Tema: Ledermøde 2009

Snak – du er på!

Lone Sewerin

Hvad var den vigtigste begivenhed i 2009? Det spørgsmål blev deltagerne i årets biblioteksledermøde sat til at besvare, og ikke nok med det. De skulle også producere små filmklip med svarene – filmklip, som i løbet af første mødedag blev klippet sammen til “Deltagernes beretning”. Til gengæld udgik Styrelsen for Bibliotek og Mediers traditionelle beretning helt af programmet og blev afløst af et bud på, hvad der skal være bibliotekernes strategiske pejlemærker fremadrettet. På dette års biblioteksledermøde var det bibliotekernes egne stemmer, der skulle høres.

Rent praktisk var alle deltagerne på ledermødet blevet fordelt ved gruppeborde. Man sad altså ikke nødvendigvis sammen med nogen, man kendte i forvejen. På hvert bord var der placeret et videokamera på størrelse med en mobiltelefon, og efter en kort introduktion fra Jakob Bøtter, Wemind, kastede grupperne sig over opgaven: at producere en treminutters film i løbet af den næste halvanden time.

Der blev filmet indendørs og udendørs. Nogle indslag var lige på og hårdt, andre nærmest poetiske.

I den fælles beretning, der blev præsenteret ved afslutningen af første mødedag, pegede rigtig mange på, at partnerskaber og netværk var det vigtigste, der var sket for bibliotekerne i 2009. Men der kom naturligvis mange flere bud og input end dem, der var plads til i beretningen. Styrelsen vil nu gennemgå samtlige film, og de vil indgå i det kommende års strategiarbejde. Biblioteksstemmerne vil ligeledes blive forelagt for udvalget om folkebibliotekets rolle i vidensamfundet, som afslutter sit arbejde i begyndelsen af 2010.

Kom videre

Find links til interviews med oplægsholdere, præsentationer, fotos og videooptagelser fra plenum på ledermødets konferencenetværk: http://ledermoede.ning.com.  

Nye muligheder og forventninger til fremtidens bibliotek

Anna Rasch

Roser til rollemodeller: “I har demonstreret en indsats, der virkelig gør jer til rollemodeller,” lød roserne til landets biblioteksledere fra kulturminister Carina Christensen på årets biblioteksledermøde i Nyborg

Bibliotekernes evne til at udvikle nye tilbud og til at omstille sig og effektivisere ved at skabe nye strukturer var blot nogle af de facetter, som ministeren fremhævede i sin tale. Ligeledes understregede hun værdien af bibliotekernes evne til at tænke på tværs af institutionsgrænser og være på forkant med udviklingen hvad angår formidling og brug af nye medier – i takt med brugernes ændrede behov og ønsker.

“I kan være stolte af jeres indsats, som i hvert fald har givet mig høje ambitioner for at bringe kulturen ud til alle,” sagde kulturministeren. Forventningerne til bibliotekernes fremtidige indsats er høje! Og det gælder ikke alene bibliotekernes rolle i formidlingen af traditionelle tilbud, men også indsatsen for at nå ud til nye brugere via nye sociale platforme, arbejdet med integrationsindsatsen i lektiecaféer og Danmarks Elektroniske Fag-og Forskningsbibliotek.

Udvalgsarbejdet om folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet er en del af Kultur for alle – kulturministerens netop lancerede kulturpolitiske strategi. Her spiller bibliotekerne en væsentlig rolle i realiseringen af vores fremtidige vidensamfund, og ifølge ministeren er det helt afgørende, at bibliotekerne forbliver et både kulturelt og læringsmæssigt tilbud for alle. Ministeren ønskede bibliotekerne god fornøjelse med drøftelserne – og mindede om, at hun har forventninger om at få nogle gode resultater i hus.

Et valg mellem mulige fremtider

“Den store udfordring, bibliotekerne står over for, er, at de meget snart skal vælge mellem flere forskellige mulige fremtider,” lød buddet fra Hans Siggaard Jensen, der indledningsvis stillede hovedspørgsmålet: Hvem har brug for et forskningsbibliotek og en forskningsbibliotekar? Oplægget tog udgangspunkt i en rapport, der afdækker, hvilken rolle og hvilke muligheder fremtidens forskningsbiblioteker har, og hvad der skal gøres, for at disse roller og muligheder kan realiseres. På baggrund af rapporten skitserede Siggaard Jensen tre mulige roller: rollen som læringscenter, rollen som videncenter og rollen som videnvaluar eller facilitator af viden. Han skitserede endvidere udviklingen af mulige bibliotekaridentiteter og havde en række bud på nogle af de spændingsfelter og opmærksomhedspunkter, der er knyttet til drøftelsen af forskningsbibliotekernes rolle i fremtiden, herunder behovet for eksempelvis overvågning af kvalifikationer og kompetencer hos biblioteksmedarbejdere, brugerbehov, medier og teknologi.

Under overskriften “innovation og fællesskab” gav Jens Thorhauge som formand for udvalget en status på udvalgsarbejdet vedrørende folkebibliotekerne i vidensamfundet. Hovedbudskabet var klart – og parallelt til Siggaard Jensens diagnose for forskningsbibliotekerne: Bibliotekernes rolle som garant for adgang til information og tilegnelse af viden har ændret sig drastisk til nu i højere grad af have fokus på facilitering af fora og fællesskaber.

“Biblioteket er sat i verden for at understøtte opfyldelsen af de samfundsmæssige behov,” sagde Thorhauge. Og når de behov ændrer sig, er bibliotekerne naturligvis også nødt til at ændre sig. Gennem de sidste 100 år er dette sket utallige gange. Thorhauges pointe er, at udfordringerne i dag for alvor knytter sig til grundvilkårene for og grundessensen af biblioteksdriften.

Biblioteksmonopolet er brudt, brugernes ønsker ændrer sig hastigt i takt med den teknologiske udvikling, og bibliotekerne er i svær konkurrence om brugernes opmærksomhed.

En vision for folkebibliotekerne

Udvalget for folkebibliotekernes rolle i vidensamfundets vision for folkebibliotekerne er med Thorhauges ord, at biblioteket gør den digitale teknologi til sit medium og bruger den til at skabe konkurrencefordele for Danmark ved at formidle viden og inspiration til alle danskere i et tæt samspil med uddannelser. Bibliotekerne understøtter fællesskaber og gør det ved at facilitere udnyttelsen af viden.

