Strategiske pejlemærker 2021-2023

De treårige strategiske pejlemærker for udviklingsmidlerne for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre fastlægges af Kulturministeren efter drøftelse med Kommunernes Landsforening på baggrund af et oplæg fra Strategisk Biblioteksudvalg.

Der er fastlagt tre strategiske pejlemærker for udviklingsmidlerne 2021-2023. Pejlemærkerne konkretiseres årligt i en række indsatsområder, som danner rammen om udmøntningen af årets udviklingsmidler. De tre strategiske pejlemærker for 2021-2023 er:

Biblioteket og det pædagogiske læringscenter som

1. En kerneinstitution i demokratiet 

Folkebiblioteket skal indtage en særlig position i demokratiet og være en kerneinstitution, der giver fri og lige adgang til viden. Dette er afgørende i en tid med fake news og en stigende grad af polarisering i samfundet. I store byer og små lokalsamfund skal biblioteket, fysisk og digitalt, være et rum for debat og diversitet, der skaber grobund for mere folkeoplysning, flere fællesskaber og kvalificeret samfundsdebat. 

Biblioteket skal styrke deltagelseskulturen og sammenhængskraften i samfundet og understøtte, at flest mulige borgere involverer og engagerer sig mest muligt som aktive medborgere i samfundet. Både i det lokale nærmiljø og i nationale og internationale samfundsdebatter. 

I regi af skolen skal eleverne forberedes til deltagelse og medansvar i et samfund med frihed og folkestyre, og det er en væsentlig del af de pædagogiske læringscentres opgave at understøtte dette formål i samarbejde med lærere og elever.

2. En dynamo i den digitale transformation 

Den digitale transformation har radikalt ændret den måde, som borgerne navigerer i samfundet på. Viden og oplysning søges og formidles i stigende grad digitalt, og der er adgang til uendelige mængder informationer og underholdningstilbud online. 

Folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre skal understøtte udviklingen af media literacy hos både børn og voksne. Kritiske og konstruktive kompetencer i relation til bl.a. medieforbrug og sikker adfærd på nettet er nødvendige for aktiv deltagelse i et digitalt velfærdssamfund. Der er stærkt behov for øget teknologiforståelse og for at styrke lysten og evnen til at eksperimentere med nye teknologier og materialer for at gøre både børn og voksne til aktive medskabere. 

På biblioteksområdet vidner de seneste års markante stigninger i udlån af e-bøger og lydbøger om, at den digitale transformation også er slået igennem i borgernes læsevaner og biblioteksbrug. Bibliotekerne skal fortsat fokusere på at styrke og udvikle de digitale services, platforme og formater, herunder formidling og udbygning af den digitale samling. 

For at skabe størst værdi for danskerne skal bibliotekerne indgå i et sammenhængende digitalt økosystem, som gør det nemt for borgerne at benytte både fysiske og digitale services. I den forbindelse er det oplagt at opsøge nye og udbygge eksisterende partnerskaber, eksempelvis med andre public service institutioner.

3. En kilde til læring og dannelse hele livet 

Læring og dannelse er relevant for alle aldersgrupper. Det er en del af bibliotekernes og de pædagogiske læringscentres dannelsesopgave at bidrage til at understøtte lysten til at lære livet igennem. 

Kultur-, natur-, samfundsvidenskab og meget andet ligger inden for rammen af læring og dannelse. Biblioteket skal omfavne begreberne i bredeste forstand, bl.a. fordi læring og dannelse er afgørende for at skabe den bæredygtige udvikling, som fx FN’s verdensmål er katalysator for. For den enkelte borger kan læring og dannelse være drivkraft til udvikling hele livet og bidrage til robusthed og trivsel. 

Læsning er en central del af grundlaget for at få stimuleret nysgerrighed og få adgang til ny viden. Lysten og evnen til at læse går hånd i hånd. Undersøgelser viser, at mange danskere, særligt børn og unge, fravælger lystlæsningen af både skøn- og faglitteratur. Derfor skal biblioteker og pædagogiske læringscentre kontinuerligt have fokus på at understøtte gode læsekompetencer og lysten til at læse. 

Der skal etableres nye eller udbygges eksisterende samarbejder for at styrke borgernes mulighed for læring og dannelse hele livet. Samarbejde med folkeoplysningsområdet er fx oplagt for voksne målgrupper, mens samarbejde mellem folkebiblioteker, pædagogiske læringscentre og skoler er helt centralt for at nå børn og unge. Også daginstitutioner, skolefritidsordninger samt ungdoms- og erhvervsuddannelser er vigtige samarbejdspartnere for bibliotekerne i den forbindelse.

Opdateret 08. april 2021

Kontakt

Har du spørgsmål om Udviklingspuljen? Så kan du henvende dig til os her.