TEMA: BIBLIOTEKSUDVIKLING

Formålet med indsatsområdet Biblioteker i hele landet under Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker er at etablere nye bibliotekstilbud, der kan sikre betjening i alle dele af landet. I dette tema præsenterer vi en håndfuld af de projekter, der har fået tilskud. Læs mere om projekter under dette og andre indsatsområder i vores projektbank på http://udviklingspuljeprojekter.bibliotekogmedier.dk

Det pivåbne bibliotek i Aalestrup

Lisbeth Arent, Aalestrup Bibliotek

En gave til brugerne

Lørdag den 20. juni 2009 startede et nyt kapitel i Aalestrup Biblioteks historie, da biblioteket som det første af de fire biblioteker i Vesthimmerland slog dørene op til en ny virkelighed for brugere og personale. Det åbne bibliotek var en realitet. Formålet var fra starten klart. Det åbne bibliotek er et udvidet servicetilbud til bibliotekets brugere, ikke en besparelse camoufleret som en gave. Personalenormeringen er uændret, og den bemandede åbningstid er udvidet fra 32 til 33 timer pr. uge. Men det nye er, at der nu er adgang til biblioteket fra kl. 9 morgen til kl. 21 aften alle ugens dage.

Tillid eller kontrol?

Vi har som udgangspunkt valgt at give alle borgere med et sygesikringsbevis adgang til samtlige faciliteter, herunder internet, kopimaskine og diverse spillekonsoller. Bibliotekets materialer er ikke tyverisikrede, og betaling for print og kopier sker i en boks på væggen – hvis man husker det.

Udover adgangskontrollen begrænser vores tekniske løsninger sig til kameraovervågning og automatisk slukning af lys, publikums-pc'er og spillekonsoller. Vores skranke-pc er automatisk lukket ned i den ubemandede åbningstid, og telefoner og hvad vi ellers ikke ønsker, skal være tilgængeligt, befinder sig i et jalousiskab, der låses, når vi går hjem.

“Jamen bliver jeres ting ikke stjålet?” er stadig et hyppigt stillet spørgsmål fra bekymrede brugere, og hertil svarer vi nej uden at blinke. Naturligvis er der et svind, men på nogle materialetyper var svindet faktisk større før biblioteket blev ubemandet. Vi har valgt jævnligt at tjekke svindet på de mest eftertragtede materialer for at kunne gribe hurtigt ind, hvis Det åbne bibliotek skulle udvikle sig til et ta’ selvbord. Men indtil videre er der ingen grund til panik, og kun i enkelte tilfælde har vi været nødt til at ty til overvågningskameraerne for at se, hvad der skete med et reserveret spil eller nyeste nummer af Woman.

Vores bevidst valgte tillidsfulde (eller naive om man vil) tilgang til Det åbne bibliotek er stort set ikke gjort til skamme. Vi har dog været nødt til at foretage nogle ændringer som at sætte lås på samtlige vinduer for at forhindre, at de stod åbne om natten. Vi har også måttet bide i det sure æble og installere pornofiltre på alle publikums-pc'er. Men bortset fra det fungerer Det åbne bibliotek fint, og vi oplever ikke tyveri, hærværk eller vilde fester mellem reolerne.

Farvel til firserne

I forbindelse med etableringen af Det åbne bibliotek er biblioteksrummet blevet totalt nyindrettet. Det var vigtigt for os at skabe et lyst og indbydende rum –et rum man har lyst til at gå ind i, og hvor man føler sig tryg. Af hensyn til overvågningen er det også nødvendigt med et rum uden for mange kroge. Derfor er den hyggelige, men lettere klaustrofobiske indretning med mange båse nu afløst af en reolopstilling med lange lige linjer. De firserbrune reoler har fået en gang hvid lak og er så gode som nye. Lokalet er malet, belysningen udskiftet og stort set alt inventar er nyt. Brugerne er begejstrede, og vi får til stadighed mange positive kommentarer.

Dit, mit, vores bibliotek

Siden starten på Det åbne bibliotek er besøget steget med 41 %, og udlånet er steget knap 7 %. Vores brugere er begejstrede over at kunne komme på biblioteket, når det passer dem. Vi mener, at det er et rigtig godt bibliotekstilbud, borgerne i Aalestrup har fået, og i løbet af 2010 bliver yderligere to biblioteker i Vesthimmerland indrettet som åbne biblioteker med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. I 2011 følger forhåbentlig det sidste efter.

Udfordringen lige nu bliver at definere vores nye rolle. Når ca. 1/3 af udlånene foregår uden for den bemandede åbningstid, er en udlånsvagt meget anderledes end før. Men vi arbejder på det.

