5 Folkebiblioteker/Centralbiblioteker

5.1 Indledning

Ud over de fælles tværgående initiativer, der kan igangsættes for at forbedre lånesamarbejdet, kan det enkelte bibliotek bidrage med lokale omlægninger af arbejdsgange. Desuden kan grupper af biblioteker (folke-, central-, og forsknings-biblioteker) i flere tilfælde medvirke til en bedre materialeforsyning ved at ændre praksis. Arbejdsgruppen har derfor undersøgt, hvordan de enkelte bibliotekstyper kan bidrage til at forbedre lånesamarbejdet, herunder adresseret spørgsmålene om, hvordan det enkelte folkebibliotek og centralbibliotekerne kan bidrage til en bedre koordination. Forslagene omfatter ændringer i katalogiseringspraksis og hurtigere accessionstid, bredere licensaftaler og muligheder for walk-in-use samt et samarbejde om overvågning af udvalgte emneområder.

5.2 Katalogiseringspraksis og accession

Der er i arbejdsgruppen drøftet forskellige muligheder for, hvordan det enkelte folkebibliotek kan bidrage til en bedre koordination. Hovedvægten er blevet lagt på muligheden for hurtigere accessionstid på folkebibliotekernes indkøbte materialer.

En medvirkende årsag til omfanget af folkebibliotekernes fjernlånsbestillinger til forskningsbibliotekerne kan være, at forskningsbibliotekernes katalogiseringer og beholdningsoplysninger for udenlandsk eller dansk faglitteratur optræder hurtigere i bibliotek.dk. Dermed ser brugerne hurtigere forskningsbibliotekernes eksemplarer og bestiller disse til levering på eget folkebibliotek.

Forskningsbibliotekerne har på nogle områder en anden praksis for katalogisering end folkebibliotekerne bl.a. i forhold til udenlandsk litteratur. Forskningsbibliotekerne har mere udenlandsk litteratur og kan indlemme og synliggøre materialer hurtigere bl.a. fordi:

• katalogposter købes ofte fra forlaget sammen med materialet
• der er ressourcemæssigt udbytte af at udnytte Worldcat som katalogiserings-kilde for udenlandsk litteratur
• katalogiseringsposterne synliggøres umiddelbart i DanBib

Folkebibliotekerne bruger primært DanBib som katalogiseringskilde. Hvis posten ikke findes der:

• laves en minikatalogisering med forfatter, titel evt. emneord og foreløbigt faustnummer, men ikke dk.5 nummer
• kommer titlen ikke til at optræde DanBib, men vil kun findes i egen base
• ses posten først i DanBib, når DBC har lagt rigtigt faustnummer på

Folkebibliotekerne har kvalitetskrav til poster både i DanBib og egne kataloger. Det medfører at:

• folkebibliotekerne lægger vægt på at posterne indeholder emneord og DK5-nummer
• DBC foretager en validering af poster, før de optræder i DanBib. Undervejsposter vil derfor ikke være synlige i DanBib

5.3 Mulige forbedringer – lokal katalogisering

Det vil være oplagt for folkebibliotekerne at udnytte de samme katalogiseringskilder som forskningsbibliotekerne. Det vil sige at man skal undersøge mulighederne for at indkøbe katalogposter, forbedre muligheden for at udnytte de poster, som forsk-ningsbibliotekerne har købt eller udnytte andre folkebibliotekers minikatalogiseringer.

Centralbibliotekerne køber ofte titler, der ingen lokaliseringer er på, men titlen vil oftest findes i DanBib (importeret fra Library of Congress og før 1.1.2009 også fra British Library) og/eller findes i WorldCat.

Uanset om posterne modtages via DanBib, WorldCat eller anskaffes sammen med indkøb af materialet, så gælder det at der skal suppleres med danske klassemærker, noter og emneord for at posterne kan bruges optimalt i folkebibliotekernes kataloger.

Gennem projektet DanBib som ægte fælleskatalog (jf. bilag 3) vil der åbnes mulighed for at sikre, at opdateringer af forskningsbibliotekernes poster i DanBib også slår igennem i de lokale kataloger, således som det i dag sker med poster fra DBC og folkebiblioteker.

Der er potentiale for at folkebibliotekerne/centralbibliotekerne kan optimere arbejds-gange omkring katalogiseringsprocesser, herunder er der behov for at CB’erne koordi-nerer katalogiseringer, så dobbeltkatalogiseringer undgås.

For at imødegå en løsning ønskes der:

• etableret et samarbejde med DBC omkring synliggørelse af folkebibliotekernes udenlandske undervejsposter i DanBib
• udbygget en model for bedre indkøb og mere effektiv katalogisering, evt. ved at købe katalogposter

Der kunne ligge et potentiale i et samarbejde med DBC om at undersøge mulighe-derne for hurtigere synliggørelse af folkebibliotekernes udenlandske undervejsposter i DanBib, herunder også at afdække muligheden for minikatalogiseringer og tilkøb af katalogposter. Emnet kunne berøres på en fælles-workshop med relevante parter.

5.4 Centralbibliotekerne

Det har i arbejdsgruppen været drøftet, hvordan de seks centralbiblioteker kan bidrage til en bedre koordination af materialeforsyningen mellem folke- og forsk-ningsbiblioteker. Centralbibliotekerne har i eget regi haft nedsat et udvalg om materialevalg, der skulle stille forslag om materialeoverbygningen i den nye over-bygningsstruktur, herunder koordinering, samspil, benchmarking og potentialer ved en reorganisering. Dette udvalgs arbejde behandler CB’ernes interne organisering, mens konklusionerne er forbundet med nærværende rapport.

