9. Afrunding, læringspointer og lektiecaféerne fremover

9.1. De vigtigste læringspointer for lektiecaféerne

Baseret på denne evalueringsrapport kan der opsummeres følgende centrale læringspointer:

En lektiecafé understøtter integration:

• En lektiecafé er en god ramme for at styrke børn og unges faglige kompetencer
• En lektiecafé er en god ramme for socialt samvær på tværs af alder og etnisk baggrund
• En lektiecafé er en god ramme for sprogtræning

En lektiecafé giver et udbytte for biblioteket/skolen:

• En lektiecafé giver god omtale og kan bruges til at markedsføre biblioteket/skolen
• En lektiecafé understøtter bibliotekets/skolens integrationsprofil
• En lektiecafé skaber liv på biblioteket/skolebiblioteket

En lektiecafé kræver ressourcer:

• En lektiecafé kan være meget selvkørende, men kræver alligevel ressourcer fra biblioteket, særligt til opstart, markedsføring og samarbejde med skoler og lektiehjælpere.

9.2. Er formålet for Projekt 100 lektiecaféer opnået?

Det primære overordnede mål for Projekt 100 lektiecaféer på 100 basiscaféer er nået – resultatet blev på 130 basiscaféer. Det sekundære overordnede mål på 40 videreudviklinger, er næsten nået, med 35 videreudviklinger.

Men hvordan ser det ud med selve formålet for hele projektet? Baseret på rapportens kvalitative og målbare resultater, samles her op på, om Projekt 100 lektiecaféer har understøttet projektets formål. Den overordnede konklusion er, at projektet på de fleste områder understøtter formålet, men at der dog er enkelte områder, hvor det ikke er lykkes, eller hvor det endnu ikke muligt at besvare. I det følgende gennemgås formålets pkt. 1-6, som beskrevet i indledningens afsnit 1.2.

Det danske sprog skal styrkes

• [Formålet er] At det danske sprog styrkes hos flere tosprogede børn, bl.a. som en forudsætning for at klare sig bedre fagligt og socialt

Resultat

• I blandingen af lektier og social hygge, tyder det på, at der foregår en implicit sprogtræning, som anført i den kvalitative analysedel. Lektiecaféen kan således siges at være en god ramme for at bidrage til at styrke det danske sprog hos flere tosprogede børn.

Tilfredsstillende skolekundskaber

• [Formålet er] At flere etniske unge opnår tilfredsstillende skolekundskaber

Resultat

• Der er grundlag for at formode, at lektiecaféen bidrager til at flere etnisk unge opnår tilfredsstillende skolekundskaber. I kvalitative interviews med både brugere, lektiehjælpere og lærere, fremgår det, at den faglige betydning af lektiecaféerne er stor, jf. afsnit 5.1. Lektiecaféen er for mange brugere en god støtte til i det mindste at få lavet lektierne, og flere brugere oplever også, at lektiecaféen gør dem fagligt stærkere.

Ungdomsuddannelse

• [Formålet er] At flere etniske unge fuldfører en ungdomsuddannelse

Resultat

• Om lektiecaféen resulterer i, at flere etniske unge på sigt fuldfører en ungdomsuddannelse, kan denne analyse ikke sige noget om, idet analysen kun er baseret på et treårigt forløb

Inddragelse af forældre

• [Formålet er] At forældre til etniske børn og unge inddrages aktivt i deres børns skole- og uddannelsesliv og støttes i at udvikle et aktivt medborgerskab

Resultat

• Der er etableret aktiviteter for inddragelse af voksne/forældre på mindst 17 steder (inkl. filialer og skoler). Der er fra 2007 til og med 3. kvartal 2009 registreret 1496 besøg af voksne og 1258 besøg af forældre på lektiecaféer og videreudviklinger. I alt 22 % af biblioteksvæsener med basiscafé har etableret læringsaktiviteter for voksne. Se også afsnit 4.2.6.
  
  
• Et godt eksempel på inddragelse af forældre findes hos Viby Biblioteks lektiecafé i Århus. Her har man etableret “forældreundervisning”, hvor forældre undervises i at støtte deres børn med lektierne. (“Viby Bibliotek lærer forældre at give lektiehjælp”, i nyhedsbrevet For Biblioteker d. 19. august 2009) Andre gode eksempler findes på Morsø Folkebibliotek, Herning Bibliotek, Nørrebro Bibliotek og Solvang Bibliotek, der alle har etableret lektiecafé for voksne/læringscentre.