“Bogbussen er ladet med”

Erna Grønlund Carlsen og Karin Lund, Aalborg Bibliotekerne

På Aalborg Bibliotekerne arbejder vi med aktiv og levende formidling af lokalt relevante emner i tæt samarbejde med lokale (kultur)aktører og i helt nye rammer centreret om bogbusserne. Vi udvikler formidlingskoncepter kendt fra hovedog lokalbiblioteker til områder uden faste biblioteker. Fokus i bogbusserne flyttes fra samling til bruger. Omdrejningspunkterne er personlig formidling, læring, kultur, sammenhængskraft og kompetenceudvikling for både brugere og personale.

Fakta

Bogbusserne i Aalborg Kommune dækker et stort betjeningsområde. Vi besøger 30 lokaliteter og holder 50 forskellige steder. Busserne dækker området fra Tylstrup i nord, Hou/Egense i øst, Fjellerad i syd og Sebbersund i vest. Busserne holder både i små byer, større byer og i forstæder til Aalborg.

Hvorfor vi gik i gang med projektet?

I Aalborg har vi til stadighed fokus på ny og eksperimenterende formidling. Vi oplever på de faste biblioteker stadig stigende interesse for vores egne koncepter Bogcaféer (præsentation af litteratur inden for udvalgte emner i ’caféregi’, og gerne med kulturelle indslag) og Viden i tiden (inspirationsgivende spots på aktuelle emner og teknologier, ofte i samarbejde med eksterne partnere).

Disse kulturelle og læringsmæssige koncepter, hvor både personalets faglige og personlige kompetencer bringes i spil, ønsker vi i tæt samarbejde med lokalområderne også at udbrede til steder uden faste biblioteker.

Hvad vil vi med de nye tiltag?  

I bibliotekets vision lægger vi vægt på, at “adgangen til viden, oplevelse og demokratisk dialog integreres i den enkelte borgers dagligdag” og at “biblioteket er et unikt og synligt tilbud overalt, hvor brugerne og behov er”– og det er netop hvad vi arbejder med i dette projekt. Mere konkret ønsker vi at:

• bogbusserne bliver centrum for lokal sammenhængskraft
• bogbusserne ligestilles med faste biblioteker i forhold til nye formidlingstiltag
• brugernes og personalets kompetencer udfordres og udvikles
• samarbejde med og sprede viden om kommunens kulturelle aktører

Aktiviteterne

I opstarten har vi afprøvet koncepterne i det små: vi har afholdt bogcaféer og aktiviteter som Viden i tiden i busserne i forskellige lokalområder (og dermed med et begrænset deltagerantal). Planlægningen har foregået i tæt dialog og samarbejde med lokale aktører, f.eks. lokalt forankrede læsekredse, foreninger og borgere. Netop nu planlægges forårets aktiviteter, som vil have en større bredde. Biblioteket vil stadig være initiativtager og bogbussen vil være inddraget, men der tages afsat i lokale begivenheder og fysiske lokaliteter.

Scenarier

I Solby har man en meget aktiv borgerforening, som gerne vil etablere en læsekreds. Som inspiration afholder man i samarbejde med biblioteket en bogcafé med spansk tema i forsamlingshuset og personalet fortæller om den service, man som læsekreds kan få fra biblioteket. Cinema Aalborg viser en spansk film, og den lokale madlavningsklub serverer tapas i bussen.

Lilleby holder møllefest. Borgerforeningen, menighedsrådet, museet og biblioteket samarbejder om aktiviteter på festpladsen og i bogbussen. I festteltet afholdes et lokalhistorisk arrangement. Museumsinspektør og bibliotekspersonale giver tips til romaner med lokalt islæt og fortæller om slægtshistorie i området via eressourcer og arkiver. I bussen vises der lokalhistoriske billeder på storskærm. Aalborg Teater afrunder aftenen med smagsprøver fra deres nye forestilling Ude godt, hjemme bedst.

Arrangementerne markedsføres markant via pressemeddelelser, plakater, flyers, mundtlig formidling i lokalområderne og selvfølgelig også på hjemmeside og i fælles sæsonprogrammer.

Og hvad så fremover?

Indtil videre har vi fået mange positive reaktioner på de nye tilbud, og det håber vi selvfølgelig vil fortsætte, når vi nu folder projektet helt ud.