Visionen har tre hovedelementer:

• For det første skal Danmark have et virtuelt bibliotek, der når ud til alle borgere – på samme måde som public service i forhold til radio og tv. Det virtuelle biblioteks tilbud tilbyder en bedre struktureret videnadgang end den, Google giver. Bibliotekerne kan ikke slå Google som søgemaskine, men kan supplere med kvalitet. Videnproduktionen i Danmark udnyttes optimalt, og alle skal have andel i ny viden og mulighed for at bruge den personlige og samfundsmæssig viden.
  
  
• For det andet skal bibliotekerne være et attraktivt fysisk rum med læringsog oplevelsestilbud, der inddrager borgeren, og som borgeren er medskaber af. Det er vidensamfundets forsamlingshus eller medborgerhus.
  
  
• For det tredje skal alle disse aktiviteter finde sted i tætte partnerskaber med DR, lokalkanaler, foreninger og uddannelsesinstitutioner. Universiteterne skal trækkes ud i disse rum, og der skal skabes en dialog i det offentlige rum, som bygger på både broadcast, nettet og medborgerhuset.

Der er altså masser af udfordringer for bibliotekerne, og en af de største er ifølge Thorhauge af strategisk karakter: “Ydelserne til vidensamfundets behov kan ikke legitimeres med industrisamfundets sprog, tænkning og biblioteksimage. Men biblioteket er vigtigere end nogensinde. Vis det! Italesæt!”, lød opfordringen, og hans hovedpointe var klar. Det er nu, der skal handles – og det er lokalt på bibliotekerne at implementeringen af Det ny bibliotek skal foregå, og sandhedens øjeblik i mødet med brugerne skal opstå.

Oplæg

Strategiske pejlemærker

Jens Thorhauge

I en årrække har det været praksis, at Styrelsen for Bibliotek og Medier afrapporterede sine aktiviteter i en stadig voksende skriftlig årsberetning til det årlige biblioteksledermøde, der traditionelt holdes i november måned. I år besluttede vi at tage konsekvensen af vores nye kommunikationsstrategi, der klart lægger hovedvægten i vores kommunikation på vores website. Resultatet blev en langt kortere og mere selektiv og overskriftorienteret beretning, men med masser af links til relevante websites og dokumenter. Vi valgte også på ledermødet at præsentere en række strategiske pejlemærker for biblioteksudviklingen. Her er en opsummering af denne nye form for beretning fra mødet.

Biblioteksudvikling – og den nødvendige statistik

Bibliotekernes historie er en udviklingsog ekspansionshistorie næsten frem til biblioteksmonopolets tydelige sammenbrud omkring 2000. Derefter er det gået meget stærkt med en ny brugeradfærd, som vi endnu ikke er helt i stand til at gøre rede for.

Vi har haft en periode præget af arbejdet med mediernes ligestilling. Knap var vi på omdrejningshøjde her, før det handlede om medier på nettet. Nu ser vi meget klart et brugerfokus, hvor det handler om at ramme brugernes ønsker og behov, og hvor konkurrencen med andre medieudbydere bliver tydeligere. Måske står vi om få år i en situation, hvor det at give adgang til medier – bibliotekernes oprindelige mission – slet ikke vil være hovedopgaven, fordi medierne vil være i frit flow på nettet. Måske overtager tendensen til at facilitering af videnadgang er en stadig vigtigere opgave, fuldstændigt. Det er ikke umuligt!

Men her og nu er det i forhold til at opstille strategiske pejlemærker for udviklingen vigtigt at holde fast i, at der er markante forskelle i udviklingen af forsknings-, uddannelses- og folkebiblioteker. På folkebibliotekerne er der sket et fald i udlånet i perioden mellem 2000 og 2008 på 22 %. Faldet i forskningsbibliotekernes udlån af fastformmaterialer er større, men det modsvares af en eksplosion i udlånet af e-artikler og andre downlånsmedier, sådan at det nu er 80 % af alle udlån i de store forskningsbiblioteker, der er e-lån. På folkebibliotekerne er 64 % af alle udlån derimod bogudlån.

Det er den markante og stabile nedgang i de traditionelle biblioteksydelser, der gør det nødvendigt at operere med udviklingen af Det Ny Bibliotek. Vi har tre hovedindsatser i dette strategiske udviklingsarbejde: for det første udviklingen af det virtuelle bibliotek med mere relevant indhold end tilfældet er nu. For det andet folkebiblioteksområdet, hvor problemet er, at e-bogs-markedet på dansk er meget lille. For det tredje udviklingen af biblioteksrummet, der er en enorm udfordring, uanset hvilken bibliotekstype vi taler om. Rummet skal være indrettet til mennesker og ikke til bøger, til facilitering af videntilegnelse. Der skal være fokus på relationerne mellem medier og mennesker og i mindre grad på de udlånstransaktioner, der stadig er væsentlige, men som vi næppe kan basere en fremtid på. Der er tre tal fra statistikken for 2008, som jeg synes, det er vigtigt for folkebiblioteker at holde sig for øje: Der er 24 mio. besøg årligt på folkebibliotekernes websites. 34 mio. mennesker går gennem døren årligt. Der er 10.000 årlige arrangementer af den ene eller den anden art. Mens udlånet er for nedadgående, er disse aktivitetstal for opadgående. Altså er det sund fornuft at basere virksomheden på disse og lignende nye aktiviteter. Vi skal fokusere mindre på udlånstal og mere på værdiskabelse.

En ny biblioteksmodel

Vi har bedt Dorte Skot-Hansen fra Danmarks Biblioteksskole om at udvikle den model for folkebiblioteksrummet, som hun introducerede i sin bog Det lokale bibliotek – afvikling eller udvikling fra 1994. Den nye model er udviklet sammen med Casper Hvenegaard og Henrik Jochumsen. Modellen kan ses som ét bud på fremtidens folkebibliotek og dermed en model, som der må opstilles strategiske pejlemærker for at nå. Modellen opererer bl.a. med fire ’rum’, der er både virtuelle og virkelige: oplevelsesrum, læringsrum, inspirationsrum og møderum.

Vi har tjekket vores aktiviteter i forhold til denne model med spørgsmålet: Hvis det var disse rum, der var strategisk styrende, ville vi så som styrelse have aktiviteter, der matchede?

I læringsrummet, hvor børn, unge og voksne kan opdage og udforske verden og styrke deres kompetencer, har vi lektiecaféer, It for alle, Lær mere it og “Dan-skernes Akademi” som programmer.

