Fremtidens bibliotek er en shoppingmall

Interview med Rolf Hapel 

Lone Sewerin

Bibliotekerne har alle muligheder for at få en frontløberrolle i vidensamfundet, mener Rolf Hapel, forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker i Århus kommune. Men det kræver at bibliotekerne holder op med at se sig selv som varehuse, der skal have alt på hylderne selv. Partnerskaber og fælles formater er vejen frem.

Du har sagt, at folkebibliotekerne har brug for en ny businessmodel. Hvad mener du med det?

Digitaliseringen er den store forandringsagent. På musikområdet er gamle forretningsmodeller fuldstændig kuldkastede. I dag er det svært at tjene penge på at lave cd’er. Til gengæld kan man tjene pænt mange penge på koncerter. Det vil sige, at cd’en er gået fra hovedprodukt til promotionprodukt. Så businessmodellerne bliver vendt på hovedet i mange sammenhænge.

Sådan tror jeg også, det vil gå på bogområdet hen ad vejen. Og min holdning er, at bibliotekerne skal være meget proaktive i den udvikling. Det vil være bagstræberisk i forhold til de nye teknologier at hævde, at bogen i den trykte form er det eneste rigtige tekstmedium. Det vil være dumt at basere sin businessmodel på ét medium.

Har bibliotekerne da gjort det?

Vi har i mange år optimeret på at distribuere information i bundet form, altså fysiske medier. Vi har også i en årrække arbejdet med distribution af information i digital form, men ikke med nær den samme succes som på forskningsbibliotekerne. Litteratursiden og Netmusikken er gode eksempler på noget, der duer, så på nogle områder synes jeg, der er ting, der peger i den rigtige retning.

Når vi så ser på bibliotekerne som fysiske steder, så er der i hvert fald noget, som peger positivt frem. Vi havde sidste år 1100 arrangementer på bibliotekerne i Århus. Det er alt fra it-introduktioner til forfatterarrangementer. Vi havde 1600 lokaleudlån til foreninger og sammenslutninger. Det viser, at der en masse civilsamfundsaktiviteter, som har behov for en ramme at udfolde sig i. Denne her neutrale ramme, som biblioteket er. Det tror jeg, vi har et behov for at italesætte i den videre fremtid.

Hvorfor er det biblioteksopgaver?

Bibliotekernes opgave er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille medier til rådighed. Det er hovedformålet, som står i biblioteksloven.

Jeg mener, vi står overfor en udfordring, som handler om at medieindholdet bliver flydende. Når e-bøgerne rigtig slår igennem, har vi en fuldstændig flydende indholdsside på alt, hvad der hedder film, bøger, billeder, og der bliver brug for at vise og demonstrere indholdet i den virkelige verden. Bibliotekerne har altid lavet forfatterarrangementer for at fremme udlånet, men fremover bliver det ikke udlånet, vi skal fremme, men i stedet selve substansen. Også her skal vi finde nye businessmodeller – nogle nye måder at vise og demonstrere indhold på. De fysiske rum bliver ekstremt vigtige som udstillingssteder for medieindhold.

Jeg ser også et stort udviklingspotentiale i forpligtelsen til offentlig information, som bibliotekerne også har ifølge lovgivningen. Som samfund har vi store udfordringer i at få borgerne til at anvende digitale selvbetjeningsløsninger i forhold til offentlige servicetilbud, og bibliotekerne har allerede kastet sig over den kæmpe folkeoplysningsopgave, det er, at gøre Danmark digitalt. Hvis vi i bibliotekerne arbejder koordineret på dette område, udnytter vi markedsføringsbudgetterne bedre og får større gennemslag. 

Foto af Rolf Hapel

Men hvordan får bibliotekerne gennemslag, når de ikke er tvunget til at arbejde sammen?

Jeg tror, nødvendighed vil vise vejen. Mange biblioteker er presset økonomisk. Hvordan vil du lave aktivitet i et bibliotek, hvis du ikke har nogen penge til det, med mindre du kan syndikere og koordinere lidt bredere, så man kan genanvende og genbruge? Det vil alt andet lige give langt bedre muligheder.

