7 Tværgående projekter/forbedring af arbejdsgange

Af tværgående projekter mellem folke-, uddannelses- og folkebiblioteker er der peget på et behov for analyser, der kan angive problemets omfang og pege på indikatorer, der kan rettes op på eller handles ud fra – eksempelvis kan en statistisk analyse give et billede af hvilke emner, der oftest lånes via interurbanlån. Blandt andet afledt heraf er der foreslået en straks-køb model, mens adgangen til forskningsbibliotekernes licensbelagte materialer på det fysiske folkebibliotek var fremme som et tredje emne.

7.1 Analyse af interurbanlån og lånetrafik mellem bibliotekstyperne

Arbejdsgruppen har undersøgt mulighederne for at indsamle informationer om det hyppigst udlånte materiale udlånt fra forskningsbibliotekerne. Der blev bestilt et udtræk af titler, som var bestilt via BOB af folkebiblioteker og sendt til forsknings-biblioteker i en tidsramme på en uge, hvilket genererede en liste på 13.500 titler.

Det var nyttigt at få udtrækket, fordi det belyser hvad sådanne data kan bruges til, og hvad der yderligere kan være behov for at lave analyser af.

Det aktuelle udtræk viser bestillinger FRA folkebiblioteker TIL forskningsbiblioteker De data, der er analyseret af gruppen, viser interessante forhold:

a) Stor eksport fra Jylland/Fyn til Storkøbenhavn b) Stor spredning i emne/fag c) Spredning i det bestilte materiales alder (ikke kun det allernyeste) d) Lån af universitetsspecialer, som er unika, og som derfor falder uden for gruppens arbejdsområde.

Udtrækket peger ikke på at man kan identificere specifikke emneområder, hvor efterspørgsel overstiger eksemplarantal, dvs. det vil være svært at være proaktiv på emneniveau. Dette kan dels skyldes at tidsvinduet er for lille, eller/og at der faktisk er en stor spredning i emne/fag. En analyse gennem en længere periode i et enkelt universitetsbibliotek er nødvendigt, hvis der på nogen måde skal dokumenteres emnebaserede områder, der specifikt efterspørges herfra.

Mulige løsninger

Hvad angår løsninger kan der peges på i hvert fald to, som er væsensforskellige. Den ene baseres på samarbejde om materialeindkøb mellem universitetsbiblioteker og CB’er, mens den anden tager udgangspunkt i den kommunale udligningsordning, der er indført mellem folkebibliotekerne.

Inden der drages konklusioner på baggrund af analysematerialet, er det relevant også at få data for bestillingsstrømmen den anden vej, så det kan dokumenteres, hvordan den indbyrdes fordeling af udlån er. 

Arbejdsgruppens anbefaling er at der kan foretages en yderligere analyse af bestillinger i BOB-basen over en længere periode.

7.2 Straks-køb model

Straks-køb modellen baseres på samarbejde om materialeindkøb mellem universitets-og folkebiblioteker. Samarbejdsmodellen skal sikre at der hurtigt indkøbes flere eksemplarer, når der konstateres en stor efterspørgsel f.eks. i form af en reser-vationskø, (en ”automatisk” alarm ved mange folkebiblioteksbestillinger på samme materiale til universitetsbiblioteket) som udmøntes i/udløser indkøb af et ekstra eksemplar. Det kunne organiseres på forskellig vis.

Fordelen ved en sådan ordning vil være, at indkøbet er direkte efterspørgselsstyret. Ordningens effekt vil naturligvis afhænge af, i hvilket omfang efterspørgslen er spredt over mange forskellige værker eller kommer til udtryk som bestillinger på bestemte værker (om det købte eksemplar ”genbruges”).

Forskningsbiblioteket køber

En model, hvor et forskningsbibliotek køber materialer, som er meget efterspurgt af folkebiblioteker, kan give en hurtigere leverance, men hvis materialet indlemmes i forskningsbibliotekets samling, vil det være kilde til nye udlån.

