Udviklingspuljen for folkebiblioteker og skolebiblioteker 2026

Puljen kan søges af folkebiblioteker, skoler (folke-, fri-, privat- og efterskoler), kommuner samt foreninger, nationale samarbejdsorganisationer eller lignende, der understøtter udvikling inden for folke- og skolebiblioteksområdet.

Puljen har til formål at understøtte udviklingen af folkebiblioteker og skolebiblioteker i Danmark. Der er fastlagt tre indsatsområder for udviklingsmidlerne 2026. 

Hvad kan der søges til? 
Ansøgere kan i år søge støtte til projekter inden for nedenstående tre indsatsområder:

1. Børn og unges læsning: Projekter, der styrker børn og unges læselyst og læsekultur i samarbejder mellem skoler og folkebiblioteker
2. Biblioteket tæt på borgerne: Bøger og biblioteksservice skal gøres mere tilgængeligt for alle borgere
3. Kommunal innovationskraft: Frie forsøg, der bidrager til biblioteksudvikling

Den digitale biblioteksudvikling er integreret i indsatsområderne, og der er således også mulighed for at ansøge til projekter med særligt digital fokus.
Den endelige fordeling af de samlede udviklingsmidler til de enkelte indsatsområder afhænger af de indkomne ansøgninger og Strategisk Biblioteksudvalgs vurdering af ansøgningerne. 

Indsatsområde 1. Styrke børn og unges læselyst og læsekultur i samarbejder mellem skoler og folkebiblioteker

Formålet med indsatsområdet er at fremme læsning, læselyst og læsekultur blandt børn og unge gennem samarbejder mellem skoler og folkebiblioteker.

Centrale elementer i projekterne er at styrke det tværfaglige samarbejde på tværs af skoler og folkebiblioteker om udviklingen af læselyst og læsekultur, formidling af bøger og litteratur samt inddragelse af målgruppen, så de oplever sig hørt og inddraget og dermed kan tage ejerskab og være med til at kvalificere projektet eller delelementer i projektet, fx formidlingsformater, litteraturvalg, tematikker mv. 

Der kan fx arbejdes med børnenes frilæsning i skolen, forældresamarbejdet omkring udviklingen af gode læsevaner og styrket læsekultur på tværs af de arenaer, der indgår i børn og unges hverdag. Der kan arbejdes med alle former for litteraturgenrer, og samarbejdet på tværs af skoler og folkebiblioteket kan fx også være forankret omkring udvikling af demokratiske kompetencer og hjælp til børn og unge med at søge, vurdere og anvende information kritisk.

Det tværfaglige samarbejde skal kvalificere indsatsen og være funderet i både lærer- og læringsvejlederfaglige og biblioteksfaglige kompetencer, herunder fx kendskab til målgruppen, relationer til eleverne, viden om nye bøger og inspirerende formidling og pædagogisk, didaktiske refleksioner. Samarbejdet kan fx føre til fælles projekter, forfatterbesøg, læsekampagner og andre aktiviteter, der kan være med til at udvikle og stimulere børn og unges læselyst og læsekultur.

Der kan indgå øvrige samarbejdspartnere som fx fritidsordninger, civilsamfund mv. 

Målgruppen for dette indsatsområde er primært børn og unge (børnehaveklasse til 10. klasse/efterskoler) og sekundært fagprofessionelle og forældre/voksne. 

Indsatsområdet kan søges af skoler, folkebiblioteker, kommuner mv. i et tværfagligt, gensidigt forpligtende samarbejde på tværs af skole, skolebibliotek og folkebibliotek. Der er ikke et fast format for samarbejdet, da det er de lokale forhold, samt projektets størrelse, der afgør omfang og format.
 
Under dette indsatsområde er der ved projekter over 100.000 kr. krav om, at der indgås underskrevne samarbejdsaftaler mellem folkebibliotek og skoler. Søger I som folkebibliotek, forudsætter det et samarbejde med én eller flere skoler. Når en skole søger, kan der også indgå flere skoler i samme ansøgning.

Er det den kommunale forvaltning, der søger, forudsætter det samarbejder med både skoler og folkebibliotek. Disse samarbejder kan også indgås på tværs af kommunegrænser og landsdele, og det vægter positivt i bedømmelsen af ansøgningen, at der inddrages øvrige samarbejdspartnere.

Indsatsområde 2. Biblioteket tættere på borgerne

Formålet med indsatsområdet er at udvikle og fremme bibliotekernes muligheder for at være tilgængelige dér, hvor borgerne er. Centralt for indsatsområdet er udfordringer forbundet med geografiske afstande mellem borgere og biblioteket samt andre barrierer, der hindrer brugen af biblioteket. Øget adgang og tilgængelighed handler også om formidling af litteratur mv. og digitale løsninger, så borgerne oplever, at biblioteket er relevant og tæt på deres behov for kultur og kvalificeret viden.

