3. Datamateriale

Dette kapitel giver en introduktion til de forskellige typer datamateriale, som denne rapport bygger på. Det primære datamateriale er talmaterialet og de kvalitative interviews, men spørgeskemaundersøgelsen og bibliotekernes egne evalueringsrapporter vil også blive inddraget.

3.1. Talmateriale

En stor del af talmaterialet stammer fra lektiecaféerne selv, der løbende har indberettet antal åbningstimer, lektiehjælpere og brugere til BiblioteksCenter for Integration, Statsbiblioteket. Se et eksempel på indberetningsskemaet på bilag 4. Derudover har Styrelsen for Bibliotek og Medier og Statsbiblioteket løbende ført statistik over antal basiscaféer og udvidede caféer, og har desuden registreret hvor mange lektiecaféer, der har valgt at sætte lektiecaféerne i drift efter endt projektperiode.

Der er en vis usikkerhed vedhæftet tallene fra lektiecaféerne. Lektiecaféernes koordinatorer og frivillige har selv været ansvarlige for at tælle antal deltagere mv. og indberette tallene. Antallet af deltagere mv. har ikke haft indflydelse på, hvorvidt lektiecaféerne har modtaget bevillingen, men det er ikke desto mindre egenkontrol. Derudover har ikke alle lektiecaféer indsendt skemaerne, og nogle af skemaerne har været mangelfuldt udfyldt. Der er dog tilstrækkeligt mange, der har indsendt skemaerne og udfyldt dem korrekt til, at datamaterialet generelt kan anses for at være gyldigt og generaliserbart for lektiecaféerne.

3.2. Kvalitative interviews

Det kvalitative interviewmateriale stammer fra fem lektiecaféer på Brædstrup Bibliotek, Svendborg Bibliotek, Farum Bibliotek, Hjørring Private Realskole samt et læringscenter på Sundby Bibliotek. Her er der udført kvalitative interviews med lektiecafé-koordinatorer, lektiehjælpere og brugere. Alle lektiehjælpere og brugere er anonyme, lektiecafé-koordinatorerne er ikke. Interviewene er udført i september og oktober 2009 af projektlederen på Projekt 100 lektiecaféer. Derudover er der udført telefoninterviews med et par lærere og biblioteksledere, hvoraf ingen er anonyme.

Casene er udvalgt med henblik på at opnå:

• National spredning: Jylland (Brædstrup og Hjørring), Fyn (Svendborg) og Sjælland (Farum og Sundby)
• Eksempler på både basiscaféer (alle cases har basiscaféer) og udvidelser (Sundby Læringscenter og Farum Guideprojekt)
• Et eksempel på en skole med lektiecafé (Hjørring Private Realskole), resten er folkebiblioteker (Mange skoler har modtaget støtte fra lektiehjælpspuljen, men i den kvalitative interviewanalyse deltager kun én skole, idet mange endnu var i startfasen ved analysens tilblivelse)
• Lektiecaféer med forskellige størrelser (fra Brædstrup med 1-2 brugere til Farum med op til 45 brugere)

Der er nogle forbehold knyttet til de kvalitative interviews, som resultaterne bør ses i lyset af. For det første er de deltagende børn og lektiehjælpere blevet udvalgt til at deltage i interviewene af lektiecafé-koordinatoren. De var næppe blevet spurgt, hvis de havde været de mest urolige børn eller utilfredse frivillige, og de perspektiver får undersøgelsen således ikke med. For det andet er der en risiko for, at de interviewede lektiecafé-koordinatorer og lektiehjælpere vil være tilbøjelige til at fortælle de gode historier frem for de dårlige, for ikke at stille lektiecaféen i dårligt lys. Dog viser resultaterne, at der også kommer negative aspekter frem, hvilket styrker de interviewedes troværdighed. Og for det tredje, bør man holde sig for øje, at interviewene afspejler få cases og ikke er udtryk for nogen generaliserbar virkelighed.  