Det er i højere grad disse transaktioner end selve indkøbet, som forskningsbiblioteket gerne ville være fri for. En model kunne da være at lade eksemplaret overgå til låntagende bibliotek eller et centralbibliotek, men det kræver også lidt justeringer i systemerne (model bc/bd). Hvis eksemplaret overgår til låntagende bibliotek, vil det kunne indlemmes i samlingen umiddelbart efter aflevering.

Modeller for straks-køb

Folkebibliotekerne køber

En anden model kunne være at lade folke- eller centralbibliotekerne købe, men det forudsætter også nogen kommunikation mellem systemerne, så man ved hvilket materiale, folkebibliotekerne efterspørger fra forskningsbibliotekerne. Det vil desuden kræve kommunikation i forhold til afvikling af en konkret reservationskø hos et forskningsbibliotek.

Statsbiblioteket køber

En tredje model kunne være at lade Statsbiblioteket stå for en større del af forskningsbibliotekernes lån til folkebibliotekerne. Det kunne f.eks. ske ved:

• at lede flere bestillinger til Statsbiblioteket
• at Statsbiblioteket indkøber materialer efter reservationskøer hos andre forskningsbiblioteker
• at Statsbiblioteket ændrer egen praksis for, hvor lang reservationskøen skal være, før der indkøbes flere eksemplarer

Forsøgsprojekter

Som det fremgår af ovenstående figur, kan der tænkes mange forskellige kombinationer ved straks-køb. Det mindst komplicerede synes at være at man enten overvejer et forsøg, hvor et forskningsbibliotek indkøber og låntagende bibliotek beholder eksemplaret, eller at Statsbiblioteket står for en større del af lånene til folkebibliotekerne. Et eventuelt forsøgsprojekt kan suppleres af det samarbejde, som centralbibliotekerne udvikler på området.

Arbejdsgruppen har ikke taget stilling til finansieringen af et forsøgsprojekt eller af udgifterne til indkøb. Det kan med fordel drøftes i Biblioteksrådet.

7.3 Adgang på det fysiske folkebibliotek til forskningsbibliotekernes licensbelagte materialer

Der er blandt folkebibliotekernes brugere en vis interesse i at få adgang til nogle af de digitale ressourcer (specielt e-tidsskrifter og e-bøger), som forskningsbibliotekerne har adgang til for hovedsagligt at give studerende den bedst mulige service, når de hen-vender sig på folkebibliotekerne. Det relaterer sig teknisk og licensmæssigt til central-bibliotekernes ønske om bredere licensaftaler på centralbiblioteksområdet og mulig-heder for visning af forskningsbibliotekernes materialer.

Der er ikke klare indikationer for omfanget af interessen for disse digitale materialer. Men den store og stigende uddannelses- og efteruddannelsesaktivitet taler for, at det i stigende omfang vil være relevant for folkebiblioteksbrugere at få mulighed for at bruge (nogle af) disse materialer.

I dag er situationen den at adgangen til e-tidsskrifter og e-bøger i langt de fleste tilfælde er begrænset til en nøje specificeret brugerkreds, fx ansatte og studerende ved et universitet eller ansatte ved et hospital. Adgangen styres via IP-adresser. Generelt er det sådan i dag at enten har man fuld og ubegrænset adgang, eller man har ingen adgang. Der er altså ikke mulighed for ad hoc adgang, pay-per-view, selv om det kunne være relevant for fx kommunalt ansat sundhedspersonale. (Der er dog undtagelser, idet man hos enkelte forlag (f.eks. Wiley) har mulighed for at købe enkeltartikler).