Under indsatsområdet støttes projekter, der styrker folkebibliotekernes tilgængelighed og relevans ved at være til stede dér, hvor borgerne lever deres hverdagsliv. Dette kan fx ske gennem udvikling af nye bibliotekstilbud, tilstedeværelse på lokale mødesteder, mobile services, opsøgende aktiviteter og partnerskaber med lokale institutioner, samt digitale tilbud, der gør bibliotekets ressourcer og kompetencer tilgængelige, uafhængigt af tid og sted.

Målgrupperne for indsatsområdet er borgere, for hvem den fysiske afstand til nærmeste bibliotek er en barriere, samt borgere, der af andre årsager ikke gør brug af bibliotekernes tilbud og services. Herudover er indsatsen for borgere bredt, som kan få gavn af øget adgang til bibliotekernes tilbud.   

Indsatsområde 3: Kommunal innovationskraft – frie forsøg

Frie forsøg giver mulighed for at søge midler til projekter, der falder uden for årets to øvrige indsatsområder, men som er særligt innovative eller svarer på en national udfordring på en original og overbevisende måde.

Der er skærpet krav til samarbejde på tværs af kommuner og kommunestørrelser til projekter under frie forsøg. Projekterne skal have et tydeligt og formålsbestemt målgruppefokus.

Hvilke typer udgifter kan der ydes støtte til?

• Frikøb af personale (se specifikation nedenfor)
• Formidlingsaktiviteter
• Formidling af projektresultater, fx konferencer/seminarer og publicering
• Konsulentbistand til væsentlige opgaver i projektet, der kræver ekstern ekspertise, fx følgeforskning, ekstern evaluator eller øvrige specialistkompetencer
• Projektrelaterede udgifter til indretning og formidling, herunder understøttende formidlings-artefakter.

Tilskud til løn og konsulentbistand
Det er muligt at søge midler til lønudgifter i forbindelse med projektet. De tilskudsberettigede omkostninger til løn, er den løn, der går til medarbejdere, som arbejder på projektet. Timelønsatserne skal som udgangspunkt afspejle de reelle lønomkostninger (inkl. pension, ekskl. ferie og overhead) knyttet til de enkelte medarbejdere og følge den gældende overenskomst.

Der lægges i vurderingen af ansøgningen vægt på, at der argumenteres for det specifikke behov for eventuelle udgiftsposter til konsulentbistand. I skal sandsynliggøre, at den erfaring og viden, der genereres i projektet, bliver forankret hos projektejer og andre relevante parter efter projektets afslutning.

Puljen støtter ikke: 

• Almindelige drifts- og administrationsomkostninger
• It-udstyr og inventar, herunder iPads
• Uspecificerede projektudgifter
• Materialer til folkebibliotekets og skolebibliotekets bogsamling mv.
• Kompetenceudvikling som selvstændig aktivitet
• Allerede igangsatte projekter, med mindre der er tale om særlig videreudvikling af igangsat projekt

Formelle krav

For at søge støtte skal følgende formelle krav være opfyldt:

• Det ansøgte beløb skal som minimum være 50.000 kr.
• Det er et krav, at de udviklede tilbud/aktiviteter er gratis for brugerne.
• For projekter på 100.000 kr. og derover kræves en medfinansiering fra ansøgers side på min. 20 pct. af det samlede budget.
• Det er et krav for projekter under indsatsområde 1, at der er indgået samarbejdsaftaler mellem folkebibliotek og skole/skoler. For projekter under 100.000 kr. er der alene krav om interessetilkendegivelse for samarbejdet.
• For indsatsområde 2 og 3 stilles der krav om, at der er samarbejde mellem flere biblioteker.

Kriterier

De indkomne ansøgninger vurderes ud fra følgende kriterier:

Indsatsområdet
Hvordan lever projektet op til formålet for indsatsen? Det skal tydeligt fremgå, hvad formålet med projektet er, hvordan det realiseres, og hvad den ønskede effekt er.

Målgrupper
Der lægges vægt på, at projektets aktiviteter er relevante for målgruppen, der arbejdes med, og at projektbeskrivelsen aktivt forholder sig til målgruppens særlige forhold og behov.
 
Fremtidsperspektiv og forankring
Der lægges vægt på, at der er realistiske muligheder for at udnytte et projekts resultater efter projektafslutning. Det betyder, at der i projektbeskrivelsen skal indgå overvejelser, om hvordan projektet eller dele af projektet på længere sigt kan forankres og bidrage fremadrettet.

Praktisk anvendelighed og udbredelse
Der lægges vægt på, at det af projektbeskrivelsen fremgår, hvordan projektets erfaringer kan bruges på andre biblioteker/skoler efterfølgende, så andre kan få glæde af projektets aktiviteter. Det betyder, at det skal sandsynliggøres, at projektet svarer på en udfordring eller mulighed, der gør sig gældende i flere kommuner, og derfor kan være relevant for og berige andre biblioteker/skoler fremadrettet.

Derudover prioriteres projekter, der afprøver nye metoder, arbejdsmodeller og måder at nå den målgruppe, der arbejdes med. Dette vægtes særligt højt for større projekter. For mindre projekter vægtes lokal nyhedsværdi, udviklingsperspektiv og forankring højt. Der tilstræbes desuden en rimelig geografisk spredning i tildelingen af midlerne, og det tilstræbes, at både små og store kommuner er blandt tilskudsmodtagerne.

