1. Indledning

Der er sket noget nyt på biblioteket. Siden efteråret 2006 er der dukket den ene lektiecafé frem efter den anden. Lektiecaféer, fyldt med lærevillige børn fra lande så forskellige som Congo, Iran, Sri Lanka og Danmark. Lektiehjælpen varetages af frivillige lektiehjælpere i alle aldre, fra gymnasieelever til pensionister, der alle har valgt at give lidt af deres fritid til at hjælpe børn med lektierne.

Nogle steder sidder der to børn, andre steder sidder der 20. Nogle steder ligger lektiecaféen på børne- eller skolebiblioteket, andre steder i et tilstødende lokale. Alle lektiecaféer er unikke – men fælles for dem er, at de danner ramme for liv, hygge og læring. Kombinationen af bibliotekernes uformelle atmosfære med lektiehjælp og hygge fra imødekommende unge og voksne, har vist sig at være en succes blandt brugerne.

Fælles for de lektiecaféer, der beskrives i denne rapport, er også, at de har fået støtte fra lektiehjælpspuljen. I projektets treårige levetid, har puljen givet støtte til 165 lektiecaféprojekter, fordelt på 130 lektiecaféer og 35 udvidelser af lektiecaféer. Projektets primære mål om at nå 100 lektiecafé-er er dermed indfriet. Det samlede antal registrerede besøg af børn, unge og voksne i lektiecaféerne for de tre år til sammen er på over 30.000, og der har pt. været over 5.800 timer åbent på lektiecaféerne. At puljen har været en succes kan yderligere ses i andelen af lektiecaféer, der er blevet til blivende lektiehjælpsordninger. Af de lektiecaféer, der indtil videre har afsluttet den 1-årige projektperiode, er 71,2 % af lektiecaféerne blevet ført videre i driften, hvilket overgår projektets mål om, at 50 % skulle videreføres.

Lektiehjælpspuljen er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og administreres af Styrelsen for Biblioteket og Medier. Den daglige projektledelse af Projekt 100 lektiecaféer er blevet varetaget af Statsbiblioteket, i perioden november 2006 til og med november 2009. Projektet afsluttes herefter med denne evalueringsrapport, der giver et indblik i både målbare og kvalitative aspekter ved lektiecaféerne, og også kaster et blik fremad mod lektiecaféernes videre færden efter afslutningen af Projekt 100 lektiecaféer.

I det følgende vil begreberne “basis” og “udvidelse” blive brugt til at betegne de to typer af bevillinger i lektiehjælpspuljen. Basisbevillingen består af 30.000 kr. (ekskl. moms) og er blevet givet til nyetableringer af lektiecaféer. Den udvidede bevilling, på op til 50.000 kr. (ekskl. moms), har biblioteker kunne søge til at udvide en eksisterende lektiecafé med “uformelle læringsaktiviteter” jf. projektbeskrivelsen bilag 1. Med den udvidede bevilling har der medfulgt et krav om at egenfinansiere yderligere med 40 % af bevillingen. Læringscentre, lektiecafé for voksne og sprogstimulering for de mindste er alle eksempler på udvidelser, der er blevet etableret med hjælp fra lektiehjælpspuljen. Se listen over alle basiscaféer og udvidelser på bilag 2.

1.1. Rapportens formål og opbygning

Denne evalueringsrapport vil med udgangspunkt i projektets formål, delmål, succeskriterier og forventede resultater give en vurdering af graden af projektets målopfyldelse.

Projektets formål, delmål, succeskriterier og forventede resultater er alle relaterede til betydningen af lektiecaféen for brugerne af lektiecaféen. Men denne rapport vil også medtage et perspektiv på lektiecaféens betydning for biblioteket/skolen og lektiehjælperne. Alle tre grupper (brugere, biblioteket/skolen og lektiehjælperne) er førstehåndsvidner til lektiecaféen og essentielle for, at lektiecaféer-ne lever videre, også efter afslutningen af Projekt 100 lektiecaféer. Derfor er et perspektiv på alle tre gruppers oplevelser og vurdering af caféen værdifuldt for at kunne vurdere lektiecaféernes nuværende værdi og potentiale i fremtiden.