Svendborg Bibliotek
Åbnet:	September 2007
Åbningstider:	Tirsdag og torsdag kl. 16-18
Lektiehjælpere:	Ca. 20 frivillige i alt, heraf er to frivilligkoordinatorer. De frivillige er organiseret i Red Barnet Ungdom, og alle er omkring de 17-19 år.
Lektiecafé-koordinator:	Børnebibliotekar Hanne Vest
Målgruppen:	4.-8. klasse, og der kommer mellem 5 og 11 børn per gang
Fysiske rammer:	Lektiecaféen foregår i en tilstødende bygning, dvs. ikke direkte i bibliotekslokalet
Ekstra aktiviteter:	Der er indlagt sociale aktiviteter i hver lektiecafé, idet den første time er afsat til lektiehjælp, men den anden time er til leg og hygge. Der afholdes løbende sociale arrangementer for børnene, og også sideløbende for de frivillige (som de selv arrangerer).
Projektstatus:	Projektperioden er udløbet, og caféen er i drift (status efterår 09)
Særlig interessant:	Lektiecaféen kører meget uafhængigt af biblioteket, og bibliotekets rolle er minimal

 

Farum Bibliotek
Åbnet:	Oktober 2007
Åbningstider:	Mandag og onsdag 15-18
Lektiehjælpere:	19 frivillige i alt, heraf en frivilligkoordinator. De frivillige er fortrinsvis “det grå guld”, og er organiseret under Dansk Flygtningehjælp.
Lektiecafé-koordinator:	Børnebibliotekar Bettina Randahl Bigum
Målgruppen er:	3.-7. klasse. Da caféen åbnede, var der mellem 17 og 25 børn per gang, men senest har tallet været helt oppe på 45 børn.
Fysiske rammer:	Lektiecaféen foregår på en “balkon”, med udsigt ud til det åbne biblioteksrum
Ekstra aktiviteter:	Der er blevet afholdt et åbent hus arrangement for børnenes forældre, men kun et forældrepar mødte op. Derudover møder alle de frivillige 15 minutter før lektiecaféen åbner, for at der er tid til intern snak og hygge. Der er sommer- og juleafslutning for de frivillige.
Projektstatus:	Projektperioden er udløbet, og caféen er i drift (status efterår 09)
Bemærk:	Dette er en lektiecafé, der har svært ved at rumme sin egen succes. Det store antal børn gør, at støj- og uroniveauet er højt og generende for biblioteket – man ser sig nødsaget til at indsnævre målgruppen. Lektiecaféen er også interessant, fordi frivilliggruppen er så stabil, mange har været med siden lektiecaféens opstart, dvs. over to år.

 

Brædstrup Bibliotek
Åbnet:	September 2008
Åbningstider:	Torsdag kl. 14-15
Lektiehjælpere:	En fast frivillig, der er pensioneret lærer
Lektiecafé-koordinator:	Børnebibliotekar Linda Hedegaard
Målgruppen:	4.-6. klasse. Da caféen kørte bedst, var der 6-8 børn hver gang (forår 2009), men da interviewet finder sted (efterår 2009) er der mellem 0 og 2 børn per gang.
Fysiske rammer:	Lektiecaféen foregår ved en gruppe caféborde i det åbne biblioteksrum
Ekstra aktiviteter:	Der er ingen aktiviteter udover lektiehjælp i lektiecaféen
Projektstatus:	Projektperioden er udløbet, og caféen er i drift (status efterår 09)
Bemærk:	Biblioteket har, trods et meget lavt antal brugere, valgt at fortsætte caféen

 

Hjørring Private Realskole
Åbnet:	Forår 2009
Åbningstider:	Mandag 14.25-15-10, tirsdag 12.45-14.20, onsdag 12.45-15.10, torsdag 12.45-14.20
Lektiehjælper:	Lektiehjælperen er en tidligere fuldtidsansat lærer på skolen, der nu er ansat som lektiehjælper
Lektiecafé-koordinator:	Viceskoleinspektør Henrik Frand-Madsen
Målgruppen er:	4.-9. klasse, men bruges mest af 4.-7. klasse. Der kommer 5-8 børn per gang.
Fysiske rammer:	Lektiehjælpen foregår i et klasselokale
Bemærk:	Hjørring Private Realskole er en af de første skoler, der har fået bevilling til at etablere en lektiecafé
Projektstatus:	Lektiecaféen er stadig i projektperioden

