Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre 2021

Puljen kan søges af folkebiblioteker, skoler, kommuner og institutioner mv., der understøtter og udvikler folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.

Område:

Frister:

    15. september 2021, kl. 23:59

Hvem kan søge?

Puljen kan søges af folkebiblioteker, skoler, kommuner og institutioner mv., der understøtter og udvikler folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.

Hvad er formålet med ordningen?

Puljen har til formål at understøtte udviklingen af folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre i Danmark. Puljen støtter kun projekter i udviklingsfasen. Der er fastlagt tre strategiske pejlemærker for udviklingsmidlerne 2021-2023 og seks indsatsområder for 2021. 

Strategisk Biblioteksudvalg træffer beslutning om, hvilke projekter der skal støttes.

Hvad kan der søges til? 

Ansøgere kan i år søge støtte til projekter inden for nedenstående indsatsområder, som alle skriver sig ind i de strategiske pejlemærker. I år er der ikke et særskilt indsatsområde til udvikling af pædagogiske læringscentre. Ansøgere til projekter, der vedrører pædagogiske læringscentre, kan søge inden for alle indsatsområder. 

Pejlemærke 1. En kerneinstitution i demokratiet

Folkebiblioteket skal indtage en særlig position i demokratiet og være en kerneinstitution, der giver fri og lige adgang til viden. Dette er afgørende i en tid med misinformation og en stigende grad af polarisering i samfundet. I store byer og små lokalsamfund skal biblioteket, fysisk og digitalt, være et rum for debat og diversitet, der skaber grobund for mere folkeoplysning, flere fællesskaber og kvalificeret samfundsdebat.

Biblioteket skal styrke deltagelseskulturen og sammenhængskraften i samfundet og understøtte, at flest mulige borgere involverer og engagerer sig mest muligt som aktive medborgere i samfundet. Både i det lokale nærmiljø og i nationale og internationale samfundsdebatter.

I regi af skolen skal eleverne forberedes til deltagelse og medansvar i et samfund med frihed og folkestyre, og det er en væsentlig del af de pædagogiske læringscentres opgave at understøtte dette formål i samarbejde med lærere og elever.

Indsatsområde 1a. Drivkraft i stærke og bæredygtige lokalsamfund

Under indsatsområdet støttes projekter, som har fokus på at styrke deltagelseskulturen og borgernes aktive, lokale fællesskaber. På skoleområdet støttes også projekter, der fokuserer på elevmedbestemmelse i undervisningen og på skolen.

Strategisk Biblioteksudvalg prioriterer særligt projekter, der har fokus på aktiv borgerinddragelse. 

Indsatsområde 1b. Fremme fri og lige adgang til viden

Under indsatsområdet støttes projekter, som arbejder med at udbrede folkeoplysning og øge tilgængelighed til det brede bibliotekstilbud, bl.a. via nye formidlingsformater, fokus på nye brugergrupper og/eller opsøgende aktiviteter, gerne i partnerskab med andre aktører.

Strategisk Biblioteksudvalg prioriterer særligt projekter, der har fokus på aktiv borgerdeltagelse, samskabelse og inddrager lokale aktører.  

Pejlemærke 2. En dynamo i den digitale transformation

Den digitale transformation har radikalt ændret den måde, som borgerne navigerer i samfundet på. Viden og oplysning søges og formidles i stigende grad digitalt, og der er adgang til uendelige mængder informationer og underholdningstilbud online.

Folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre skal understøtte udviklingen af media literacy hos både børn og voksne. Kritiske og konstruktive kompetencer i relation til bl.a. medieforbrug og sikker adfærd på nettet er nødvendige for aktiv deltagelse i et digitalt velfærdssamfund. Der er stærkt behov for øget teknologiforståelse og for at styrke lysten og evnen til at eksperimentere med nye teknologier og materialer for at gøre både børn og voksne til aktive medskabere.

På biblioteksområdet vidner de seneste års markante stigninger i udlån af e-bøger og lydbøger om, at den digitale transformation også er slået igennem i borgernes læsevaner og biblioteksbrug. Bibliotekerne skal fortsat fokusere på at styrke og udvikle de digitale services, platforme og formater, herunder formidling og udbygning af den digitale samling.

For at skabe størst værdi for danskerne skal bibliotekerne indgå i et sammenhængende digitalt økosystem, som gør det nemt for borgerne at benytte både fysiske og digitale services. I den forbindelse er det oplagt at opsøge nye og udbygge eksisterende partnerskaber, eksempelvis med andre public service institutioner.