Oplevelsesrummet er en ramme om meningsfulde oplevelser i alle medier, kulturformer og genrer. Her er styrelsens programmer færre og overvejende børneorienterede: Det drejer sig om Læselystkampagnen og integrationsaktiviteter som i projektet Kulturmødestedet.

I møderummet har vi DR Romanklubben, Café Danmark.

I inspirationsrummet, hvor borgerne i samspil med andre kan få inspiration –f.eks. i spil-, skrive-, lyd- og videoværksteder, findes styrelsesstøttede aktiviteter kun i form af udviklingspuljestøttede projekter.

Konklusionen er, at hvis man således måler på styrelsens programmer for at styrke bibliotekernes aktiviteter, er der klart mest fokus på læringsrummet. De kreative og oplevelsesorienterede aktiviteter opfatter vi langt hen ad vejen som et lokalt anliggende. Det bør overvejes.

Centrale pejlemærker

I styrelsens hidtidige virksomhed har vi fokuseret på indsatsområder, hvor vi har set åbenlyse behov. Lad mig nævne følgende pejlemærker:

Fremtidens biblioteksbetjening af børn med udviklingen af websitet pallesgavebod.dk, “Ramasjang Live”-samarbej-det, Bogstart, børnehavebiblioteker, Læselystkampagnen, kompetenceudviklingsprogrammer og Børnekulturens Netværk som en ganske bred vifte af tiltag.

Pejlemærket Bedre integration omfatter bl.a. aktiviteter i medborgercentre, f.eks. lektiecaféer, Bogstart, mentorordninger, Bydelsmødre og mange variationer af sproglæringsindsatser som Café Dansk, Kulturbro, Borgerforum og Vi læser avisen sammen.

Pejlemærket Deff skal længere ud skal gøre en omfattende indsats for at servicere gymnasier, sosu- og VUC-uddannel-ser og sikre enklere adgang gennem WAYF-autenticificeringssystemet.

Hele open access-indsatsen er et selvstændigt pejlemærke, der konsekvent gennemført vil indebære et paradigmeskift i forskningspublicering og give nye muligheder og opgaver for forskningsbibliotekerne. Omfattende forberedende arbejde i fora og projekter i Knowledge Exchange-samarbejdet og i Nordbib har ført til udgivelsen af Houghton-rappor-ten om fordelene ved open access-publicering og nedsættelse af et dansk open access-udvalg under Videnskabsministeriet, men med Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) for bordenden. I forlængelse af open access-udviklingen er udviklingen af integreret søgning gennem bygning af databrønde blevet et pejlemærke. Et udbud om etablering af databrønd for e-artikler og e-bøger gennemføres i første halvdel af 2010.

Et pejlemærke er også bibliotek.dk. Nye faciliteter er etableret, f.eks. brugernes mulighed for at tildele tags og ratings. Nye faciliteter er ligeledes undervejs, f.eks. brugernes adgang til at se og ændre udlån og bestillinger på tværs af systemet.

Bedre markedsføring af Det ny bibliotek er et pejlemærke med støtte til udvikling af markedsføringsplaner i bibliotekerne og med det mål at indgå med biblioteksaktiviteter i den nationale kampagne i forbindelse med eDag3.

Et nyt pejlemærke er en systematisk indsats for at udvikle partnerskaber mellem styrelsen og alle typer af indholdsproducerende aktører. Samarbejdet med Gyldendal om fletningen af bibliotek.dk og Den Store Danske Encyklopædi er et eksempel, samarbejdet med DR om læseklubber, “Ramasjang Live”, “Danskernes Akademi” og Orlaprisen et andet. Indholdsgenererende er også samarbejdet med IT- og Telestyrelsen, Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Et klart mål for styrelsen er at skabe flere partnerskaber, gerne med en styrkelse af de førnævnte oplevelsesrum og inspirationsrum som følge.

Bibliotek og Medier har rigtig mange aktiviteter, der understøtter udviklingen af Det ny bibliotek, men der er også brug for kritisk eftertank for at balancere indsatsen rigtigt.

Nu bestemmer kunderne

Lone Sewerin

Med 260 år på bagen er Berlingske Tidende Danmarks ældste avis. Men erfaring betyder ingenting. De nye mediekunder er krævende og lynhurtigt væk, hvis de ikke får, hvad de vil have

Det var budskabet fra Lisbeth Knudsen, koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tidende, da hun talte på biblioteksledermødet. Og ifølge Lisbeth Knudsen har bibliotekerne og dagblade som Berlingske Tidende meget til fælles. Først og fremmest brugerne – kunderne, som Lisbeth Knudsen foretrækker at kalde dem – og dermed også udfordringen: Hvordan forandrer vi os, så vi også har relevans fremover? To bud fra Lisbeth Knudsen lød sådan:

“Vi har jo været vant til, at det var medierne, der var gatekeepere på information og viden til befolkningen. Problemet er, at journalisterne stadig sidder på lågen, men der er ikke noget hegn længere. Informationerne flyder fuldstændig frit, og det nytter altså ikke noget at slå sig op på at være gatekeeper, når der ikke er noget hegn.

Der er simpelthen ikke nogen vej tilbage. Jorden har flyttet sig under os, og derfor er vi nødt til at forandre os hastigt. Jeg hører til dem, der mener, at vi i mediebranchen bliver nødt til at introducere et helt nyt mindset. Vi bliver simpelthen nødt til at erstatte den gamle analoge tankegang, hele den gamle måde at tale på, og sætte os ind i, hvordan det er, borgerne nu har flyttet sig.”

Den nye mediekunde

De nye kunder i Berlingske Media vil involveres og tages alvorligt, og de vil have let adgang til indholdet, som derfor helst skal være tilgængeligt på flere forskellige medieplatforme. Herom sagde Lisbeth Knudsen:

“I et vidensamfund kan vi ikke leve af at sælge viden. Det har vi måttet konstatere. Men vi kan leve af at gøre nytte for kunderne. Vi kan leve af, at vores indhold har relevans for dem. Vi er nødt til at bevæge os ud af opdragelsestiden og den gamle oplysningstid og flytte os over i, at det er kunderne, der har fjernbetjeningen. Det er dem, der har styrepinden. Det er dem, der beslutter, hvad de vil.

Vi har ikke længere loyale brugere, det tror jeg heller ikke, I har. Vi er ikke den almene meningsdannelse længere. Der er rigtig mange, som er med til at danne den opfattelse, vi har, af hvad der sker i vores samfund. Vi fører stadig monolog med kunderne, men de efterspørger dialog.

