målet fuldt ud nået. 65 af landets 98 kommuner har på enten folkebiblioteket eller skolebiblioteket etableret en lektiehjælpsordning eller tilsvarende med støtte fra lektiehjælpspuljen. Dette svarer til 66,3 % af landets kommuner.

4.2.2. Antal brugere

Delmål

• [I 2009 har] mindst 1000 børn og unge har benyttet ordningerne mere end 5 gange

Resultat

• Der er registreret i alt 27.256 antal besøg af børn og unge

Baggrund

Det samlede antal besøg på lektiecaféerne for 2007 til og med 3. kvartal 2009 er på 27.256. Men da projektet ikke har målt på “unikke” besøgende, men kun “besøg”, kan det ikke dokumenteres, at der er tale om 1000 unikke brugere og ej heller, at disse 1000 har benyttet ordningerne mere end 5 gange. Men projektet har resulteret i 165 lektiehjælpsprojekter (basiscaféer + udvidelser), og hvis hvert projekt i gennemsnit har haft 7 tilbagevendende brugere, er der tale om mere end 1000 tilbagevendende brugere. Mange biblioteker giver desuden udtryk for, at det er et tilbagevende publikum, der benytter lektiecaféerne. På trods af mangelfuld dokumentation, vurderer styregruppen for Projekt 100 lektiecaféer, at dette mål med stor sandsynlighed er opfyldt.

Følgende skema dokumenterer antal besøg på lektiecaféerne. Bemærk, at det kun er de lektiecaféer, der er i projektperioden, der har været forpligtede til at indberette antal tal, hvilket vil sige at en lektiecafé kun har indberettet i ca. ét år. Antallet af lektiecaféer, der har indberettet, har derfor skiftet fra kvartal til kvartal og fra år til år.

Antal besøg	2007	2008	2009 (til og med 3. kvartal)	I alt
Piger	2677	7462	6252	16.391
Drenge	1858	4638	4369	10.865
I alt	4535	12.100	10.621	27.256

4.2.3. Antal overbygninger

Delmål

• [I 2009 har] 40 % af bibliotekerne videreudviklet ordningen med en støttende overbygning

Resultat

• 41,5 % af biblioteksvæsener med basiscafé har videreudviklet ordningen med en støttende overbygning

Baggrund

I alt 42 biblioteksvæsener har etableret lektiehjælpsprojekter (basiscafé eller videreudvikling), men kun 41 ud af dem har etableret en basiscafé (Vejle har kun en videreudvikling). Resultatet er, at i alt 17 ud af 41 af biblioteksvæsenerne med lektiecafé har etableret en videreudvikling, hvilket er lig med 41,5 %. Delmålet er dermed nået. Tæller man alle videreudviklinger på biblioteksvæsenerne med, og ikke kun dem, hvor der i forvejen er en basiscafé, er tallet på 18 videreudviklinger. Inkluderes også overbygninger på skolebiblioteker, er tallet på 35. Se den fulde liste over antal videreudviklinger på bilag 2.

4.2.4. Antal sprogstimuleringsordninger

Delmål

• [I 2009 har] 30 % af bibliotekerne suppleret ordningen med sprogstimulering for 6-8 år - mindst 500 børn har modtaget sprogstimulering

Resultat

• 12,2 % af biblioteksvæsener med basiscaféer har suppleret ordningen med sprogstimulering. Antal børn i alderen 6-8, der har modtaget sprogstimulering, er ikke blevet registreret.

Baggrund

Ud af de 41 biblioteksvæsener med basiscaféer har 5 etableret videreudviklinger med sprogstimulering for de mindste (Horsens, Vejle, København (Solvang), Ishøj og Fredericia). Dette svarer til 12,2 % af alle biblioteksvæsener med lektiecaféer. Tælles skolerne med, kan der tilføjes en enkelt videreudvikling med sprogstimulering (Selsmoseskolen), og det ændrer dermed ikke meget på resultatet. Styregruppen for Projekt 100 lektiecaféer erkender, at dette delmål ikke er nået. En grund til dette kan være, at behovene for dette tilbud har ændret sig, siden målene blev fastsat ved projektets start, og sprogstimulering er ikke længere et stort emne for bibliotekerne.

Hvad angår antallet af børn, der har modtaget sprogstimulering, så er der i projektet ikke blevet målt særskilt på hvor mange, der har modtaget sprogstimulering, idet sprogstimuleringen har været del af andre aktiviteter også, og dermed er indgået i de samlede tal fra alle basiscaféer og videreudviklinger. Derudover er der ikke målt specifikt på deltagernes alder.