Ansøgningerne bliver behandlet ud fra en helhedsvurdering af projektbeskrivelse og obligatoriske bilag samt en helhedsvurdering på tværs af hele ansøgerfeltet.

Alle ansøgere skal anvende Slots- og Kulturstyrelsens elektroniske ansøgningsskema og vedhæfte følgende bilag:

• Skabelon til budget (skal anvendes og vedhæftes)
• Skabelon til projektbeskrivelse (skal anvendes og vedhæftes)
• Skabelonen for samarbejdsaftaler (skal anvendes og vedhæftes ved projekter på 100.000 kr. og derover)

Den digitale ansøgning skal være underskrevet med institutionens digitale signatur.

Strategisk Biblioteksudvalg træffer afgørelse om, hvilke projekter der skal støttes.

Slots- og Kulturstyrelsen forholder sig til det fremsendte ansøgningsmateriale og behandler ansøgningerne, som de er blevet indsendt. Ansøgningerne vurderes udelukkende på baggrund af de obligatoriske bilag. Bilag derudover vil ikke blive inddraget i vurderingen af ansøgningen. 

Vi gør opmærksom på, at ansøgninger, der mangler de påkrævede oplysninger, vil blive afvist. Det samme gælder ansøgninger, hvor ansøgningsskemaet og skabelonerne til projektbeskrivelse og budget ikke er benyttet eller er ufuldstændigt udfyldt.

For projekter på 100.000 kr. og derover kræves en medfinansiering fra ansøgers side på min. 20 pct. af det samlede budget. Medfinansiering kan være i form af ansøgers egne midler, eksterne midler eller kapitaliseret arbejdskraft. En del af egenfinansieringen kan komme fra private samarbejdspartnere, fonde, legater m.fl.

I særlige tilfælde kan der dog dispenseres for andelen af medfinansiering, hvis projektet har et nationalt perspektiv og allerede fra starten har en udpræget grad af national inddragelse og relevans samt anses for væsentligt at gennemføre i forhold til puljens formål. Ansøger skal i så fald gøre rede for behovet for dispensation.

Der kræves ingen egenfinansiering for projekter under 100.000 kr.

Der gives tilskud til generel metodeudvikling, men ikke til udvikling af konkrete særlige serviceydelser (jvf. § 20 i lov om biblioteksvirksomhed) med henblik på salg eller til markedsføring af sådanne ydelser.

Der kan bevilliges tilskud på et mindre beløb end det ansøgte. Dette vil være begrundet i tilsagnsbrevet.

Udbetaling
Tilskuddet udbetales i to rater – halvdelen af tilskuddet ved projektstart og den resterende forbrugte del af tilskuddet ved godkendt beretning og afsluttende regnskab. Ved projekttilskud over 1 mio. kr. vil der blive fastlagt en særskilt udbetalingsplan.

Projektvarighed 
Slots- og Kulturstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til projekter i op til to år. Der kan ikke opnås tilskud fra puljen med tilbagevirkende kraft.

Du kan forvente svar medio december 2026.

Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.

Når du har indsendt din ansøgning i Tilskudsportalen, får du en skærmkvittering, som du kan downloade, hvis du vil, men du kan altid se din ansøgning og dens status i Tilskudsportalen under ”Mine ansøgninger". Når den er indsendt korrekt, har den status som "Indsendt".

Du modtager ikke en kvitteringsmail, når du har indsendt en ansøgning.

På din ansøgningssag i Tilskudsportalen kan du se de bilag, du har vedhæftet til ansøgningen. Det er dit eget ansvar, at de nødvendige bilag er sendt med – så husk at se din ansøgning godt igennem.

Hvis du har brug for at kontakte en sagsbehandler, skal du henvende dig via kontaktknappen på din sag i Tilskudsportalen.

Hvis du ikke har ansøgt via Tilskudsportalen, så se her.

Staten yder tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteksområdet, og der afsættes i henhold til § 18 i lov om biblioteksvirksomhed, jf. LB nr. 100 af 30. januar 2013, årligt et beløb på finansloven § 21.31.03.10 til Udviklingspuljen for folkebiblioteker og skolebiblioteker.

Tilskud bevilges under forudsætning af:

• At tilskuddet anvendes i henhold til budget og tidsplan i den projektbeskrivelse, som er vedhæftet ansøgningsblanketten.
• At tilskuddet kan bortfalde eller kræves tilbagebetalt, hvis det ikke anvendes som angivet i ansøgningen, iht. ovenstående bemærkninger eller evt. senere aftalte ændringer.
• At det ved enhver omtale af udviklingsprojektet på egen hjemmeside eller ved publicering af resultaterne i dags- og fagpresse fremgår, at projektet gennemføres med tilskud fra Udviklingspuljen for folkebiblioteker og skolebiblioteker under Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er Strategisk Biblioteksudvalg, der vurderer ansøgningerne.