4 Udviklingen i lånesamarbejdet

Det samlede antal udlån og downloads fra danske biblioteker udgjorde i 2007 i alt ca. 90 mio. Lånesamarbejdet mellem biblioteker omfattede ca. 2,94 mio. udlån og fornyelser i 2007. Af disse var ca. 990.000 fra forskningsbiblioteker og ca. 1,95 mio. fra folkebiblioteker. Tallets størrelse illustrerer at der er et veludbygget dansk lånesamarbejde, der fungerer som supplement til udlån fra egne samlinger og databaser.

4.1 Bibliotek.dk

Bibliotek.dk udgør et væsentligt omdrejningspunkt i lånesamarbejdet. Tjenesten fungerer som bestillingskanal og omstillingsbord for størstedelen af lånene mellem bibliotekerne.

Figur 1 viser udviklingen i bestillinger via bibliotek.dk fra 2001 til 2008.

Figur 1

Den nederste kategori viser udviklingen i bestillinger af materiale, der findes på andre biblioteker. Som det fremgår, er den stigende frem til 2007. Fra 2007 blev der mulighed for at tillade automatiserede bestillinger. Disse bestillinger går også til andre biblioteker. Det betyder at de to nederste kategorier viser udviklingen i de bestillinger, der medfører et fjernlån. Den tredje kategori er bibliotek.dk-bestillinger, der går til eget bibliotek. Her er materialet således på afhentningsbiblioteket og udløser ikke et fjernlån. Som det fremgår, har antallet af disse bestillinger været ret konstante. Den sidste kategori er bestillinger, der viderestilles direkte til eget bibliotek, hvilket heller ikke udløser fjernlån.

Figuren viser at mange brugere anvender bibliotek.dk som indgang til eget bibliotek. De to øverste kategorier er således bestillinger, der ender hos afhentningsbiblioteket. Desuden viser figuren at antallet af bestillinger til andre biblioteker (de to nederste kategorier) ligger nogenlunde konstant på ca. 1,25 mio. bestillinger i de seneste fire år. Det skal bemærkes at den konstante udvikling kan dække over modsatrettede påvirkninger, som eksempelvis en generel stigning i efterspørgslen efter andre bibliotekers materialer modvirket af fusioner og sammenlægninger i større enheder. Endelig illustrerer figuren at det enkelte bibliotek har mulighed for at indstille en række parametre for bestillinger i bibliotek.dk. Disse parametre regulerer f.eks. hvordan automatiske bestillinger fungerer, og i hvilket omfang biblioteket tillader brugere at bestille materiale, som er udlånt lokalt, fra andre biblioteker.

Omfanget af bestillinger via bibliotek.dk indebærer at præsentationen af det enkelte materiale i bibliotek.dk har betydning for aktiviteten i lånesamarbejdet. Dermed kan hastigheden og karakteren af den lokale katalogisering få betydning for, hvordan brugeren bestiller materiale.

4.2 Mønstre i lånesamarbejdet

Udgangspunktet for gruppens arbejde er som nævnt folkebibliotekernes lån fra forskningsbibliotekerne. Figur 2 viser udviklingen i forskningsbibliotekernes udlån til folkebibliotekerne (tallene er inklusive udlån fra Statsbiblioteket).

Figur 2

Som det fremgår, har der været en stigning i udlånet frem til 2006, hvor udlånet var på 574.414 enheder. Folkebibliotekernes andel af forskningsbibliotekernes samlede interurbanudlån har imidlertid været stigende i hele perioden og udgjorde i 2007 78 %.

Udviklingen skyldes givetvis en øget benyttelse af bibliotek.dk og kan både afspejle, at studerende benytter deres forskningsbibliotek gennem folkebibliotekerne og en generel øget efterspørgsel efter faglitteratur i befolkningen. Som det fremgår af figur 3, dækker udviklingen over forskelle mellem forskningsbibliotekerne. Figuren viser en række større forskningsbibliotekers udlån til folkebibliotekerne. Alle forsknings-biblioteker har oplevet stigninger i udlån i perioden siden 2003. Aalborg Universi-tetsbibliotek og Syddansk Universitetsbibliotek er med stigninger på hhv. 55 % og 43 % i antallet af udlån siden 2003 de biblioteker, der har oplevet de største stigninger.

Statsbiblioteket, der fungerer som overcentral, er ikke med i figuren. Udlånet til folkebibliotekerne fra Statsbiblioteket var i 2007 på næsten 480.000 inkl. fornyelser og 290.000 ekskl. fornyelser, hvilket er en fordobling i forhold til 2003.