Metoden til at vurdere målopfyldelsen er en analyse, baseret på kvantitative og kvalitative data. Rapporten indeholder ikke en egentlig måling af lektiecaféernes effekt; dette ville have krævet omfattende “før” og “efter” målinger hos brugerne af lektiecaféerne, hvilket ikke er formålet med denne evalueringsrapport. Den kvalitative del af analysen giver dog et indblik i lektiecaféernes betydning for biblioteket/skolen, brugerne og lektiehjælperne, uden at være generaliserbar.

Rapporten er delt op i ni hovedkapitler. Efter et indledende kapitel (indeværende), hvor projektets formål mm. skitseres, følger det andet kapitel med en beskrivelse af projektets historik. Tredje kapitel består af en kort gennemgang af det datamateriale, der ligger til grund for rapporten. Fjerde kapitel redegør for projektets målbare resultater, mens femte kapitel går i dybden med de kvalitative resultater i forhold til brugere, biblioteket/skolen og lektiehjælpere. Sjette kapitel ser nærmere på, hvilke grunde der er til, at nogle lektiecaféer ikke lykkes, og syvende kapitel giver et indblik i projektets pressedækning. Herefter følger i kapitel otte en refleksion over, hvordan selve projektformen for Projekt 100 lektiecaféer har fungeret. Det niende og sidste kapitel runder rapporten af og konkluderer overordnet på resultaterne. Endeligt finder man i det niende kapitel anbefalinger til det videre arbejde med lektiecaféerne.

Rapporten er udarbejdet af Statsbiblioteket, BiblioteksCenter for Integration, efterår 2009.

1.2. Formål med Projekt 100 lektiecaféer

I projektbeskrivelsen Projekt 100 lektiecaféer (bilag 1) fremgår det, at formålet med projektet er:

1. At det danske sprog styrkes hos flere tosprogede børn, bl.a. som en forudsætning for at klare sig bedre fagligt og socialt
2. At flere etniske unge opnår tilfredsstillende skolekundskaber
3. At flere etniske unge fuldfører en ungdomsuddannelse
4. At forældre til etniske børn og unge inddrages aktivt i deres børns skole- og uddannelsesliv og støttes i at udvikle et aktivt medborgerskab
5. At etniske børn og unge vokser op med forståelse af den danske demokratimodel, fx ved at uddanne unge med anden etnisk baggrund som demokratiambassadører
6. At udvikle dialogfora og kulturmøder mellem børn og unge af anden etnisk oprindelse og danske børn og unge

Hvorvidt projektet har opnået punkt 1-3 er vanskeligt at dokumentere her og nu. Men for at få en indikation om, hvorvidt projektet understøtter målopfyldelsen for punkt 1-3, vil evalueringen inddrage den kvalitative interviewmetode. Punkt 4, 5 og 6 vedrører forældrenes inddragelse, demokratiambassadører og dialogfora. Disse punkter kan der måles på allerede nu i projektet, og der vil de målbare resultater kunne være med til at dokumentere graden af målopfyldelse. I det afsluttende kapitel 9 vil det blive vurderet, om formålet med projektet er opfyldt.

1.3. Projektets delmål, succeskriterier og forventede resultater

Det primære mål for Projekt 100 lektiecaféer blev ved projektstart af styregruppen fastsat til at være 100 lektiecaféer. Derudover blev målet for antal udvidelser fastsat til 40. Der er dog også en række delmål, succeskriterier og forventede resultater, som denne evalueringsrapport vil forholde sig til, som beskrevet i projektbeskrivelsen til Projekt 100 lektiecaféer (bilag 1). Delmål mm. er som følger:

Pkt. 13 i projektbeskrivelsen: “Projektets delmål, succeskriterier og forventede resultater”

