Historien

DEFF startede i 1998 som et femårigt projekt med det formål at give forskere og studerende ved universiteter og højere læreanstalter lettere adgang til elektroniske ressourcer. DEFF gik i permanent drift i 2003, og med etableringen blev disse initiativer udvidet med fokus på output fra forskningsprocessen i form af forsknings-registrering, Open Access og Den Danske Forsk-ningsdatabase.

Den internationale udvikling og det seneste inter-nationale review af DEFF tyder på, at bibliotekerne også kan spille en værdifuld rolle i forsknings-processen. Bibliotekernes understøttelse af nye læringsforløb og af informationskompetence giver således nye muligheder for at understøtte selve læringsprocessen. I forhold til forskning er der øget fokus på understøttelse af e-science og på at hjælpe forskere med at strukturere og visualisere primære forskningsdata og koble disse på de efterfølgende forskningspublika-tioner.

Oprindeligt var Danmarks Elektroniske Fag­ og Forskningsbibliotek (DEFF) tænkt som et projekt, der skulle hjælpe bibliotekerne gennem en omstilling fra trykte medier til en digital formidling via internettet. DEFF definerer sig i dag som en samarbejdsorga­nisation for uddannelses­, fag­ og forskningsbibli­oteker.

DEFF blev lanceret som initiativ 10.3 i rapporten Info­samfundet for alle – den danske model, der var udarbejdet i 1996 som regeringens politiske hand­lingsplan. Her var visionen, at: ”Al litteratur­ og anden informationssøgning bør kunne ske elektro­nisk – og hentes hjem elektronisk på det tidspunkt og til det sted, hvor forskeren har brug for det.”

Et projekt ser dagens lys…

DEFF blev etableret som et femårigt projekt med et samlet budget på 200 mio. kr. Størstedelen af mid­lerne anvendtes til at opgradere bibliotekernes lokale IT­systemer, at indkøbe licenser og at digitalisere bibliotekernes gamle katalogkort. DEFF støttede opgraderingen af 122 bibliotekssystemer, licens­aftaler for 45 mio. kr. og digitaliseringen af 2,5 mio. katalogkort og ca. 900.000 referencer i bl.a. Dansk artikelindeks. Brugerne fik på den måde helt nye muligheder for at søge i bibliotekernes samlinger og foretage be­stillinger online. DEFF stillede i forbindelse med støtte til konvertering og opgradering krav om overholdelse af standarder og aflevering af data til bibliotekernes fælles databasesamarbejde DanBib.

Med åbningen af bibliotek.dk i 2000 fik alle danskere således mulighed for at søge i materialer fra alle danske biblioteker og bestille materialer til levering på nærmeste bibliotek.

Den digitale adgang til bibliotekernes bogsamlinger blev suppleret med en omfattende indsats for at give adgang til elektroniske tidsskrifter og databaser gennem køb af licenser. Dette licenssamarbejde er i dag blevet udviklet til et indkøbssamarbejde med 200 deltagende institutioner og en årlig omsætning på 128 mio. kr.

Benyttelsen af licenser var i starten begrænset til bibliotekernes fysiske lokalitet, men i kraft af et fælles udviklet system til adgangsstyring kunne DEFF i 2002 give alle danske forskere og studerende adgang til de elektroniske tidsskrifter og databaser 24 timer i døgnet fra en hvilken som helst computer med internetopkobling.

I projektperioden gennemførte DEFF desuden en lang række projekter.

Ved projektets afslutning var bibliotekernes omstil­lingsproces godt på vej, og visionen om digital ad­gang til bibliotekernes materialer var realiseret. Regeringen besluttede imidlertid, at der fortsat var behov for DEFF og for fælles løsninger, og DEFF blev derfor i 2003 etableret som permanent aktivitet med egen finanslovsbevilling.

DEFF på Finansloven

Den første del af driftsperioden var naturligt nok præget af konsolidering af de initiativer, der var ud­viklet i projektperioden.

Der var således omfattende aktiviteter for at kon­solidere de brugerdatabaser og systemer, som anvendtes til adgangsstyring og til at koble dem til universiteternes øvrige systemer. DEFF støttede etableringen af centrale autentifikationssystemer (CAS) på universiteterne samt udviklingen af det pay­per­view administrationssystem, som i dag an­vendes af 130 biblioteker i Bibliotekernes Netmusik.

Derudover fokuserede DEFF meget på udviklingen af en serviceorienteret arkitektur baseret på web­services. Det skete bl.a. med udviklingen af arkiv­systemet Fedora i samarbejde med Cornell University. Perioden var dog især kendetegnet ved et øget fokus på outputtet fra forskningsprocessen og på anvendelsen af biblioteksmaterialer i under­visningssammenhæng.

DEFF arbejdede for en bedre formidling af dansk forskning. Man støttede udviklingen af forsknings­registreringssystemet PURE, som i dag er standard­systemet til registrering af forskning. Systemet blev suppleret med institutionelle arkiver med mulighed for at deponere digitale udgaver af universiteternes produktion. Desuden fortsatte DEFF udviklingen af Den Danske Forskningsdatabase som en dækken­de registrant over dansk forskning. Denne indsats blev suppleret af udarbejdelsen af et forslag om en national forskningsportal – det der senere skulle blive til portalen www.videnskab.dk.

Sideløbende med disse aktiviteter blev licenssam­arbejdet udbygget. I lighed med DEFFs øvrige aktivi­teter kom arbejdet fra 2004 til at omfatte institutioner på Undervisningsministeriets område, da disse blev en del af DEFF. På det internationale område ud­byggede DEFF samarbejdet med etableringen af Knowledge Exchange.

For bibliotekernes brugere var de mest markante resultater formentlig en velfungerende adgang til endnu flere elektroniske tidsskrifter og databaser. Ved udgangen af 2006 var den digitale udvikling nået så langt, at 2 ud af 3 udlån fra forskningsbiblio­tekerne var digitale. Etableringen af institutionelle arkiver i Danmark og udlandet kan på sigt blive en lige så værdifuld informationskilde for både stude­rende og forskere.

DEFF i dag

Bestræbelserne på at forbedre adgangen til digital information har efterhånden øget DEFFs fokus på Open Access – aktiviteter der har til formål at give fri adgang til forskningsresultater, som forlagene i dag kontrollerer. Det sker gennem udarbejdelsen af publiceringspolitikker på institutionerne og ved at udbygge den infrastruktur af institutionelle arkiver, hvor forskerne kan eksponere deres forskningsresul­tater. Et andet initiativ til at forbedre adgangen er bestræbelserne på at tilbyde studerende og forskere integreret søgning.

Derudover arbejder DEFF på at konsolidere og effek­tivisere den digitale informationsforsyning, der fort­sat udgør bibliotekernes væsentligste bidrag til at understøtte forskning og uddannelse.

De almene gymnasier, VUC’erne og SOSU’erne er pr. 1. januar 2009 indtrådt i DEFF. Med de rundt regnet 160 nyindtrådte institutioner står DEFF over for nye spændende udfordringer, som forventes at give såvel bibliotekerne som undervisningsinstitu­tionerne et positivt løft.

”The librarians, the knowledge workers need to recognize that their future is as much about the management of knowledge on networks as it is about the management of resources in a physical library.”

Chris Batt, Chris Batt Consulting, fra interview i forbindelse med projektet Fremtidens biblio­teksbetjening af forskere