Indsatsområde 2a. Udbygge data literacy og teknologiforståelse

Under indsatsområdet støttes projekter, der udbygger børn og voksnes digitale kompetencer, teknologiske forståelse og viden om muligheder og konsekvenser ved samfundets digitalisering. 

Strategisk Biblioteksudvalg prioriterer særligt projekter, der har fokus på at styrke motivationen for og den kreative tilgang til læring og teknologiforståelse, gerne i samarbejde med andre aktører.

Indsatsområde 2b. Udvikle digitale services, platforme og formater

Under indsatsområdet støttes projekter, der udvikler bibliotekernes og de pædagogiske læringcentres digitale services, platforme og formater for bl.a. at fastholde læsning som aktivitet på det digitale område. Projekterne må gerne have en eksperimenterende karakter med hensyn til de digitale formater og koblingen til det fysiske bibliotek.

Strategisk Biblioteksudvalg prioriterer særligt projekter, der bidrager til, at folkebiblioteker/pædagogiske læringscentre når bredere ud, gerne via partnerskaber med andre aktører. Projekterne skal have nationalt perspektiv og indeholde overvejelser om implementering og fremtidig drift.

Pejlemærke 3. En kilde til læring og dannelse hele livet

Læring og dannelse er relevant for alle aldersgrupper. Det er en del af bibliotekernes og de pædagogiske læringscentres dannelsesopgave at bidrage til at understøtte lysten til at lære livet igennem.

Kultur-, natur-, samfundsvidenskab og meget andet ligger inden for rammen af læring og dannelse. Biblioteket skal omfavne begreberne i bredeste forstand, bl.a. fordi læring og dannelse er afgørende for at skabe den bæredygtige udvikling, som fx FN’s verdensmål er katalysator for. For den enkelte borger kan læring og dannelse være drivkraft til udvikling hele livet og bidrage til robusthed og trivsel.

Læsning er en central del af grundlaget for at få stimuleret nysgerrighed og få adgang til ny viden. Lysten og evnen til at læse går hånd i hånd. Undersøgelser viser, at mange danskere, særligt børn og unge, fravælger lystlæsningen af både skøn- og faglitteratur. Derfor skal biblioteker og pædagogiske læringscentre kontinuerligt have fokus på at understøtte gode læsekompetencer og lysten til at læse.

Der skal etableres nye eller udbygges eksisterende samarbejder for at styrke borgernes mulighed for læring og dannelse hele livet. Samarbejde med folkeoplysningsområdet er fx oplagt for voksne målgrupper, mens samarbejde mellem folkebiblioteker, pædagogiske læringscentre og skoler er helt centralt for at nå børn og unge. Også daginstitutioner, skolefritidsordninger samt ungdoms- og erhvervsuddannelser er vigtige samarbejdspartnere for bibliotekerne i den forbindelse.

Indsatsområde 3a. Litteraturen i nye former

Under indsatsområdet støttes projekter, som arbejder med at udfolde litteraturen og gøre både skøn- og faglitteraturen mere nærværende for børn og voksne ved brug af nye metoder, platforme eller samarbejds- og samskabelsesformer.

Strategisk Biblioteksudvalg prioriterer særligt projekter, der har fokus på nye brugergrupper, nye partnerskaber eller på at skabe flere lystlæsere. 

Indsatsområde 3b. Understøtte FN’s verdensmål

Under indsatsområdet støttes projekter, der styrker børn og voksnes muligheder for at arbejde med verdensmålene, og projekter, der bidrager til de forandringer, som verdensmålene opfordrer til. 

Strategisk Biblioteksudvalg prioriterer særligt projekter, der har fokus på borgernes aktive deltagelse i verdensmålene og eksempelvis arbejder med at gøre biblioteket eller skolen til en partner i lokalområdets egne initiativer på området.

Frie forsøg

Frie forsøg giver mulighed for at søge midler til projekter, der falder uden for årets indsatsområder, men som er særligt innovative eller svarer på en national udfordring på en original og overbevisende måde. Projekter, der skriver sig ind i indsatsområderne, har højere prioritet end projekter under frie forsøg.

Projektmodning 

Det er muligt at søge om tilskud til projektmodning, hvis forberedelsen til en projektansøgning kræver ekstraordinære ressourcer. I en projektmodningsfase arbejdes der typisk med at gennemføre behovsanalyser, finde samarbejdspartnere og vælge metode. 

Hvis I vælger at søge om tilskud til projektmodning, skal I redegøre for, hvordan I vil gribe modningsfasen an. Der kan maksimalt søges 70.000 kr. til projektmodning.