Borgerne er brudt ind i den gamle magtcirkel, der var mellem politikerne, virksomhederne, organisationer, institutioner og medierne. Borgerne er begyndt at blande sig i, hvad der er væsentligt, og hvad der er relevant. Og det betyder, at vi er nødt til at se hele vores virksomhed i et nyt perspektiv.”

Den nye organisation

Berlingske Tidende er stadig flagskibet hos Berlingske Media, men ellers er intet, som det var for bare et par år siden. Medarbejderne arbejder nu på tværs af medieplatforme med tekst, billeder og nettet. Der eksperimenteres med nye varer, f.eks. det digitale betalingsugemagasin Ugen og det hyperlokale website dinby.dk, hvor brugerne selv er med til at levere indholdet. Større journalistiske satsninger i koncernens aviser promoveres rutinemæssigt på Facebook og i andre sociale medier. Lisbeth Knudsen forklarede, hvordan hele organisationen samtidig var blevet gentænkt:

“Vi har taget den konsekvens at smide hele vores gamle organisation op i luften og begynde fuldstændig forfra: at beskrive nye funktioner, at lave en ny form for ledelse og at introducere nye ledelsesværdier som led i hele denne her forandringsproces. Vi tror ikke på, at vi kan ændre mindset, hvis ikke vi også ændrer organisationen og måden at lede på.”

De nye ledelsesværdier er bl.a. innovation og ambition – værdier, som skal spredes ud i hele koncernen og ikke kun til redaktionerne:

“Vi har ledelsesmæssigt flyttet os fra at være dagbladsudgivere med nogle læsere til at være medievirksomheder med læsere og brugere. Nu er vi i gang med den næste transformation til at være indholdsleverandører med nogle kunder. Udfordringen er i høj grad at få flyttet os fra den gamle monolog og dét at levere information ud til at foretage samtale og have en relation. Det er faktisk rigtig svært, fordi medierne har været vant til, at det var os, der havde professionalismen til at udvælge, prioritere, redigere og indsamle stof. Men forventningen nu er samtale og relation, og det skal vi vide at levere.”

Kom videre

Se Lisbeth Knudsens oplæg på biblioteksledermødet:http://fatrocket.dk/bib09 Læs om Berlingske Media: http://www.berlingskemedia.dk

Nye ledelsesmæssige udfordringer  

Anna Rasch

“Det, der er vigtigt, er, at man beslutter sig for, hvilken strategisk udviklingsretning man rent faktisk vil følge – og at man så gennemfører den. For jeg tror, at man i biblioteksverdenen rent faktisk har et stort landkort. Man har tegnet masser af muligheder, man ser masser af muligheder for partnerskaber og nye måder, man kan lave servicer på. Spørgsmålet er, hvordan man får sat de rette transformationsprocesser i gang,” sagde Flemming Poulfelt, professor ved CBS og konferencens ledelsesstrategiske oplægsholder.

Fra beslutning til eksekvering og opfølgning

Spørgsmålet er, om man får truffet de nødvendige beslutninger – og så får dem udfoldet i organisationen. Men også, om man eksempelvis har den kompetence, der skal til for at gennemføre tingene. Det kan være af betydning for den måde, man skal rekruttere eller efteruddanne medarbejdere eller sætte en ny standard i organisationen på. Det handler også om løbende at vurdere, om man er i stand til at leve op til forandringen, hvordan der følges op, og hvordan der måles. “Processen fra at vi vælger en ny retning, til vi får den gennemført i praksis, det er en vigtig udfordring. Og det er ikke noget, man bare gør med et knips med fingrene. Min pointe er, at noget af det, der er vigtigt, når man laver en ny strategi, det er, hvordan sikrer man, at den giver mening i organisationen – og selvfølgelig også, at den giver mening for de vigtigste interessenter,” siger Poulfelt.

Som Poulfelts model illustrerer, er pointen, at den ledelsesmæssige forudsætning for at skabe strategisk forandring og dermed at realisere sin strategi – og i sidste ende at skabe konkrete resultater – er, at man som leder skaber sin handlekraft gennem “mening” – bl.a. gennem evnen til at udstikke en klar retning gennem profil, retning, gejst og budskab – og ’commitment’.

Er man klar til at gå i gang med at skabe en ny måde at drive bibliotek på, kan man lade sig inspirere af Poulfelts model for ledelse, version 2010, der har fokus på at:

• Skabe strategisk retning og identitet og proaktivt at fastlægge profil og kurs
• Håndtere interessenterne og at udnytte viden til skabe innovation og resultater
• Skabe værdier og udøve værdibaseret ledelse på et bredt grundlag
• Undgå kompetenceopsaftning og give rum for, at nye kompetencer kommer i spil
• Sikre eksekvering af tanker til handling
• Udnytte vidende ressourcer igennem ledelse af videnmedarbejdere og processer
• Forbedre, forny og forandre ved hjælp af udviklende transformationsprocesser
• Kommunikere gennem etablering af meningsskabende meldinger og dialoger
• Skabe gejst ved udvikling af stemning, fremdrift og tillid
• Sikre commitment over for andre og en selv

Strategisk forandring handler med Poulfelts ord ganske enkelt om at sætte ny retning – og er for vigtig til at blive overladt til topledelsen. Én leder vil sjældent have kompetence til både at formulere visionen, at kommunikere den til medarbejderne, at træffe beslutninger, at eksekvere og at følge op – for at skabe rum for forandring er det nødvendigt at bryde vanens magt og den konventionelle tankegang. Og så er det bare med at få arbejdshandskerne på og få sat gang i processen.

Temamøder

Bibliotekernes bidrag til læring og dannelse 

Oplægsholdere: Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening, og Carl-Otto Dethlefsen, DR

Lisbeth Vestergaard og Eva Sønderstrup-Andersen 

Hvordan kan DR og bibliotekerne i fællesskab nå ud til endnu flere danskere? Skal bibliotekerne konkurrere med de etablerede læringstilbud? Disse spørgsmål satte rammen for temamødet om bibliotekernes bidrag til læring og dannelse, hvor Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, og

Carl-Otto Dethlefsen, udviklingsredaktør på DR2, gav deres bud på de muligheder og udfordringer, bibliotekerne står over for.

