6. Udfordringer for lektiecaféen

Ikke alle lektiecaféer bliver til succeser, nogle må kæmpe med næsten ingen brugere eller få frivillige, og nogle må lukke igen. Dette afsnit giver et indblik i, hvilke faktorer, der kan bremse en lektiecafé, dog med det in mente, at lektiecaféerne er forskellige, og at det, der er en udfordring ét sted, ikke nødvendigvis er det et andet sted.

6.1. Markedsføring af lektiecaféen og fastholdelse af brugere

Som del af spørgeskemaundersøgelsen (bilag 5), er lektiecafé-koordinatorerne blevet spurgt om, hvad der har været de største udfordringer i forbindelse med etableringen af en lektiecafé. Her har en stor gruppe af de adspurgte anført “Markedsføring” som den helt store udfordring.

“Markedsføring af lektiecafeen står aldrig stille. Vi kan ikke læne os tilbage og tro, at nu kører det bare af sig selv.” (Lektiecafé-koordinator, Runde 1)

I forlængelse heraf ligger udfordringen med at tiltrække og fastholde brugere. Til trods for Linda Hedegaards anstrengelser for lektiecaféen på Brædstrup Bibliotek, er der efter sommerferien 2009 dalende besøgsantal og til tider slet ingen besøgende. Koordinator for læringscenteret på Sundby Bibliotek fortæller også, at den store udfordring er at få budskabet om læringscenteret ud og fastholde brugerne. En generel erfaring med lektiecaféerne er også, at det tager tid at få spredt ordet. Mange lektiecaféer har en langsom opstart med kun få brugere, og det kræver derfor tålmodighed og vedholdenhed, hvad angår markedsføringen.

Man må også erkende, at der nogle steder ganske enkelt ikke er et behov for en lektiecafé. Hvis man rammer sådan et område, så hjælper hverken god markedsføring eller fantastiske frivillige.

Bibliotekshuset på Rodosvej i København er et eksempel på en lektiecafé, der måtte lukke på grund af manglende brugere. Biblioteksleder Bibbe Sletting Jacobsen vurderer, at befolkningen i området var så ressourcestærke, at de ikke oplevede et behov for lektiecaféen.

“Vi oplevede, at der ikke kom nogen i lektiecaféen. Jeg tror, vi kom op på tre brugere. Men jeg er meget glad for, at vi fik det prøvet af.” (Biblioteksleder Bibbe Sletting Jakobsen, Bibliotekshuset på Rodosvej og Sundby Bibliotek)

6.2. Samarbejde med og rekruttering af frivillige

At samarbejde med frivillige lektiehjælpere er også vurderet som en stor udfordring for lektiecafé-koordinatorerne, ifølge spørgeskemaundersøgelsen. Afsnit 5.3.2. har påvist både fordele og ulemper ved samarbejdet, og indeværende afsnit vil derfor ikke gå yderligere ind i det.

6.3. Uro på biblioteket

Succesen kan også blive så stor, at den forvandles til en udfordring. På Farum Bibliotek “drukner de i deres succes” – der er for tiden for mange børn til, at lektiecaféen og biblioteket kan rumme det, i kombination med, at de mange børn skaber larm og uro.

“Det behov, der er for lektiehjælp i Farum, kan vi ikke tilfredsstille. Vi har haft store problemer. På et tidspunkt var der 25 6.-7.-klasses børn, som vi simpelthen måtte smide ud, og det var en meget utilfredsstillende og kedelig situation […] Det er rigtig, rigtig irriterende. For vi har fat i nogle børn, som vi gerne vil hjælpe og som har god gavn af lektiecaféen. Men vi har virkeligt fået nogle uroproblemer.” (Bettina Randahl Bigum, Farum Bibliotek)

6.4. Lektiecaféen kræver tid og ressourcer

En generel udfordring er, at lektiecaféerne, ligegyldigt hvor selvkørende de er, stadig kræver tid og prioritering hos lektiecafé-koordinatoren. For eksempel hos Svendborg, hvor Hanne Vest også fortæller, at lektiecaféen er “hendes dårlige samvittighed”, som hun aldrig helt synes, hun bruger nok tid på.

“det er heller ikke min opgave at være der, alligevel ville jeg godt have lidt bedre kontakt til lektiecaféen, end jeg har.” (Hanne Vest, Svendborg Bibliotek)

6.5. Et skrøbeligt samarbejde med skoler

Fire kommentarer fra lektiecafé-koordinatorerne i den første spørgeskemarunde peger alle på et trægt samarbejde med skolerne, for eksempel som i denne kommentar:

“Det har været svært at få etableret et samarbejde med skolerne - de virker ikke særlig interesserede.” (Lektiecafé-koordinator, Runde 1)

Dette resulterede i, at spørgeskemaundersøgelsens to næste runder blev udvidet med et spørgsmål vedrørende samarbejdet med skolerne. Her viser resultaterne fra runde 2 og 3, at samarbejdet ikke er helt optimalt, idet lidt over halvdelen af de adspurgte har vurderet samarbejdet som “Middel.” Flere kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen påpeger, at skolerne måske oplever, at bibliotekets lektiecafé er i konkurrence med deres egen:

“Det har været svært at få skolerne til at medvirke. Vi har faktisk haft dem lidt mistænkt for, at de følte bibliotekets lektiecafe var i unfair konkurrence med deres egen.” (Lektiecafé-koordina-tor, Runde 3)

Der findes dog også eksempler på, at skolerne bakker op om lektiecaféerne. Her er en kommentar fra en lektiecafé-koordinator i spørgeskemaundersøgelsen:

“En lærer sagde: Godt initiativ - det er virkelig blevet hot at gå i lektiecafé for eleverne på vores skole.” (Lektiecafé-koordinator, Runde 3)

Om en manglende opbakning fra skolerne skyldes, at de har egen lektiecafé, en manglende tiltro til de frivillige lektiehjælpere, eller noget helt andet, er svært at sige. En mulig grund kan også være, at lektiecafé-koordinatorerne måske ikke har været gode nok til at opsøge skolerne og etablere et samarbejde. Men overordnet ser det ud til, at der stadig er noget at forbedre, hvad angår forholdet mellem lektiecaféer, skoler og lærere.

Viceskoleinspektør og lektiecafé-koordinator Henrik Frand-Madsen fra Hjørring Private Realskole, giver endnu et interessant perspektiv på problemstillingen, baseret på erfaringer fra skolens egen lektiecafé:

“Det ser ud til, at de børn, der kommer i lektiecaféen, kommer fra nogle bestemte klasser. Det er meget lærerafhængigt. Nogle ser det som et supplement, en fordel. Der kan også være nogle lærere, der ser det som en ulempe, fordi får de nu hjælp af [lektiehjælperen], så lærerne ikke får det reelle billede af børnene? Og skal [lektiehjælperen] nu til at se, hvad jeg giver eleverne for? Det at være lærer er stadig meget privat praktiserende. Lærerkulturen er lidt den, at man ikke bryder sig om at blive set i kortene.” (Henrik Frand-Madsen, Hjørring Private Realskole)

Det paradoksale her er, at selv en lektiecafé, der ligger på en skole, og har en af skolens egne lærere som lektiehjælper, kan blive udsat for mistro fra skolens andre lærere, og selve lærerkulturen kan dermed også være en faktor.

6.6. Konkurrerende lektiecaféer

Biblioteker og skoler er langt fra de eneste, der åbner lektiecaféer. Også fritidsklubber, sportsklubber, NGO’er og andre organisationer åbner jævnligt nye lektiecaféer. Eksempelvis som i Brædstrup, hvor der netop er åbnet en lektiecafé i “klubben”. Som lektiecafé-koordinatoren fortæller:

“Det er jo rigtig, rigtig fint, at de har fået det, men det kan jo også være, at det så er den, lærerne henviser børnene til, hvis der et behov.” (Linda Hedegaard, Brædstrup Bibliotek)

Et andet eksempel på en lektiecafé, der udfordres af konkurrencen, ses hos Fredericia Bibliotek. Her valgte biblioteket at lukke lektiecaféen som konsekvens af etableringen af en ny lektiecafé ikke langt fra biblioteket. Den nye lektiecafé blev åbnet af Dansk Flygtningehjælp, der også leverede frivillige til bibliotekets lektiecafé. I fællesskab besluttede biblioteket og Dansk Flygtningehjælp at henlægge al lektiehjælpen til Dansk Flygtningehjælps lektiecafé.

“Det var stort set de samme brugere, der kom de to steder, og det var også de samme lektiehjælpere. Så det gav mest mening for både brugere og hjælpere, at lektiehjælpen var samme sted alle dage.” (Fredericia Biblioteks evalueringsrapport, bilag 6.2)

6.7. Forkert målgruppe

En helt anden type udfordring ses hos lektiecaféen på Albertslund Bibliotek. I lektiecaféens egen evalueringsrapport fremgår det, at biblioteket i første omgang målrettede lektiecaféen til de ældste elever i 10. klasse, gymnasiet m.v. Men denne aldersgruppe dukkede bare ikke op, da lektiecafeen åbnede, på trods af intens markedsføring. Til gengæld henvendte der sig en del mindre børn, hvilket fik biblioteket til at reagere:

“Det viste sig, at vi åbenbart havde fejlvurderet målgruppen fra starten, og at det havde en positiv effekt at sætte aldersgrænsen ned.” (Albertslund Biblioteks evalueringsrapport, bilag 6.3)

Resultatet blev en velbesøgt lektiecafé på Albertslund Bibliotek. Albertslund afslutter deres rapport med at konstatere:

“Man skal være indstillet på, at det koster nogle personaleressourcer ikke blot i opstartsfasen, men også når det går over til drift. [...] Men da det er en generel opfattelse på biblioteket hos ledelsen og blandt personalet, at lektiecaféen har været en gevinst for alle, er det arbejdet værd.” (Albertslund Biblioteks evalueringsrapport, 6.3)

Opsummerende for dette afsnit, tegner der sig et billede af udfordringer på flere fronter. Flere af punkterne er internt relaterede, for eksempel kan udfordringen med at finde brugere og frivillige ses i forlængelse af lektiecafé-koordinatorernes udfordringer med markedsføringen, idet både børn og frivillige jo skal informeres om lektiecaféen, for at kunne bruge den. Fælles for udfordringerne er, at de kræver ressourcer til at imødekomme dem og derigennem sikre en velfungerende lektiecafé.