Efter projektets afslutning vil vi evaluere og vurdere om tiltagene skal indgå som en del af vores daglige drift. Vi ser frem til udvikling af og samarbejder om arrangementerne, brugernes tilbagemeldinger og værdifulde erfaringer vi kan bringe videre ind i Aalborg Bibliotekernes arbejde med formidling og samarbejder overalt i vores betjeningsområde.

Åbent Bibliotek i Broager

Carsten Nicolaisen, Biblioteket Sønderborg

Ved Biblioteket Sønderborg var det et logisk valg at prioritere og etablere et Åbent Bibliotek i Broager. Konceptet er i sin helhed en nyskabende og relevant forlængelse af bibliotekets øvrige selvbetjeningsstrategi. Biblioteket Sønderborgs selvbetjeningsstrategi har som i de fleste andre biblioteker været en step by step løsning, hvor overgangen til en total RFID løsning sker til juni som den foreløbige afslutning af denne strategi.

Når vi i Sønderborg har valgt at kalde det et Åbent Bibliotek, har det ikke været helt uden sværdslag. For er ordvalget egentlig en korrekt og dækkende betegnelse for det, der sker? Det har i hvert fald givet anledning til at få emnet diskuteret både blandt politikere, ledelse og medarbejdere. For de af vores lokalbiblioteker, som ikke oppebærer denne status, vil nemlig stadig insistere på at disse lokalbiblioteker også er ’åbne biblioteker’ –og heldigvis for det! Men ÅBENT i ordets bedste betydning må jeg konstatere, at Biblioteket Broager er blevet.

Ledelsen ved biblioteket anlagde fra begyndelsen er meget liberal linje ved etableringen. Der har derfor indtil videre ikke været særlige begrænsninger med hensyn til alder eller øvrige forhold. Biblioteket har åbent på hverdage kl. 8.00-kl. 22.00 samt lørdag og søndag kl. 8.00 -kl. 17.00. Biblioteket har tidligere haft fem ugers sommerferielukket og ligeledes lukket i dagene mellem jul og nytår og før påske. Biblioteket er nu kun lukket på helligdage, men holder i øvrigt åbent så meget som muligt, hvilket er en af de klare målsætninger. Der er fortsat 20 ugentlige timer med bibliotekarisk bemanding. Det finder vi vigtigt at fastholde, så brugerne fortsat kan få den nødvendige vejledning og hjælp. Det er således ikke et spareprojekt, men tværtimod en udvidelse af servicen af bibliotekartimer i den samlede ugentlige åbningstid samt fastholdelse af samme niveau for assistenttimer.

Ledelsen havde politisk indstillet tre lokalbiblioteker til den nye status. I politik kan alt som bekendt ske og ledelsen var en anelse overrasket, da Kulturudvalget fandt idéen så interessant, at yderligere to biblioteker blev bevilget. Det er derfor i skrivende stund Biblioteket Broager som er indviet den 2. november 2009, Biblioteket Dybbøl blev indviet den 4. januar 2010, Biblioteket Gråsten blev indviet den 15. februar og Biblioteket Hørup indvies her den 1. marts og endelig bliver Vester Sottrup indviet den 1. maj. I alt fem biblioteker som fortsat kan være med til at opretholde og fastholde en decentral struktur i den nye kommune.

Alle biblioteker er installeret med løsninger af firmaet Bibliotheca a/s. Der er total integration i alle dele af den tekniske installation, som styres af et interface for hvert bibliotek. Løsningen er valgt på grundlag af den fulde integration til bibliotekssystemet. Det er et driftssystem, som i sin enkelhed og overskuelighed løser opgaven på bedste vis. Hertil skal lægges garantien for sikker drift, når antallet af åbningstimer tages i betragtning.

Når det sidste bibliotek er indviet til maj er næste fase i gang. Denne fase omhandler nyindretninger og tilpasninger af praktiske forhold, som f.eks. klargøring og oprydning på dage, hvor der ikke hidtil har været personale, samt den generelle logistik.

Konceptet er en succes! Det har været tankevækkende, hvor mange positive reaktioner lånerne har tilkendegivet. Lånernes ejerskab til deres lokale bibliotek er dybt forankret, og ansvarsfølelsen er ekstrem høj både blandt børn, unge og voksne. Udlån- og besøgstal er for Biblioteket Broager steget med ca. 50 % – der er næsten hele tiden lånere tilstede i biblioteket, hvilket måske i sandheden er konceptets succesfaktor. Det har vist os, hvor stor betydning tilgængeligheden m.h.t. åbningstid har for borgernes benyttelse af biblioteket. Det åbne bibliotek er et uforpligtende mødested til ro og fordybelse samt adspredelse og inspiration. Flere åbningstimer, flere besøgende, flere udlån – hvem sagde spareprojekt?