Jeg tror, bibliotekerne fremover kommer til at arbejde rigtig meget med at finde nye formater. Lidt ligesom tv hele tiden finder på nye formater, som udveksles på kryds eller tværs. Vi har brug for at tænke formater i fysiske rum i bibliotekerne, som kan gentages i andre biblioteker uden problemer. Jeg ser det nye børnesite, pallesgavebod.dk, som et godt eksempel på et format, hvor man kan replikere noget, som foregår i det fysiske rum, og hvor vi kan genfinde noget fra netversionen ude i det fysiske bibliotek.

Lektiecaféerne er en bragende succes og også et godt eksempel på et format, som er blevet spredt ud over kongeriget, og som virkelig gør en forskel. Lektiecaféer-ne skaber god opmærksomhed om biblioteket, og først og fremmest gør de nytte. Civilsamfundsaktiviteter som lektiecaféerne, der drives af frivillige, organiseret på forskellig vis, bliver hammervigtige for legitimiteten af biblioteket i fremtiden.

Hvorfor?

Hvis man som kommunalpolitiker skal kunne se meningen med en fortsat finansiering af biblioteker, så kræver det en eller anden form for samspil med lokalsamfundet, civilsamfundet, som giver en synlig nytteværdi, og som er noget andet end det, velfærdssystemet kan producere. Foreningsliv og frivilligt arbejde bliver qua de økonomiske udfordringer i kommunerne vigtigere og vigtigere. Der er ingen tvivl om, at den økonomiske virkelighed, som kommunerne står overfor de næste mange år, kommer til at handle om effektivisering og digitalisering. Den kommer til at handle om, at vi bare ikke har råd til at fortsætte på den måde, som vi gør det nu. Og der tror jeg på, at bibliotekerne kan spille en rolle på mange områder. Både ved at fremme brugen af digitale selvbetjeningsløsninger og gennem folkeoplysningsaktiviteter. Men også ved at være fikspunkter eller rum – fysiske steder, hvor borgerne kan møde et offentligt tilbud og være med til at producere det. Bibliotekerne kan komme til at spille en frontløberrolle, fordi vi er allerede er langt fremme både i tanker og handling her. Så det er ikke fordi jeg er pessimist. Jeg er tværtimod ret optimistisk på bibliotekernes vegne.

Du betoner det fysiske bibliotek meget. Men fremover kan meget vel klares på computeren derhjemme?

Jo, vi kan gøre rigtig meget på nettet, og indhold og services kan gøres selvinstruerende, men basalt set skal vi som mennesker også fungere i nogle sociale, fysiske sammenhænge. Og der mener jeg, der er et behov for også at have de neutrale steder, som bibliotekerne er. Steder, som afspejler grundlæggende samfundsmæssige værdier som ligestilling, ligeberettigelse, fri og lige adgang. Alle de grundlæggende værdier, som konstituerer vores samfund, dem skal biblioteket som fysisk institution reflektere og vise. Det, tror jeg, er den rolle, som bibliotekerne vil have i fremtiden, men i høj grad gennem andre aktiviteter end blot det traditionelle udlån af fysiske medier.

Men risikerer man ikke, at det bliver for pligtagtigt at gå på biblioteket, hvis man lægger så meget vægt på oplysning og undervisning og den slags?

Der tror jeg meget på infotainment. Læring behøver ikke at være kedelig. Her i Århus har Folkeuniversitet fulde huse til forelæsninger. Substans kan godt være sexet. Det skal være inspirerende, og appellerende og noget som folk gør af sig selv, frivilligt. Og det har altid været bibliotekernes vilkår i forhold til f.eks. læsetræningsaktiviteter for børn, at lysten skal drive værket. Læselystprojektet har jo faktisk også været en bragende succes. Vi skal blive endnu bedre til den form for aktiviteter, for de løfter hele folkeoplysningsniveauet og læseevnen og fantasien.

Hvor vigtige bliver partnerskaber fremover?

Vores erfaring her i Århus er, at lige præcis når vi laver partnerskaber, så opstår der noget nyt. Vi skal gentænke vores egne måder at organisere os på, og hvad det er for services, vi tilbyder, og det er en nyttig øvelse.