DR og “Danskernes Akademi”

DR’s public service-forpligtelse handler om at styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund og sikre adgang til information og debat. Hvad angår undervisningsprogrammer er DR ved lov pålagt at sætte særligt fokus på at motivere befolkningen til videreuddannelse som supplement til folkeskolen og den øvrige folkeoplysning. DR skal også fokusere på tidens aktuelle temaer inden for folkeoplysning.

Carl-Otto Dethlefsen fremhæver, at programmer som “Viden Om”, “Horisont”, DR2’s temaaftener og mange af P1’s formater alle rummer elementer af læring, men derudover sendes der årligt cirka 100 timers egentlige undervisningsprogrammer. DR har en ambition om at give borgene et mere samlet univers af viden inden for et bredt spektrum af emner og lancerer derfor i 2010 “Danskernes Akademi”. Der er tale om et samarbejde mellem DR, universiteterne og andre videnformidlere. Programmet vil ligge på DR2’s eftermiddagsflade, og der vil være uddybende materiale og podcasting på websitet.

Både DR og bibliotekerne står over for udfordringen med at betjene mere differentierede brugergrupper. Det er en stor mundfuld at planlægge den systematiske indsats, der sikrer, at begge institutioner rammer størstedelen af befolkningen med relevante tilbud. En del af løsningen ligger i partnerskaber. DR ser en oplagt partner i bibliotekerne, der vil kunne supplere med udvalgte materialer om de emner, som tages op i “Danskernes Akademi”. Dethlefsen opfordrer til, at bibliotekerne gør borgerne opmærksomme på tilbuddet og tænker det sammen med de læringsaktiviteter, der finder sted på det enkelte bibliotek.

Hva’ ka’ bibliotekerne?

Michel Steen-Hansen mener, at bibliotekerne skal holde fast i, at de er dannelsesinstitutioner, og arbejde målbevidst for at styrke og profilere læringsaktiviteter. Det er ærgerligt, hvis bibliotekerne ikke laver undervisning, for de har alle kompetencerne til at løfte opgaven og skabe værdi for brugerne. Folkeoplysningsforbund, VUC’er, skoler og andre lignende aktører er etablerede undervisningsinstitutioner. Der ligger et stort potentiale i at lave fælles udviklingsplaner med disse lokale institutioner og samtidig sætte læring mere offensivt på bibliotekernes brugerorienterede dagsorden.

For Michel Steen-Hansen er programsætning et nøgleord. Bibliotekerne skal programsætte læring og viden og gøre mere for at “pushe” viden til brugerne. Der eksisterer en myriade af undervisningstilbud på de enkelte biblioteker. Men der er mere slagkraft i fælles, koordinerede læringsprogrammer på tværs af kommunegrænserne. Med en mere metodisk og ens tilgang kan bibliotekerne blive stærke spillere på undervisningsområdet, såvel lokalt som nationalt.

Budskaberne fra de to oplægsholdere falder i god jord hos tilhørerne. Flere fremhæver, at der er solid grobund for at skabe fælles udviklingsplaner med andre læringsinstitutioner, og at bibliotekerne kan byde ind med målrettet undervisning, som dels opfylder konkrete, hverdagsrelaterede behov som oprettelsen af en profil på Facebook og billetbestilling på nettet, dels yder mere generelle servicer som kurser i digitale selvbetjeningsløsninger og introduktion til Word.

Vidensamfundet er en realitet, og det er blevet smart at være klog. Netop derfor har bibliotekerne en særlig mulighed for at brande sig selv som dannelsesinstitution. Og hvis DR og bibliotekerne går sammen om at sætte læring højt på dagsordenen, vil det gøre en forskel for mange.

Markedsføring af hvad – koncept eller tilbud og materialer?

Oplægsholdere: René Steffensen, CBS, og Lisbeth Christensen, Horsens Kommunes Biblioteker

Christian Søndergård Christensen og Jonna Holmgaard Larsen

Et “markedsført” biblioteksledermøde

“Det ny bibliotek er her”, lød overskriften på allerførste side i Styrelsen for Bibliotek og Mediers nye årsberetning under et billede af direktør Jens Thorhauge i skarpt fokus på en baggrund af diffuse, udflydende omgivelser. Budskabet var da heller ikke til at tage fejl af på det netop afholdte biblioteksledermøde, hvor deltagerne i grupper skulle indspille en treminutters video med letbetjente kameraer med begrundede bud på årets og næste års vigtigste biblioteksbegivenheder. Styrelsen startede med at tage egen medicin, og der var utvivlsomt tale om et eksempel på markedsføring af en given dagsorden. Men det var ikke bare overflade og cellofan, for gruppearbejdet resulterede også i et godt produkt. Deltagernes film udmærkede sig ved klare og bemærkelsesværdigt entydige tilkendegivelser: Bibliotekerne skal satse på nye formidlingsformer og partnerskaber, og det var biblioteksbegivenheder med de egenskaber, der blev fremhævet.

Markedsføring af Det ny bibliotek

Det er vanskeligt at tale om et koncept uden samtidig at medtænke markedsføring. Det ligger implicit i konceptbegrebet, at det skaber opmærksomhed. Det er en idé, der giver ramme og retning. Det ny bibliotek forstået som bibliotekernes samlede tilbud, ydelser og produkter forudsætter og ender med markedsføring. Først med markedsføring bliver det til et brand – det nye bibliotekskoncept. Det er netop i erkendelse af, at Det ny biblioteks forskellige tilbud kræver en intensiv, differentieret markedsføringsindsats og en tilsvarende ny og anderledes formidlingsform, at styrelsen har ydet støtte til en række folkebibliotekers markedsføringsprojekter, der skal være afsluttet ultimo maj 2010.

Fingeren på pulsen – tema på biblioteksledermødet

Der vil først foreligge et samlet indtryk af markedsføringsindsatsen af Det ny bibliotek på folkebibliotekerne til sommer, hvor resultaterne af projekterne formidles til alle folkebiblioteker fra en fælles server.

Med oplægget “Strategisk markedsføring af Det ny bibliotek” tog biblioteksledermødet imidlertid temperaturen på CBS Bibliotek og Horsens Bibliotek – et forskningsbibliotek og et folkebibliotek. “CBS har ingen decideret markedsføringsstrategi”, var de indledende ord i biblioteksdirektør René Steffensens oplæg. Strategi eller ej, i hvert fald var den medbragte reklamefilm rendyrket CBS-koncept. CBS blev repræsenteret ved biblioteket med dets lyse rum af summende studieceller og fuld adgang til alle tænkelige e-ressourcer. En amerikansktalende studerende (en professionel skuespiller) personificerede CBS-konceptet.