 

Sundby Bibliotek læringscenter
Åbnet:	Februar 2009
Åbningstider:	Tirsdag og torsdag 12-15
Lektiehjælper/
Lektiecafé-koordinator:	Integrationsmedarbejder Amira Mohamad Nahas er koordinator for læringscenteret, såvel som for Sundby Biblioteks lektiecafé for børn. Hun er også lektiehjælper i læringscenteret, hvor man kan få hjælp til fx IT, jobsøgning eller hjælp til at forstå breve fra det offentlige.
Målgruppen:	Alle over 15 år. Der kommer for øjeblikket ca. tre brugere per gang, men antallet varierer meget. Aldersspredningen er stor, fra unge i midten af 20’erne til pensionister på 70.
Fysiske rammer:	Læringscenteret finder sted i et lokale på 1. sal i biblioteket
Bemærk:	Læringscenteret imødekommer et behov, som bibliotekarerne har oplevet i mange år: At borgere henvender sig for at få hjælp til fx breve fra det offentlige eller jobsøgning. Læringscenteret har fået støtte fra lektiehjælpspuljen som en “udvidelse”.
Projektstatus:	Læringscenteret er stadig i projektperioden

 

3.3. Spørgeskemaundersøgelsen

Der er i alt gennemført tre spørgeskemaundersøgelser under Projekt 100 lektiecaféer. Første gang august 2008, anden gang oktober 2008 og tredje gang august 2009 – i det følgende også benævnt som runde 1, runde 2 og runde 3. Kun én skole har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, resten er biblioteker. Se bilag 5 for en detaljeret gennemgang af spørgeskemaundersøgelsens resultater.

Spørgeskemaerne er blevet udfyldt elektronisk af tre målgrupper:

• Lektiecafé-koordinatorer: de ansvarlige for lektiecaféen, ansat på biblioteket eller skolen
• Lektiehjælpere: som oftest frivillige, dog er enkelte lønnede lærere
• Børn i lektiecaféen: da flere børn er ret unge, må det formodes, at voksne i disse tilfælde har hjulpet med at udfylde skemaet

Hver målgruppe er blevet stillet mellem 7 og 11 spørgsmål. Spørgsmålene er de samme i de tre runder, men der er fra runde 2 tilføjet et par ekstra spørgsmål. Til størstedelen af spørgsmålene har der været mulighed for at give uddybende kommentarer. Som det var tilfældet med de kvalitative interviews, er deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen udvalgt af lektiecafé-koordinatoren til at deltage, hvilket kan resultere i, at ikke alle negative røster bliver hørt.

Antal besvarelser
Runde/Deltagere	Lektiecafé-koordinatorer	Lektiehjælpere	Brugere
August 2008 (Runde 1)	28	17	29
Oktober 2008 (Runde 2)	9	16	19
August 2009 (Runde 3)	14	14	20

Brugernes kønsfordeling og klassetrin

Kønsfordelingen giver en lille overvægt af piger i undersøgelsen. Men at der er flere piger end drenge i undersøgelsen, afspejler meget godt de fleste lektiecaféers kønsfordeling. I forhold til klassetrin er de fleste børn fra 4.-7. klasse. (I runde 1 blev der ikke spurgt til køn og klassetrin). Se flere detaljer om kønsfordeling og klassetrin i bilag 5.

3.4. Bibliotekernes egne evalueringer

Alle lektiecaféer, der har modtaget støtte fra lektiehjælpspuljen, har pligt til at levere en afrapportering, når det 1-årige projektforløb er afsluttet. I disse rapporter har bibliotekerne med egne ord beskrevet succeser og udfordringer, fordele og ulemper ved lektiecaféerne. Det giver læseren et indblik i bibliotekernes egne opfattelser af forløbet omkring lektiecaféerne, om end man skal holde sig for øje, at der er tale om selvfremstilling. Se eksempler på rapporterne her: http://www.statsbibliote-ket.dk/sbci/videncenter/lektiecafe/oversigt-over-lektiecafeer Som det er tilfældet med de andre typer datamateriale, vil disse evalueringsrapporter også løbende blive inddraget, hvor det vurderes hensigtsmæssigt.