Stærekassen

Stærekassen er tegnet af arkitekt Holger Jacobsen (1876-1959) og er et af få eksempler på art déco inspireret arkitektur i Danmark.
Foto: Torben Eskerod

Historie

Stærekassen er tegnet af arkitekt Holger Jacobsen (1876-1959) og er et af få eksempler på art déco inspireret arkitektur i Danmark. Oprindeligt blev Stærekassen bygget som en fælles løsning for Statsradiofonien og Det Kongelige Teater, der begge havde pladsproblemer. Byggeriet blev påbegyndt i 1929, og Stærekassen blev officielt indviet den 28. august 1931.

Statsradiofonien flyttede i 1945 ind i Radiohuset på Rosenørns Allé, hvorefter Det Kongelige Teater stod alene med bygningen. I 2008 blev et nyt skuespilhus indviet, og teatret forlod dermed også Stærekassen. Slots- og Kulturstyrelsen har siden lejet bygningen ud. Stærekassen blev fredet i 1995.

Istandsættelse

Fra 1999 til 2002 blev Stærekassen ombygget og renoveret. I den forbindelse fik Stærekassen nye stole, ny sceneteknik og nyt lydanlæg til effektlyd. Endvidere blev der lavet tiltag til forbedring af akustikken, og bygningen fik handicapvenlige forhold for kørestolsbrugere.

Kunstudsmykning

En række kunstnere har udsmykket Stærekassen både indendørs og udendørs. Det store arbejde blev styret af bygningens arkitekt, Holger Jacobsen, og i 1929 donerede Ny Carlsbergfondet 230.000 kr. til projektet. Den indvendige udsmykning består blandt andet af en række malerier. Det mest fremtrædende er kuplen ved baren, som er en freskoudsmykning af Venus og Neptun – lavet af Harald Hansen. Endvidere har 15 kunstnere malet i alt 30 skystykker.

Den indvendige udsmykning omfatter også en radiogud udtænkt af Holger Jacobsen, men endelig udformet af billedhugger Jean René Gauguin. I 1978 lavede Robert Jacobsen et af de nyere værker, der hylder Harald Landers ballet ’Etudes’.    

Udvendig udsmykning

Billedhugger Einar Utzon-Frank har udsmykket scenetårnet med skulpturer i femte etages højde. Mod Kongens Nytorv ses den græske gud Apollon med komediens og tragediens muser. Mod Heibergsgade hænger Mozart med violinen, Eros på svanen og Shakespeare. Sidstnævnte skal symbolisere musikken, dansen og dramaet.

Under scenetårnet finder man nordens næststørste mosaik, som blev lavet gennem otte år af Ejnar Nielsen og hans medarbejdere. Til mosaikken er der brugt tre millioner stifter fra glasmosaikfabrikker i Venedig. I mosaikken optræder fire eksponenter fra kunstens verden i skikkelse af Oehlenschläger, H. C. Andersen, Johannes V. Jensen og Carl Nielsen.

Tilsvarende er radioen repræsenteret via fire fysikere, der hver især har ydet en eller anden form for bidrag til udviklingen af radioen: Ole Rømer, H. C. Ørsted, Valdemar Poulsen og Niels Bohr.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)