Et eksempel på partnerskaber er Gellerup Bibliotek eller Gellerup Medborgercenter, hvor der er mange forskellige aktiviteter, bl.a. lektiehjælp, lokalarkiv, sundhedshus og hjælp til jobsøgning. Jeg ser en fremtid i, at bibliotekskomponenten –altså det vi traditionelt kaldte biblioteket – dekonstrueres, og at vi i stedet træder ind i en ramme, som er et medborgercenter.

For at sætte et billede på, kan det være problematisk, hvis bibliotekerne kun ser sig selv som varehuse med alt på hylderne inden for medier. I stedet kunne vi se biblioteker som shoppingmalls, hvor der er forskellige brandede aktiviteter under det samme tag. Lidt ligesom når du går ned i Bruuns Galleri her i byen. Der ligger en Matas og andre kædebutikker, som er let genkendelige. Sådan kan vi sagtens forestille os et medborgercenter. Det ligner et bibliotek ved første øjekast, der står nogle bogreoler og sådan, men der er også andre aktiviteter, som genereres af andre agenter. Der er en Borgerservice, som er klart profileret. Og her har vi lektiehjælpen, som er klart profileret, og sundhedshusaktiviteten, som også er klart profileret.

Men hvorfor har bibliotekerne ikke gjort sådan for længe siden?

Det har de også i et vist omfang, og nu er medborgercentrene jo en del af regeringens udspil, bl.a. med eksemplet fra Gellerup. Men medborgercentrene er blevet til sådan noget, som vi placerer i socialt belastede områder. Det, mener jeg, er en alt for snæver betragtningsmåde. Bibliotekerne i Risskov og i Åby er også medborgercentre. De tager farve af de lokalsamfund, som de nu en gang skal servicere. Og der er stor forskel på Risskov og på Gellerup, men princippet er det samme: at der skal være nogle forskellige brandede tilbud som retter sig mod lokalbefolkningen.

Vil det være med til at synliggøre bibliotekets værdi, hvis medborgercenterformatet bredes mere ud?

Det er vigtigt, at man spiller biblioteket langt mere ind i den politiske debat, så man får en politisk stillingtagen til, hvad man vil med bibliotekerne. I modsætning til f.eks. på folkeskoleområdet, så har bibliotekerne en rammelov, som er vidt fortolkelig. Det betyder i virkeligheden, at man har et åbent rum for lokale politikere til at vedtage politikker. Og det er vigtigt, at der lokalt træffes politiske beslutninger om, hvordan bibliotekstilbuddet skal se ud og hvilke komponenter, der skal indgå. Det skal være attraktivt for politikerne at mene noget om bibliotekerne, og når der er politisk fokus på området, så får vi en diskussion om bibliotekernes nytteværdi, som jeg synes er ekstremt vigtig.

Ligger bolden i virkeligheden hos bibliotekerne selv og hos bibliotekscheferne?

Jeg mener, at bibliotekscheferne er fuldstændig afgørende. Vi skal ikke lave politikken, men vi skal lave de processer, der får politikerne til at mene noget om biblioteket. Og vi har alle chancer. Jeg har endnu ikke mødt nogen politikere, som ikke syntes bibliotekerne var et interessant område, når først de har set diversiteten. For eksempel er det en øjenåbner for mange politikere, at biblioteker er steder, hvor der kommer mange forskellige befolkningsgrupper med mange forskellige etniske udgangspunkter. Eksempelvis har vores Gellerup bibliotek fungeret utrolig godt i mange år. Periodisk har der været uroproblemer, men det er ingenting i forhold til den enorme nytteværdi, det giver, at der kommer rigtig mange mennesker i alle mulige kulører og observanser og etniske baggrunde på det bibliotek. Så som civilisationsobjekt og som element for sammenhængskraft findes der næsten ikke noget bedre end et bibliotek.

Foto fra Lektiecaféen i Farum

 

Denne side er kapitel 2 af 14 til publikationen "Bibliotek og Medier 2010:1".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/nyt_fra_bibliotek_og_medier/2010/1/index.htm
© 2010