Kystdiger i Tøndermarsken opnår fredning

Slots- og Kulturstyrelsen har udpeget en række udvalgte kystdiger i området mellem Højer ved Vadehavet og den dansk-tyske grænse som fredede fortidsminder.

Kystdiget i Højer er fra 1861 og er blandt de udpegede fredede fortidsminder. Foto: Slots- og Kulturstyrelsen.

Gennem århundreder har beboere i det sønderjyske marsklandskab sikret sig mod oversvømmelser fra Vadehavet, vinterstorme og høj vandstand ved hjælp af diger - og siden middelalderen er der blevet opført kystdiger, sluser, kanaler og pumpestationer. 

Det har skabt et ganske enestående kulturlandskab med meterhøje kystdiger og brede kanaler i det ellers så flade marsklandskab, og der er faktisk tale om et så unikt kulturlandskab, at Slots- og Kulturstyrelsen nu har udpeget en række kystdiger i området mellem Højer og den dansk-tyske grænse som fredede fortidsminder. 

Arkæolog i Slots- og Kulturstyrelsen Lars Bjarke Christensen siger:

"Der tales meget om kystsikring i disse år, men sikring af kysterne er bestemt ikke noget nyt fænomen. Gennem generationer har vi her i landet forsøgt at tæmme havets kræfter, og det er en målrettet indsats gennem mere end 600 år, der har ført til, at der i Tøndermarsken findes et enestående kulturlandskab med høje kystdiger og brede kanaler i det ellers fuldstændig flade landskab. Det er helt unikt og absolut værd at beskytte." 

Det ældste dige, som er omfattet af fredningen, er det cirka 7,5 kilometer lange ”Hertug Hans-dige”, som hertug Hans beordrede opført i midten af 1500-tallet mellem Højer og Rudbøl. 

Arbejdet med opførelsen af diget blev udført som såkaldt pligtarbejde af lokale bønder, som dog også selv fik glæde af kystsikringen, der beskyttede landbrugsjorden og deres smågårde. 

Læs mere om kulturmiljøet på kanten af marsken

Arbejdsmænd kom langvejsfra

I tidens løb er der foretaget flere inddæmninger ved blandt andet ”Gammel Frederikskog” i 1692, mens et af de yngste af de fredede diger er fra 1861. 

Ved opførelsen af det mere end 6,5 kilometer lange 1861-dige mellem Højer og grænsen ved Siltoft deltog mere end 3000 tilrejsende arbejdsmænd, som rejste helt fra Schlesien, der er en grænseregion mellem Tjekkiet, Polen og Tyskland. 

1861-diget viste blandt andet sin funktion ved en stormflod i 1976 – den største stormflod siden 1825 – hvor vandstanden nåede op på knap fem meter over daglig vande. Selvom bølgerne slog ind over diget, lykkedes det at holde vandet ude. Det blev dog efterfølgende besluttet at bygge det fremskudte dige ved ”Margrethe Kog” i årene 1979-81. 

Arkæolog Lars Bjarke Christensen siger:

"Opførelsen af de sønderjyske diger har uden tvivl været med til at redde utallige menneskeliv. Samtidig fortæller digerne historien om, hvordan man i marsklandet ikke har manglet mod til at tage kampen op mod den barske natur. Det gjorde de for at få mere land under plov og til græsningsarealer til får, køer og andre husdyr, men de gjorde det også for at sikre deres familier mod vandmængderne." 

Slots- og Kulturstyrelsen har for flere år siden fredet de såkaldte værfter i marsken – de jordhøje hvor man anlagde gårdene - så de undgik at blive oversvømmet ved stormflod. Det næste naturlige skridt er derfor at medtage nogle af kystdigerne som fredede fortidsminder. 

Lars Bjarke Christensen siger:

”Vi ved, at man lokalt i Tøndermarsken allerede passer godt på digerne, men der er tale om en så speciel historie, at Slots- og Kulturstyrelsen vurderer, at de udvalgte kystdiger skal være fredede fortidsminder. Forhåbentlig kan fredningen også føre til, at man i resten af landet får øjnene op for kystdigerne og det helt unikke kulturlandskab, de repræsenterer.” 

Fredede fortidsminder må ikke ødelægges eller ændres, og hvis man vil foretage udgravninger på dem, kræver det en særlig tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. 

Læs mere om fortidsmindernes historie   

Yderligere oplysninger:

Arkæolog Lars Bjarke Christensen, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 51 25, lbc@remove-this.slks.dk

Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon: tlf.: 22 61 19 95  

Siden er sidst opdateret: 11.04.2018


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Slots- og Kulturstyrelsens cookiepolitik

(dialogboks slutter)