De licensaftaler som giver forskningsbibliotekerne adgang til e-tidsskrifter tillader generelt, at et bibliotek kan effektuere interurbanlån på grundlag af et e-tidsskrift biblioteket har betalt for adgang til. Effektuering skal ske ved levering af papirkopi, som sendes med almindelig post. Statsbiblioteket tilbyder i dag denne model og de modtager ca. 75 bestillinger pr. dag på artikler fra e-tidsskrifter, som Statsbiblioteket betaler for adgang til. De fleste af denne type bestillinger til Statsbiblioteket kommer fra professionshøjskoler og forskningsorganisationer uden for universiteterne (fx medicinalfirmaer). Kun en lille del af denne type bestillinger til Statsbiblioteket kom-mer fra folkebiblioteker (eksakte tal haves ikke p.t.).

Det er altså muligt for folkebiblioteksbrugere at få adgang til forskningsbibliotekernes e-materialer. Men én ting er at der er tale om en ret besværlig procedure. Noget andet og mere væsentligt er, at denne adgang forudsætter at brugeren har omsat sit informationsbehov i et ønske om at få kopi af en eller flere specifikke tidsskriftartikler (eller kapitler fra e-bøger). Det rejser spørgsmålet om, hvordan en låner i et folke-bibliotek bliver (gjort) opmærksom på, hvad der findes af relevant materiale i forskningsbiblioteker. Der er ikke nogen samlet løsning på det på kort sigt. Men DEFF’s planer om at etablere en såkaldt databrønd kan bidrage til at synliggøre forskningsbibliotekernes e-materialer også for folkebiblioteksbrugere.

Mulige løsninger

I DEFF’s oplæg om databrønd er databrønden et nationalt lager af datasæt for de digitale materialer i forskningsbibliotekerne, i første omgang datasæt for de enkelte artikler i e-tidsskrifter og kapitler i e-bøger. Formålet med etablering af en databrønd er at øge synligheden og dermed benyttelsen af de digitale materialer. Datasættene skal kunne bruges til f.eks. integreret søgning i et biblioteks informationssystem. Leverandører til databrønden vil være forlag og mellemhandlere (’grossister’) af e-tidsskrifter og e-bøger. Datasættene købes hos disse leverandører og denne udgift skal dækkes af databrøndens brugere via et årligt abonnement. Konceptet er at et bibliotek køber de datasæt fra brønden, som er relevant for dette bibliotek for at forbedre servicen over for biblioteksbrugere. Databrønden er altså ikke tænkt som en gratis ressource, som alle har adgang til f.eks. via bibliotek.dk. Det betyder at man ikke som bruger ét sted kan få et overblik over, hvad der findes af digitalt materiale i forskningsbiblioteker. Man er nødt til at søge flere steder (i flere bibliotekssystemer).

Det er planen at DEFF vil sætte driften af databrønden i udbud i 2009. Når brønden er etableret vil de digitale materialer være mere synlige, deri ligger en klar forbedring. Men som bruger vil man ikke i én søgning kunne få et overblik. Med andre ord: alle har ikke adgang til alt. Rettere sagt: alle har adgang til alt, men alle har ikke den direkte adgang via nettet. For en del brugere vil det dels være besværligt at blive opmærksom på relevant materiale og dels være forbundet med forsinkelse at få det leveret. Det er primært økonomiske hensyn, der betinger denne situation. Det er ganske enkelt økonomisk uoverkommeligt at indgå nationale licensaftaler, som ville give alle adgang til alt.

På lidt længere sigt vil denne situation utvivlsomt ændre sig. Der er allerede overvejelser om etablering af databrønd for folkebibliotekerne. Denne databrønd skal primært indeholde datasæt for folkebiblioteksmaterialer. Derfor resterer spørgsmålet om adgang til datasæt for forskningsbibliotekernes digitale materialer, gerne kombineret med en mulighed for betaling for ad hoc adgang til selve materialet (pay-per-view). Som nævnt indledningsvis er det uklart, hvor stort behovet hos folkebiblioteksbrugere er for at få adgang til e-materialer i forskningsbibliotekerne. Det er derfor relevant at få mere viden om behovets omfang og karakter via et eller flere konkrete projekter. Som overcentral for folkebibliotekerne og som dansk lånecenter deltager Statsbiblioteket gerne i sådanne projekter.