Også Horsens Bibliotek markedsfører snarere et udfoldet koncept end materialesamlinger og servicer. Som bibliotekschef Lisbeth Christensen udtrykte det, handler det om markedsorientering snarere end produktorientering. Horsens Bibliotek har især haft succes med markedsføring af bestemte begivenheder som overraskende, opmærksomhedsskabende og timede historier. Et par eksempler: Krimimessen henlægges til et fængsel, og på sin 60-års fødselsdag modtager borgeren en indbydelse fra biblioteket til et forfatterarrangement og får tilmed en boggave.

Det ny bibliotek dækker over mange forskellige tilbud, men må ses og markedsføres som et koncept. Den grundlæggende idé er, at bibliotekerne er, hvor brugerne er. Bibliotekerne skal følge og overraske brugerne – hele livet.

Integreret søgning – bibliotekernes Google?

Oplægsholdere: Ole Holm, Det Kongelige Bibliotek, og Bo Fristed, Århus Kommunes Biblioteker

Lise Mikkelsen og Leif Andresen

Hvad er integreret søgning?

De sidste år har et af buzzwordene i it-en-den af biblioteksdebatten været “integrated search” eller integreret søgning. Det handler i al sin enkelhed om at samle ét søgeindeks på én maskine frem for at foretage distribueret søgning på en række maskiner. Det giver en hurtigere søgeflade og mulighed for en bedre samlet præsentation af søgeresultater fra flere kilder. Endvidere giver det mulighed for frigørelse fra bibliotekssystemet. Integreret søgning er derfor også et alternativ til at integrere netressourcer i bibliotekssystemer.

På temamødet om integreret søgning var der oplæg fra Ole Holm, leder af biblioteksteknologi på Det Kongelige Bibliotek (KB), og Bo Fristed, chef for ITK Kommunikation i Århus Kommune. Begge oplægsholdere forholdt sig til, hvordan og hvorfor bibliotekerne har valgt at arbejde med integreret søgning, hvilke udfordringer og problemer der opstår i den sammenhæng, hvilke brugerreaktioner der ses, og hvad de nye muligheder kan bruges til.

Integreret søgning på Århus Kommunes Biblioteker

Bo Fristed tog udgangspunkt i TING-partnerskabet mellem DBC, København Kommunes Biblioteker og Århus Kommunes Biblioteker. Formålet med TING-partnerskabsaftalen er bl.a. at skabe konsensus om fælles retningslinjer for udvikling og samarbejde samt at bidrage til den fælles biblioteksudvikling i Danmark. DBC bidrager med drift og udvikling af selve brøndlaget, mens bibliotekerne arbejder med slutbrugergrænseflade og præsentation.

I TING-konceptet er den store udfordring spørgsmålet om, hvordan bibliotekernes informationer frigøres, samtidig med at deres og brugernes viden synliggøres, der skabes relationer imellem dem, og det hele placeres i en kontekst, der giver mening for brugerne. Samtidig med at der arbejdes på at opnå relationer med data, personale og brugere, er der i TING-kon-ceptet et stort fokus på formidling af bibliotekernes ressourcer til mange platforme lige fra mobile devices til pc’er. Nogle af de nye projekter, som er på vej, er elektroniske bogbidder til S-togene, net-lydbøger og digital trendspotting, hvor vilde idéer kan afprøves. En af de udfordringer, som der skal arbejdes på i TING-projektet, er, hvordan der sættes fokus på den enkelte bruger.

Integreret søgning på KB

Ole Holm fortalte om KB’s arbejde med integreret søgning de sidste tre år. KB er en del af PRIMO-konsortiet, som består af KB, Det Administrative Bibliotek, Danmarks Tekniske InformationsCenter og Aalborg Universitetsbibliotek.

I 2008 lavede Snitker & Co. en usability test af KB’s grænseflade. Af positive elementer viste undersøgelsen, at søgningen overraskede brugerne positivt ved, at de søgte i ressourcer, som de ikke havde forventet at finde. Af ulemper kan nævnes, at der var for mange biblioteksfaglige begreber i grænsefladen.

Erfaringerne på KB er, at integreret søgning udstiller bibliotekernes styrker og svagheder, og at der er et konstant behov for dataoprydning, konsolidering, harmonisering og berigelse. Derudover er der en stor udfordring i at bevare overskuelighed, anvendelighed og relevans for den enkelte bruger, når man søger samtidigt i meget forskellige ressourcetyper. Men det er netop ved at supplere med andet end katalogdata, f.eks. digitaliserede data, mediedata, fuldtekstdata, forskningsregistrering m.m., at integreret søgning kommer til sin ret. Hvis man kun råder over katalogdata, er integreret søgning en meget dyr løsning! Samtidig vil KB ikke gå på kompromis med kvaliteten, og der er derfor hele tiden overvejelser om, hvilke samlinger som skal integreres, og hvordan man kan forbedre data.

Fra netværk til forpligtende partnerskab

Oplægsholdere: Per Palving Larsen, IT og Telestyrelsen, og Knud Schulz, Århus Kommunes Biblioteker

Inger Frydendal og Kamma Kirk Sørensen

Hvordan kan bibliotekerne skabe en mere systematisk tilgang til partnerskaber, og hvordan skaber man forpligtende partnerskaber med fælles målsætning? Det var indgangsvinklen, da mindst 20 biblioteksledere deltog i temamødet om bibliotekerne i attraktive partnerskaber.

Der var varmet godt op til temamødet på den allerede afviklede del af biblioteksledermødet, hvor nødvendigheden af nye partnerskaber gik som en rød tråd gennem både deltageres og oplægsholderes bidrag – ikke mindst Lisbeth Knudsens iderige oplæg gav en god indgangsvinkel til temaet. Koncernchefen for Berlingske Media inviterede bibliotekerne til at deltage i partnerskaber om skabelsen af det hyperlokale stof på koncernens nye platform Din By.

Bindeled til borgerne

En del af Berlingske Medias strategi for fremtiden er bl.a. indgåelse af partnerskaber med andre indholdsleverandører, hvor opgaven for medierne er at facilitere indholdet for brugerne. Den samme model ligger lige til højrebenet for bibliotekerne.

Den overordnede strategiske anbefaling fra deltagerne i temamødet er da også, at bibliotekerne især kan tilbyde sig som bindeleddet til borgerne.