4.2.5. Antal tilbud for piger/mødre

Delmål

• [I 2009 har] 20 % af bibliotekerne suppleret med særlige tilbud for piger eller mødre med anden etnisk baggrund – mindst 200 piger og mødre har deltaget

Resultat

• 1 biblioteksvæsen og 2 skoler har suppleret med særlige tilbud for piger/kvinder. Antal piger/mødre, der har deltaget i disse tilbud, er ikke registreret.

Baggrund

Ud af de 41 biblioteksvæsener med basiscaféer har kun et biblioteksvæsen modtaget støtte til en pigeklub (Kvaglund Bibliotek). Medregnes skolerne (Gilleleje Skole og Guldborg Skole) er tallet på i alt 3. Dermed er delmålet ikke nået. Det er dog styregruppens vurdering, at der er/har været flere pige/kvinde-klubber på bibliotekerne – de er blot ikke finansieret af lektiehjælpspuljen (fx Solvang Bibliotek, Holstebro Bibliotek, Ringe Bibliotek). Projekt 100 lektiecaféer har løbende informeret om muligheden for at søge om puljen, men at ikke flere har søgt puljen om hjælp til dette, indikerer, at puljen her ikke har været en nødvendig motivationsfaktor. Dermed ikke være sagt, at Projekt 100 lektiecaféer ikke kunne have øget indsatsen for at iværksætte pigeklubber ved hjælp af lektiehjælpspuljen.

Hvad angår antal deltagere, er de pigeklubber, der har modtaget støtte fra lektiehjælpspuljen, først iværksat for nylig, og der er ikke tal fra endnu. Desuden foreligger der heller ikke tal fra nogle af de pigeklubber, der findes uden for lektiehjælpspuljens regi.

4.2.6. Antal læringsaktiviteter for forældre/voksne

Delmål

• [I 2009 har] 20 % suppleret med læringsaktiviteter for børnenes forældre – mindst 300 voksne har deltaget

Resultat

• 22 % af biblioteksvæsener med basiscafé har læringsaktiviteter for voksne. Der er fra 2007 til og med 3. kvartal 2009 registreret 1496 besøg af voksne og 1258 besøg af forældre.

Baggrund

I alt 9 biblioteksvæsener ud af 41 biblioteksvæsener med basiscafé har suppleret med læringsaktiviteter for voksne/forældre (Aalborg, København (Nørrebro, Tingbjerg, Sundby, Solvang, Husum), Ballerup, Ølgod, Ølby, Herning, Århus (Viby, Åby) Lollandbibliotekerne, Fredericia). Dette svarer til 22 % af biblioteksvæsenerne med basiscafé. Hertil kommer de ’børnecaféer’, der også har åbent for voksne, såsom Morsø Folkebibliotek. Inkluderer man også skolerne, kommer der yderligere to til (Guldberg Skole og Husum Skole). I alt er der aktiviteter for voksne på mindst 17 steder (inkl. filialer og skoler).

Hvad angår antal voksne/forældre, er problematikken den samme som ved antal børn: At der er målt på antal besøg ikke unikke besøgende. Dertil kommer, at skellet mellem en “voksen” og en “foræl-der” måske ikke altid har været logisk hos den enkelte lektiecafé og gjort det svært at registrere deltagerbesøget præcist (De to kategorier findes begge på registreringsskemaet, bilag 4).

Det samlede antal registrerede besøg er på 1523 voksne og 1258 forældre – i alt 2781. Styregruppen vurderer, at på trods af manglende dokumentation af unikke besøgende, er målet om de 300 voksne deltagere med stor sandsynlighed opnået.

Antal besøg af voksne/forældre	2007	2008	2009 (til og med 3. kvartal)	I alt
Voksne	42	396	1085	1523
Forældre	142	543	573	1258
I alt	184	939	1658	2781

4.2.7. Antal demokratiambassadører

Delmål

• [I 2009 er der] uddannet 50 unge demokratiambassadører

Resultat

• Der er ikke uddannet demokratiambassadører

Baggrund

Styregruppen for Projekt 100 lektiecaféer vurderer, at det ikke har været muligt at forfølge dette delmål, sideløbende med at forfølge de primære lektiecafé-mål (100 basiscaféer og 40 udvidelser).

