Søg
9. Skab overblik over kulturarven i kommunen
er umiddelbart synligt. 2. Feltarbejde, dvs. en nærmere kortlægning af fx bebyggede strukturer, byggeskik og kulturmiljøer. Resultatet kan fx være beskrivelser med kort, foto m.m. samt indkredsning/udpegning [...] , landskabsværdier, kulturværdier fra oldtiden og frem til i dag, arkitektoniske kvaliteter og byggeskik. >> Læs næste kapitel I den digitale udgave af Vadehavsatlasset er den systematiske tilblivelsesproces
Jannerup
n i stationsbyen er typisk stationsbystil. Villaer med pudsede facader, villaer opført i Bedre Byggeskik arkitektur og et andelsmejeri, som dog ikke fungerer længere. BEVARINGSTILSTAND Jannerup er et bysamfund [...] til ca. 1950. Arkitekturen er typisk "stationsbystil": Pudsede huse med bånd og gesimser, Bedre Byggeskik huse og muremesterhuse. Nord for bebyggelsen langs hovedgaden Vesterled, har man fra ca. 1950 og [...] årene fra 1950 og frem til i dag opført villabebyggelse. Husene omkring Nybrovej er præget af Bedre Byggeskik arkitekturen og andre stilarter, som var fremherskende for 75 - 100 år siden. På strækningen imellem
Fanø, Nordby
søfartsinstitutioner bør søges opretholdt. Husene i Nordby er øst-vest orienterede. Byen har en særlig byggeskik og smalle gader og slipper. Mange bevaringsværdige og fredede huse. Sammenhæng med Sønderho skipperby [...] vækst fra slutningen af 1800-tallet. Øst-Vest orientering af husene. Levende "helårsby". Særlig byggeskik. Smalle gader og slipper. Gadenettet peger mod havnen. Naturgrundlag: Det naturlige, uinddigede
Brøns landsby
østsiden af Ribe Landevej, er opført i Bedre Byggeskik. Meget velbevaret. Byens ældste del ligger omkring kirken, her findes gode eksempler på vestslesvigsk byggeskik fra 1700-1800-tallet. Bebyggelsens oprindelige
Juvre
tagfladerne, ligesom man bør undgå nyere tagbelægninger, der er fremmede for den traditionelle byggeskik. Lader og produktionsbygninger bør tækkes med pandeplader eller eternit og man bør her undgå nyere [...] på egnen. Flere gårde og huse er præget af nyere tagmaterialer, der er fremmede for området og byggeskikken, hvilket svækker den samlede oplevelse af landsbyen. Blandt gårdbebyggelsen i Juvre findes også
Mjolden
kamtakker, der er uden arkitektonísk eller kulturhistorisk sammenhæng med egnens og landsbyens byggeskik. Nord for den ældre landbybydannelse fortættes bebyggelsen i en lille bydannelse, der er præget [...] landsbyen ved Brede Å ligger den gamle Færgegård. Bygningen er opført i 1927 med præg af Bedre Byggeskik. Færgegården ligger hævet på et værft og den let hævede bygning udgør et markant og væsentligt element
St. Darum: Darum Nørreby, Vesterby, Midtby, Sønderby
men i flere tilfælde er hele bygningsafsnit nyopførte i stilformer, der efterligner den gamle byggeskik. Der ses både småsprossede vinduer og seksrudede empire vinduer, men i hvilket omfang de efterligner [...] hvidkalkede mure, småsprossede vinduer og stråtag som en fornem repræsentant for marskegnenes ældre byggeskik. Ved en samlet betragtning af gårdene i St. Darum er der en lang række fine eksempler på smukt
Novrup
stilarter: Grundmuring (1800-1850), lokalstil (1850-1900), stationsby-stil (1900-1914) og Bedre Byggeskik (tiden efter 1914). Dertil kommer gårdene før 1850, bygget efter datidens gårdbygningstraditioner [...] sig stadig gældende, da byggeriet blev genoptaget i 1890’erne. Omkring 1900 kom stationbyernes byggeskik for alvor til at påvirke landbyggeriet. Dette ses også i Novrup, hvor man også som følge af et stor
9. Hjemmeværnsskolen i Nymindegab
lejrens tyske murstensbygninger har et frisisk / slesvigsk præg med lignelser til den danske Bedre Byggeskik-tradition. I Hjemmeværnets tid er der opført flere indkvarterings- og uddannelsesbygninger, der
Vilslev, Vilslev Spang, Jedsted
forringe kulturmiljøet væsentligt, hvis ikke de udføres med omtanke og hensyn til den historiske byggeskik. Som eksempel på sårbarheden kan anføres, at Knoldgården, mat. 15æ, der i Kommuneatlasset fra 1990 [...] findes endnu en lang række værdifulde bygninger, der kan tjene som gode eksempler på marskegnenes byggeskik. Enkelte længer eller bygningsdele går tilbage til 1700-årene, men først fra omkring midten af