I drøftelserne har arbejdsgruppen berørt muligheder for bredere licensaftaler på cen-tralbiblioteksområdet, herunder fjernadgang eller pay-per-view løsninger til e-res-sourcer, licenser og e-bøger, der kunne imødekomme efterspørgslen fra lokale folke-biblioteker, så de ikke i samme omfang som nu bestiller materialer fra forsknings-bibliotekerne. Der er også drøftet en udbygning af samarbejdet med hensyn til overvågning af emneområder, der kunne kvalificere indkøbet af relevant faglitteratur og dermed aflaste forsknings- og uddannelsesbibliotekerne.

5.4.1 Bredere licensaftaler og muligheder for walk-in-use

Abonnementer på e-ressourcer (licenser og e-bøger) betales efter indbyggertal af den enkelte kommune. Mange licenser er med fjernadgang, dvs. at den enkelte borger med bopæl i kommunen og som registreret låner på biblioteket via sit lånerkort og pinkode kan få adgang til databaserne hjemmefra.

Bibliotekerne afsætter stigende ressourcer for at give kommunens borgere adgang til vigtige e-ressourcer mv. Et af parametrene for tildeling af CB-midler er, hvor mange e-ressourcer centralbiblioteket har abonnement på. Centralbibliotekerne ser det som en forpligtelse at gå foran mht. at kunne tilbyde adgang og prioriterer området højt. Problemet er at det kun er centralbibliotekets hjemkommunes borgere, der har glæde af licensadgangen. Bibliotekerne i regionen kan henvende sig til centralbiblioteket og få lavet opslag, men altså ikke få adgang til at søge. Bibliotekerne skal give fri og lige adgang til information, men der ses allerede i dag en skævvridning, da langt fra alle kommuner giver deres borgere adgang hertil.

Mulige løsninger

1. Nationale abonnementer for e-ressourcer, der dækker alle kommuner. Denne løsning kunne være ideel, men er vanskelig at gennemføre i praksis.

2. Nye betalingsmodeller der ikke baseres på indbyggertal. Centralbibliotekerne tegner licenser for regionen. Denne model kræver dog mere administration og flere forhandlinger.

3. Der forhandles mulighed for walk-in-use på andre biblioteker. Bibliotekerne i hele landet skal som minimum kunne tilbyde adgang uden fjernadgang, så borgere har mulighed for walk-in-use til e-ressourcer på alle biblioteker i regionen. Det kunne være relevant at afprøve denne model for et par udvalgte licenser.

4. Pay-per-view-model. Dvs. borgere i kommuner, der ikke har adgang til de samme e-ressourcer som centralbiblioteket abonnerer på, skal via deres centralbibliotek kunne få adgang hertil via pay-per-view. Systemet sættes op, så borgere i regionen, hvis de er registreret som lånere og har en pinkode til deres lokale bibliotek, kan benytte licenserne på samme måde som borgere i centralbibliotekets hjemkommune. Centralbiblioteket sender en regning til pågældende kommune for antal download + administrationsgebyr for ordningen. Ved pay-per-view er det vigtigt med pålidelig statistik, men ikke alle tilbud om e-ressourcer lever op til det i dag.

Licensgruppen og Downlaan-gruppen, der forhandler kontrakter med udbyderne, kunne inddrages med deres erfaringer i problemløsningen.

5.4.2 Overvågning af emneområder

Centralbibliotekernes analysegruppe er i deres rapport af 20. januar 2009 frem-kommet med den samlede vurdering, at der med fordel kan etableres et CB-sam-arbejde omkring litteraturovervågning og indkøb af udvalgte emner og sprogområder. Selve samarbejdet og koordineringen vil efter deres vurdering ikke være tidsbespar-ende i forhold til nuværende praksis. Men kvalitativt vil det være af betydning at der på landsplan er et forum for videndeling og drøftelse af praksis, så man hurtigt og effektivt kan reagere på opståede behov, spotte nye trends og koordinere indsats på fokusområder.

Mulige løsninger

Hvert CB får ansvar for litteraturovervågning inden for et nærmere defineret område. CB- analysegruppen anbefaler følgende emner inden for hvilke et samarbejde ville være relevant:

• IT
• Psykologi og pædagogik
• Naturvidenskab
• Handel og merkantile emner
• Sundhed og sygepleje
• Litteraturvidenskab

I et modelforsøg vil hvert CB få ansvar for litteraturovervågning og indkøb af udenlandske bøger inden for et emneområde og et sprogområde. Dvs. at der inden for dette emneområde skal udarbejdes en nøjere beskrivelse af de enkelte emner, samt hvor og hvordan overvågningen skal foregå. Indkøb inden for sprogområdet vil primært være af skønlitteratur på andre sprog end det engelske. Der skal udarbejdes en generel vejledning i, hvordan selve koordineringen og udvekslingen af information og viden til de andre CB’er skal foregå. Det anbefales at der etableres et website eller en blog, hvor man hurtigt kan lægge noget på og blive orienteret om nyheder, forslag til indkøb og anbefalinger. Analysegruppen skal mødes mindst en gang om året og der tages årligt stilling til evt. nye fokus- eller indsatsområder.

Centralbibliotekernes analysegruppe vurderer at et mere formaliseret samarbejde med forsknings- og uddannelsesbibliotekerne vil være ønskeligt på videndelingsområdet og til on-demand køb. (Se bilag 4 for beslutninger vedr. modelforsøget) Et samarbejde med de mange forsknings- og uddannelsesinstitutioners biblioteker vil mest hensigtsmæssigt kunne ske i hvert enkelt CB-område.