Demokratiambassadører

• [Formålet er] At etniske børn og unge vokser op med forståelse af den danske demokratimodel, fx ved at uddanne unge med anden etnisk baggrund som demokratiambassadører

Resultat

• Analysen viser, at lektiecaféerne er en god ramme om både faglig og social læring, caféerne skaber kontakt til danske lektiehjælpere og en dansk institution, og lektiecaféerne kan formodes at være en god ramme for at skabe forståelse for den danske demokratimodel
  
  
• Der er ikke uddannet demokratiambassadører, da styregruppen i stedet har prioriteret et fokus på at nå de primære lektiecafé-mål (100 basiscaféer og 40 udvidelser), jf. afsnit 4.2.7.

Dialogfora

• [Formålet er] At udvikle dialogfora og kulturmøder mellem børn og unge af anden etnisk oprindelse og danske børn og unge

Resultat

• Der er udviklet en model for dialogfora, et såkaldt “guideprojekt” på Farum Bibliotek, der skaber kulturmøder mellem unge af anden etnisk oprindelse og danske unge. jf. afsnit 4.2.8.
  
  
• Som påvist i den kvalitative analyse, danner den almindelige lektiecafé også ramme om mange kulturmøder og dialog. Ikke kun mellem børnene, men også på tværs af aldre og etnisk baggrund, mellem brugere, lektiehjælpere og lektiecafé-koordinatorer.

9.3. Anbefaling til det fremadrettede arbejde med lektiecaféerne

Langt de fleste lektiecaféer sættes i drift, når projektperioden udløber. Men hvad, hvis vi ser længere ud i fremtiden? Analysen viser, at en velfungerende lektiecafé ikke kommer af sig selv, og den vil derfor også fremover kræve ressourcer og prioritering hos bibliotekets/skolens ledelse. Ændres prioriteringerne her, er det ikke en selvfølge, at lektiecaféen overlever på sigt.

Der er flere måder, hvorpå man kan understøtte driften af lektiecaféerne på. Én vej frem er at inddrage mange samarbejdspartnere. Hvis lektiecaféen bliver et fælles lokalt projekt, vil der være mange “ejere” af lektiecaféen, den vil være knap så sårbar, og der vil være flere ressourcer til at drive den. Samarbejdspartnere kunne udover frivilligorganisationer være skoler, lokale klubber/fritidshjem, og forældreorganisationer. Det er også muligt helt at overgive ansvaret af driften til fx frivilligorganisationen, hvilket dog begrænser bibliotekets/skolens rolle og indflydelse på lektiecaféen.

En anden vej frem er at gøre brug af sponsorater, i det omfang det ikke strider imod bibliotekets/sko-lens politik. Kunne den lokale grønthandler være med på at levere frugt en gang om ugen, og måske den lokale bank vil sponsorere den årlige udflugt? Det er oppe i tiden at udvise social ansvarlighed, hvilket kan komme en lektiecafé til gode.

Der er også mange fordele i at tænke en lektiecafé “bredt”. En lektiecafé er ikke kun lektier. Den kan bruges til at skabe liv og aktiviteter på biblioteket på mange andre måder. Nogle lektiecaféer har etableret modeshows for børnene, andre har fået besøg af musikere og dansere, eller historiefortællere. Lektiecaféen kan også danne ramme for besøg af udannelsesvejledere og andre faglige arrangementer eller events. Dette skaber opmærksomhed omkring caféen, det rækker ud mod nye målgrupper og skaber liv på biblioteket. Måske en frivillig ildsjæl har lyst til at være tovholder på arrangementerne.

Endeligt har flere lektiecaféer fordel af at være med i lokale/regionale lektiecafé-netværk, som set hos to lektiecafé-netværk for henholdsvis bibliotekerne i København og Esbjerg. I lokale netværk kan der sparres og udveksles erfaringer, arrangeres fælles udflugter for børnene og kurser for de frivillige.

Men selvom meget kan gøres lokalt, så vil den helt optimale situation være, at der også i fremtiden er nationale arrangementer for lektiecaféerne. Eksempelvis temadage og konferencer, der sætter fokus på lektiecaféernes drift og udviklingsmuligheder, og motiverer bibliotekerne til at køre caféerne videre. Dette har Projekt 100 lektiecaféer hidtil nu leveret, men de arrangementer stopper med projektets udgang november 2009. Det kunne også være hensigtsmæssigt at sikre fortsættelse af en form for “kontaktsekretariat” på lavt blus, der sikrer fortsat erfaringsindsamling og rådgivning, ikke mindst for lektiecaféer, der har afsluttet deres projektperiode, men stadig har brug for sparring med driften. Endeligt vil det også være en styrke for lektiecaféerne fremover, hvis der fortsat var en form for udviklingsmidler at søge, hvilket ville være en væsentlig motivationsfaktor til at fortsætte med at udvikle og nytænke lektiecaféerne, og gøre lektiecaféerne omstillingsparate over for de nye udfordringer, der måtte komme.