Figur 3

Udlånet til folkebibliotekerne fra de mindre forskningsbiblioteker og uddannelses-bibliotekerne har et ret begrænset omfang sammenlignet med udlånet fra de større forskningsbiblioteker. De 42 største forsknings- og uddannelsesbibliotekers udlån til folkebiblioteker udgjorde i 2007 ca. 500.000 fysiske enheder. De 28 mindste forsknings- og uddannelsesbiblioteker leverede 22.176 af disse enheder.

Figur 4

Figur 4 viser folkebibliotekernes udlån til forskningsbibliotekerne. Som det fremgår af figuren, er denne trafik ikke særlig omfattende og udgjorde således på sit højeste i 2006 blot 77.000 udlån inkl. fornyelser.

I figur 5 er folkebibliotekernes udlån til hinanden angivet. Som det fremgår, har denne trafik et langt større omfang og udgjorde således ca. 1,6 mio. udlån inkl. fornyelser i 2007.

Figur 5

Ligesom i de øvrige figurer ses en stigning fra og med 2006 efterfulgt af et fald i 2007. Stigningen skyldes givetvis især den øgede benyttelse af bibliotek.dk, og faldet i 2007 kan muligvis delvist tilskrives effekten af kommunalreformen, der med større kom-munale enheder alt andet lige indebærer et mindre behov for at låne fra andre kom-muner og fra forskningsbiblioteker. Det bemærkes dog at der også ses et fald i 2007 i figur 4, hvilket ikke kan forklares med kommunalreformen.

En nærliggende forklaring kan være, at man i 2007 implementerede bestilling på værkniveau i bibliotek.dk, således at lånere i modsætning til tidligere får besked, hvis biblioteket har en anden udgave af den bestilte bog. Således steg antallet af videre-stillinger fra bibliotek.dk til eget bibliotek for forskningsbibliotekernes vedkommende fra ca. 185.000 i 2006 til ca. 375.000 i 2007. For folkebibliotekerne var de tilsvarende tal ca. 630.000 i 2006 og ca. 890.000 i 2007.

Blandt folkebibliotekerne har centralbibliotekerne og de større folkebiblioteker naturligvis en stor rolle i lånesamarbejdet. Figur 6 viser antallet af interurbanlån (ekskl. fornyelser) fra nuværende og tidligere centralbiblioteker. Herning ligger med næsten 135.000 interurbanlån højest. Interurbanudlånet fra disse 16 biblioteker udgjorde i 2007 1.004.800 udlån ekskl. fornyelser.

Figur 6

4.3 Sammenfatning

En stor del af de ca. 2,94 mio. fjernlån (inkl. fornyelser) går gennem bibliotek.dk (ca. 1,25 mio. bestillinger). Det skal bemærkes at fornyelser skønsmæssigt udgør 25 % af de udlånstal, der opgøres inkl. fornyelser. Størstedelen af materialerne leveres af folkebibliotekerne, men forskningsbibliotekerne udlåner ca. ½ mio. materialer årligt til folkebibliotekerne. Størstedelen af disse kommer fra Statsbiblioteket (i 2007 290.000 ud af 519.624 udlån i alt ekskl. fornyelser), men en række forskningsbiblioteker har også oplevet en øget efterspørgsel. I forhold til rapportens udgangspunkt er det væsentligt at sammenholde udviklingen i lånesamarbejdet med udviklingen i forsk-ningsbibliotekernes udlån af fysiske materialer til egne brugere.

Folke- og forskningsbiblioteksstatistikken for 2007 giver en status for udviklingen af de 16 største forskningsbibliotekers almindelige udlån frem til 2008: ”Antallet af udlån eksklusive fornyelser af fysiske enheder er faldet hvert år siden 2000. Der er tale om et markant fald fra år 2000 til 2007. I antal er udlån eksklusive fornyelser faldet fra godt 4,1 millioner i 2000 til godt 2,8 millioner i 2007. Det samlede fald er 31,2 %, og fra 2006 til 2007 er faldet på 7,7 %.” (Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007, s. 27)

Samtidig oplever forskningsbibliotekerne en øget efterspørgsel efter digitale informationsressourcer. Denne udvikling påvirker naturligvis prioriteringen hos det enkelte forskningsbibliotek i retning af at flytte ressourcer fra den fysiske samling til licenser. En sådan udvikling vil på sigt reducere folkebibliotekernes mulighed for at bestille efterspurgt materiale hos forskningsbibliotekerne.