Mange potentielle partnere har ikke naturlig adgang til borgerne eller tilstrækkelig gennemslagskraft. Det gjaldt f.eks. borger.dk, hvilket Per Palving Larsen fra IT- og Telestyrelsen forklarede på temamødet. I det strategiske partnerskab mellem bibliotekerne og borger.dk er bibliotekerne netop bindeleddet til borgerne. Resultatet er et markant forøget besøgstal på borger.dk – især i løbet af kampagneugerne med bibliotekernes særlige kurser og synliggørelse af de digitale selvbetjeningsløsninger, men også efter kampagnen er besøgstallet øget markant. Partnerskabet har ifølge Per Palvig Larsen mere end levet op til forventningerne. At bibliotekerne er en bedre partner for borger.dk end f.eks. Borgerservice, skyldes primært, at bibliotekerne med deres højere uddannede personale og deres it-viden, deres informationskompetence og deres erfaring i uformel undervisning har kunnet facilitere indholdet for brugerne.

Konkurrenter eller partnere?

En anden gruppe potentielle partnere er de gamle medier, dvs. aviser, radio og tv, som traditionelt har haft adgang til borgerne, men som nu i forhold til deres kerneydelse er ved at miste taget i deres kunder, der søger over til nye udbydere –en helt parallel situation til bibliotekernes. Både de gamle medier og bibliotekerne konkurrerer om brugernes sparsomme fritid. Ydermere bruger bl.a. aviserne deres informationskompetence til at udvikle nye servicer, som bibliotekerne lige så godt kunne tilbyde, jf. bl.a. Din By fra Berlingske Media.

Som ligeværdige partnere i stedet for konkurrenter har de lokale medier og bibliotekerne en mulighed for at fastholde kunder og brugere ved at gøre brug af hinandens formidlingskompetencer. Det hensygnende dagblad kan få et nyt bindeled til læserne med en ny platform med et menneskeligt ansigt i det fysiske bibliotek. I Herning er biblioteket i sommer rykket ind til Herning Folkeblad i Mediehuset med en filial, der har fokus på nyhedsformidling og demokratisk debat. Bibliotekets image skærpes med det klare fokus på nyheder, refleksion og debat. Brugerne får nuancerede nyheder bl.a. gennem dybdegående research og debatoplæg med udgangspunkt i aktualitet, holdninger og engagement skabt i et tæt samspil mellem de to faggrupper i huset – en klar win-win-situation.

Partnerskabets ABC

For at der kan være tale om et partnerskab og ikke blot et netværk, skal der være et forpligtende samarbejde, hvor begge parter bringer ressourcer ind i samarbejdet, og hvor der formuleres fælles spilleregler. Samtidig skal samarbejdet skabe win-win-situationer til gensidig berigelse for samarbejdsparterne og til glæde for bibliotekets brugere. Det er den definition, som en arbejdsgruppe under Carina-udvalget er kommet frem til.

Ifølge bibliotekschef Knud Schulz, Århus Kommunes Biblioteker, som har deltaget i arbejdsgruppen, handler partnerskaber om, hvem der er bedst til hvad. Hvis bibliotekerne strategisk går efter at supplere deres ressourcer og kompetencer med flere ressourcer og nye kompetencer fra en samarbejdspartner, kan der opnås højere kvalitet, ny diversitet og nye produkter, ny viden, ny inspiration og nye netværk. Både civilsamfundets aktører, andre dele af det offentlige system og erhvervslivet er naturlige partnere for bibliotekerne. Et eksempel er Klimakanalen, hvor 12 biblioteker og Århus Kommune i partnerskab med bl.a. Digital Urban Living, jp.dk og Vestas vil levere nyheder fra klimakonferencen.

Knud Schulz slog fast, at bibliotekernes legitimitet i fremtiden i højere grad er afhængig af, hvad de kan bidrage med ud over materialer, og hvilke relationer de har til brugerne og det omgivende (lo-kal)samfund. Hans påstand er, at partnerskaber kan styrke relationerne til brugerne og samtidig styrke lokalsamfundet.

Biblioteksudvikling på brugernes præmisser

Oplægsholder: Stine Staunsager Larsen, Roskilde Bibliotekerne

Ann Poulsen og Jakob Nedergaard Mortensen

Bibliotekerne har med nettets stigende betydning som hurtig kilde til fri information og underholdning mistet deres særstatus i forhold til gratis oplysning og kulturelle aktiviteter for alle. I stadig højere grad skal de derimod konkurrere med nettets mange tilbud, der er med til at fastsætte niveauet for brugernes forventninger.

De nye brugere

Vidensamfundets brugere er kompetente, målrettede og handlekraftige, og de forventer en høj, individuelt tilpasset service. Deres værdier og behov er flygtige, og de reagerer ofte uforudsigeligt. De anser ikke bibliotekaren for at være en autoritet i sig selv og er illoyale i deres tilhørsforhold, samtidig med at de forventer medindflydelse.

Brugerinddragelse

Bibliotekerne har derfor en formodning om, at brugerinddragelse er vejen frem for at gøre bibliotekernes tilbud relevante for de nye brugere. Gennem brugerinddragelse kan bibliotekerne måske også tiltrække andre end de allerede kendte biblioteksbenyttere, og involvering af brugerne kan skabe oplevelser, som vil være virkelig attraktive. Ved hjælp af ny teknologi kan brugerne endda være aktivt deltagende og medskabende i aktiviteter og tilbud. Brugerne skal simpelthen opfattes som en ressource.

Men brugerne skal ikke blot spørges, de skal i ordets bogstaveligste forstand bruges. De kan bidrage med kvalitative data til bibliotekernes undersøgelser, og deres behov, livserfaringer og kompetencer skal i spil. Man skal dog have i mente, at det ikke er bibliotekerne, som brugerne er eksperter i, understregede Stine Staunsager Larsen. De er eksperter i deres forhold til bibliotekerne, som derfor har ansvaret for at styre processen med involvering – en proces, der skal ske med åbenhed og respekt for brugernes input. Brugerdreven innovation kan foregå både som fænomen og ved anvendelse af en valgt metode. Udtrykket fænomen dækker over de udviklinger, der sker af sig selv uden styring, mens metode kræver en systematisk og bevidst tilgang til udvikling.

De fleste biblioteker er i dag indrettet til at håndtere materialer, og derfor kræver det omstillingsparathed hos personalet at inddrage brugerne. De ansatte skal skifte fra fokus på materiale til brugerfokus, og de skal lære at arbejde som “drivere” frem for “driftere”.