Hvilke typer udgifter kan der ydes støtte til?

• Frikøb af personale (se specifikation nedenfor)

• Formidlingsaktiviteter

• Formidling af projektresultater, f.eks. konferencer/seminarer og publicering

• Konsulentbistand til væsentlige opgaver i projektet, der kræver ekstern ekspertise, f.eks. følgeforskning, ekstern evaluator eller øvrige specialistkompetencer

Tilskud til løn og konsulentbistand

Det er muligt at søge midler til lønudgifter i forbindelse med projektet. 

Der kan gives et tilskud på maksimalt 300 kr. pr time. Timerne skal opgøres i effektiv tid brugt på projektet, og timeforbruget skal udspecificeres i det obligatoriske budgetskema. Timepriserne skal som udgangspunkt afspejle de reelle lønomkostninger (inkl. pension, ekskl. ferie) knyttet til de enkelte medarbejdere.

Hvis en projektdeltager eller projektleder har en højere løn end det ovenfor anførte beløb, kan differencen dækkes af egenfinansiering og skal anføres som sådan i budgettet.

Der lægges i vurderingen af ansøgningen vægt på, at der argumenteres for det specifikke behov for eventuelle udgiftsposter til konsulentbistand. I skal sandsynliggøres, at den erfaring og viden, der genereres i projektet, bliver forankret i biblioteket. 

Puljen støtter ikke: 

• Almindelige drifts- og administrationsomkostninger

• It-udstyr og inventar, herunder iPads

• Uspecificerede projektudgifter

• Materialer til bibliotekets samling

• Kompetenceudvikling som selvstændig aktivitet

• Allerede igangsatte projekter

Sådan vurderes din ansøgning

De indkomne ansøgninger vurderes ud fra følgende kriterier:

• Målgrupper

Der lægges vægt på, at projektets aktiviteter er relevante for målgruppen, der arbejdes med, og at projektbeskrivelsen aktivt forholder sig til målgruppens særlige forhold og behov. 

• Samarbejde med andre biblioteker/skoler/andre aktører

Der lægges vægt på, at projektet udvikles i samarbejde mellem flere biblioteker/skoler eller andre aktører, gerne på tværs af kommuner og regioner, med henblik på at projektet svarer på en udfordring eller en udviklingsmulighed, der er relevant i et nationalt perspektiv. 

• Evaluering og fremtidsperspektiv

Der lægges vægt på, at der er realistiske muligheder for at udnytte et projekts resultater efter projektafslutning. Det betyder, at der i projektbeskrivelsen skal indgå overvejelser om evalueringsdesign og tanker om, hvordan projektet eller dele af projektet på længere sigt kan forankres og bidrage fremadrettet.

• Praktisk anvendelighed og bredde

Der lægges vægt på, at det af projektbeskrivelsen fremgår, hvordan projektets erfaringer kan bruges på andre folkebiblioteker/skoler efterfølgende, så andre kan få glæde af projektets aktiviteter. Det betyder, at det skal sandsynliggøres, at projektet svarer på en udfordring eller mulighed, der gør sig gældende i flere kommuner og derfor kan være relevant for og berige andre biblioteker/skoler fremadrettet. 

• Kun for ansøgninger fra de pædagogiske læringscentre 

Der lægges vægt på, at det pædagogiske læringscenters rolle i projektet er tydeligt defineret. Ansøgninger fra PLC’er/skoler vurderes ikke strengt efter kriteriet om samarbejde med andre biblioteker/skoler/andre aktører. 

Derudover prioriteres projekter, der afprøver nye metoder, arbejdsmodeller og måder at nå den målgruppe, der arbejdes med. Dette vægtes særligt højt for større projekter. For mindre projekter vægtes lokal nyhedsværdi, udviklingsperspektiv og forankring højt. Der tilstræbes desuden en rimelig geografisk spredning i tildelingen af midlerne, og det tilstræbes, at både små og store kommuner er blandt tilskudsmodtagerne. 

Ansøgningerne bliver behandlet ud fra en helhedsvurdering af projektbeskrivelse og bilag.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Alle ansøgere skal anvende Slots- og Kulturstyrelsens elektroniske ansøgningsskema og vedhæfte følgende bilag:

• Den digitale ansøgningsblanket (se blanketten i en pdf-version via et link nederst på denne side) 

Skabelon til budget (skal anvendes og vedhæftes)

Skabelon til projektbeskrivelse (skal anvendes og vedhæftes)

Skabelonen for samarbejdsaftaler (kan anvendes og vedhæftes)

Den digitale ansøgning skal være underskrevet med institutionens digitale signatur.