I 2009 har:

• 50 % af landets biblioteker etableret en lektiehjælpsordning/læringscafé eller samarbejder med en anden institution i kommunen om tilsvarende services – mindst 1000 børn og unge har benyttet ordningerne mere end 5 gange
• 40 % af bibliotekerne videreudviklet ordningen med en støttende overbygning
• 30 % af bibliotekerne suppleret ordningen med sprogstimulering for 6-8 år – mindst 500 børn modtaget sprogstimulering
• 20 % af bibliotekerne suppleret med særlige tilbud for piger eller mødre med anden etnisk baggrund – mindst 200 piger og mødre har deltaget
• 20 % suppleret med læringsaktiviteter for børnenes forældre – mindst 300 voksne har deltaget

I 2009 er der:

• uddannet 50 unge demokratiambassadører
• udviklet en eller flere modeller for dialogfora mellem unge af anden etnisk oprindelse og unge danskere
• rekrutteret 150 frivillige til aktiviteterne – heraf 40 med en anden etnisk baggrund end dansk

Pkt. 20 i projektbeskrivelsen: “Særlige spørgsmål vedrørende succeskriterier”

Angiv antal deltagere:

• 2.000

Angiv hvad der er særligt relevant for projektet:

• At 50 % af bibliotekerne har oprettet blivende lektiehjælpsordninger
• At 40 % af bibliotekerne har videreudviklet ordningerne med en støttende overbygning
• At de støttede aktiviteter konsolideres i de aktuelle kommuner

Disse delmål, succeskriterier og forventede resultater vil evalueringen vurdere opfyldelsen af i kapitlet med målbare resultater.

1.4. Rapportens hovedkonklusioner

Opfyldelse af formål

Formålet med projektet er på en række punkter at støtte op om integrationen af tosprogede børn og unge: For det første er formålet at styrke det danske sprog hos målgruppen, for det andet at støtte op om deres skolekundskaber, og for det tredje at få flere unge til at fuldføre en ungdomsuddannelse. For det fjerde, er det et formål at inddrage forældre aktivt i børnenes skolegang. For det femte, at skabe forståelse for den danske demokratimodel via fx demokratiambassadører, og for det sjette at udvikle dialogfora og kulturmøder på tværs af etnisk oprindelse.

Den overordnede konklusion er, at projektet på de fleste områder understøtter formålet, men at der dog er enkelte områder, hvor det ikke er lykkes, eller hvor det endnu ikke muligt at besvare. For det første kan lektiecaféerne ses som en god ramme for sprogtræning. For det andet, er lektiecaféerne en god ramme for at støtte op om skolekundskaber, idet den kvalitative undersøgelse viser, at den faglige betydning af lektiecaféerne er stor. Om det tredje formål opfyldes - at flere unge fuldfører en ungdomsuddannelse - kan denne evaluering ikke svare på, da det ville kræve et kig ind i fremtiden. For det fjerde har lektiecaféerne åbnet op for inddragelse af forældre, idet der er blevet etableret aktiviteter for inddragelse af voksne/forældre på mindst 17 steder, og der er registreret over 2754 besøg af voksne/forældre. For det femte viser evalueringen, at lektiecaféerne kan formodes at være en god ramme for at skabe forståelse for den danske demokratimodel, men der er dog ikke blevet uddannet demokratiambassadører. Og for det sjette, viser evalueringen at lektiecaféerne også er en god ramme omkring dialog og kulturmøder på tværs af etnisk oprindelse, og der findes derudover en konkret model for “dialogfora”.

Opfyldelse af mål og delmål

I projektets treårige levetid har puljen givet støtte til 130 lektiecaféer og 35 udvidelser af lektiecafé-er, og projektets primære mål om at nå 100 lektiecaféer er dermed indfriet. Det samlede antal registrerede besøg af børn, unge og voksne i lektiecaféerne for de tre år til sammen er på over 30.000, og der har pt. været over 5.800 timer åbent på lektiecaféerne. Af de lektiecaféer, der indtil videre har afsluttet den 1-årige projektperiode, er 71,2 % af lektiecaféerne blevet ført videre i driften, hvilket overgår projektets mål om, at 50 % skulle videreføres.