4.2.8. Antal dialogfora

Delmål

• [I 2009 er der] udviklet en eller flere modeller for dialogfora mellem unge af anden etnisk oprindelse og unge danskere

Resultat

• Der er udviklet en model for dialogfora

Baggrund

Farum Biblioteks lektiecafé iværksatte i 2007 et “guideprojekt”, med støtte fra lektiehjælpspuljen til videreudviklinger. Dette guideprojekt kan ses som et eksempel på et dialogforum, som vedtaget af styregruppen. Guideprojektet er ikke en unik model, idet idéen også findes i et større målestoksforhold hos Dansk Flygtningehjælp (se evt. http://www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/erfarings-basen/2009/09/1714689.htm) Der er dog endnu ikke mange biblioteker, der har tilknyttet modellen et bibliotek (Nørrebro Bibliotek er et andet eksempel).

Formålet med guideprojektet på Farum Bibliotek er:

“at give børn og unge bedre muligheder for at få en uddannelse og dermed blive aktive borgere i det danske samfund og dels give dem positive oplevelser og øget selvværd med støtte fra en voksen frivillig guide.” (Farum Biblioteks evalueringsrapport, bilag 6.1)

Som det yderligere fremgår af Farum Biblioteks evalueringsrapport, er målgruppen for guideprojektet unge, der efter folkeskolen har brug for hjælp til at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Denne målgruppe tilbydes støtte og inspiration fra ressourcestærke frivillige voksne, som er mindst 25 år og erhvervsaktive. Der havde ved projektperiodens udløb været fem partnerskaber mellem unge tosprogede og guides, og matchene har foreløbigt varet mellem 3 og 6 måneder. Guideprojektet blev sat i drift af biblioteket:

“Farum Bibliotek vil gerne fortsætte med guideprojektet af egne driftsmidler, da det er så billig en aktivitet, at det kan lade sig gøre uden at få tildelt ekstra midler.” (Farum Biblioteks evalueringsrapport, bilag 6.1)

4.2.9. Antal frivillige

Delmål

• [I 2009 er der] rekrutteret 150 frivillige til aktiviteterne – heraf 40 med en anden etnisk baggrund end dansk

Resultat

• Der er registreret i alt 10.092 besøg af frivillige i perioden 2007 til og med 3. kvartal 2009. Der er ikke målt på de frivilliges etniske baggrund.

Baggrund

Der er registreret i alt 10.092 besøg af frivillige lektiehjælpere i lektiecaféerne. Som tidligere anført kan talmaterialet ikke bruges til at dokumentere antal unikke frivillige, men der er dog en stor sandsynlighed for, at målet om 150 frivillige er nået. Har hver lektiecafé i snit 2 frivillige, er tallet allerede oppe på over 200.

Der er ikke blevet målt på de frivillige etniske baggrund, og således kan det beklageligvis ikke dokumenteres, om der er 40 med anden etnisk baggrund end dansk. I den kvalitative undersøgelse af fem lektiecaféer, har én lektiehjælper en anden etnisk baggrund end dansk, hun er dog lønnet (Amira Mohamad Nahas, Sundby Bibliotek). Derudover har projektledelsen ikke kendskab til nogen lektiehjælpere med anden etnisk baggrund end dansk.

Antal besøg af frivillige	2007	2008	2009 (til og med 3. kvartal)	I alt
Frivillige	2145	4169	3778	10.092

4.2.10. Særlige spørgsmål vedrørende succeskriterier

I projektbeskrivelsens pkt. 20 (bilag 1) er der tilføjet følgende til delmålene:

Delmål

Angiv antal deltagere:

• 2.000

Angiv hvad der er særligt relevant for projektet:

• At 50 % af bibliotekerne har oprettet blivende lektiehjælpsordninger
  
  
• At 40 % af bibliotekerne har videreudviklet ordningerne med en støttende overbygning
  
  
• At de støttede aktiviteter konsolideres i de aktuelle kommuner

Resultat

• Der er registreret i alt 30.037 antal besøg af deltagere (børn, unge og voksne) i lektiecaféen
  
  
• 71,2 % af lektiecaféerne er blevet til blivende lektiehjælpsordninger – dette svarer til, at 86,2 % af alle biblioteksvæsener med basiscafé har en eller filialer med blivende lektiehjælpsordninger
  
  
• 41,5 % af bibliotekerne har videreudviklet ordningerne med en støttende overbygning
  
  
• De støttede aktiviteter er i et vist omfang blevet konsolideret i de aktuelle kommuner

Baggrund - antal deltagere

Projektet kan ikke dokumentere, at der har været 2.000 antal unikke deltagere, men med i alt 30.037 registrerede antal besøg, er det sandsynligt, at antal deltagere er over 2.000. Fordeles 30.000 besøg på 2.000 deltagere, svarer det til, at hver deltager besøger en lektiecafé 15 gange. Dertil kommer de lektiecaféer, der har kørt i 2-3 år, men kun har indberettet tal i det ene år, hvor de har været i projektperiode og derfor har en række besøg, der ikke tæller med i denne statistik.