En brugerdrevet succes – erfaringer fra Roskilde

Roskilde Bibliotek har gennem længere tid arbejdet bevidst på at inddrage brugerne. Personalet benytter sig af forskellige metoder, afhængigt af om inddragelsen sker tidligt i udviklingsprocessen og skal tjene til inspiration og ideudvikling – eller senere i processen til afprøvning af idéer. Anvendte metoder i Roskilde er bl.a. personas og fokusgruppeinterviews.

Et eksempel på et succesfuldt projekt med aktiv involvering af brugerne er AgeForce, som er et netværk for ressourcestærke 50+’ere. Processen har været styret af biblioteket, der fungerede som igangsætter, sekretariat og mødested. Samtidig blev projektet forankret blandt brugerne. Biblioteket var meget bevidst om at spørge brugerne om deres behov uden at lægge svar i munden på dem. Brugernes tilbagemeldinger blev af biblioteket omformuleret i nogle få, men velvalgte ønsker: et reklamefrit forum uden adgang for unge og med fokus på indhold frem for selvpromovering. Netværket tæller i dag, hvor det er ved at gå over til drift, 1.000 medlemmer, og det vokser stadig.

At åbne sig mod det ukendte

Erfaringerne fra Roskilde er, at når brugerne kommer ind på biblioteket – og biblioteket i andre sammenhænge kommer ud til brugerne – bliver grænsen mellem bibliotek og omverden mere flydende.

Kompetenceudvikling skal lære personalet at inddrage brugerne, og de ansatte skal kende en række redskaber til dette formål. På brugbrugerne.dk kan man finde en række eksempler på sådanne redskaber. Der kan også hentes inspiration til metoder i andre fagområder samt gennem videndeling og partnerskaber på tværs af sektorer.

Gennemslagskraft på nettet

Oplægsholder: Flemming Munch, Statsbiblioteket

Ulla Kvist og Erik Thorlund Jepsen

“Bibliotekernes tilbud på nettet er ikke slagkraftige nok,” var Flemming Munchs lidt provokerende indledning til et oplæg på temamødet om gennemslagskraft på nettet. Mange af de nettjenester, bibliotekerne har oprettet, lever en næsten ukendt tilværelse på nettet, og de tjenester, f.eks. bibliotek.dk, som qua deres indhold burde kunne tiltrække mange brugere, har færre besøg end andre lignende kommercielle tjenester. Det er ikke ambitiøst nok; bibliotekerne skal tage det gode fra de kommercielle tjenester, efterligne det med et twist, tænke stort og ikke alle udvikle hver sin egen pallesgavebod.dk, mente Flemming Munch.

Kogebog for slagkraftige løsninger

Flemming Munch ønskede med sit oplæg at komme med et bud på en kogebog – med netmusik.dk som case – for, hvordan bibliotekerne kan udvikle slagkraftige løsninger på nettet. Med udgangspunkt i et historisk tilbageblik kom Flemming Munch med følgende tre enkle, men basale læresætninger for den videre udvikling:

1. Det er uklogt at tro, at gode gamle værktøjer automatisk giver succes i fremtiden
2. Det er uklogt at betragte fremtiden som en fremskrivning af fortiden
3. Det er ufedt bare at følge strømmen

Udfordringerne er mange og store, men den største er dog klart bibliotekernes lange og tunge fortid. Bibliotekerne har været her i mange hundrede år, og nu er fem år pludselig rent udviklingsmæssigt meget lang tid. Andre udfordringer er bl.a., at:

• Alt bliver kommercialiseret overnight
• Der bliver foretaget bypass af bibliotekerne, der opstår konkurrence fra helt uventede sider
• Individualisering er et kundekrav
• Det hele bliver digitalt
• Det hele bliver gratis
• Det hele går hurtigere, produktlevetiden falder, ikke et eneste nyt produkt holder mere end højst tre år, og innovationsbehovet stiger lige så hurtigt

Derfor er det vigtigt, at bibliotekerne vægter en prioritering af ressourcerne højt ved at fjerne gamle værktøjer og indføre nye i stedet. Det handler om at turde foretage til- og fravalg.

Bibliotekerne er gode til at udarbejde mange, lange rapporter og analyser, men med en meget begrænset action. Kulturen skal ændres, så den bliver præget af dynamik, forretning og forandring. Morten Bay taler i Homo Conexus om begrebet netværksmennesket og opdeler os i digitale indfødte (typisk de unge) og digitale immigranter. Det er problematisk for den videre udvikling, at bibliotekerne i den grad mangler de digitale indfødte blandt de ansatte.

Volumen og fornyelse – en vej til succes

Netmusik.dk er ifølge Flemming Munch et eksempel på, hvordan en dårligt besøgt netværkstjeneste kan vendes til en succes med en vækst på 300 % fra 2006 til 2009 målt på downloads. Produktet er dog ikke slagkraftigt nok endnu, og derfor er der flere udviklingsplaner for 2010, bl.a. skal salg af reklamer bane vejen for gratis ydelser på netmusik.dk.

Følgende punkter bør være med i en kogebog for, hvordan bibliotekerne kan blive mere slagkraftige på nettet:

• Volumen og fornyelse frem for alt, stort er ikke nødvendigvis godt, men helt afgørende
• Pipeline skal sikre kontinuerlig fornyelse – ingen hvilen på laurbærrene
• Think big – i modvind skabes tit de bedste idéer
• State of the artteknologien er ikke længere det vigtigste
• Nye forretningsmodeller er alfa og omega, tingene skal ofte vendes helt på hovedet
• Arbejd med pengestrømmen – uden finansiering er planerne dømt til fiasko
• Markedsføring skal professionaliseres og øges – vær der, hvor kunden er
• Partnerskaber og arbejdsdeling – decentral centralisering og win-win-situationer er en forudsætning. Bibliote kerne er langtfra verdensmestre i markedsføring og kan med fordel indgå i partnerskaber lokalt såvel som regionalt

Et eksempel kunne være, hvordan bibliotekerne håndterer den nye e-bogs-læser Kindle, som lige nu udgør en trussel mod bibliotekerne, men også en mulighed med alle de faciliteter, som den indeholder. “Så nedsæt dog en task force, der kan tage sig af at udarbejde fælles forslag til forretningsmodeller og praksis inden for den samlede biblioteksverdenen,” lyder Flemmings Munchs opfordring til bibliotekerne.