Nemt og bekvemt

Vibeke Mygind, Horsens kommunes biblioteker

Dette var essensen af de svar som fokusgrupperne på transportvirksomheden DSV i Horsens gav, da vi spurgte, hvad de tænkte om idéen med et netbibliotek på jobbet – og om hvad der skulle til for at lykkes med det.

Ønsket – eller kravet – om at ting skal fungere nemt og bekvemt er et af de vilkår, vi som biblioteker skal forholde os aktivt til. Både i daglig drift og når vi ønsker at “give en reel udvidet adgang for borgerne i forhold til de eksisterende tilbud”, som er formålet med projekt Afhentningssted på arbejdspladsen – i daglig tale DSV-biblioteket.

DSV-biblioteket

De ca. 450 ansatte kan bestille biblioteksmaterialer via internettet. Biblioteket kører bestilte materialer ud til DSV 1 gang om ugen og tager afleveringerne retur. Nu tre måneder efter start har 89 ansatte tilmeldt sig og låner meget bredt. Målet er at 20 % af de ansatte er aktive lånere når projektet slutter ultimo 2010.

Baggrund

Projektet udvikler sig i dialog. DSV har en strategi om at blive en af Danmarks allerbedste arbejdspladser i 2010 og tog kontakt til biblioteket om en form for biblioteksbetjening i forbindelse med, at de i 2009 fusionerede Jyllands-afdelingerne i Horsens. Vi indgår gerne samarbejder med eksterne og foreslog et netbibliotek, da vi har gode erfaringer fra lignende projekter. Et af disse, Bageribiblioteket, er nu i drift som personalegode betalt af virksomheden Lantmännen Unibake.

DSV-kontaktpersonerne og interviewene med to medarbejderfokusgrupper signalerede meget klart følgende:

• “Vi vil gerne bruge biblioteket meget mere, men det tager for lang tid at komme ind til byen, og vi nedprioriterer det i forhold til f.eks. tandlægebesøg. Mange ansatte har langt til jobbet, da de er bosat over det meste af Jylland og på Fyn”.
• “Det er kun en fordel at det kommer til at foregå over nettet”
• “De fleste er vant til at bruge nettet - gennemsnitsalderen er 32 år”
• “Det er også en fordel for virksomheden. Man er mere effektiv på jobbet, når man kan ordne sine private ting på nettet – så kan man f.eks. blive lidt længere og få gjort ting færdige”

“Det skal markedsføres ordentligt”

Denne udmelding fra fokusgrupperne søger vi at leve op til via:

• Helsidesartikel i personalebladet med opbakning fra ledelsen
• Indvielse den 27. oktober med taler ved DSVs vicedirektør og Horsens’ borgmester. 90 medarbejdere deltog. De første lånere kunne hente deres bestillinger og ved dagens slutning havde 54 tilmeldt sig. DR2 Update interviewede truckførere, funktionærer og DSVs kontaktperson samt projektleder fra biblioteket.
  
  
• Inspirationsbreve på intranet ca. én gang om måneden. Fra februar sendes disse også direkte til DSV-lånerne. Der arbejdes på at få bibliotekstips på storskærme i kantinen og at få printet inspirationsbrevet ud til lager og andre afdelinger, hvor de ansatte ikke har egen pc.

Sådan fungerer det

Tilmelding sker via formular på DSVs intranet. Biblioteket modtager tilmeldingen som mail i en særlig mailboks. Her fra svarer vi med en velkomsthilsen med lånernummer når låner er oprettet. Når bestilte materialer er klar, får låner besked på mail/sms og kan så hente dem i DSVs reception den førstkommende mandag.

Sikke en overraskelse

Mange DSV-ansatte er rutinerede netbrugere, men generelt meget overraskede over hvor stort og bredt bibliotekstilbuddet er – både de mange forskellige slags materialer og de virtuelle muligheder. Og selvfølgelig er lydbøger og musik et hit for folk, der bruger så meget tid på landevejen.

Fra biblioteksside er det jo herligt med en sådan positiv overraskelse – men også tankevækkende hvor lidt kendt vores servicetilbud er. Særligt i en gruppe som funktionærerne, hvoraf mange er relativt ny- og højtuddannede. Vel er bogbiblioteket et superstærkt brand, men vi har her endnu en historie om at det virtuelle bibliotek fortsat skal markedsføres! Dette arbejder vi videre med og ønsker i den fortsatte dialog at få afdækket hvad god biblioteksservice også kan være – og hvad der skal til for at blive aktiv biblioteksbruger.