Antal besøg (fra 2007 til og med 3. kvartal 2009)	I alt
Voksne/forældre	2781
Børn/unge	27.256
I alt	30.037

Baggrund - blivende lektiehjælpsordninger

Langt størstedelen af lektiecaféerne bliver sat i drift. Ser vi på de basiscaféer, hvis projektperiode er udløbet, viser det sig, at 37 ud af 52 etablerede lektiecaféer på bibliotekerne er gået i drift. Dette svarer til 71,2 %. Ser vi på biblioteksvæsener alene, så er der i alt 29 biblioteksvæsener, hvis projektperiode for lektiecaféerne er udløbet. Ud af de 29, har 25 biblioteksvæsener en eller flere filialer, der har sat lektiecaféer i drift. Dette svarer til, at 86,2 % af alle biblioteksvæsener med basiscafé har en eller filialer med blivende lektiehjælpsordninger.

Basiscaféer efter endt projektperiode (kun biblioteksfilialer)

	I drift	Afbrudt før tid*	Afsluttet uden at gå i drift**	I alt	% i drift
Antal	37	9	6	52	71,2 %

*Afbrudt før tid: Hvis en lektiecafé har afbrudt projektet, førend projektperioden sluttede, fx pga. for få brugere eller lektiehjælpere.

**Afsluttet uden at gå i drift: Hvis en lektiecafé har kørt projektperioden ud, men ikke er gået i drift.

Det følgende skema viser et samlet overblik over status på alle basiscaféer på både biblioteker og skoler. Alle skolebibliotekernes lektiecaféer er endnu i projektperiode.

Basiscaféer på biblioteksfilialer og skoler (inkl. caféer i projektperiode og efter projektperiode)

	I drift	Afbrudt før tid*	Afsluttet uden at gå i drift**	Stadig i projektperiode	I alt
Antal	37	9	6	78	130

Baggrund - antal videreudviklinger

Som dokumenteret i afsnit 4.2.3. har 41,5 % af biblioteksvæsener med basiscafé videreudviklet en eller flere lektiecaféer med en støttende overbygning.

Baggrund - konsolidering af støttede aktiviteter

Som dokumenteret ovenfor er basiscaféerne i høj grad videreført i drift, hvilket kan betragtes som en konsolidering af de støttede aktiviteter. Hvad angår videreudviklingerne, har i alt 9 videreudviklinger på biblioteker overstået deres projektperiode, resten af projektets 35 videreudviklinger er stadig i projektperioden. Ud af de 9 er 33,3 % gået i drift, og tallet er dermed lavere, end hvad angår basiscaféerne. Men dels er talmaterialet for videreudviklingerne noget mindre end basiscaféerne, hvilket svækker generaliserbarheden, og dels er enkelte videreudviklinger afgrænsede forløb, såsom sommerkurser og lign. Andelen af projekter, der sættes i drift, kan derfor forventes at være mindre end ved basiscaféerne. Konklusionen for både basiscaféer og videreudviklinger er, at en høj andel af basiscaféerne er blevet konsolideret, mens det samme er tilfældet for en mindre andel af videreudviklingerne.

Videreudviklinger efter endt projektperiode (kun biblioteksfilialer)

	I drift	Afbrudt før tid*	Afsluttet uden at gå i drift**	I alt afsluttede	% i drift
Antal	3	0	6	9	33,3 %

4.3. Konklusion målbare resultater

Projekt 100 lektiecaféer har fuldt ud nået det primære overordnede mål på 100 lektiecaféer. Status november 2009 er på 130 lektiecaféer og graden af målopfyldelse kan betegnes som en succes. Målet om 40 videreudviklinger, har projektet næsten nået, men ikke helt, med 35 videreudviklinger.

Hvad angår delmål, succeskriterier og forventede resultater, har projektet ikke i tilstrækkeligt omfang indsamlet talmateriale til at kunne dokumentere målopfyldelsen af alle delmål. Alligevel ser det generelt positivt ud, og de fleste delmål og succeskriterier vedrørende antal lektiehjælpsordninger, overbygninger, brugere og frivillige er dokumenteret opfyldt, eller der har været grundlag for at vurdere dem opfyldt. Desuden er succeskriteriet om, at mindst 50 % af biblioteker med lektiecafé skal videreføres i drift, blevet fuldt ud nået, idet 71,2 % af lektiecaféerne er blevet til blivende lektiehjælpsordninger. Hvad angår delmålene om antal sprogstimuleringer, tilbud for piger/mødre og demokratiambassadører, er de ikke opfyldt.