6 Forsknings- og uddannelsesbiblioteker

Med afsæt i forsknings- og uddannelsesbibliotekerne er der ligeledes drøftet forskellige muligheder for, hvordan de kan bidrage til en bedre koordination af materialeforsyningen. Der er tre berørte områder: lokalt samarbejde med folkebibliotekerne, vejledning af studerende i adgang til licenser og muligheder for at lukke for reserveringer.

6.1 Statsbibliotekets rolle

De forskningsbiblioteker, der har lovbestemte forpligtelser i lånesamarbejdet, beteg-nes lovbiblioteker. Deres rolle er beskrevet i § 13 i Lov om Biblioteksvirksomhed. Derudover er Statsbiblioteket tildelt en særlig rolle som overcentral. Statsbiblioteket tegner sig for over halvdelen af udlånet fra forskningsbiblioteker til folkebiblioteker. Ifølge Lov om biblioteksvirksomhed (§14) virker Statsbiblioteket som overcentral for folkebibliotekerne ved

1. at stille bøger, tidsskrifter og andre egnede materialer til rådighed for folkebibliotekerne
2. at formidle lån fra ind- og udland
3. at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninge og indvandreres behov
4. at varetage en central depotbiblioteksfunktion for folkebibliotekerne

Med hensyn til materialeforsyningen må der skelnes mellem forskellige typer af materiale. Hvad angår trykte bøger og tidsskrifter skal centralbibliotekerne virke som overcentral for folkebibliotekerne (§ 9 i Lov om biblioteksvirksomhed), og det betyder i praksis at centralbibliotekerne skal dække størstedelen af behovet for materialer, der ikke findes i det enkelte folkebibliotek, mens Statsbiblioteket skal dække en mindre del.

Statsbiblioteket varetager endvidere en landsdækkende service med levering via e-mail af kopier (pdf-filer) fra fagtidsskrifter. Som en parallel til denne aktivitet hånd-terer Statsbiblioteket også bestillinger på artikler fra de e-tidsskrifter, som Stats-biblioteket betaler for adgang til. Bestillinger på artikler i e-tidsskrifter effektueres ved, at der printes en papirkopi, som sendes til låneren. De fleste af denne type bestillinger til Statsbiblioteket kommer fra professionshøjskoler og forskningsorganisa-tioner uden for universiteterne (fx medicinalfirmaer). Kun en lille del af denne type bestillinger kommer fra folkebiblioteker (eksakte tal haves ikke p.t.).

6.2 Lokalt samarbejde mellem forsknings- og folkebiblioteker

Med afsæt i en samarbejdsmodel mellem Aalborg Universitetsbibliotek (AUB) og Aalborg bibliotekerne (AalBib), har arbejdsgruppen drøftet muligheder for videndeling med henblik på indkøb af materialer med lang reservationskø fra lånere uden for forskningsbibliotekerne. 

Da de to biblioteker har et sammenfald i brugergrupper, er der tradition for at de prøver at hjælpe hinanden, når de konstaterer at brugerne ’bryder lånevejene’. Der er derfor indført gensidig afleveringsmulighed, introduktion ved studiestart m.m. Gennem det tætte samarbejde er der en meget lav tærskel, fra bibliotekerne konstaterer et problem, til der er fundet en løsning.

AUB udskriver hver uge en liste over topscorerne i bestilling/reservation. De udløser straks indkøb af mindst 1 eksemplar mere. Denne liste videresendes til AalBib, der så vurderer, om de vil købe fra listen. AalBib har på tilsvarende vis mulighed for at varsle AUB, men det er tilsyneladende et mindre problem.

Dette samarbejde kunne være inspiration for andre lignende regionale samarbejder mellem folke- og forsknings/uddannelsesbiblioteker.

6.3 Vejledning af studerende i adgang til licenser

I takt med udbredelsen af licensbelagte digitale informationsressourcer har der i en årrække været fokus på en bedre udnyttelse af folke- og forskningsbibliotekernes licenser.