Slots- og Kulturstyrelsen forholder sig til det fremsendte ansøgningsmateriale og behandler ansøgningerne, som de er blevet indsendt. Ansøgningerne vurderes udelukkende på baggrund af de obligatoriske bilag. Bilag derudover vil ikke blive inddraget i vurderingen af ansøgningen. 

Vi gør opmærksom på, at ansøgninger, der mangler de påkrævede oplysninger, vil blive afvist. Det samme gælder ansøgninger, hvor ansøgningsskemaet og skabelonerne til projektbeskrivelse og budget ikke er benyttet eller er ufuldstændigt udfyldt.

Økonomi

For projekter på over 100.000 kr. kræves en medfinansiering fra ansøgers side på min. 40 % af det samlede budget. Medfinansiering kan være i form af ansøgers egne midler, eksterne midler eller kapitaliseret arbejdskraft. En del af egenfinansieringen kan komme fra private samarbejdspartnere, fonde, legater m.fl. 

Der kræves ingen egenfinansiering for projekter under 100.000 kr.

Der gives tilskud til generel metodeudvikling, men ikke til udvikling af konkrete særlige serviceydelser (jvf. § 20 i lov om biblioteksvirksomhed) med henblik på salg eller til markedsføring af sådanne ydelser. 

Slots- og Kulturstyrelsen kan bevillige tilskud med et mindre beløb end det ansøgte. Dette vil være begrundet i tilsagnsbrevet.

Udbetaling

Tilskuddet udbetales efter godkendelse af afsluttet regnskab og evalueringsrapport. Tilskuddet udbetales til den NemKonto, der er tilknyttet institutionens cvr-nummer.

Projektvarighed 

Slots- og Kulturstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til projekter i op til to år. Der kan ikke opnås tilskud fra puljen med tilbagevirkende kraft. 

Hvornår får du svar?

Du kan forvente svar inden udgangen af november 2021.

Når du har indsendt ansøgningen

1. Når din ansøgning er modtaget, får du en elektronisk kvittering. 

2. Efter ansøgningsfristen udarbejder Slots- og Kulturstyrelsens faglige konsulenter indstillinger til Strategisk Biblioteksudvalg.

3. Projekter og indstillinger drøftes på et møde mellem Strategisk Biblioteksudvalg og Slots- og Kulturstyrelsen. Strategisk Biblioteksudvalg træffer beslutning om, hvilke projekter der skal støttes og med hvilke beløb.

4. Efter mødet sender Slots- og Kulturstyrelsen tilsagn og afslag til ansøgere.

Lovgrundlag

Staten yder tilskud til udvikling inden for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, og der afsættes i henhold til §18 i lov om biblioteksvirksomhed, jf. LB nr. 100 af 30. januar 2013, årligt et beløb på finansloven §21.31.03.10 til Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Midlerne indtægtsføres årligt fra udlodningsmidlerne til kulturelle formål.

Bevillingen er i 2020 tilført midler fra nedlagt bevillingskonto 21.31.03.62 Danskernes Digitale Bibliotek.

Hvis du får tilsagn /tilladelse /dispensation skal du...

Tilskud bevilges under forudsætning af:

• At tilskuddet anvendes i henhold til budget og tidsplan i den projektbeskrivelse, som er vedhæftet ansøgningsblanketten.

• At tilskuddet kan bortfalde eller kræves tilbagebetalt, hvis det ikke anvendes som angivet i ansøgningen, iht. ovenstående bemærkninger eller evt. senere aftalte ændringer.

• At det ved enhver omtale af udviklingsprojektet på egen hjemmeside eller ved publicering af resultaterne i dags- og fagpresse fremgår, at projektet gennemføres med tilskud fra Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre under Slots- og Kulturstyrelsen.

Hvem vurderer din ansøgning?

Strategisk Biblioteksudvalg vurderer ansøgningerne efter indstilling fra Slots- og Kulturstyrelsens faglige konsulenter.

Ansøgningsskema som PDF?

Her på siden laves alle ansøgningerne elektronisk, men mange har glæde af at printe en PDF til at orientere sig i kravene, inden de når til udfyldelsen af den egentlige ansøgning. Men husk, at du ikke kan udfylde skemaet i hånden og aflevere det fysisk eller analogt.

Se ansøgningsskemaet i sin fulde længde (kan ikke udfyldes)