Projektet har ikke i tilstrækkeligt omfang indsamlet talmateriale til at kunne dokumentere målopfyldelsen af alle projektets delmål. Alligevel er de fleste delmål og succeskriterier dokumenteret opfyldt, eller der har været grundlag for at vurdere dem opfyldt. Hvad angår de specifikke delmål om antal sprogstimuleringer, tilbud for piger/mødre og demokratiambassadører, er de ikke opfyldt, men styregruppen for projektet vurderer, at fokus har ligget på at opnå de overordnede mål (100/40) frem for at forfølge disse delmål.

Lektiecaféens betydning for brugerne

Der er meget, der tyder på, at den faglige betydning for brugerne er stor. Lektiecaféen er for mange brugere en god støtte til i det mindste at få lavet lektierne, og flere brugere oplever også, at lektiecaféen gør dem fagligt stærkere. Lektiecaféernes sociale betydning er også væsentlig for både brugere og lektiehjælpere. Det, at der er plads til at sludre, spille, snakke og spise, gør at lektierne forbindes med noget positivt. Det sociale samvær åbner også op for at danne nye sociale relationer, på tværs af alder, etnisk og kulturel baggrund. Hvad angår den sproglige betydning, tyder det på, at der i blandingen af lektier og social hygge, også en implicit sprogtræning. Lektiecaféen kan således siges at være en god ramme for at bidrage til at styrke det danske sprog hos flere tosprogede børn.

Lektiecaféens betydning for biblioteket og skolen

Lektiecaféerne byder på mange fordele for biblioteket eller skolen. Lektiecaféen er en god anledning til at skaffe omtale. Den skaber øget liv på biblioteket og støtter samtidig institutionens integrationsprofil. Endeligt er lektiecaféen også en støtte til de bibliotekarer, der til tider har fungeret som lektiehjælpere og orakler over for spørgende brugere af biblioteket. Det står dog også klart, at for at biblioteket eller skolen kan opnå fordelene ved lektiecaféerne, skal der afsættes ressourcer til lektiecafé-koordinatoren. En succesfuld lektiecafé kommer ikke af sig selv. Til gengæld er det en type arbejde, som lektiecafé-koordinatorerne trives med. Der er udfordringer, men arbejdet giver mening for medarbejderne. Også lektiehjælperne værdsætter kontakten til lektiecaféen, børnene og biblioteket, og de frivillige lektiehjælpere er en god ressource for biblioteket.

Stor synlighed i pressen

Generelt har lektiecaféerne fået meget positiv omtale i nyhedspressen, og synligheden af lektiecafé-erne har været markant, særligt i den lokale presse. Ifølge lektiecafé-koordinatorernes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen har over 90 % af lektiecaféerne fået pressedækning. Også Projekt 100 lektiecaféer har fået pressedækning, fx ved ministerlanceringen i 2006, men det er særligt i bibliotekspressen og skolepressen, at projektet er blevet omtalt. Her findes projektets primære målgruppe, og det er således her, at projektet har fokuseret sin markedsføring.

Konklusion

Puljemidlerne er blevet søgt og brugt, og det primære mål om 100 lektiecaféer er mere end opnået med 130 lektiecaféer. Der er på tre år uddelt støtte til i alt 165 lektiecaféprojekter, og en lang række af delmålene og succeskriterierne er opfyldt. Lektiecaféerne gør en faglig og social forskel for brugerne, men gør også en synlig forskel for bibliotekerne/skolerne. Således er mere end 70 % af lektiecaféerne blevet til blivende lektiehjælpsordninger.

Hvad angår selve projektorganiseringen, har modellen med en central styregruppe og projektleder, i kombination med lokale og selvkørende projekter, fungeret tilfredsstillende.