En af de væsentlige udfordringer i forbindelse med formidling af licenser er at skabe tilstrækkeligt overblik over hvem, der har adgang til hvad. De større forsknings-biblioteker tilbyder i flere tilfælde adgang til 10.000 tidsskriftstitler ofte fordelt på forskellige leverandører og brugerinterfaces. I nogle tilfælde har forskningsbibliote-kerne lavet fagspecifikke grænseflader med lister over hvilke licenser, der er relevante for en given faggruppe eller et emne. Bestræbelserne på at etablere integreret søgning kan givetvis medføre, at man i højere grad i stedet forlader sig på søgninger end på sådanne oversigter.

Projektet Biblioteksbetjening af studerende – biblioteksnetværk Storkøbenhavn arbejdede målrettet med formidling af licenser. En arbejdsgruppe i projektet arbej-dede således specifikt med udarbejdelse af en model for markedsføring af biblioteks-sektorens samledes elektroniske ressourcer. Arbejdsgruppen konkluderede at man med fordel kunne arbejde med en fælles digital formidling af licenser til studerende. Desuden foreslog gruppen at man lavede konkrete markedsføringstiltag over for både bibliotekspersonale og de studerende. Gruppen arbejdede også med forslag til en mere sømløs adgang til licenser og større synlighed af informationsressourcerne. Blandt forslagene var katalogisering af licenser i bibliotekskataloger og formidling af information med udgangspunkt i brugeren i stedet for at tage afsæt i bibliotekets samling.

Mulige løsninger

Generel markedsføring:

Folkebiblioteker i de større byer kunne måske få større kendskab til forskellige studieretningers adgang til licenser gennem en koordineret tværgående indsats over for studerende. Dette kunne typisk gøres som regionale samarbejder som forsøgt i Aalborg, Roskilde og København. Forskningsbibliotekerne kunne her bidrage med lidt introduktion og gode oversigter på nettet over relevante licenser for forskellige studerende. Rapporten fra Biblioteksnetværket i København indeholder forslag på dette område.

Under alle omstændigheder forekommer det hensigtsmæssigt at bibliotekarer på folkebibliotekerne i studiebyerne har et overfladisk kendskab til det system for e-tidsskrifter og fjernadgang, der anvendes af det lokale forskningsbibliotek, så man kan informere 1. års studerende om fjernadgang, hvis det skulle være nødvendigt.

Vejledning:

Såfremt studerende skal tilbydes decideret vejledning til forskningsbibliotekernes licenser på folkebiblioteket, synes der at være to muligheder:

• mulighed for walk-in-use af forskningsbibliotekernes licenser på folkebiblioteker
• mulighed for virtuel vejledning fra forskningsbibliotekerne

I forhold til muligheden for walk-in-use kunne man forestille sig et forsøg, hvor man gav adgang til et begrænset antal af forskningsbibliotekernes licenser fra folke-biblioteket. Det kunne give mulighed for at folkebibliotekerne kunne vejlede stude-rende og desuden give andre målgrupper mulighed for at opleve, hvad man kan få adgang til på et forskningsbibliotek. En sådan adgang ville måske være endnu mere interessant, hvis folkebibliotekerne kan tilbyde adgang til at søge i forsknings-bibliotekernes systemer for integreret søgning.

6.4 Muligheder for at lukke for reserveringer

En mere praktisk og kortsigtet måde at håndtere problematikken, om at folkebiblio-tekernes lånere låner forskningsbibliotekernes senest rekvirerede bøger, er ved at ændre på parametrene for udlån i DanBib.

Når et materiale reserveres, ender reservationen der hvor leveringstiden er kortest i BOB-basen, hvis materialet er udlånt ved de biblioteker, der er tilmeldt automatisk fjernlån. Bibliotekerne har mulighed for at opstille parametre omkring, hvornår materialerne kan lånes ud. Det er derfor muligt for det enkelte forskningsbibliotek at skrue på parametrene, så materialer, der eksempelvis er under tre måneder gamle, ikke kan udlånes til andre biblioteker.

For at få et overblik over omfanget er det muligt for de lokale bibliotekssystemer at liste de mest reserverede materialer, evt. opstillet efter lånertyper. Det er også muligt at trække en liste over udenlandsk litteratur, hvor der er en reservationskø i lokalsystemerne.